Er det uhøfligt at tage sin egen mad med?

Fordi der her på min side af skærmen foregår en masse andet end blogging, fik jeg lyst til at give ordet til jer i dag. Lade mig høre jeres holdning og jeres synspunkter. En slags Jane og Monopolet, om man vil.

Jeg tænker, at det første emne, vi skal kaste os ud i er:

Er det uhøfligt at medbringe sin egen mad, hvis man skal på besøg hos andre?

Det diskuterede de nemlig i vores Kickstart-gruppe forleden, og det var så utroligt interessant at læse de forskellige holdninger.

Vegansk, paleo, low carb, glutenfri, sukkerfri og mælkefri

Vi lever jo i en tid, hvor mange har stærke holdninger til det, de spiser. Ting som kød, sukker, fedt, brød og mælkeprodukter kan virkelig dele vandene. Nogle fravalg er af etisk karakter, andre skyldes allergier og intolerancer og ande igen skyldes et ønske om en anden livsstil, et bedre helbred eller en lavere vægt.

Så lad os forestille dig, at det er dig, der er værten/værtinden, og en af dine gæster kommer med sin egen medbragte mad, fordi hun ikke spiser en af de ovennævnte ting.

Opfatter du det som uhøfligt? Og ville det have gjort en forskel, hvis hun havde ringet i forvejen og forklaret, at hun altså ikke spiser kød/sukker/fedt/brød/mælkeprodukter? Ville du have tilpasset menuen til det særlige behov, eller ville du synes, det var dejligt, at hun selv tog noget med, så du ikke behøvede tage højde for det?

Ville det gøre en forskel, hvad grunden til fravalget var? Altså om fravalget var af etisk karakter, intolerance eller pga. livsstil eller vægt?

Og hvad hvis DU var den med det særlige behov? Hvad ville du da gøre? Ville du bare spise, hvad der blev serveret og så tage dine særlige hensyn en anden dag, ville du ringe inden og spørge til menuen eller ville du bare møde op med din egen mad?

HUSK…

Der findes ingen rigtige eller forkerte svar her. Det, jeg er interesseret i at høre, er dine overvejelser. Byd ind i kommentarfeltet herunder (og hold tonen pæn)!

PS: Du kan også følge med i debatten ovre på Facebook.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

59 kommentarer til “Er det uhøfligt at tage sin egen mad med?”

Skriv en kommentar

  1. Som gæst: Jeg er ikke afhængig af noget, ikke intolerant overfor andet end æg (kogte/stegte), så det kan jeg sagtens undgå, det er sjældent, at der “kun” serveres tærter o.l., så min erfaring på dette område: Jeg kan sagtens klare et måltid, med de begrænsninger jeg selv har valgt: Ingen sovs/brød/kartofler/pasta og ris.
    Som vært: Jeg serverer min egen kost (udvalgt til lejligheden) og supplerer evt. med brød/kartofler/ris eller pasta, alt efter, hvad der er traditionelt!

    Svar
  2. Det korte svar er J A . Er blevet udsat for dette med at ville medbringe sin egen mad til en fødselsdagsmiddag til fire personer. Kunne ikke få at vide, hvad det var en kur. Havde ellers rettet ind med en fedtfattig middag. Da personen vil tabe sig. Jeg har ellers godt 10 års uddannelse indenfor mad og ernæring. Det var åbenbart ikke nok. Endte med at aflyse middagen. Når jeg går til værks er det en stor personlig og faglig nydelse at finde opskrifter, planlægge og finde gode råvarer. Jeg må sige det er heftige følelser det sætter igang. Har selv været på kur on off i mange år. Dette har jeg dog aldrig budt andre. Blot spist lidt mindre ved et arrangement af en hver art. Så tilbage på sporet igen med kost og motion efter sammenkomsten. Er opdraget til at spise, hvad der blev sat på bordet. Er ikke blevet forgiftet endnu. Får jeg sådan et bud igen. Vil jeg gøre det samme. Jeg må sige, hvis det er trenden. Er jeg stået af. Måltid er fælleskab og tillid. Hvis det ikke er tilstede, kan jeg ikke se at jeg skal dele måltidet sammen. Jeg ønsker at bruge min faglighed, passion, tid eller penge. Tak for kaffe.

    Svar
    • Ja det er virkelig en svær situation og der er mange følelser involveret. Også hos dig, lyder det til. Det er ikke rart at føle at ens indsats ikke værdsættes, når de gode intentioner ellers er der.

      Svar
  3. Jeg synes, det er uhøfligt, ja. Som værtinde vil jeg altid bestræbe mig på at tilpasse menuen til mine gæster, og som LCHF´er vælger jeg bare at tage så få kulhydrater fra bordet som muligt når jeg er gæst. Reel allergi synes jeg er en anden sag. Men selv der er der vel intet til hindre for at ringe til værtinden og høre om menuen er ok, eller man skal medbringe noget selv.

