Stuvet hvidkål uden mel

Stuvet hvidkål uden mel? Kan man det? Det spørgsmål har jeg fået hundredevis af gange i løbet af årene, og svaret er, at det kan man jo heldigvis sagtens.

Udfordringen er selvfølgelig at få jævnet stuvningen, men jeg synes egentlig, det går fint.

Stuvet hvidkål – ægte mormormad (farmormad)

Når jeg ikke har lavet stuvet hvidkål uden mel her til bloggen før, er det faktisk, fordi jeg ikke er så fjollet igen med den ret. Men i aften skal jeg til sukker-foredrag og farmor og farfar kommer og passer Vega, imens Søren og Silas er til fodbold (ja, børnefamilielogistik!) og så tænkte jeg, at jeg ville slå to fluer med ét smæk: aftensmad til dem og en længe efterspurgt opskrift til bloggen.

Herhjemme holder mine børn sig ellers overhovedet ikke tilbage med at sige, at farmors frikadeller er de bedste i verden, men i aften må de altså leve med mine.

Men lad os komme til opskriften.

Stuvet hvidkål uden mel - sådan laver du stuvet hvidkål på LCHF - helt uden hvedemel. Server med lækre frikadeller. Få opskriften her:

Stuvet hvidkål uden mel

Udskriv Pin
6
|
20 min

Ingredienser

  • 1 kg hvidkål
  • 30 g smør
  • 4 dl fløde
  • 1 spsk flødeost naturel
  • 0,5 tsk stødt muskatnød
  • 0,5 tsk hvid peber
  • salt efter behag

Sådan gør du

  • Fjern de yderste blade fra hvidkålen og skær stokken af. Skær kålen i tynde strimler. Ikke hakke den i “firkanter”. Skær den i strimler.
  • Opvarm letsaltet vand til kogepunktet i en stor gryde og kog hvidkålen under låg i ca. 8 minutter.
  • I en anden gryde: Opvarm smør og lad det bruse af. Tilsæt fløde, salt, peber og muskatnød og kog op. Skru ned for varmen og lad den simre i 4-5 minutter. Rør i den undervejs, så der ikke kommer skind på.
  • Når kålen er færdig, hælder du vandet fra og lader kålen dryppe godt af.
  • Rør flødeost ud i flødestuvningen – det fungerer som en slags jævning og gør den lidt tykkere.
  • Vend hvidkålen i flødestuvningen og varm det hele godt igennem.

Noter

Server med lækre, sprøde frikadeller, fx efter min klassiske frikadelleopskrift. (som også er uden mel, og som jeg netop har finpudset og forbedret lidt).
Stuvet hvidkål uden mel - sådan laver du stuvet hvidkål på LCHF - helt uden hvedemel. Server med lækre frikadeller. Få opskriften her:
Stuvet hvidkål uden mel - sådan laver du stuvet hvidkål på LCHF - helt uden hvedemel. Server med lækre frikadeller. Få opskriften her:

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

30 kommentarer til “Stuvet hvidkål uden mel”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Tak. Jeg har lidt mere tålmodighed ?
    Er det det samme for symptomerne på Keto-flu. Det er også aftagende jo længere tiden går?

    Hvis jeg bruger grønkål.
    Kan jeg så bruge denne opskrift på stuvede hvidkål?

    Svar
    • Ja, det samme med Keto flu. Værst i de første uger, men forsvinder gradvist i takt med at kroppen tilvænnes fedtforbrændingen.

      Og ja, jeg vil tro, man kan lave grønkål ligesom med hvidkålen her. Det ville jeg godt turde forsøge :)

      Svar
      • Hehe ? Det må være næste opskrift.
        Så både hamburgerryg og fløedestuvede gulerødder og ærter er keto?

        Jeg kan vel egentlig bare bruge sovsen fra denne opskrift på stuvede hvidkål?

        Svar
        • Mjaah altså glaseringen på hamburgerryg er jo lavet af sukker men det kunne man måske komme udenom. Både ærter og gulerødder ligger jo højt i kulhydrat sammenlignet med fx kål. Så det skal jo selvfølgelig passes ind i kulhydratbudgettet for rigtigt at gå. Jeg ville nok lave flødestuvet grønkål til i stedet :)

          Svar
          • Nåhr ja. God idé.

            Lige en anden ting.
            Jeg læste i din bog KETO at i uge 2 ville tisseriet om natten aftage.
            Jeg har spist efter KETO i 14 dage i dag og jeg vågner hver nat ved 2-4 tiden og skal tisse rigtig meget. Det er så irriterende.
            Jeg spiser ca 10 gram salt + det jeg putter på maden, om dagen og jeg prøve at stoppe med at drikke mere ved 19-20 tiden.
            Skal jeg bare have tålmodighed?

          • Åh ja, det er så irriterende. Jeg vil tro, at du bare skal have tålmodighed. Den der kraftige afvanding plejer at aftage med tiden.

