Om det skamfulde ved at købe fede madvarer som overvægtig

Forleden fik jeg en mail fra en læser, som virkelig gik lige i hjertekulen.

Mailen kom fra en kvinde, som beskrev sig selv som svært overvægtig, og som efter ganske kort tid på LCHF/Keto havde mærket, hvordan hun havde fået en ny ro i kroppen, længere mæthed, mindre sukkertrang, ro i maven og alle de her ting, som LCHF/Keto kan.

Hun følte sig ved godt mod ved at have fundet noget, der faktisk kunne hjælpe hende.

Men, beskrev hun, når hun handlede ind, skete der noget med hende.

Sådan her skrev hun:

Jeg bliver helt vildt ked af det, når jeg handler ind. Hvilket sikkert bunder i dårlig selvværd og usikkerhed. Men jeg føler, at alle glor og dømmer mig, når jeg hiver fløde, havarti og flæskesvær ned i kurven. Jeg får lyst til at undskylde overfor kassedamen og forklare, at det altså er, fordi jeg forsøger at gøre noget godt for min krop.

Og det gjorde mig virkelig ked af at høre. Også fordi jeg ved, at hun ikke er den eneste med den oplevelse.

Jeg husker så tydeligt Nadja, der tabte sig 50 kg (!) med LCHF.

Selv efter hun havde tabt sig fra 120 kg til 70 kg, strøg de her tanker igennem hovedet på hende.

Sådan her beskrev Nadja det selv:

Jeg var ude at spise med min mand på en buffetrestaurant og sagde til ham, at jeg var lidt bange for, at folk ville tænke, at jeg nok ikke burde tage så mange kuvertsmør, grundet min størrelse. Min mand sagde “hvad for en størrelse?”.

For Nadja var 50 kg lettere men hendes hjerne havde ikke fulgt med

Og der er jo flere ting i det. Der er jo både skammen ved at købe fedt, når man synligt for øjet “har nok fedt selv”, og så er der også det pudsige fænomen, at psyken ikke følger med den nye størrelse.

FEDT FEDER JO!

Årtiers fedtforskrækkelse og oplysning om, at du bare skal spise mindre og motionere mere, hvis du vil ned i vægt (lidt underforstået, at hvis du allerede er overvægtig må du være både grådig og doven), er helt sikkert en bidragende faktor til skammen.

Idéen om, at du derfor skal spare på fedtet stammer fra hele kalorier-ind-kalorier-ud-tankegangen, for fedt jo “indeholder dobbelt så mange kalorier end kulhydrat og protein”, hvilket er rigtigt men i nogen grad irrelevant.

Og så er der oplevelsen af, at andre er optagede af, hvad man gør, og man føler sig dømt på sine valg. Måske fordi man i nogen grad bliver det.

Jeg ved, at rigtig mange overvægtige oplever det samme, og det er så trist.

ANGSTEN I INDKØBSKURVEN

I en lidt anden ende af spektret, kan jeg godt genkende uroen med indkøbskurven.

Dengang i 2013, da LCHF pludselig bragede igennem Danmark, og jeg pludselig begyndte at blive genkendt på gaden, kunne jeg også blive helt stresset over at handle ind.

Jeg havde en følelse af, at alle kiggede på mig og vurderede, hvad jeg puttede i indkøbskurven. Det foregik nok mest i mine tanker, men jeg kan huske, at det fyldte meget dengang.

De tanker har jeg heldigvis sluppet men det tog et par år.

DE FLESTE HAR NOK I SIG SELV!

Forleden havde mine superseje Kickstartere, der kører forløb hos mig, en tråd i den lukkede Facebookgruppe, hvor de inspirerede hinanden ved at skrive, hvad de havde fået ud af den første uge – som ikke var relateret til vægt.

Og en af dem skrev dette som punkt:

  • at jeg har opdaget, at den, der er mest optaget af, at jeg spiser anderledes, er mig selv!

Og flere stemte i.

For selvom det er rigtigt, at diskriminering og stigmatisering foregår, har de fleste mennesker nok i sig selv. Men det er desværre dem, der overskrider vores privatsfære, som vi husker. Ikke alle de andre, der bare gik forbi.