    Svar
    • Hej Jane
      Tusind tak for hjælpen, min mave har aldrig haft det bedre.
      Jeg startede med at spise striks lchf for at mærke hvordan det føltes. Jeg skal ikke tabe mig, jeg skal tage på. Nu spiser jeg normal lchf, men jeg taber mig stadigt. Jeg er klar over at jeg skal øge i kulhydraterne, men skal jeg også øge fedtdelen?

      Svar
      • Ja, når forskellen mellem LCHF for vægttab og LCHF for vægtvedligehold ligger primært i et højere fedtindtag – og ofte også et lidt højere kulhydratindtag end den helt strikse.

        Og hvor er det dejligt at høre, at din mave har det godt. Det er simpelthen den bedste “bivirkning” :)

        Svar
  4. Jeg holdt kandidatfest i går, og en veninde meddelte mig et par dage forinden, at hun er blevet veganer, men at det ikke var noget, at skulle planlægge efter – hun kunne bare selv tage noget med. Jeg fortalte hende, hvad der var på menuen, og så kunne hun selv vurdere derudfra, hvad hun evt. ville medbringe. Havde hun uden varsel haft en festlig madpakke med, var jeg blevet træt af det. Men fordi hun sagde noget på forhånd, var der ingen sure miner – og slet ikke, når hun kombinerede med det fra menuen, som hun godt kunne spise.
    Det er vigtigt for mig, at man gør værten opmærksom på sin ‘særlige’ kost inden, at man går stille med dørene overfor de andre gæster – og at man ikke outshiner værtens menu! På den måde synes jeg fint man kan tage hensyn til hinanden :)

    Svar
  5. Ja, jeg synes bestemt det gør en forskel, at man ringer i forvejen og fortæller at man har sin egen mad med. Det gælder da i det hele taget. Vi har nogle mellemøstlige familiemedlemmer, som altid tager masser af dejlig og lækker mad med, men man står jo og laver mad til alle og så er der jo alt for meget. Derfor: sig det i forvejen, så er det helt ok.

    Svar
  6. Spændende debat. :)
    For mig at se er en høflig dialog det vigtigste.

    I min omgangskreds er jeg den “besværlige”, da jeg er vegetar, som er valg af bæredygtighedsårsager, etik og sundhed (for mig), men altså ikke handler om, at jeg bliver syg af at spise kød.
    Min familie og mine venner tager heldigvis pænt imod det, måske fordi jeg altid spørger, om jeg skal tage noget med, hjælpe med noget eller andet. Og jeg slår dem ikke i hovedet med, hvorfor jeg har valgt ikke at spise kød. Og hvis der kun er salat en enkelt aften, så går det nok.

    Når jeg får gæster, prøver jeg altid at lave mad, som alle kan spise. Er der glutenallergikere, laktoseallergikere eller folk, der ikke kan fordrage tomater, så finder jeg på noget, der passer til. Jeg synes selv, det er en sjov udfordring, men jeg ved også godt, at det kræver, at man godt kan lide at lave mad og finde på nye opskrifter – og det er bare ikke alle, der er vilde med det.

    Svar
  7. Jeg synes at noget af det ypperste som værtinde er at sørge for noget mad som ens gæster vil elske og kan spise.
    I går havde vi fx 3 unge (og sultne) mænd til middag. Det blev ikke sparet på fedt, fløde og kød. Når min mor er her laver jeg fx lækre grøntsagssupper som jeg ved hun synes er spændende. Jeg spørger ALTID hvad folk kan lide før jeg planlægger en menu. ?

    Svar
  8. Jeg mener ikke man bør gøre det, uden lige at have talt med værten først. Hvis folk har særligt diæter, så vil jeg hellere have de medbringer en ret, som alle kan dele lidt af, og så fx supplerer med værtens salat, osv, frem for at tage sit helt eget måltid med. Det virker så asocialt i mine øjne når folk medbringer alt det, de ønsker at spise. De fleste, uanset diæt, vil have mulighed for at spise noget af det mad, værten har lavet (medmindre det er 1 sammenkogt ret), altså fx selv medbringe en vegansk ret eller LCHF tærte, og så spise af fx kartofler, brød, sovs, salat, eller kød, eller whatever, der passer ind i ens diæt. På den måde har man ikke meldt sig ud af fællesskabet, men i stedet tilføjet noget til det.
    Jeg føler man taber meget af fællesskabsfølelsen, når nogen har forberedt alt deres eget mad uden nok til andre, og derved kun har tænkt på dem selv. Og når jeg er vært, hvis jeg ikke har snakket med personen først, så føler jeg at det arbejde jeg har lagt i at sammensætte en menu bliver totalt underkendt og spildt.

    Svar
  9. Forhåbentlig vil man kunne tale med de personer man skal besøge, så menuen kommer til at afspejle noget alle kan spise.
    Personligt synes jeg det virker en smule asocialt, at “melde sig ud” af en gruppe og medbringe egen mad.

