Aubergineruller med ricotta og parmesan

Udover at disse aubergineruller smager skønt, ser de også lidt festlige ud! De indeholder lige den rette mængde af smovs.

Det var et velkendt trick, da mine unger var mindre, kan jeg huske: Mad, der var rullet eller mad på en pind – det røg bare altid ind! Og så rimer det endda! Proud moment!

Måske gælder det også de voksne, der har brug for lidt ekstra overtalelse til at spise vegetarisk mad, for denne opskrift på aubergineruller er helt kødfri. Men der fuld smæk på både smag og konsistens.

Aubergineruller – lækker vegetaropskrift

Aubergine kan ellers være en lidt svær sag at have med at gøre. Selv har jeg mest held med den i den overlækre aubergine-parmesan-lasagne, melanzane alla parmigiana Her er det lidt de samme smage, der er i spil.

Disse aubergineruller kan dog sagtens spises som tilbehør til kød, men de kan også spises alene med fx en god bunke rucolasalat til en lækker frokost eller let aftensmad.

Aubergineruller med ricotta og parmesan - lækker vegetarisk opskrift

Aubergineruller med ricotta og parmesan

Udskriv Pin
4 personer
|
30 min

Ingredienser

Fyld

  • 250 g ricotta 1 bøtte
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g spinatblade frisk
  • 1 øko-citron saft og skal
  • 40 g parmesan revet
  • salt og friskkværnet peber

Tomatsovs

  • 2 dåser mosede tomater 800 g
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 100 g revet parmesan
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt finthakket persille eller basilikum

Sådan gør du

  • Skær auberginerne i tynde skiver på langs.
  • Steg dem på en pande i smør eller kokosolie, til de begynder at tage farve. Tag dem af panden og læg dem til side på lidt køkkenrulle.
  • Svits hvidløg på panden og tilsæt spinaten og lad den falde helt sammen. Lad afkøle.
  • Hak den stegte og afkølede spinatblanding groft og bland den med ricotta, parmesan, citronsaft og -skal og smag til med salt og peber.
  • Fordel fyldet på midten af aubergineskiverne og rul dem sammen til små ruller

Tomatsovs

  • Svits hvidløg i olie på en pande, tilsæt tomaterne og smag til med salt og peber.
  • Fordel tomatsaucen i et ovnfast fad og læg auberginerullerne ovenpå.
  • Drys med parmesan.
  • Bag ved 200 grader i ca. 20 minutter til osten er smeltet og gylden.
  • Drys med finthakket persille eller basilikum inden servering.
Aubergineruller med ricotta og parmesan - lækker vegetarisk opskrift

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

10 kommentarer til “Aubergineruller med ricotta og parmesan”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Har lige lavet denne til aften. Den passede godt ind i en familie, hvor datteren er vegetar og moderen spiser LCHF. Lavede bagte bønner til. MUMS !

    Svar
  2. Hej Jane, Tak for dig, du er en enorm inspiration i min hverdag. Spiser du ikke noget til? Jeg mener, er der nok mad i det? :D

    Svar
  3. Det smager simpelthen bare sk***godt???
    I det hele taget er jeg bare fan. Har alle dine bøger og de bruges flittigt. Din blog ligeså. Tak for endnu en velsmagende ret og for dit store arbejde, som vi allesammen nyder godt af?
    Mange hilsner Mette

    Svar
  4. wow hvor lækkert er lige printet ud – nu skal der bare handles ind. Så lige i går at der var tilbud på auberginer, så det bliver en billig middag i aften og kødløs.

    Uhm hvor jeg glæder mig….

    Fortsat god dag Jane

    Svar
  5. Så giver jeg det også et go. I Australien har de en type der er udviklet med minus bitterhed, måske de er kommet til Danmark ? Og så er det ikke engang en joke.

    Svar
  6. Den skal vi have i dag. Lige hvad jeg har brug for en kødløs lækker dag.
    Vil lige høre dig inden jeg går i gang med at “rulle” om auberginerne ikke skal saltes inden de steges, for ikke at blive bitre? Det syntes jeg nemlig ofte jeg er stødt på, måske det bare er en høne ? Nej skrøne ?

    Svar