Hvornår har DU fx sidst interesseret dig for indholdet af andres indkøbskurv?

Der vil altid være mennesker, der pga. egen ulykkelige situation eller eget mindreværd projicerer sin ulykke over på andre. Fordi det er nemmere at beskæftige sig med, hvad andre gør og ikke gør, end det er at se indad.

Men vi må aldrig lade de små mennesker diktere vores valg eller vores vej. Det gælder i alle aspekter af livet.

Kan du genkende situationen her ovenfor? Har du været i den selv, og vil du fortælle, hvordan du greb den an? Så læg en kommentar her nedenfor.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

31 kommentarer til “Om det skamfulde ved at købe fede madvarer som overvægtig”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane.
    Lige endnu et spørgsmål!
    Der står i bogen Keto 4 uger at youguhrt 10% skal bruges med forsigtighed.
    Kan jeg spise Youguhrt 10% som morgenmad med lidt blåbær på?
    Og hvormeget?
    Jeg vælger som regel 120g men er nu i tvivl.
    Kh Kirsten

    Svar
    • Hej Kirsten

      Jeg ser normalt ikke så gode resultater med yoghurtmorgenmad på daglig basis, men jeg er helt åben for, at du gør det, du oplever fungerer bedst for dig.

      Læs/genlæs evt. vores FAQ inde på Kickstart-medlemssiden hvor jeg også skriver lidt om baggrunden for den erfaring.

      Svar
  2. Hej Jane.
    Hvordan bliver jeg medlem af den lukkede facebook gruppe som har været på kickstart ? Har selv gennemgået forløbet i foråret.
    Kh Kirsten

    Svar
    • Hej Kirsten

      Jeg har ikke nogen lukket facebookgruppe for folk, der har været på Kickstart. Jeg har en enkelt facebookgruppe tilbage, som tilhører dem, der har købt produktet Keto Living. Der søger mange tidligere Kickstartere hen, men det er ikke tiltænkt specifikt som en ‘alumni-gruppe’. Det er dog meget hyggeligt at se, at den bruges som en sådan :)

      Svar
  3. Sjovt 1. gang jeg skulle købe creme fraiche havde butikken simpelthen ikke 38%. Måtte i et andet supermarked hvor der kun var 2 på hylden. Til gengæld rigeligt af 18 %.
    Hjemme blev jeg helt forundret over farven på fraichen, den er jo nærmest gullig. Mindes min barndom hvor vi fik 38%. Det var før fedt forskrækkelsen.

    Svar
  4. Jeg indrømmer at jeg på nu 3. uge med grøntsager fedt og kød stadig panikker indeni, tanker som, hvad nu hvis jeg ikke taber mig, kan jeg spise alle de kalorier og forsvarer det overfor mig selv, spiser jeg for meget, eller forkert. Man har jo alverdens dumme råd om kost liggende i hoved som roder rundt og det gør de også, når jeg skal handle. Trækker lidt på smilebåndet når jeg rækker ud efter 10% yoghurt eller havarti osten. Det fylder så meget i min hverdag lige nu. Jeg håber bare jeg kan, på egen hånd

    Svar
    • Ja det er virkelig også en omvæltning.

      Nogle finder fred i faktisk at tælle kalorier i starten, fordi de derved kan se, at det ikke stikker helt af. Kulhydrater (brød, sukker, etc) er jo fjernet og det har jo virkelig trukket nogle kalorier også og nogle af dem skal jo erstattes her.

      Men det plejer at komme stille og roligt :)

      Svar
  5. Ja, jeg kigger på andres indkøbskurve. Men det, der generer mig mest er, når f.eks. en mor med børn køber dårlige varer. Der er f.eks. puttet dyre pakker med færdigt producerede produkter i kurven (pulver sovs og suppe, bouillonterninger, øde morgenmadsprodukter, yoghurt med kunstig smag, mælkesnitter, slik med masser af tilsætningsstoffer osv.). Hun kunne have fået gode, sunde og økologiske råvarer til langt færre penge og det synes jeg er synd for disse børn. Overvægt kan jo faktisk forebygges ved at tage ungerne med i køkkenet og vise dem, hvad sund mad er og at det smager godt.