    Svar
  10. Den er nem for det dilemma har jeg haft hele mit liv, grundet Cøliaki.
    Jeg giver altid besked til værten/værtinden. Fortæller at jeg gerne tager noget med selv hvis det er. Dette bliver dog altid fejet væk og menuen på dagen er tilrettet eller der er indkøbt særlig brød eller andet til mig.
    Måske har jeg bare nogle ekstraordinære skønne mennesker i mit liv, men de fleste sætter sig ind i og respektere mit særlige behov og går den ekstra mil for mig <3

    Svar
  11. Jeg ville synes, det var direkte ubehøvlet – og jeg ville stå med MEGET store øjne, hvis mine gæster selv valgte at medtage mad. Jeg har været ude for det en enkelt gang, og lad mig bare sige det sådan, at jeg ikke har inviteret personen siden… I min verden er det så vigtigt at huske, at mad er MAD, og at du spiser et enkelt måltid uden for dine “faste rammer”, får ikke jorden til at gå under – tværtimod ville det nok være voldsomt sundt for den herskende forestilling om, at mad skal være det styrende element i livet. Vil dog lige skynde mig at nævne, at direkte allergier som cøliaki og laktoseallergi i min verden selvfølgelig er en helt anden snak, som jeg bedst muligt ville forsøge at tage hensyn til, men at kalde sig selv “allergisk over for kulhydrater/fedt/hvidt brød” er altså sygeligt i mine øjne.

    Svar
    • Men ville du forvente af en vegetar/veganer, at de spiste kød den ene aften? Eller er der forskel på hvilke fravalg, der er i orden og hvilke der ikke er?

      Svar
      • Nej, det ville jeg ikke Jane – for jeg ved, at de med sikkerhed ville gå uden om kødet/fisken, og istedet spise resten af den lækre mad. I min verden er det en helt normal differentiering at undlade at tage dele af den serverede mad, hvis ikke det smager mig/føles godt i maven whatever. Dér, hvor kæden hopper af for mit vedkommende, er når man afskriver hele måltidet og medbringer sit eget, for dét er ikke længere en differentiering, det er i min verden et sygeligt behov for kontrol.

        Svar
    • Hvis vedkommende på forhånd havde spurgt ind til menuen, forklaret bevæggrunden og anmodet om ændring af enkelte komponenter, fordi for lidt af menuen passer. Ville du så ændre den og tilpasse?
      Ville du nægte og stadig blive fornærmet hvis de derfor selv medbringer nok til at blive mæt?

      Svar
  12. Jeg ville foretrække, at folk spurgte ind til menuen, så jeg kunne tage de nødvendige hensyn :-) hvad årsagen er, betyder ikke noget fir mig.. der kan være mange gode og forskellige grunde til fravalg af fødevarer :-)

    Svar
  13. Når jeg skal ha’ gæster, tager så vidt som muligt hensyn til andre ønsker/valg/krav. Nu kender jeg mine venner ret godt, og ved fx at min veninde Anne, ikke tåler gluten, og en masse andet, så hvis hun kommer hos mig, snakker jeg med hende om det, og nogengange tager hun selv noget brød med, andre gange spiser hun det der er, måske er hun inde i en periode hvor hun tåler forskelligt dårligt, og så finder vi ud af det
    Når jeg selv skal være gæst, så spørger jeg ind til menuen i grove træk, ud fra det vælger jeg selv at tage dele af maden med selv, evt en lille bøtte med fed dressing, eller jeg vælger, at spise det bedste af det der er.
    Jeg synes det gør en stor forskel at man lige har vendt det med værten/mig, for så er vi forberedte og har forståelse for hinandens problematiker. For mig er det uden betydning om det er af etiske, religiøse eller andre forholde der er årsag til ens valg, jeg vil gerne prøve at acceptere og indrette mig. Det eneste jeg bliver lidt irriteret over, det er når veganere ikke respekterer mine valg, men forlanger, at jeg skal respekterer deres, så hopper kæden altså lidt af, også når de bebrejder kødspisere deres valg, i en tråd, hvor de jo bare kan holde dem udenfor.
    Hej fra Pernille

    Svar
  14. Jeg spiser ikke for at glæde andre – jeg spiser for min egen skyld. I min barndom lærte vi, at vi skulle spise op ?! Hvorfor ? ellers ville et sultent barn i Afrika synes vi ødslede ? Jeg blev alt for tyk – jeg kunne ikke sige nej af ren og skær høflighed ! I dag tager jeg min egen mad med hvis jeg ved det ikke er en menu efter min kostplan? Jeg er ikke længere for tyk men skal være opmærksom resten af mit liv. Jeg spiser for min sundhed – ikke for at please andre. Og heldigvis er rigtigt mange glade for mit selskab og mig som person – resten … tja de finder nok nogle nye venner ?

