Blomkålsmosvafler med ost og bacon

Forleden havde jeg en rest blomkålsmos og lavede derfor blomkålsmos vafler. Vafler lavet af blomkålsmos? Ja, hvorfor ikke? Det er perfekt udnyttelse af rester – og har du ingen rester, så pyt. Du kan sagtens lave dem alligevel.

Blomkålsmos vafler er en super måde at få sneget ekstra grøntsager ind i en frokost, som i hvert fald for mit vedkommende har det med at blive lidt hovsa-agtig. Og så smager de faktisk superlækkert – ikke mindst takket være favoritkombinationen ost og bacon! Jamen jeg bliver aldrig træt af den kombi!

De er dog lidt svære at vafle, da de har en lidt porøs konsistens, og de skal have ret længe i vaffeljernet. Måske ville de i virkeligheden gøre sig bedre stegt som pandekager på panden eller bagt i klatter i ovnen. Nu ved du det! :)

Jeg lavede dem med en rest af mosen fra brændende kærlighed men for ikke at regne med, at du har en rest blomkålsmos liggende, har jeg skrevet den ind i opskriften nedenfor.

Blomkålsmos vafler med ost og bacon - lækre low carb vafler lavet på blomkålsmos. Opskrift her:
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik 

TOPPINGS

Jeg toppede dem med en klat fed cremefraiche, avokado og lidt rødløg.

Blomkålsmos vafler med ost og bacon - lækre low carb vafler lavet på blomkålsmos. Opskrift her:

Blomkålsmosvafler med ost og bacon

Udskriv Pin
6
|
30 min

Ingredienser

  • 1 stort blomkål
  • 50 g flødeost naturel
  • 2 æg
  • 2 spsk Pofiber
  • 100 g bacon
  • 75 g revet ost jeg brugte Havgus fra Arla Unika og det smagte toppen!
  • en lille dusk purløg
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Kog blomkålen til den er mør i letsaltet vand.
  • Skær baconen i små stykker og steg den sprød. Læg den til side et øjeblik
  • Blend blomkål, flødeost, æg, salt og peber sammen til en homogen masse med en stavblender og rør revet ost, Pofiber, bacon og purløg i.
  • Steg vaflerne 5-10 min i vaffeljernet. Vær tålmodig, det tager lidt lang tid, undgå at åbne vaffeljernet for meget Vær forsigtig når de tages ud af vaffeljernet. Bliver det for bøvlet, så steg dem på panden eller i ovnen som nævnt ovenfor.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

11 kommentarer til “Blomkålsmosvafler med ost og bacon”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Hej Sanne
      Det kan man ikke rigtigt svare på. Vægttab er jo et spørgsmål om helhed, altså din samlede kost i løbet af dagen og ikke et enkelt måltid.

      Mit bedste råd er at spise til du føler dig mæt og så først spise igen, når du bliver ægte sulten. Jeg ved godt at det kan være svært hvis vi længe har lænet os op af tal og mængder, men på den lange bane betyder det meget at lære. En anden ting, jeg oplever kan have god effekt er at sigte efter at spise tre måltider om dagen og ingen snacks og mellemmåltider. Det tvinger hovedmåltiderne til at blive gode og fyldige og det er efter min mening en bedre strategi end at småspise hele tiden.

      Læs evt. mere om LCHF og vægttab her: https://www.madbanditten.dk/lchf-og-vaegttab/

      Svar
  1. Det lykkes desværre ikke for mig at bage vaflerne – ej heller på panden eller i ovnen. I stedet fyldte jeg små skåle op med mosen og puttede lidt ost på toppen og bagte dem som gratin i stedet.
    Det blev rigtigt lækkert også :-)

    Svar
  2. Har lavet dem nu to dage i træk og de er så lækre? På dag nr 2 undlod jeg bacon, og spiste “pandekagen” bare med et par skiver Parma skinke til. Begge supre lækre. Tusind tak for de mange gode opskrifter.

    Svar
  3. Det skal prøves – jeg har før lavet vafler med spinat eller vafler bacon og løg, hertil hvidløgs/avokadocreme til frokostret om søndagen.

    Elsker blomkål så dine må blive de næste jeg prøver.

    Svar
  4. Årh, de lyder lækre, dem kunne jeg godt blive fristet til at involvere i denne uges madplan ;)
    You got me at ‘bacon og ost’ :P

    Svar