            Håber du snart kan få den uforstyrrede søvn tilbage :)

  2. Hej Jane – vi er vilde med denne opskrift . Vi prepper altid vores mad i weekenden så det er let i løbet af ugen – kan denne ret fryses? Tak for go støtte i vores nye livsstil vh grya

    Svar
    • Godt spørgsmål, det er aldrig faldet mig ind at fryse den. Men generelt fryser jeg stort set alting. Hvis man genopvarmer inden spisning synes jeg sjældent, der er den store forskel…

      Svar
  3. Hej Jane
    Det er en dejlig ret, som jeg har lavet i flere år. Jeg holder så meget af stuvet hvidkål med gode frikadeller til. Godt for pengepungen og blodsukkeret.

    Svar
  4. Sikke en dejlig opskrift – vi lavede kyllingedeller til! Min mand, som ellers kan være svær at imponere synes at det “smagte dejligt” – citat :D
    Kommer i bogen over opskrifter der skal prøves igen.
    Ps. tak for en dejlig side, med meget god inspiration. Det hjælper med så mange lækre og nemme opskrifter, når man skal prøve at få sin PCO under kontrol.

    Svar
  5. Hej Jane. Jeg har lavet stuvet hvidkål efter din opskrift. Jeg har dog god erfaring med at bruge mascarpone i stedet for fløde til sovsen når jeg laver stuvninger. Konsistensen bliver “rigtig” og smagen dejlig cremet.
    Mvh. Anja

    Svar
  6. Hej Jane
    Jeg plejer at skære hvidkål i strimler og koge til det er mørt, så tager jeg det op af vandet og hakker kålen fint og presser rest-vand fra. Piskefløden koges op i gryden med lidt smør og kålen kommes tilbage og koger til fløden bliver tyk af sig selv (ingen jævning nødvendig bare vandet fra kålen er væk) og smager til. Min mors opskrift fra ‘gamle dage’ – helt i LCHF regi. Voilá.

    Svar
  7. Hej Jane
    Jeg er gift med en sønderjyde og der lærte jeg sønderjysk hvidkål at kende
    Det kan købes i butikker og det er bare at smelte en god klat smør i en gryde, derefter kommes hvidkålen(der er kogt og hakket fra fabrikken af ) i når den er tøet helt op og godt blandet med kommes fløde, salt, peber og muskatnød i, det hele varmes op til slut og serveres.
    Her i huset er det svært at lave for meget og vi snupper den i stedet for stuvet hvidkål
    Venlig hilsen og tak for dine gode bøger marianne

    Svar
  8. Super lækker opskrift! :) jeg puttede en spiseskefuld husk i som jævning, og det virkede perfekt. Når man er fra Jylland, så skal sovsen kunne hænge ved ;)

    Svar
    • Uh, alle mine forsøg med husk i sovser er ført til en ulækker geleagtig sovs. Pofiber fungerer bedre synes jeg men stadig ikke helt som hvedemel eller anden stivelse.

      Svar
    • Jo, det er. Men det er også meget kulhydratrigt. I min verden falder det dog nogle gange under bagatelgrænsen, da mængden af maizena, man får i sig, stadig er temmelig lille :)

      Svar
  9. Yay! Det er jo helt fantastisk! Jeg kan ikke få armene ned! Det smager SÅ godt, og der er ingen ophævelser fra maveregionen. Idel lykke!
    Jeg blandede kokosmælk 50/50 med fløden…

    Svar
  10. Hej Jane
    I 2007 fik jeg en gastric bypass og tabte 87 kg, har fået fjernet overskud hud på maven og lår, samt fedtsuge mine ben…alt er okay og jeg er rigtig glad for det…
    Jeg lever sundt, går ture…Jeg har prøvet flere af dine opskrifter og syntes godt om det, men jeg bliver bare så oppustet efter f.eks noget fede mad og jeg kan ikke klare æg, ost om morgenen, der kan jeg bedre klare te og smoothie….
    Jeg vil gerne tabe mig 5 kg, så derfor spørger jeg dig….Kan jeg stadig føle lidt af dine opskrifter også tabe mig?
    Og tak for de gode opskrifter
    Knus Dorthe

    Svar
    • Wow, sikke en forvandling for dig. Dorthe!

      Jeg kender ikke så meget til GB-opererede og de særlige hensyn, der kan være der, men jeg ved, at jeg har læsere, der har været igennem det samme som dig. Men hvad de gør af tilpasninger ved jeg ikke. Jeg ved, at der findes en gruppe på Facebook for GB-opererede, der gerne vil spise LCHF og jeg har henvist til den før, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hedder på stående fod.
      Og ellers synes jeg da bare, du skal tilpasse opskrifterne, så de passer til din individuelle situation :)

      Svar
  11. Hej Jane, åh et spørgsmål uden for nummer, men – hvad er forskellen på HUSK (den gule) og loppefrøskaller? Jeg er med på, hvad Pofiber er og hvad det kan og gør, men ærligt talt er jeg lidt lost i resten af alle de dér produkter. Jeg opdagede forleden en gul HUSK i mit skab og jeg vil jo gerne bruge den, men jeg er usikker på hvordan..

    TAK for en dejlig blog. Du gør det rigtig godt.

    Svar
    • Det forstår jeg godt :)
      Den gule fiberHUSK er pulveriserede loppefrøskaller (grøn husk). I mine opskrifter bruger jeg næsten kun loppefrøskaller svarende til den grønne husk, og vil du i stedet bruge den gule, skal du bare cirka halvere mængden.

      Og tak for de pæne ord :)

      Svar