Sandheden om sukker

At udgive en bog om sukker i disse tider svarer vel lidt til at stille sig ind midt i en syrisk krigszone og bede de stridende parter om lige at stoppe med at stå der og skyde løs på hinanden. Hvordan gør man det uden selv at blive skudt?

Spørg Anette Sams, for hun har lige gjort det med sin nye bog Sandheden om sukker. Og som en, der selv har skrevet så rigeligt om sukker i årenes løb med alt, hvad det medfører, kan jeg kun sige: Respekt! Og tak!

Hvis du ikke kender Anette, er hun farmaceut, ph.d., tidligere director hos Novo og forsker på Rigshospitalet. Alene det gør hende til et interessant bekendtskab.

Inden vi går videre, vil jeg understrege, at jeg er en smule forudindtaget i min vurdering. Dels kender jeg Anette og synes, hun er en skøn dame og dels deler vi synspunkter om sukker. At høre sine egne synspunkter gengivet i en andens ord er altid rart.

Ikke desto mindre har hun skrevet en bedre sukkerbog, end jeg nogensinde ville kunne have skrevet. Bl.a. fordi hun ved cirka en milliard gange så meget om sukker, som jeg gør.

FRA SUKKER VI SPISER TIL SUKKER I BLODET

Anettes vigtigste pointe er, at vi er nødt til at rykke fokus fra det sukker vi spiser, til det sukker vi har i blodet. Dvs. blodsukkeret.

Og her er der kæmpe forskel på at være høj, muskuløs, aktiv, ung mand til at være overvægtig, stillesiddende, ældre dame. Den samme mængde indtaget sukker vil give en forskellig påvirkning i disse to kroppe.

Og nogle gange kan jeg slet ikke forstå, at det stadig er noget, vi diskuterer. At den høje, muskuløse, aktive, unge mand kan tyre sukker ned og stadig holde vægt og helbred i rimelig stand, kvalificerer ikke til at den overvægtige, stillesiddende, ældre dame kan det samme.

Det er lidt, som når jeg laver en salat her på bloggen, og jeg drister mig til at bruge gulerod. Det får nogle i LCHF-miljøet (hvis man kan tale om et sådan) til at blive forskrækkede, for sådan en gulerod giver jo blodsukkerstigning!!

Gør den?

Ikke hos mig. Og det er jo mig, der har spist den.

Af samme grund har jeg skrevet om kontekst så mange gange, fordi det er så vigtigt.

GULEROD OG SODAVAND – IKKE SAMME RESPONS!

En anden vigtig pointe i Anettes bog, er netop også dette:

Kulhydrater er ikke skabt ens.

Kulhydrater fra plantemad kommer pakket sammen med fibre, hvilket betyder, at de når længere ned i tarmsystemet, før de optages. Det er en god ting, for derved slippes sukkeret langsommere ud i blodbanen.

Drikker du derimod en sodavand, bliver sukkeret derfra lynhurtigt optaget i blodbanen.

TOMME KALORIER ELLER SÆRLIGT FEDENDE?

Hvorvidt sukker bare er tomme kalorier, eller om det er særskilt fedende, kan også være årsag til endeløse diskussioner.

Bogens pointe er her, at sukker ikke i sig selv feder, men at det indirekte kan bidrage til overvægt, og at sukker, hvis indtaget regelmæssigt, kan gøre det svært at gå ned i vægt, fordi fedtforbrændingen hæmmes og appetitten øges.

For LCHF’eren er det kendt snak, men med tanke på, hvor uhyrligt mange, der screenshottede dette billede, da jeg lagde det på min snap-story, er det ikke almen viden.

Sandheden om sukker

BLODSUKKER OG BLODSUKKERMÅLINGER

Blodsukker er jo lidt en diffus størrelse, og imens jeg læste bogen, spekulerede jeg på, om andre kan udvise lige så meget begejstring for blodsukker som jeg (og Anette).

Kan man egentlig lykkes med at skabe begejstring om noget, som de fleste ikke kan se, medmindre de er villige til at stikke sig i fingeren og måle det i blodet, der pibler ud?

Jeg har i det seneste år jævnligt målt mit blodsukker. N=1 kalder man det, når man laver sådan et uvidenskabeligt forsøg på sig selv.

Jeg ved godt, at det tangerer til skørt som rask menneske at ty til blodsudgydelser, men jeg har været nysgerrig, især efter jeg tidligere på året læste en anden bog om, hvordan man kunne aflæse sin egen kulhydrattolerance i blodsukkeret.

Fordi jeg spiser LCHF-inspireret, er mit blodsukker jo superfint og stabilt. Mine måltider giver minimal med respons, hvis nogen overhovedet.

