Chokoladeskaller med chokolademousse og hindbær

Hvis du fejrer Valentins Dag, så overvej at servere disse fine chokoladeskaller med chokolademousse og hindbær. Hvis du er ligeglad med Valentins dag, så overvej at servere dem alligevel. Ja altså hvem skal bruge en undskyldning til at servere en lækker dessert for sin elskede?

Vi kan ikke prale af at fejre Valentins Dag hjemme hos mig. Vi er faktisk ikke skidegode til at fejre noget som helst, og det er lidt dumt. Når jeg nu bliver 40 om ikke så længe, så skal det til gengæld fejres. Hvordan har jeg bare ikke besluttet endnu, men hvis jeg ikke snart beslutter mig for noget, ender det med at glide ud, ligesom alle mine andre fødselsdage. Jeg har ikke fejret min fødselsdag, siden jeg fyldte 30. Det er da lidt skørt.

Nå, men inden du kaster dig ud i at lave disse, vil jeg lige sige:

De er ikke særligt søde. Byt 85%-chokoladen til 70%-chokolade for mere sødme.

De ser måske nok svære ud, men det er de faktisk ikke. Slet ikke! Er du i tvivl, kan du dog altid lave en test-dessert inden den store dag. Herhjemme er vi store fans af test-desserter!

Chokoladeskaller med chokolademousse - opskrift på den perfekt Valentins dessert

Chokoladehjerter – sådan laver du dem

Hvis nu du står med en rest smeltet chokolade fra skallerne, som du ikke ved, hvad du skal bruge til (!!), kan du vælge at lave fine chokoladehjerter.

Det gør du helt enkelt ved at bruge en sprøjtepose med et meget lille hul (eller en frysepose med lillebitte hul), og så sprøjter du chokoladen ud på et fad beklædt med bagepapir, imens du former det som et hjerte og lader dem herefter stivne i køleskab.

Chokoladeskaller med chokolademousse - opskrift på den perfekt Valentins dessert

Chokoladeskaller med chokolademousse og hindbær

Udskriv Pin
4
|
40 min

Ingredienser

Chokoladeskaller

  • 75 g chokolade 85%

Chokolademousse

  • 75 g chokolade 85%
  • 2 æggeblommer
  • 2 æggehvider
  • 2 dl fløde
  • ¼ tsk havsalt
  • ¼ tsk vaniljepulver
  • 2 spsk Sukrin Gold reklamelink
  • 2-4 spsk cognac kan udelades

Pynt

  • 8 hasselnødder ristede
  • Friske hindbær

Sådan gør du

Chokoladeskaller

  • Hak chokoladen fint og smelt 2/3 forsigtigt over vandbad.
  • Tag skålen af varmen og rør den sidste tredjedel i og lad det smelte sammen.
  • Pensl 4 muffinforme af silikone (eller lignende) med et tykt lag chokolade. Du kan også hælde det i og fordele chokoladen jævnt. Stil formene på køl, til de er stivnet let. Gentag evt. hvis chokoladen er blevet for tynd. Det er vigtigt, at skallerne er en smule tykke, da de ellers knækker, når du skal fjerne dem fra formene.
  • Lad skallerne stivne helt på køl og fjern så forsigtigt formene.

Chokolademousse

  • Smelt chokoladen over vandbad.
  • Pisk hviderne helt stive med en elpisker.
  • Pisk blommerne luftige med Sukrin Gold
  • Pisk fløden til blødt skum.
  • Bland chokoladen sammen med æggeblommerne og derefter flødeskummet
  • Vend det til sidst sammen med æggehviderne
  • Smag til med en smule salt, vaniljepulver og evt. cognac for en lækker voksenvariant.
  • Fordel moussen i chokoladeskallerne og lad dem sætte sig i et par timer på køl

Topping

  • Rist hasselnødderne og hak dem.
  • Pynt skallerne med friske hindbær og hakkede hasselnødder på toppen.

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Chokoladeskaller med chokolademousse og hindbær”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?