    Svar
  15. Hvis jeg skal have gæster, vil jeg rigtig gerne tage hensyn – og dermed vide det. Mine venner gør meget det samme og ellers tilpasser jeg mit indtag. Tager det jeg kan lide/tager mindre. Nogle steder vil jeg vælge selv at tage med. Fx. får vi til møder næsten altid mad, som ikke passer i min træningskost eller ikke mætter nok. Tænker det er meget afhængig af situationen

    Svar
  16. Her hos os er det helt ok at medbringe egen mad, hvis vedkommende føler det nødvendigt.
    Sæt tingene lidt i perspektiv…det går nok og vi skal huske at fokusere på det at være sammen og maden er jo – eller burde være – bare en lille del af samværet ??
    Snakken, hyggen, grin og ballade betyder rigtig meget – uanset om det er over en gryderet, en gourmet middag eller en medbragt skål salat ☺️

    Svar
  17. Hej. For mig er det en nødvendighed da jeg har cøliaki . Jeg ringer dog ofte og hører hvad der er på menuen. Jeg fortæller dog altid, at de ikke skal bøvle med mit mad. De skal bare lave det i havde tænkt. Så supplerer jeg op, så jeg får noget der ligner det de andre skal have . Så får mig er det en nødvendighed. Jeg ville aldrig synes det var uhøfligt hvis folk tog mad med de gerne ville spise ( af andre årsager ) . Hvad folk vælger at spise, er ikke mit bord. Det sociale samvæd betyder mest???

    Svar
  18. Jeg HADER med hader på, at gøre opmærksom på min livstil! For mig er det lige så privat som alt mulig andet privat! Derfor tilpasser jeg altid mine måltider i byen efter ” hvad der er” , dog uden at fravige mine principper, og fraviger jeg, så gør jeg det bare med god samvittighed og er tilbage på sporet ved næste måltid!
    Jeg har veninder der ikke spiser kød, æg, ost osv. Og ja når jeg laver mad til dem, så tænker jeg det ind i mine overvejelser om hvad jeg vil lave! Det er ikke sikkert der står en hel veganermenu klar, men der er altid, så alle kan blive mætte og få dækket de fleste behov for næring!
    Vi er landmænd, selvforsynere og kødspisere! Sådan er det, hvad andre vælger er deres sag, og det er ikke noget vi gør meget ud af i omgangskredsen, og der kan sagtens være bøf freaks og veganere ved samme bord, så længe vinen er god ?

    Svar
  19. Jeg står på begge sider af det dilemma rigtigt ofte. Jeg har selv glutenintolerance og kender mange vegetarer, veganere, muslimer og har venner med fødevareintolerancer.

    Jeg bliver ked af det hvis folk ikke fortæller mig, de har specielle ønsker og bare selv tager noget med. Jeg tilpasser gerne menuen og tager hensyn.

    Samtidig ved jeg også godt, hvor svært det kan være for uindviede, at tilpasse og tage hensyn.

    Jeg vil til enhver tid advokerer for kommunikation. Ved at tale sammen undgår man misforståelser og sårede følelser. Når du har specielle behov eller ønsker så tag kontakt til, dem du er inviteret om til. Jeg går ud fra I kender hinanden i det mindste lidt og gerne vil se hinanden. Så er det jo småting at gribe telefonen eller skrive en besked.

    Jeg tager ofte selv brød med, for det er dyrt og det tilbyder jeg altid, når jeg snakker med dem.

    Svar
  20. Hvis jeg er gæsten så ville jeg gå efter at fortælle min vært at der er visse ting jeg skipper, men uden at være for besværlig. Er det oldemor vi snakker om, så siger jeg ikke noget, men spiser hvad der bliver serveret, uanset. Så “overfølsom” er jeg heller ikke.
    Hvis jeg var værten, så må gæsten hellere sige hvad de ikke kan spise, end at tage mad med selv. Da maden ofte er det centrale ved mødet, så ville jeg finde det ret uhøfligt at medbringe egen mad! Jeg mener, det kan ikke ødelægge et venskab, men det er ikke rart for den som har kokkereret.

    Svar
  21. Syntes ikke det er uhøfligt at medbringe sin egen mad, blot skal man huske på at informere værten om det og evt hvorfor man gør det, så behøver værten nemlig ikke lave mad til vedkommende… Mange er jo på livstilsomlægning eller måske fejler noget så det kræver speciel kost…

    Svar
  22. Hvis jeg var værtinde ville jeg sætte pris på at vide til/fravalg på forhånd. Og så spørge ind til det og foreslå nogle retter der stemmer overens med det. Hvis vedkommende selv vil medbringe maden, og på den måde være 100% på indhold og mængde forhold.
    Jeg medbringer selv min mad på job, til fester mm. og når jeg forklarer, at jeg har valgt LCHF fordi jeg tror på, at det kan hjælpe med at få balance i mine hormoner og gå ned i vmgt, møder jeg ofte positive kommentarer og spørgsmål. Ved gode venner forhører jeg mig ofte om menuen inden jeg kommer og forrslår altid selv at tage noget med. Det ender ofte men en kombination.
    Min svigerfar har svært ved at jeg ikkr spiser de samme fødevarer som dem. At han ikke kan tilbyde mig en is, en kage eller lignende i situationer hvor man ofte hygger og er sociale med den samme mad og har traditioner for hvad man spiser sammen. Min kæreste har også skulle vende sig til, at vi til måltider ikke spiser det samme tilbehør til kødet. At han godt kan sidde og hygge med chips eller kiks og jeg vælger ikke at spise noget.