    Hvis nogen f.eks. står ved køledisken og er i tvivl om, hvad de skal vælge og småsnakker med ungerne om det, så kan jeg finde på at tage en økologisk, neutral A38 ned fra hylden og sige højt og med et smil: Så skal jeg lige hen og finde noget lækkert frugt at komme ovenpå.

    Jeg har været ude for så at blive spurgt om hvilken frugt jeg så ville vælge og det kan udvikle sig til en hel snak om sunde madvaner. Jeg prøver på ikke at virke fordømmende men fortæller hvad jeg selv gør. Hvis jeg bare kan påvirke en enkelt med-kunde til noget bedre, så bliver jeg ekstra glad ?.

    Svar
  6. Ikke indkøbskurven, men talerknen. Jeg får ofte (og bliver ked af det hver gang) kommentaren, “hvordan kan et lille menneske som dig, spise så meget?” , svar “det er 80-90% grøntsager, og de fylder altså, bare ikke på kalorie kontoen”, “jeg træner HVER dag, og så skal man have mad”, “jeg er faktisk undervægtig, og har en ALT for lav fedtprocent”

    Svar
  7. Jeg er normalvægtigt, og synes også, det kan være flovt at købe “skod mad”. Eller bare at indrømme keg spiser den slags! Jeg er ikke i tvivl om, det må være endnu sværere som overvægtig, jeg har trods alt aldrig fået en kommentar med på vejen i supermarkedet, men pointen er, at vi nok er rigtig mange som har ‘mad skam’ uanset hvordan vi ser ud <3 fedt du tager emnet op, Jane. Det gør det mindre flovt, når vi taler om det. Ingen er dårlige mennesker, fordi de spiser Chips eller slik (selvom det nogen gange kan føles sådan) Kh. Denice

    Svar
  8. Jeg kan fuldstændig følge tankegange om at folk kigger. Til tider kan jeg tænke jeg er ligeglad, andre gange kan jeg få den vendt til at nej det er min følelse, der er ingen der bruger energi på at glo. Men da jeg vejede meget mere end jeg gør i dag, havde jeg dage hvor jeg ikke kunne frembringe positive tanker og de dage var svære og fyldt med overspisning ofte i forkerte ting, og det holdt mig fast i et dårligt mønster.
    I dag hvis jeg havde den følelse ville jeg handle hos et af alle de online supermarkeder der er, men kun når jeg virkelig ikke orkede. For det er så vigtigt at huske at fortælle sig selv at dem der glor ved ikke bedre og deres selvværd er højst sandsynligt ikke i top, og så udfordre sig selv lidt engang imellem, jo mere det gøres jo bedre bliver man til det.

    Svar
  9. Jeg kan mærke at min lille fordømmelse popper op, når der ikke er noget som helst økologisk i andres kurve …. men nu “spammer” Naturfredningsforeningen mig også med mails om sprøjtegifte i fødevarer for tiden … Jeg skal selvfølgelig ikke være dommer over hvilke fødevarer der “bør” spises økologisk ??

    Svar
  10. Sikke et skønt indlæg Jane, og kender det udenærket…. når man hamstrer smør og fløde, tager den 10% græske i stedet for 2 %, (der var der faktisk en dame der engang pointerede at jeg havde taget den med 10 i stedet for 2, jeg sagde smilende: det er skam ikke en fejl, jeg er ikke fedtforskrækket! du skulle se hvor stram i betrækket hun blev ?) Vi har spist LCHF siden 16/5 ( har spist meget liberal LCHF inden da, men nu er vi mere strikse da min mand især gerne ville smide mavefedtet) og han har tabt sig 6!!!!! Cm om maven!!! 6!!!! Ved at spise fedt (og grønt ?) Jeg selv 4 cm!!!! Det er om noget resultater der vil noget.. men jeg oplever også folk siger du behøver da ikke tabe dig, pas nu på du ikke bliver for tynd!!! Og de fatter ikke at jeg gør det for MIN KROPS velvære og så tager jeg tabte cm og kg som bonus. Tung søvn, HVER nat, en mave i topform uden utallige wc besøg og NADA sukkertrang what’s not to love ☺️

    God pinse derude ?

