Avocado-fritter med bacon og chili-dip

Avocado-fritter med bacon er en fuldstændig mundvandsfremkaldende opfindelse! Hvorfor i alverden har jeg aldrig lavet det før? Måske har jeg haft det lidt stramt med tanken om varm avocado, men efter at have fået det serveret nogle gange på restaurant, er jeg lidt mere åben for idéen.

Og efter at have smagt disse avocado-fritter, er jeg helt solgt!

Så savner du en lækker comfort-agtig snack eller tilbehør, jamen så skynd dig i køkkenet og lav avocado-fritter! Jeg vil næsten garantere, at du har alt, du skal bruge i køkkenet allerede!

Om jeg spiste dem allesammen selv? Ja! Nogle ting er for gode til at dele!

Det er jo mere en idé end en opskrift, men nu får du den alligevel.

Avocado-fritter med bacon og chilidip. Den ultimative LCHF comfort food. Nem opskrift her:

Avocado-fritter med bacon og chili-dip

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
20 min

Ingredienser

  • 1 avokado
  • 4 skiver bacon

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Halver avocado og skær de to halve i kvarte. Pil skrællen af og skær de kvarte avocadoer i yderligere to både, så du har 8 avocado-skiver i alt.
  • Klip baconskiverne over i halve og rul dem så godt du kan og avocado-skiverne. Træk gerne lidt i baconskiverne, så de når bedre om. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag dem i ovnen til bacon er sprødt. I min ovn tog det 15-16 minutter.
Avocado-fritter med bacon og chilidip. Den ultimative LCHF comfort food. Nem opskrift her:
Avocado-fritter med bacon og chilidip. Den ultimative LCHF comfort food. Nem opskrift her:

Server med en lækker chili-dip til. Min bestod bare af mayo rørt med røget paprika og lidt cayennepeber, lidt à la denne: røget paprikadip

Avocado-fritter med bacon og chilidip. Den ultimative LCHF comfort food. Nem opskrift her:

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle opskrifter og egen favoritside og slip samtidig for forstyrrende annoncer.

Start gratis prøveperiode nu

 

25 kommentarer til “Avocado-fritter med bacon og chili-dip”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Uh hvor ser de gode ud ? De skal så meget prøves men får man protein nok til feks frokost eller vil det være en god ide at supplere med et par æg eller noget andet proteinrigt?

    Svar
  2. Jeg lavede dem her til aften som en lille forret på en skøn hjemme-date, de smager simpelt hen så dejligt ?

    Svar
    • Er det for at undgå svinekød? Jeg ved det ikke lige. Min første tanke er bresaola, men jeg tror ikke, det smager så godt…

      Svar
      • Tak for svar. Jeg spiser generelt ikke kød og kan ikke li nogen form for bacon :). De må bare laves med bacon til familien og uden til mig.

        Svar
  3. Må jeg ikke også slå et slag for chilier med neutral flødeost i og bacon om.
    Skær de friske chilier over på langs, fjern kerner, fyld osten i, vikl bacon om og ind i ovnen, til baconen er sprød. Sørg for, baconen dækker hele chilien, da denne ellers brænder af…

    Svar
    • Jeg tror ikke det bliver helt godt. Umoden avokado smager sært. Men samtidig er det selvfølgelig vigtigt at den ikke er overmoden, for så bliver det jo en smattet affære..

      Svar
      • Har netop åbnet for en lidt for hård “spisemoden” avocado [grrr] – og ledte efter om du mon havde et genialt tip til at få sådan een fætter brugt… Jeg var også faldet for at det måtte være avokadofritter der måtte være løsningen … det skal i hvert fald prøves… for den er ikke meget andet værd – den hårde bøf!

        Svar
        • Åh det hader jeg også! spild af god avokado!
          Gik det ok med fritterne? Jeg synes nogle gange, at umodne avokadoer har en lidt sær smag…

          Svar
  4. Hej Malenke
    Jo avocadoolie er helt fantastisk til at stege. Den har det højeste rygepunkt af alle olier faktisk er den bedre end olivenolie til dette formål.
    Der er også den skønneste opskrift på halve avocado med smeltet ost her på siden under frokost, uhmmmm siger jeg bare, det er en favorit hos os.
    Er sikker på at opskriften på fritterne også bliver et hit.

    Svar
  5. Jeg troede, at avocado ikke har godt af at blive opvarmet, men jeg tager måske helt fejl? Avocadoolie kan vist ikke tåle opvarmning, men betyder det ikke noget når det er hele avocadoen?

    Svar