    Svar
  23. Når vi får gæster prøver vi altid at lave noget vi ved de kan tåle/lide/spiser… faktisk fordi vi synes det er uhøfligt IKKE at tage hensyn til. Hvis vi ved at der er et hensyn at tage.
    Jeg er fx selv allergisk overfor alle slags nødder, gulerødder og en del frugter. Og jeg har oplevet at komme til arrangementer hvor der ikke var noget jeg kunne tåle…og resultatet er jo så at jeg ikke spiser noget. Og det skaber en dårlig stemning. Så jeg synes faktisk vi alle “skylder” hinanden at ringe inden hvis der er et særligt hensyn at tage. Værterne kan jo så tilbyde at lave noget der “dur” men ellers kan man jo forsigtigt spørge ind til om man selv må tage noget med – bare så man ikke er “til besvær”. Er det en weekendtur man skal på er det jo selvfølgelig svært – men der må man jo spise det der er som man kan tåle/lide/spise.
    Kort sagt – nej, det er ikke uhøfligt selv at have mad med – men man kan jo lige ringe og spørge. ?

    Svar
  24. Inviterer jeg til middag, er det fordi at jeg gerne vil se folk og hygge med dem. Jeg foretrækker da bestemt at de selv tager mad med fremfor at melde afbud ☺️

    Svar
  25. Uha den er svær for der er mange faktore som spiller ind. Personligt ville jeg opfatte det uhøfligt hvis man medbragte sin egen mad. Hvis det er medicinske årsager som diabetes, allagier eller andet som har alvorlige konsekvenser vil jeg gerne vide det på forhånd og vil også tage hensyn til det i menuen således alle bare kan hygge sig og tage for sig på dagen. Hvis man har særlige ønsker så ville jeg have den holdning man må spise hvad der er på bordet for man kan altså ikke bestemme over andre og dermed heller ikke kontrollere alt i sit liv. Så når man er gæst så er man gæst og følger dermed skikken for god opførsel. Hvis man ikke ønsker at spise den mad jeg serevere så skal man jo takke nej til middagsinvitationer og forslå en picnic som sammenskudsgilde eller noget hvor man ikke er gæst. Det skal også siges at jeg i menuen sørger fir der er flere muligheder eks. Forskellige salater eller andet især hvis det er første gang de besøger os.

    Svar
  26. Hos os lever vi udelukkende af lchf/sund kost (vi er liberale), men når vi får gæster til mad, tænker jeg faktisk ikke så meget over hvad vi skal have – for alt lchf mad er jo drønlækkert !!
    Med min mad har jeg vist vores vennekreds, deres børn, familie og selv min gamle mormor og morfar – at mad der er lavet af de gode råvarer og med kærlighed for mad, simpelthen smager bedre… Min mormor (på 77 år) laver sågar blomkålssuppe?

    Grunden til at vi spiser lchf, er egentlig ganske simpel og naturlig – vores søn er intolerant overfor både laktose og gluten… Samtidig kan jeg ikke tåle stivelse (giver forstoppelse !)
    Jeg ønsker ikke at mine børn skal vokse op og ikke ha det godt i deres krop, så jeg føler at jeg viser dem den helt rette vej, ved at lære dem at lave sund og god mad ?

    Om jeg tager mit eget mad med i byen ? JEPS !! Jeg KAN og VIL ikke spise “alm” mad igen, så hellere tage mit eget med… Samtidig har jeg heller ikke noget problem, hvis nogle af vores gæster har deres eget mad med…

