Madbanditten

LCHF - Madbanditten
  • Om mig
    • Lær mig at kende
    • Kontakt
    • Mission Statement
    • Om Madbanditten og reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
    • Foredrag
      • Eventkalender
      • Hvad handler mine foredrag om?
  • Bøger
    • KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
    • STRIKS LCHF – en praktisk guide (e-bog)
    • MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad
    • LCHF året rundt
    • LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD
    • LCHF – BRØD & KAGER
    • MÆT & SLANK – med LCHF
    • SHOP
    • International publications
  • LCHF Kickstart
  • Opskrifter
    • Keto opskrifter – Striks LCHF
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Brød
    • Kager
    • Desserter
    • Lækkerier
    • Dejlige drikkevarer
    • Juice – greenies – smoothies
    • Juleopskrifter
    • Nytårsmenu
  • FAQ om LCHF
    • Hvad er LCHF?
    • Forskellige typer LCHF
    • LCHF og overgangsbesvær
    • LCHF indkøbsliste
    • Gode LCHF-produkter
    • LCHF – fedt og kolesterol
    • Hvad er kolesterol?
    • Videnskabelige studier om LCHF
    • LCHF – generelle spørgsmål
    • Må jeg spise (….) på LCHF?
    • LCHF og fertilitet, graviditet og amning
    • Videoføljeton
    • LCHF og træning
    • Udstyr
  • Vægttab
    • LCHF og vægttab
    • LCHF og ketose
    • Derfor taber du dig ikke…
    • STRIKS LCHF – ketogen LCHF
    • Gode tip til et varigt vægttab
  • KETO
    • Hvad er KETO?
    • Begynderguide til Keto – striks LCHF
    • Keto kostplan – kostplan til striks LCHF og ketose
    • KETO bøger og vægttabsforløb
    • KETO kildeliste
  • KETO Living
  • Sukkerfri
    • Bliv sukkerfri!
    • 100% sukkerfri – en personlig historie
    • Hvad sker der, når vi spiser sukker?
    • Sødemidler
  • Maveproblemer
    • Fordøjelse og maveproblemer
Hjem » Opskrifter » Aftensmad » Mexicansk Taco tærte (med forbedret bund)

Mexicansk Taco tærte (med forbedret bund)

15. august 2017 af Jane Faerber 12 kommentarer

Den mexicanske Taco tærte er en af de meget populære opskrifter fra Spis dig mæt & glad, og med rette, vil jeg sige, for den smager fuldstændigt fantastisk!

I sidste uge kørte jeg et lille tema i madlavningen herhjemme, hvor jeg lavede favoritter fra mine egne bøger.

Ja, ja, ananas i egen juice, kan vi kalde det, men hvor dejligt var det lige at spise velkendte favoritter i stedet for hele tiden at skulle genopfinde den dybe tallerken hver gang? Mega dejligt! Det kan varmt anbefales.

Det gav endda mulighed for at forbedre nogle af opskrifterne.

LCHF ANNO 2012

Tænk på, at jeg skrev Spis dig mæt & glad tilbage i 2012. Ja, så længe siden er det faktisk!

Bogen udkom i april i 2013. LCHF var ret ukendt på det tidspunkt, og der fandtes ikke den mængde specialprodukter og bageartikler, som der gør i dag.

På en måde gjorde det det nemmere at fokusere på grøntsager, kød og fedt fremfor i dag, hvor jeg ofte ser at bagværk fylder uforholdsmæssigt meget på nye LCHF’ers tallerken. Det er synd, for det giver sjældent godt resultat. Og så dropper de det igen, for “det virkede jo ikke”.

Og nej, at erstatte dit nuværende brødforbrug med nødde- og kernebrød og fredagskagen med low carb-brownie, det virker ikke. Det kan tværtimod føre til vægtopgang.

FORBEDRET TÆRTEBUND

Anyway. Min mave har det lidt vanskeligt med mandler, så dem er jeg lidt varsom med at spise. Derfor erstattede jeg halvdelen af mandelmelet i den mexicanske Taco tærte med Pofiber. Det gav både en sprødere, billigere og mere kulhydratfattig tærtebund.

