Rejecocktail med hjemmerørt Thousand Island dressing

Klassikeren over alle klassikere: Rejecocktail. Her med hjemmerørt Tusind Øer dressing. Ahr men hør lige her: Jeg er jo fra Jylland. Og jeg er vokset op med familiefester i forsamlingshuse, rejecocktail til forret og cigaretter sendt rundt på fad.

Tænk lige engang, hvor meget verden har ændret sig! Det er da egentlig lidt vildt.

Men nogle gange behøver man ikke opfinde den dybe tallerken, og sådan en rejecocktail holder altså stadig. Server den for gæster som forret til en hyggelig sommermiddag, eller lav den og spis den til frokost med en, du holder af.

SOMMERFERIE OG FÆLLESSPISNING

Sommerferien starter allerede i næste uge.

Søren og jeg knokler for at sige det mildt med at få afsluttet ting, så vi kan gå på ferie med nogenlunde rent bord (haha, tro på det!!).

Hvis du har skolebørn ved du også, at sidste uge inden sommerferien betyder fællesspisning i klasserne. Yes, vi skal både mandag og onsdag. Måske skulle jeg skrive et indlæg med idéer til, hvad man kan tage med til fællesbuffeten.

Rejecocktail - opskrift på den klassiske salat med rejer og hjemmerørt Thousand Island dressing
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Rejecocktail - opskrift på den klassiske salat med rejer og hjemmerørt Thousand Island dressing

Rejecocktail med hjemmerørt Thousand Island dressing

Udskriv Pin
4
|
20 min

Ingredienser

Thousand Island dressing

  • 3 spsk mayonnaise købt eller hjemmelavet
  • 4 spsk cremefraiche 38%
  • 2 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk Worcestershire sauce
  • 1 tsk salt og lidt friskkværnet peber
  • ca. 1 spsk. citronsaft
  • lidt cayennepeber eller tabasco
  • 1 lille fed fintrevet hvidløg

Rejer & salat

  • 200 g rejer
  • 2 hjertesalater
  • 1 avocado
  • evt. brøndkarse og lidt frisk dild

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser til dressingen sammen og smag til.
  • Snit salaten groft og bland den med dild og brøndkarse.
  • Skær avocadoen i tynde skiver eller i tern.
  • Kom en skefuld dressing i hvert glas
  • Fordel salatblandingen ovenpå og top med avocado, rejer og ekstra krydderurter og evt. lidt ekstra dressing.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Rejecocktail med hjemmerørt Thousand Island dressing”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hejsa,
    Tak for dine gode bøger og opskrifter :-)
    Blot for info, så virker linket til Worcestershire saucen ikke…
    Mvh Anine

    Svar
  2. Hej Jane :)
    Kan du ikke fixe et bud på et stjerneskud – luxsus udgaven med det hele.
    Jeg mangler noget inspiration til at kombinere og få noget mere fisk indenbords.
    Ps rejecocktailen var konge ?

    Svar