    Svar
  27. Hvis jeg står som vært, og en af mine gæster tog sin egen mad med uden at have sagt noget, vil jeg blive utrolig ked af det, og jeg synes at det er uhøfligt at gæsten ikke havde sagt noget inden, og vi så kunne have fundet en fælles løsning. Til mit bryllup sidste år, have jeg både en mælke allergiker, gluten intolerant, laksose intolerant, en vegetar, så for mig som vært (brud), var det vigtigt at det meste mad var noget alle kunne få, med kun få ændringer, som feks suppe til forret, hvor et par enkelte fik en anden suppe :) Men som gæst har jeg også et par ting som gør sig gældende, som gastric bypass opereret. Hvis jeg er inviteret gør jeg altid mig selv og værten den tjeneste at forhør mig om menu og drikkevarer, da jeg ikke kan drikke med sukker. Så jeg tilbyder feks værten at jeg tager mit eget drikke med, så han/hun ikke skal købe ekstra, og skulle der været mad jeg ikke indtager, så kan vi i fællesskab finde en løsning, om jeg selv tager noget med, eller at der bliver lavet en lille portion lidt anerledes. Faktum er at det er uhøfligt hvis man som gæst har nogle ting som man ved ikke er det de fleste værter tænker først på når de skal lave en menu. Giv værten den chance for at kunne lave lækkert mad til den “specielle” gæst, eller bare giv muligheden for at værten er orienteret og haft en chance for at kunne være en god vært for ALLE sine gæster. om det så er børn, allergiker, livstil eller kræsen mænd.

    Svar
  28. I min omgangskreds inviterer vi med konceptet: Værten står for kaffe/the evt tændt grill og husly. Gæsterne tager kød og drikkelse med til eget brug og “noget” til fællesbuffet. Det kan være salat, brød, dessert, kage o.lign. Ingen problemer med, “det kan jeg ikke lide/spise” og alle kan være med (økonomisk)i forhold til værtsparret.

    Svar
  29. Grunden til fravalget vil ikke gøre en forskel hos mig. Det er vores egen krop, vi skal passe på den, og vi vælger helt selv hvad vi putter i den. Hvis det var min gæst og jeg på forhånd kendte til fravalg af mad, vil jeg helt klart tage hensyn. Hvis jeg ikke vidste det vil jeg aldrig blive fornærmet over at gæsten selv medbragte noget, men vil opfordre til at sige det næste gang så jeg kan tage hensyn. Når jeg selv er gæst ønsker jeg ikke at gøre det store ” cirkus” ud af det. Jeg spiser det af det som jeg vælger. Jeg vil aldrig spise noget af høflighed, som er mig imod. Forleden var jeg til fødselsdag, hvor der var boller med sukker, syltetøj, chokolade og lign. Og et lille fad med lidt ost. Jeg spiste bare osten, og pynten på fadet?

    Svar
  30. Det kommer meget an på selskabet og anledningen, vil jeg sige. Hvis det er til et middagsselskab eller en større fest, så ville jeg helt sikkert forhøre mig om menuen og høre, om der er noget, som jeg kan spise eller om det er muligt, at jeg kan få noget specielt. Alternativt vil jeg selv tilbyde at tage noget med, så det ikke bliver til, at man dukker op med sin egen mad uden værtens vidende, for det synes jeg ville være rigtig uhøfligt.
    Hvis det er i situationen “kan jeg ikke lige komme forbi til aftensmad?” så ville jeg helt sikkert medbringe min egen mad, for så kan man ikke forvente, at værtinden/værten kan diske op med noget.
    Til et bryllup, hvor der er bryllupskage og desserter, ville jeg nok gå på kompromis med min diæt, hvis det er det, der er tale om, eller simpelthen undvære, hvis det ikke er muligt at få en speciel dessert.
    Som vært vil jeg selv foretrække, at jeg får besked, hvis folk har specielle kostønsker, som de gerne vil have, at der tages hensyn til. Nu er LCHF ikke så svært at imødekomme, så her ville jeg ikke have noget problem med at lave en lækker menu.

    Svar
  31. Jeg ville acceptere. Jeg er sammen med folk jeg kan lide, og hvis de har det bedre med deres eget mad af en eller anden grund, så er det fint med mig.

    Svar
  32. Næ. Mine venner ved jo, hvorfor jeg medbringer min egen mad, så intet problem. Jeg vil til hver en tid sammensætte en menu, så mine venner kan spise med – uanset om de er muslimer, har allergi eller er veganere.

    Svar
  33. Jeg laver det jeg har lyst til når jeg inviterer gæster, og ofte laver jeg det som sammenskudsgilde, hvor folk alligevel selv tager noget med selv. , Jeg ser intet problem i at mine venner selv medtager speciel mad som de selv spiser, ofte er der alligevel noget på bordet som de kan spise, og så spiser vi andre også af det specielle mad. Idag spiser vi alle forskelligt iht forskellige diæter, og vi blir mætte alligevel.

    Svar
  34. Jeg ser desværre lidt dobbelt på det. Jeg vil ikke pålægge andre at lave glutenfri mad til mig, da det er dyrt og det man køber, ikke altid er så godt som det jeg selv laver og medbringer derfor selv brød. På den anden side, vil jeg gerne selv vide hvis nogle af mine gæstet ikke kan spise noget bestemt og indrette menuen efter det. Mit problem er ofte at jeg faktisk syntes det er uhøflig og grænseoverskridende, at spørge til hvad der bliver serveret til en fest og er opdraget til at spise hvad der bliver serveret, men hvis jeg gør det har jeg ondt i muskler og led i 5 dage pga. Intolerance for gluten. på den anden side ville jeg aldrig blive fornærmet selv, hvis nogen spurgte mig hvad der står på menuen.