    Svar
    • Haha! Det med den græske yoghurt fik mig altså lige til at grine. “Ved du godt, den findes i 2%?”. Det er jo helt, helt ubegribeligt at nogen ville vælge den med 10% – med vilje! Sådan tænkte jeg også i mine fedtfattige dage. Suk…

      Og sejt med jeres flotte resultater over hele linjen! Det kan jo noget særligt, det her! :)

      Svar
  11. Jeg vil lige komme med et lille perspektiv i denne sammenhæng. Som tidligere overvægtig, havde jeg det skidt med mig selv. Så fandt jeg LCHF, og tabte mig til jeg nu vejer 82 kg. (185 høj) hvilket på ingen måde, er hverken for tynd, eller tyk. MEN. Efter jeg har tabt mig, er jeg nu begyndt at få kommentarer om, at jeg er blevet for tynd, og jeg skal til at spise nogle flere kulhydrater. Jeg fik endda fornylig en kommentar om at jeg så sygelig ud. Jeg kan kun ryste på hovedet. Skal jeg nu også revses for at være normalvægtig? Bevares jeg har fået mange positive kommentarer med på vejen, og rart de bekymrer sig for mit helbred, men jeg har aldrig haft det bedre, så hvorfor får jeg at vide jeg er for tynd? Mit lommepsykologiske bud er, at folk i dag har fået et forskruet billede af hvad “normal” er. Muligvis i trit med de har været vandt til at se mig være overvægtig, så nu hvor jeg er slank så må jeg da være syg. Jeg har kæmpet en sej kamp for at blive sund, men nu møder jeg også modstand på den anden side. Sjovt nok kommer det fra folk som selv er mere eller mindre overvægtig, eller på anden måde lever usundt. Mennesker vil altid have en mening om andre mennesker, og det er der nok ikke meget vi kan gøre ved, andet end at være standhaftig, og tro på det man gør er rigtigt. Når de andre en dag får de livsstilsygdomme, jeg kommer til at undgå, så kan det være piben får en anden lyd, men indtil da, er mit bedste våben, at brillere med sundhedsvidenskab, og jeg har da også overbevist flere om, at det jeg gør faktisk ikke er så dumt endda.

    Svar
    • Sådan et vigtigt indspark også! Tak Michael! Det kunne jeg faktisk godt tænke mig at skrive lidt mere om, for du har helt ret. Taber man sig meget, er det netop det, som mange må lægge ører til: pas nu på, du ikke bliver for tynd, eller nu skal du heller ikke tabe dig mere, eller tag nu bare det stykke kage. Det kan du jo godt tåle.

      Jeg tror, det handler om at forandring betyder fare. Hvis du pludselig laver en 180 graders vending, hvor står I så ift. jeres relation? Og hvad fortæller det om dem, der står tilbage og kører i samme spor. Jeg tror, det er sådan nogle tanker…

      Svar
  12. Det genkender jeg godt, jeg har endda været ude for, at andre kunder har kommenteret på mine valg på en ubehagelig og belærende måde. Jeg vælger så bare, at lade som ingenting, men ondt gør det jo.
    Jeg kan godt komme til at kigge på folks indkøb, især hvis jeg ser en meget overvægttig person, fylde sin kurv med magre mælkeprodukter, mager pålæg osv. og så hvidt brød og masser af snacks. Men jeg kigger ikke fordømmende, og kunne ikke drømme om at kommenterer på det, men jeg synes da det er sund, at de personer ikke ved hvad jeg ved.