Men jeg har haft lyst til at teste forskellige kulhydratkilder. Grøntsager som gulerødder fx, en halv banan i en stor grøn smoothieskål, den slags. Stigningen i mit blodsukker har været minimal.

Mørk chokolade 70%, som ellers er mere “godkendt” i LCHF, bidrog til mere stigning end gulerod og banan.

HAVREBOLLER OG BLODSUKKERSTIGNING

En dag testede jeg effekten på to små glutenfrie boller bagt med havregryn og havremel spist med smør. Fuldkornsfortalere ville sikkert bifalde dette valg, da det var komplekse kulhydrater med høj andel fuldkorn.

Men mit blodsukker steg fra 5.0 til 7.5 mmol/l.

Husk, at dette er mit blodsukker og ikke en universal måling.

Selvom stigningen stadig er inden for normalområdet, er det en høj stigning, og det fortalte mig, at jeg ikke har lyst til at spise den type kulhydrat så tit. Eller at hvis jeg vil, er det en idé at gemme dem til efter træning, hvor mine muskler er blevet grundigt brugt.

Planen var også, at jeg ville teste efter at have spist en skål slik, men jeg er aldrig kommet til det. Når jeg en dag vælger at spise slik, vil jeg teste mit blodsukker i timerne efter – bare for at se, hvad der sker.

At se sort på hvidt, hvad der sker med blodsukkeret, har for mig en forebyggende effekt. Jeg har ganske enkelt ikke lyst til at udsætte mig for det særligt tit.

KONTINUERLIGT HØJT BLODSUKKER ER SKIDT

Der sker intet som helst ved at få en stor blodsukkerstigning. Intet.

Det, der er skidt er, hvis blodsukkeret stiger meget og får lov til at være højt længe. Enten fordi insulinfølsomheden er nedsat (dvs. at cellerne ikke reagerer tilstrækkeligt på det insulin, bugspytkirtlen udsender for at hjælpe med at fjerne sukkeret fra blodbanen), eller fordi påfyldningen af sukker/kulhydrat foregår med få timers mellemrum.

Derfor taler Anette også for at skippe mellemmåltiderne, hvis du er en stillesiddende kontormus. Er du en aktiv trænertype (eller barn) kan mellemmåltider have sin berettigelse.

Alt med måde, lidt sukker her og der skader ikke og stop nu det sukkerhysteri!

Det er den klassiske respons, hver gang man nævner noget om sukker.

Ingen er rigtigt uenige i det.

Pointen her er bare, at det, du kan nyde “med måde” ikke er en fælles størrelse men afgøres af din kontekst.

SUKKER SOM NYDELSESMIDDEL

Bogens vigtigste pointe, synes jeg, er, at vi skal tilbage til at se sukker som et nydelsesmiddel.

Derfor går Anette også til kamp mod alt det skjulte sukker, der har sneget sig ind i vores mad, og de mærkningsordninger, der angiveligt skal hjælpe forbrugerne med at træffe det sunde valg, men som i virkeligheden snarere henviser til det mindst dårlige valg inden for en given kategori.

Vi skal nyde sukker, når vi spiser det. Og vi skal have mulighed for selv at vælge det til.

Bogen beder dig altså ikke afstå fra sukker men bare at blive bevidst om, hvornår og hvor meget af det, du spiser.

7 DAGE MED KOMPROMISLØST STABILT BLODSUKKER

Bogen slutter af med at foreslå, at du tester en uge med det, som Anette kalder kompromisløst stabilt blodsukker. Dvs. 7 dage hvor du spiser blodsukkerstabiliserende mad bestående af grøntsager, kød og fedt.

Hvad har du at tabe? Ingenting! Hvis du efter en uge synes, at det ikke har givet dig nogen nævneværdig effekt, kan du jo bare gå tilbage til din gamle kost.

Find bogen her: Sandheden om sukker (reklamelink) eller hos din lokale boghandler.

Du kan også fange Anette på hendes foredragsturné her i efteråret. Se, om hun kommer i nærheden af dig HER.

PS: Kan du huske, at jeg startede med at sige, at jeg var lidt forudindtaget her? Her er to grunde mere:

Sandheden om sukker Sandheden om sukker

Ja ja, jeg sagde det jo! ;-)

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

19 kommentarer til “Sandheden om sukker”

Skriv en kommentar

  1. Hun er en god formidler. Jeg har ikke læst den, men Ud af diabetes 2 og Sandheden om sukker går i køkkenet. Spændende, spændende – og jeg har det – de fleste dage – faktisk lettere med tre måltider dagligt når jeg spiser mere kål, som mit system vist bare elsker :-); og som har givet mig mere energi end ren keto.