    Svar
    • Jeg har det meget på samme måde. Jeg kan ikke tåle guten, hvilket jeg opdagede for 4 års tiden siden. Jeg synes jeg har svært ved at få mig selv til at spørge hvad der står på menuen, når det er større selskaber. Man føler sig så besværlig. Men på den anden side vil jeg hellere have at folk spørger hvad der serveres, eller informerer om at der er noget de ikke spiser, end at have lavet lækker mad “forgæves”, når vi får gæster. Nu er jeg den eneste i vores vennekreds, som har udforinger ift fødevarer, så jeg står ikke så tit i den situation.
      Og når vi er på besøg hos venner, jamen så ved de fleste at jeg ikke kan tåle gluten, og er gode til at at lave ting som også jeg kan spise. Mange gange bliver der så lige spurgt ind til hvordan man kan gøre det ene eller andet glutenfrit. Oftest bliver det et kompromis, hvor jeg selv tager glutenfrit brød med, hvis der serveres almindeligt brød. Det er nemmere for alle parter :-)

      Svar
    • Jeg spørger aldrig til menuen, som det første. Jeg starter altid med hyggesnak om festen og siger så at pga min glutenintolerance er jeg nødt til lige at spørge ind til menuen.
      Bruger de catering eller holder festen på en restaurant, kro eller lign. spørger jeg om de har husket, at fortælle, der kommer en glutenintolerant gæst.
      Jeg er også opdraget med at man ikke er til besvær, men man er jo faktisk mere til besvær hvis man ikke siger noget. Så giver man ikke sin vært en chance, for at gøre dét godt.

      Svar
  35. Jeg forsøger at tilpasse menuen til de, jeg ved har specielle behov. Hvis det ikke rigtig er muligt, får de menuen at vide. Jeg synes det er rigtig fint at de selv tager noget med.
    Jeg gør det også selv og har ikke oplevet at nogen tager det ilde op.

    Svar
  36. Ja, det er ikke godt at tage sin egen mad til “kom sammen/ fester ect” Med mindre, man har helbredsmæssige problemer, der gør, at det bliver man nødt til. Jeg spiser alt som i ALT! Jeg prøver selv at spise sundt, fornuftigt og helst økologisk. Som regel er der altid noget på et madbord, du kan spise. De fleste har salat på bordet, gå uden om det hvide brød, Er det traditionel dansk mad, så tag kun lidt sovs! Jeg ville aldrig sidde bagefter og skamrose mad, jeg ikke selv ville have serveret. Er du vegetar – så gå uden om kødet ect. Men bevar dine manerer, hvis du vil beholde det venskab :)

    Svar
  37. Jeg har mad med til min søn da han ikk tåler gluten.. men har veninder der er gode til at sørge for at der er kage til ham når der er fødselsdag..

    Jeg vil som vært gerne vide hvis der er noget så jeg kan tilpasse menuen.. kan det ikk lade sig gøre vil jeg gerne vide at en gæst har sin egen mad med..

    Da jeg er en af kickstarterne? Og skal til 2x børne fødselsdag i morgen tager jeg selv noget med.. det er helt okay med min veninde..
    Jeg tror meget det handler om åbenhed og om at tale om tingene.. så kan man komme langt..

    Hvis man som vært ikk ved noget har man ikk en chance for at gøre noget.. og så blir man jo overrasket hvis der står en med sin egen mad☺️

    Svar
  38. Jeg synes man skal spise det der bliver serveret. Jeg kan ligesom Mathilde godt lide at blive udfordret og vil tage hensyn mine gæsters ønske, hvis de selvfølgelig gør mig opmærksom på det.
    Formålet er vel at man hygger sig sammen og man kan jo overfalde pølsevognen eller tage hjem og spise bagefter.??

    Svar
    • Jeg spiser som udgangspunkt også det der bliver serveret, men hvis man som jeg har en allergi (i mit tilfælde laktose), så er det altså bare ikke en mulighed. :)

      Svar
  39. Når vi skal have gæster bruger jeg rigtig mange ressourcer på at lave lækker mad og jeg forhører mig altid om der er ting gæsterne ikke kan tåle eller ikke bryder sig om inden jeg planlægger menu. Dette betyder også at jeg ville blive enormt skuffet hvis der så var en der valgte at dukke op med en madpakke! Så ville jeg virkelig føle at jeg havde spildt min tid hvis de alligevel fravælger det mad jeg har valgt at servere.
    Dog vil jeg tilføje, at hvis mine gæster har børn med så er det fint med mig hvis der er mad med til dem, så jeg ikke skal tage hensyn til det i menuen – jeg har ikke selv børn og får hurtigt følelsen af at jeg så skal stå med spaghetti, kødsovs og grøntsagsstænger til hele banden hvis der er børn med – og det gider jeg ikke selv sidde og spise en lørdag aften :)