    Svar
    • Ej det er jeg ked af at høre, pernille. Det er jo virkelig ikke i orden. Og jeg kan sagtens følge dig i det sidste :)

      Svar
  13. Sjovt som mennesker er forskellige. Jeg hygger mig med, at stå i køen og kigge på hvad andre køber. Fantasere om, hvordan andre mennesker hygger og fester, for i mine øjne er fedt og sukker = fest og hygge. Og det er sjældent jeg tænker negativt om andres eller mine egne indkøb. Det eneste jeg kan rynke lidt på næsen af, er morgenmadsprodukter fyldt med sukker – men det er jo igen markedsføringen den er gal med.

    Svar
    • Jeg kan godt følge dig. Og nogle gange kan man jo heller ikke undgå at se, hvad dem før en i køen lægger på båndet fx. Jeg gør det ikke så meget i det dømmende, men jeg kan sagtens tage mig selv i at tænke, at det ikke er uden årsag at verden har de problemer, vi har, med fedme og diabetes, men det er mere rettet mod produkterne end mennesket, hvis det giver mening :)

      Svar
  14. For mig har det altid været sukker-indkøbene, der har været skamfulde, aldrig fedtindkøbene. Nogle gange har jeg jo også selv tænkt, hvorfor jeg købte så meget slik eller kage, når jeg tydeligvis ikke havde godt af det – og har tænkt over, hvad andre tænkte, når de så den massive mængde sukkersager i min kurv (og håbet, de troede jeg skulle holde fest for 20 :)). Når jeg køber ind nu, så fylder grøntsager langt størstedelen af båndet, så både kød og fedt, mørk chokolade og flæskesvær drukner blandt grøntsagerne og fylder egentlig ikke så meget, synes jeg, så der er jeg mest bare stolt over alle de sunde grøntsager, som jeg og min familie skal have.

    Til gengæld kan jeg godt nogle gange tænke, hvad andre mon tænker, når jeg putter seriøst tandsmør på mit chiaknækbrød eller dynger ekstra dressing på salaten, når jeg er blandt mennesker, som jeg ikke lige har delt min kostretning med. Men jeg har faktisk den samme selvbevidsthed, når jeg vælger brød fra – som i går hvor jeg til et seminar skrabede fyldet ud af en sandwich, spiste det til mit medbragte kernebrød og smed sandwichbrødet ud.

    Dels tænker jeg på, om folk synes, jeg er sådan en, der er hysterisk med, hvad hun spiser, og dels om folk tænker, at det er madspild at smide godt brød ud. Og begge dele tænker jeg nok, fordi jeg selv stadig har de tanker i mig. Den første tanke – om at være hysterisk – arbejder jeg på at komme helt af med, for det er jo overhovedet ikke hysterisk, men et aktivt valg, som jeg mærker er godt for mig. Og det andet om madspild kommer jeg nok ikke helt over nogensinde, for jeg synes, det er madspild. Men løsningen er ikke at spise brødet – men måske selv tage et komplet måltid med en anden gang, så den sandwich, jeg ikke molestrerer, kan gå til en anden (eller blive smidt ud af en anden…)

    Jeg har følt skam over at spise i tæt på 30 af mine 40 leveår. Undtagen i de korte perioder, hvor en eller anden kur er lykkedes for mig (i 2-4-max.10 uger ad gangen – og der gik jeg så og var lidt skamfuld over at have lyst til slik…). Så jeg forstår godt, at det ikke er en følelse, som man bare sådan ryster af sig. Jeg kan i hvert fald ikke. Men jeg øver mig i skamløst at nyde hver eneste bid mad, jeg tager – både fedt og grønt, og også når det (nu sjældnere) er noget sødt. Og jeg bliver bedre og bedre til det, men helt væk, det er skammen altså ikke.

    Svar
    • Hvor er det en flot kommentar! Den slags gør mig glad at læse. For det med det aktive valg er så vigtigt.

      Jeg forstår godt det med madspild, og jeg bakker bestemt heller ikke op om at smide mad ud. Men når vores definition af mad er så bred, som den er, så vil jeg nogle gange hellere smide i skraldespanden end i min krop. Ellers bliver min krop jo skraldespanden og det har den været i så mange år allerede og det vil jeg ikke, at den skal være længere.

      Så jeg er ekstremt bevidst om madspild herhjemme og tænker, at det er mit gode bidrag.