Og ved du hvad? Den var sprød og havde god krumme, og jeg synes faktisk, den lå uhyggeligt tæt op af en “rigtig tærtebund”.

Men eftersom det er mere end 7 år siden, jeg sidst har spist sådan en, skal du ikke tage mit ord for det.

Prøv det selv!

Mexicansk Taco tærte - glutenfri, low carb, LCHF opskrift på lækker tærte med sprød bund og god krummeMexicansk Taco tærte - glutenfri, low carb, LCHF opskrift på lækker tærte med sprød bund og god krummeMexicansk Taco tærte - glutenfri, low carb, LCHF opskrift på lækker tærte med sprød bund og god krumme
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

TACO TÆRTE – 4-6 PERSONER

BUND

  • 2 dl mandelmel (à la malede mandler)
  • 2 dl Pofiber
  • ca. 80 g smør, skåret i mindre tern
  • 1 stort æg
  • 1 tsk guargummi (kan udelades men gør virkelig noget for krummen – fås bl.a. i Meny)
  • 1 nip salt

FYLD

  • 400 g hakket oksekød
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 2 fed finthakkede hvidløg
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk paprika
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk koriander
  • 1-2 tsk cayennepeber
  • alternativ: 1 god spsk af dit eget mexicanske krydderiblanding
  • salt og friskkværnet peber
  • smør eller kokosolie til stegning

ÆGGEMASSE

  • 3 æg
  • 200 g cremefraiche 38%
  • ca. 100 g revet ost, fx cheddar
  • salt og friskkværnet peber

SÅDAN

1. Bland mandelmel, Pofiber og guargummi i en skål sammen med smør og æg og salt. Brug varmen fra dine hænder til at ælte smørret ind i dejen, til du har en lille fast kugle.

2. Smør en springform eller tærtefad (22 cm) med smør og fordel dejen ud heri. Jeg gør det med hænderne. Masser den godt op ad kanterne. Stik huller i dejen med en gaffel og lad den hvile i køleskab en times tid, hvis du har tid. Ellers går du bare videre.

3. Opvarm ovnen til 180 grader og forbag tærtebunden i ca. 10 minutter, eller indtil den har fået lidt farve.

4. Hak løg og skær peberfrugt i små tern og steg dem på panden i smør eller kokosolie sammen med hvidløg. Brun kødet ned oveni og tilsæt tomatpuré og krydderier. Lad kødet simre, så evt. væske fordamper fra.

5. Pisk æggemassen sammen i en skål.

6. Fordel kødblandingen i bunden af tærten og hæld æggemassen over, så det er jævnt fordelt. Skru ovnen op på 200 grader og bag tærten til æggemassen er fast og gylden på toppen, ca. 25 minutter.

Server den mexicanske Taco tærte med min bedste guacamole, fed cremefraiche og tomatsalsa (min var med tomat, rødløg, chili og koriander) og jalapenos ved siden af.

Måske vil du også læse

  • Kyllingespyd med naanbrødKyllingespyd og naanbrød
  • Tømmermænd på LCHF og no-bun burger med bacon, avocado og snask --> Madbanditten.dkTømmermænd og no-bun burger med bacon, avokado og hjemmelavet ketchup
  • Just add bacon…
  • Burger med selleri-bolle - LCHF low carb high fatBurger med selleri-“bolle”

Skrevet i: Aftensmad

Skriv et svar Annuller svar

Kommentarer

  1. Sunny Kamp skriver

    31. oktober 2018 ved 10:18

    Hej Jane
    Tror du jeg kan bruge kyllingekød istedet for oksekød.?
    Mvh Sunny

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      31. oktober 2018 ved 12:22

      Ja, det tror jeg sagtens, du kan!

      Svar
  2. Doris skriver

    11. oktober 2018 ved 17:13

    Da jeg lever efter Low fodmap diet, kan jeg hverken bruge mandelmel eller kokosfibermel, så tænkte om jeg kunne bruge chufamel istedet, hvordan passer det ind i lchf kost?