    Svar
  40. Fra min side (LCHF i 4 år nu) . Jeg vender ikke tilbage til min tidligere kost, selvom jeg måske nu kunne tåle lidt flere kulhydrater ? Min mening om det er, at det ikke er noget “normalt” ved at spise en høj kulhydrat kost. Det vil holde insulinniveauet oppe dagen lang og dette kan igen bidrage til diabetes, kræft, åreforkalkning, alzheimer mv. Andre (ikke-diabetikere) (ikke-LCHF) ser måske umiddelbart ud til at trives med en høj kulhydrat kost, men de ser ikke og ved ikke hvordan de indvendige organer skades inde i kroppen af højt blodsukker- og insulinniveau ? det at spise LCHF kan betyde, at man undgår en evt kræftdiagnose, eller et hjerteanfald og at livet kan forlænges med op til flere år, bare fordi jeg ikke spiser “normalt” – Når jeg er i byen så spiser jeg “udenom” – jeg synes ikke det er noget problem – der er næsten altid salat – grøntsager – kød og ingen lægger mærke til at jeg ikke spiser kartofler, pasta, brød etc. Er der buffet så spiser jeg pålægget og ingen checker om der er brød under ? Nogle gange medbringer jeg fx noget LCHF knækbrød og det ender med at fadet med det er tomt og jeg bliver spurgt om opskriften ? Og er man fedttilpasset, så vil det at sige NEJ TAK jeg er mæt føles ganske let.

    Svar
  41. Det kommer an på mange ting! Jeg ville ikke synes, det er uhøflig nej, for jeg vil forvente, at der er en dialog inden. Min bedste venindes kæreste er veganer, og han tilbyder altid at tage sin egen mad med (jeg laver dog altid mad, der tilgodeser hans præferencer.) Hvis jeg ikke havde tid til det, ville jeg da med glæde tage imod hans tilbud. Sunna summarum er dialog ?

    Svar
  42. Det kommer helt an på situasjonen. Jeg skal i bryllup i nov og vil ikke her selv ta mad med. Da spiser jeg det jeg kan i den for mine madrammer. Derimod var jeg på et hundetref med mange ukendte mennesker hvor der blev servert frokost. Her havde jeg helgadert mig og selv tat med “madpakke”som så ikke blev spist,da der var masser af mad somjeg kunne spise.
    Har jeg gæster er jeg vældig optat af at alle skal spise noget af det som serveres,og folk med særlige behov som jeg ved om vil jeg forsøge at strekke mig langt så ingen skal føle sig speciel. Da jeg selv spiser speciel kost vil jeg ikke blive fornærmet om folk selv har med med,men tænke ok og måske andre også har lyst at smage. Er jeg invitert ud,har jeg spurgt/ tilbudt mig at ta noget tilbehør med som alle kan spise og på den måde undgåt at jeg selv har spist “fejl”mad.

    Svar
  43. Uhh det er en svær en synes jeg. Jeg er opdraget til at spise det der bliver serveret, men på et tidspunkt, hvor vi skulle besøge mine svigerfor,ældre og vi ved de kun plejer at serverer brød til morgenmad, tilbød jeg at handle ind og lave morgenmaden, hvilket resulterede i at de selv gik til bageren og ikke spiste noget af det jeg lavede… Men jeg oplever faktisk ofte, at de folk, jeg besøger, tager meget hensyn til, at jeg har fravalgt kornprodukter og sukker i min kost og det er jeg enormt taknemmelig for ??

    Svar
  44. Når jeg får gæster tænkere jeg meget over menuen, og bestræber mig på at lave lækker sund mad, tilpasset hvis der fx kommer børn. Jeg vil derfor opleve det som ualmindelig uhøfligt hvis nogen tog deres egen mad med! Til gengæld elsker jeg at blive udfordret i køkkenet, så hvis en af mine gæster på forhånd informerede mig om særlige hensyn, vil jeg med glæde forsøge at opfylde dem, eller lave en aftale om at vedkommende fx medbringer en ret som kan indgå i menuen. For mig har det dog stor værdi at vi – i et vist omfang- spiser det samme, så derfor vil jeg gerne inkludere alle i den fælles menu, frem for at lave en enkelt særlig tallerken.
    For mig er det dog indtil videre en retorisk problemstilling, da jeg endnu aldrig har oplevet at have gæster som krævede særlige hensyn, hverken allergener, eller selvvalgte kostprincipper. Kun mine bedsteforældre med diabetes, og derfor forsøger jeg også altid at have dele af et kaffe-måltid der er uden sukker, og de har aldrig påtalt det.
    Jeg synes det er et spændende emne, hvor jeg tror det er vigtigt at forsøge at være meget åben for den andens synspunkt så man ikke kommer til at træde nogen over tæerne, eller bliver for ked af det som værtinde.

    Svar