      Svar
  15. Kender det alt for godt. Følelsen af at blive flov.
    Når der bliver lagt 3 liter piskefløde, rigeligt med smør, når det er på tilbud, og så alle de gode grøntsager – ja hvad tænker hende bag mig i køen (tænker jeg). Det var for et år siden – nu er jeg “kold” over mine indkøb. Skal lige siges at vi er 5 i husstanden der alle er LCHF’ere, nogle mere hardcore end andre :-)

    Svar
    • Det er jeg ked af at høre. Jeg håber, indlægget her betyder, at du næste gang ranker ryggen og køber din fløde med stolthed! :)

      Svar
  16. Lad det endelig være en opfordring til folk om at passe deres egen butik! Forleden i Netto købte jeg 15 af de der Kick-lakridskarameller og fik et tydeligt blik fra kvinden bagved, mens hun gav sin kæreste en kommentar om noget med tykke mennesker og slik. At de 15 lakridser skulle bruges som eksamensnumre til den engelskprøve, jeg skulle afholde dagen efter, det gled ikke et sekund gennem hendes hoved.

    Jeg tror det er virkeligt vigtigt, at man ændrer på sine tanker. Jeg tror nemlig mange af os er skyldige i at dømme andre, uanset om det er maden i indkøbskurven, et besøg på McDonald’s, en kraftig accent eller andet. I stedet for at tænke det værste om folk, så skal man vænne sig til at tænke det bedste om folk. Man kan jo ikke vide, hvad sagen er uanset hvad. Så i stedet for at tænke om den overvægtige på McDonald’s at vedkommende burde gå hjem og spise en salat i stedet, så kunne man tænke, at vedkommende sikkert har levet sundt og snorlige den sidste måned, og nu har besluttet, at vedkommende godt kunne spise en burger.

    Man kan selvfølgelig også bare lade være med at tænke noget som helst om andre. Det er bare meget sværere, tror jeg.

    Mht. følelsen af at andre kigger i indkøbskurven. Efter at have kørt LCHF i en længere periode, måske 6 måneder, så begyndte mit tankemønster at ændre sig. Følelsen af fordømmende blikke kom, hvis jeg puttede hvidt toastbrød i kurven, eller nutella eller syltetøj. Hvis kurven var fyldt med smør, fløde, kød og grøntsager, så mærkede jeg det ikke. Jeg tænker, at det kom af at jeg vidste, hvad jeg trivedes bedst med, så den følelse af at være usund, den forbandt jeg med slik, brød og pasta, mens følelsen af at være sund blev forbundet med smør og grøntsager. Jeg ved ikke, om det ændrer sig sådan for alle, men det kan man da håbe :)

    Svar
    • Det er den mest geniale måde at trække eksamensnummer på. Min datter der er afsindigt eksamenskræk, husker stadig en eksamen med karameller som en god oplevelse, der fik hende til at tænke på noget andet end angsten. Så stor cadeau til dig for at twiste trækningen med noget positivt❤️ Jeg håber du har modet til at gøre det igen.

      Svar
      • Det kan du tro, jeg gør! De bliver så overraskede og glade, og det er da hyggeligt at få lov at spise en lille snack inde i forberedelsen :) Mange spurgte endda meget pænt, om de måtte spise den. Og de siger at ungdommen nutildags er så uhøflige ;)

        Svar
    • Sikke et godt eksempel. Det illustrerer jo også så fint, at vi dybest set ikke ved hvad der foregår i andre menneskers liv og derfor også bør blande os fuldstændigt udenfor. Om man skal holde fest, bruge slik som gimmick eller slet og ret til at cope med nogle svære følelser er bare et individuelt valg. Den der indblanding altså. Jeg tror, det handler om at det er så meget sværere at se på sit eget liv.

      Og super pointe med trivslen. Jeg oplever også at mit mindset har ændret sig. I en sådan grad, at jeg kan blive helt overrasket først, når jeg hører historier som denne. At det er svært at købe fede madvarer. Min tanke er jo straks, at det klart er det bedste! :)

      Svar