Eggs benedict = æg med hollandaise / smørsovs

Lad os lige i et øjeblik samles over kærligheden til Eggs Benedict. Du ved, æg med smørsovs. Den ultimative LCHF/Keto-morgenmad eller måske den ultimative morgenmad punktum.

Arh men det er så godt!

Hvis nu du vil gøre mig rigtig lykkelig (Søren!), så serverer du dette for mig.

EGGS BENEDICT PÅ VAFFEL

Normalt serverer man eggs benedict på en engelsk muffin, tror jeg. Den har jeg byttet med et par af de gode ostevafler. Det fungerede superfint. Man kunne også springe vaflerne helt over og servere æggene og sovsen ovenpå lidt sprødstegt skinke.

Eggs benedict - opskrift på den ultimative LCHF/keto morgenmad - æg med smørsovsEggs benedict - opskrift på den ultimative LCHF/keto morgenmad - æg med smørsovs

Spis og vær glad!

Eggs benedict - opskrift på den ultimative LCHF/keto morgenmad - æg med smørsovs

Eggs benedict = æg med hollandaise / smørsovs

Udskriv Pin
2
|
25 min

Ingredienser

  • 2 2 æg
  • babyspinat
  • 2 store skiver skinke gerne røget. Stegt bacon eller røget laks er også godt.
  • friskhakket purløg
  • 2 ostevafler

Hollandaise (mere end du skal bruge)

  • 3 æggeblommer
  • 250 g smør
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1-2 spsk vand
  • Salt og friskværnet peber
  • 1-2 spsk citronsaft
  • lidt cayennepeber

Sådan gør du

Hollandaise

  • Smelt smørret ved lav varme
  • Hæld forsigtigt det smeltede smør over i en skål, undlad at få bundfaldet (vallen) med.
  • Pisk æggeblommer og hvidvinseddike sammen i en ren gryde over meget svag varme
  • Hæld smørret i en tynd stråle og pisk hele tiden ved meget lav varme, tag evt. Gryden af varmen hvis det begynder at blive for varmt. Du kan også bruge den dovne version, hvor du stavblender i stedet for at håndpiske.
  • Smag til med citronsaft, salt, peber og evt lidt cayennepeber
  • Hvis saucen bliver for tyk kan der tilsættes en smule vand

Pocherede æg

  • Fyld en gryde med vand og kog op. Tilsæt salt og lidt æbleeddike og skru ned for varmen.
  • Slå æggene ud i hvert deres lille skål.
  • Pisk kraftigt i gryden med et piskeris, til der dannes en hvirvel
  • Kom ét æg ned i gryden og hjælp det evt med at samle sig med en hulske.
  • Lad det småkoge i 3-4 min
  • Gentag med det andet eller brug to gryder.

Anretning

  • Lun evt. vaflerne i ovnen, hvis de ikke er frisklavede.
  • Fordel spinaten på vaflerne
  • Kom skinken ovenpå
  • Top med æg og hæld lidt sauce over.
  • Pynt med purløg.

Noter

Det er meget svært at lave smørsovse som bearnaise og hollandaise i små portioner, så du får formentlig noget i overskud her. Jeg plejer at gemme det i køleskabet og så spiser jeg det koldt til anden mad.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Eggs benedict = æg med hollandaise / smørsovs”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg har ALDRIG kunne få pocherede æg til at lykkedes før jeg læste tricket at trille ægget (med skal på) rundt i det “kogende” vand i 10 sekunder. Og vupti, så virkede det og vi har trofast fået pocherede æg i weekenderne siden. :)
    Bare et tip herfra.

    Svar
  2. Jahhhh det lyder da som en morgenmad der skal spises pinsemorgen, jeg glæder mig allerede, og det på trods af at jeg lige har haft en superdag med gæster og lchf Janemad. Spiste resterne af min frokost fra i går til morgenmad. Tacoskaller med rejer. Ikke sprøde men smagen var endnu bedre dagen efter. Så stod den på gæstemad. Lchf sandwich med æggesalat og brownie med pecannødder. Aftensmaden var tarco tærte med guacamole og tomatsalsa og til slut kaffe og små jordbær tærter. Min datter som elsker jordbærtærte sagde, mor du har lige slået Lauras Bakery i Torvehallerne de var intet mindre end fantastiske. Både gæster og jeg var bare glade over super lækker mad. Jeg tror aldrig jeg har lavet gæstemad fuldstændig lchf, men det er fremtiden. Jeg er både tilfreds i mave og i hoved det er altså en “fed” fornemmelse.

    Svar