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      11. oktober 2018 ved 17:19

      Det vil jeg tro, du godt kan bruge. Jeg har kun bagt med det et par gange, så jeg har ikke så meget erfaring med det.
      Kulhydratmæssigt ligger det lidt højt, såvidt jeg husker, men såvidt jeg husker var det også rigt på resistent stivelse. Det gælder dog selvfølgelig kun, hvis det spises koldt…

      Svar
  3. Christina skriver

    4. maj 2018 ved 17:44

    Det kan også anbefales at lave nogle snack-cups af fathead dough lagt henover omvendte muffinforme inden bagning, og så komme taco fyld i og give det lidt i ovnen igen 😋 vi lavede det her den anden dag med salat til, og det smagte tosse godt!

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      6. maj 2018 ved 08:52

      Fantastisk. Hvor lyder det lækkert!

      Svar
  4. Camilla Sultan skriver

    19. december 2017 ved 12:58

    Vil høre om man kan “bytte” mandelmel ud med noget andet, jeg har nemlig nøddeallergi

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      19. december 2017 ved 14:03

      Måske er det nemmere at bruge en anden nøddefri opskrift. Prøv fx med denne evt: https://www.madbanditten.dk/2017/02/05/quiche-lorraine/

      Svar
  5. Mette skriver

    20. august 2017 ved 10:11

    Matas har Orgran gluten substitutionsmiddel. Det er det der kommer frem når jeg søger på guargummi, som desværre ikke kan købes i en storby som Svendborg. Er det det samme?
    Lavede tærten i aftes…. Uhm siger jeg bare og der er til 2 dage til os 2 herhjemme….
    Tusinde tak for dine lækre opskrifter, du pifter virkelig min lyst til at være i køkkenet op på 100%

    Svar
  6. Birgitte skriver

    17. august 2017 ved 20:36

    Jamen, det skulle vi jo lige prøve i aften, så var også ude og købe guargummi. Det var virkelig lækkert.

    Svar
  7. Maika skriver

    16. august 2017 ved 17:13

    Kan man på nogen måde komme udenom at bruge mandelmel til bunden?

    Svar
  8. Heidi F skriver

    16. august 2017 ved 06:23

    Mexicansk tacontærte er en kæmpe favorit herhjemme og hos vores venner. Tror ikke der er nogle i vore omgangs kreds der ikke har smagt den mindst en gang. Den er oven i købe rigtig god at fryse også. Lidt sjovt for da du diskede op med lækre små jordbær tærter løb jeg ud og købte de søde små forme og den der guargummi og resultatet på de små tærter var sprødtastisk. Så ved alle de tærte lignede retter jeg har lavet siden har jeg puttet et tsk fuld i og det er altså genialt.
    Den står nu egentlig på reje taco i dag, men får bare sådan lyst til mexicansk det må være i morgen.
    Dejligt at du er på benene igen og har det bedre, det kan sådan mærkes på dine indlæg og bare godt at vide det går fremad med dig, det fortjener du.
    Forsat dejlig sommer 😎

    Svar
  • Følg mig på Facebook
  • Følg mig på Instagram
  • Følg mig på Twitter
  • Følg mig på Pinterest
Jane Faerber
OM MIG • KONTAKT • BØGER
Jeg hedder Jane, og det er mig, der blogger her på Madbanditten. Udover at blogge skriver jeg bøger og holder foredrag. Alt sammen om mad og sundhed og livet ind imellem.

TILMELD DIG NYHEDSBREV

signup

KETO LIVING

keto

POPULÆRE INDLÆG

  • Opskrifter
    Opskrifter
  • Aftensmad
    Aftensmad
  • Keto opskrifter
    Keto opskrifter
  • Brunkål
    Brunkål

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN

Follow

INSTAGRAM

Indlæs mere...Følg på Instagram

Emner på bloggen

© Madbanditten 2014 All rights reserved