    Det er dejligt med flere vinkler på emnet – dine keto og low carb og Anettes kålorgier.

    Svar
    • Fedt Stella! Og dejlig opdagelse. Jeg kan så godt lide kål og alle de lækre ting, man kan lave med det men det fungerer så dårligt for mig. Det er virkelig en af de allersværeste indsigter, jeg har måtte sluge. For fanden altså… :(

      Svar
  2. Hej Madbandit
    Jeg har også læst “Sandheden om sukker” og Anette Sams bog med opskrifter. Min historie er meget kort fortalt den at jeg for to år siden fik diagnosen Diabetes 2. Mit langtidsblodsukker var 50. Min læge stillede mig overfor to valg: “Behandling med medicin” eller livsstilsændring. Jeg valgte at ændre livsstil. I August 2017 var jeg på diabetesskole, der er et offentligt tilbud. I løbet af de tre dage lærte vi alt det “officielle” om kost og motion. Jeg lagde så en strategisk plan i ændring af min kost. Strategien bedstod af fire steps: Strategien var den at jeg over et år ville dels afvænne og tilvænne mig til at indtage den kost som de officielle kostråd anbefaler.

    Resultatet var den at mit blodsukker faldt til 47. Og det er jo ret flot. :)

    Så kom bogen “Sandheden om sukker” Yderst interessant læsning og en anelse provokerende da Anette Sams anbefaler tre hovedmåltider istedet for de 5-6 som sundhedstyrelsen anbefaler. Men ikke nok med. Nul brød og frugt. Ja reelt set er det en kost bestående af primært grøntsager suppleret med kød, æg og eks skyr. Så jeg lod bogen ligge.

    Nu er jeg på min femte dag med tre måltider. Det går fint. De tre første dag.e var svære. Specielt hovedet havde det underligt. Jeg starter dagen med en times meditation og yoga og cykler en times tid hvoraf halvdelen er i skoven off road. Sult følelsen er næsten væk.

    Mit blodsukker ligger gennemsnitligt på 6. Det betyder at jeg ikke har Diabetes 2 lige nu.

    Jeg synes at jeg kan mærke at der er kommet gang i fedt og protein forbrændingen. Det betyder ifølge Anette Sams at noget af fedtet og proteinet bliver omsat til kulhydrat og det vel og mærke et kulhydrat der er sundt for muskler, celler og hjerne.

    Det skulle så igen give en bedre nattesøvn og dermed mere energi i vågen tilstand. Det håber jeg kommer til at ske.

    Så jeg fortsætter med min nye livsstil.

    Svar
  3. Hej Jane
    Jeg vil mægtig gerne høre dit take på Galactose. På det pulver jeg har købt (mega dyrt ca 600kr for 500 gram) står der det IKKE forårsager en insulinrespons. Men jeg kan ikke rigtig tolke hvorvidt og / eller hvordan det opfattes i kroppen? Ergo om det er ok at spise i forhold til LCHF?
    PS jeg har ikke fået købt bogen om sukker, så måske står der noget om Galactose deri?!
    Tak for et super inspirerede site! DBH Vickie

    Svar
    • Det har jeg aldrig været ude for at nogen har købt alene. Hvad var tanken at det skulle bruges til? Galaktose søder ikke nævneværdigt, kun 1/3 af sukker eller deromkring.
      Jeg søgte på det i pubmed og fra hvad jeg kan læse påvirker det hverken blodsukker eller insulin nævneværdigt så umiddelbart ingen problemer ift. LCHF. :)

      Svar
  4. Hej Jane, som lovet deler jeg vores snak fra Facebook herinde:

    “Spændende input. Helt enig i at simple sukkerarter kan påvirke kroppen markant anderledes end andre kulhydrattyper. Ved større mængder kan de også påvirke mikrobiotaen i den øvre del af mave-tarmsystemet, og her er det altså ligemeget om det er tørret frugt, som dadler, eller den raffinerede nede fra Brugsen ?

    Dog vil jeg sige at blodsukkerstigningen ved fuldkorn som fx havreboller er én ting, noget andet er de resterende gavnlige effekter af den resistente stivelse, fibrene og dannelse af kortkædede fedtsyrer fra mikrobiel fermentering (som kan påvirke blodsukkeret positivt). I min optik bør man være forsigtig med konklusioner baseret på én parameter (medmindre man har T1DM/T2DM).

