Tre lækre opskrifter med æbler

I dag får du tre lækre opskrifter med æbler, og de er alle i kage/dessert-genren.

Jeg er ellers ikke den store frugtspiser, men jeg kan godt lide at bruge frugt som dessert. Lige netop æbler har min mave det dog vanskeligt med. Jeg får ondt, næsten sådan mavekneb, og min mave begynder at rumle helt vildt højt. Jeg synes, det virker som om problemet er mindre udtalt, når de har været opvarmede. Er der mon andre, der kan genkende det?

Uanset, så er jeg stor fan af at kende konsekvenserne, og her vælger jeg fx at spise æbler ind imellem på trods af risikoen for konsekvenserne. Fordi æbler er lækre. Især de saftige danske efterårsæbler.

Men hvad nu med kulhydraterne, og frugt er jo ikke low carb? Nej, det kan være, men det bekymrer mig ikke så meget. Jeg lever jo af mad og ikke af kage, og når der skal kage på bordet, vil jeg i de fleste tilfælde vælge en kage eller dessert sødet med frugt over en kage/dessert med færre kulhydrater men sødet med sukrin/stevia. Det er et personligt valg, og det giver mere mening for mig.

Tre lækre opskrifter med æbler - æbletærte, bagte æbler og æblekage. Alle glutenfrie og sukkerfri og low carb(-ish)

Har du lækkerier med æbler på menuen i weekenden, så tag et kig på de tre lækre opskrifter med æbler, jeg har fundet frem fra arkivet til dig.

De tre, jeg har valgt til dig, er disse:

Tre lækre opskrifter med æbler

Æbletærte helt uden sukker og sødemidler

Denne æbletærte indeholder ingen tilsat sødning. Den søde smag kommer udelukkende fra æblerne på toppen.

Den er min favorit år efter år. For det første synes jeg, den smager godt, og for det andet kan jeg spise den, uden at det efterfølgende giver mig lyst til mere sødt.

Du kan sagtens vælge at søde den, hvis du vil. Du kan putte lidt sødning i cremen eller drysse lidt kokossukker over æblerne, men jeg foretrækker den uden.

Low carb æbletærte - sukkerfri, glutenfri, kornfri, LCHF -- data-lazy-srcset= Madbanditten.dk” width=”651″ height=”706″>
Find opskrift her: Æbletærte – helt uden sukker og sødning

Bagte æbler

Dette er jo en helt simpel dessert. Æbler bagt i ovnen drysset med kanel og serveret med fed cremefraiche. Jeg elsker, når noget er så simpelt og stadig så velsmagende.

Og så er denne lidt hyggelig i de små portionsanretninger, synes jeg.

Bagte æbler med kanel og cremefraiche - dejlig, nem og sund efterårsdessert. Opskrift her:
Find opskrift her: Bagte æbler med kanel og cremefraiche

Æblekage med bid

Dette er mere en rigtig kage, sådan i traditionel forstand. Den er glutenfri og rimelig low carb, trods æblerne. Den har dejlig bid og smager fantastisk med vaniljeflødeskum til. Jeg har serveret den for gæster flere gange med stor succes.

ÆBLEKAGE - glutenfri, sukkerfri og LCHF
Find opskrift her: Glutenfri æblekage med bid

Hvad skal du lave med æbler i år? Del gerne dine bedste idéer med mig!

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Tre lækre opskrifter med æbler”

Skriv en kommentar

  1. Jeg tror også på at det erok at spise af det naturen har af “færdigretter”. Lige i tiden får vi helt sikkert nok af kulhydrater, da vi er omgivet af æbletræer, blommetræer, og mirabelletræer. Og sikke en forskel der er på smagen inden for de forskellige frugter.
    Det farligste er nok druerne i drivhuset, dem har jeg et forsøg kørende med kefir.
    Men hovedmåltider e består stort set kun af grøntsager, kød og fedt. Der kan snige sig et æble i kålsalaten. Og frugten i haven får jo snart en ende igen.
    Mvh Lone

    Svar