    Og så tænker jeg også at man skal være påpasselig med at konkludere noget baseret på et forsøg på en uge (eller en dag), især hvis man kommer fra et sted hvor man har spist meget lidt kulhydrat i sin kost.

    Og så tænker jeg ikke mere for i dag? Udover at stivelse faktisk kan være rigtig godt for ens tarmmikrobiota.”

    Madbanditten: “Jeg er helt enig med dig, Lars og forstår godt, at en blodsukkermåling ikke tilbyder andet end et øjebliksbillede. Jeg beklager, hvis det var uklart, at mit forsøg var helt uvidenskabeligt.
    Og det samme gælder den positive og blodsukkersænkende effekt af resistent stivelse, som jo er et super argument for at lægge fx bønner (eller anden resistent stivelse) i sin ellers kulhydratfattige kost”

    Lars: “Jeg er stor fan af diverse tests og er selv meget nysgerrig, og synes det fremgår helt klart at det bare et lille personligt forsøg:) Jeg tænkte bare det var en vigtig pointe, at der kan være stor tilvænning i fordøjelsen og receptorer i kroppen ift metabolisme af både kulhydrat (og fedt for den sags skyld), hvis man har været vant til et relativt lavt indtag? Hvorfor man fx kan opleve relativt store udsving.”

    Svar
  5. Hej :-)
    Jeg er faktisk på min 4. dag af “Kompromisløst stabilt blodsukker (kun grøntsager, kød, fedt). Jeg drikker te og kaffe (2-3 kopper ialt pr. dag). Tror ikke det gør noget (??). Mit spørgsmål til dig er: Kombucha? Hvor meget sukker tror du der er tilbage i den, når den har gæret i 10 dage (kan mærke den er bpde sødlig og syrlig)? Og gør det noget i forhold til at det skulle være “kompromisløst” stabilt blodsukker?
    Håber at høre fra dig.
    Mvh, Amira

    Svar
    • Min grundregel er altid sød smag = sukker. De laveste Kombucha jeg har set indeholder 2 g sukker pr 100 ml (bl.a. min favorit som jeg køber i Frankrig) mens de fleste andre ligger mellem 5-10 g, hvilket er ganske meget. Jeg ville gemme Kombucha til efter den sukkerfrie uge :)

      Svar
  6. Fantastisk bog! Og jeg har endelig fået taget mig sammen til at købe en blodsukkermåler, som også kan måle ketoner. Skulle meget gerne komme i løbet af denne uge (fingers crossed). Selvom jeg har det meget bedre nu, end jeg havde det inden jeg begyndte at spise LCHF, har jeg stadig nogle issues, som jeg gerne vil have styr på, og jeg er meget nysgerrig efter at se, hvordan de forskellige ting jeg spiser, påvirker mit blodsukker.

    Svar
  7. Hej Jane,

    Dejlig blogpost om spændende bog!

    Mon du kan hjælpe mig med en afklaring i forhold til blodsukker? Jeg drikker nemlig kaffe med fløde som mellemmåltid om formiddagen – og jeg tænker nu – efter at have læst Anettes tydelige anbefaling af tre hovedmåltider og intet andet – at jeg skal væk fra det (med fløden, i hvert fald). Hvis man ikke er så glad for sort kaffe, kunne man tilsætte kokosolie og undgå eller mindske blodsukkerstigningen?

    På forhånd tak for svar! :-)

    Svar
    • Ift. blodsukker vil kokosolie være et bedre valg end fløde (men fløde er heller ikke det værste, da mængden er lille). Det bedste valg ville dog være at give kroppen helt fred mellem måltiderne :)

      Svar
  8. Det er sgu da lige den information, vi har manglet i årtier. At sukkeret reagerer forskelligt i folks kroppe…. Faktisk ret interessant at teste sit blodsukker. Det vil jeg måske overveje efter aftale med min læge (og jeg er overhovedet ikke vild med nåle – som i overhele-hovedet-ikke)…
    Spread the word! Det er jo faktisk livsvigtig info.

    Svar
  9. Hej madbandit,
    Jeg er lidt nysgerrig på hvordan du måler dit blodsukker selv? Jeg er meget inspireret af den tilgang som du og Anette beskriver, og er en af dem der både vejer lidt for meget efter to graviditeter, men også kører mad/snacks ind alt for ofte i følge Anettes bog. Så det vil i mit hoved sige, at selvom jeg forsøger at træffe sunde valg (inkl mørk chokolade), så ødelægger jeg det måske for mig selv – hvilket måske er årsagen til kiloene ikke forsvinder. Det med at teste blodsukker selv, lyder som en vildt god motivation i mine ører :-)
    Hilsen Louise

    Svar