Vikingegryde

Sådan en god vikingegryde er jo fantastisk aftensmad, når der skal gryderet på bordet.

Det klare frostvejr i dag gjorde, at jeg fik lyst til en god, gammeldags gryderet, og jeg kastede mig derfor over vikingegryde. Jeg ved ikke, hvad der er i en “rigtig” vikingegryde, men noget med svinekød og en god sovs. Min vikingegryde indeholder grøntsager, svinekød, bacon og en dejlig cremet sovs med smag fra karry og paprika, og den smager ganske forrygende.

Jeg har jo en masse mennesker på kursus i øjeblikket (Kickstart) og de har snart sort bælte i at spise striks LCHF. Jeg tænkte derfor, at jeg da godt lige kunne vise mig som den gode rollemodel og være lidt striksere, end jeg plejer. Jeg har haft for meget om ørerne for længe, og det betyder altid for mig, at mine måltider skrider og bliver uregelmæssige og hovsa-agtige. Det skader vist ikke at få rettet lidt op på det.

Og så er det altid rart at spise noget mad, der hedder noget. Så når ungerne kommer og spørger: Hvad skal vi have at spise, mor? Så i stedet for at jeg mumler, at vi skal have noget med grøntsager, kød og sovs, så kan jeg højt og klart sige. Vikingegryde! Og de ved da ikke, hvad en vikingegryde er, men de bliver helt trygge ved, at det åbenbart er en kendt ret.

Andre, der oplever at ungerne opfatter det sådan?

Vikinge-diæt – det nye paleo?

For noget tid siden var jeg sammen med en fremtidsforsker, der sagde, at vikinge-diæt ville blive det nye store. Spis som en viking! Jamen man kan da lige se for sig, hvordan det kommer til at slå paleo på de her kanter.

Lad os derfor starte med gryden.

Vikingegryde - opskrift på lækker og billig gryderet, som hele familien vil kunne lide.

Server med blomkålsris eller almindelige ris (eller prøv at blande de to halvt af hvert, hvis familien ikke helt køber idéen om blomkålsrisene.) Når sovsen er god, går det normalt meget nemmere.

Vikingegryde - opskrift på lækker og billig gryderet, som hele familien vil kunne lide.

Vikingegryde

Udskriv Pin
5
|
30 min

Ingredienser

  • 200 g champignon
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk sød paprika
  • 400 g svinekød skåret i tern
  • 100 g bacon i tern
  • 2 store spsk koncentreret tomatpuré
  • 2,5 dl piskefløde
  • 100 g cremefraiche 38%
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk smør til stegning

Sådan gør du

  • Hak eller snit løg, hvidløg, champignon og porrer fint. Jeg hakkede faktisk svampene også. Vega er ikke helt tosset med champignons konsistens, men når de er hakkede, bemærker hun dem ikke.
  • Opvarm smør eller kokosolie i en gryde og steg de hakkede løg, hvidløg, champignon og porre sammen med karry og paprika. Lad det stege i ca. 5 minutter.
  • Brun svinekød og bacon ned oveni blandingen. Lad det stege sammen i yderligere 5 minutter.
  • Tilsæt tomatpuré og fløde, rør rundt og lad det simre i måske 10 minutter.
  • Når du er ved at være klar, rører du cremefraiche ud i sovsen og smager til med salt og peber.
  • Server med blomkålsris eller almindelige ris (eller prøv at blande de to halvt af hvert, hvis familien ikke helt køber idéen om blomkålsrisene.) Når sovsen er god, går det normalt meget nemmere.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

84 kommentarer til “Vikingegryde”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane,

    super, opskrift!!

    Vil du være flink, at skrive at ingredienserne på under “indkøbslisten”? :)
    Jeg har før handlet ind og fundet ud af, at der manglede noget under “indkøbslisten:)

    Her er det blomkål som står til sidst i opskriften..

    Mvh
    Ken

    Svar
    • Ah du tænker forslagene til tilbehør? Ja, det kunne da egentlig stå lige så fint længere oppe, så det ikke kommer som en overraskelse.

      Svar
  2. Hej Jane !
    Jeg står og vil lave den her gryde. Jeg ligger inde med en cremefraiche 18 %. Kan det gå? Eller vil det have for stor indflydelse på smagen/resultatet?

    Svar
  3. Hej,

    Fin opskrift. En tsk. alm. taffel sennep giver altid et godt pift.

    Når det er en Vikingegryde så mener jeg at tilbehøret er en grov kartoffelmos. Gerne en mos iblandet andre rodfrugter. Ris og Vikinger syntes jeg ikke rigtig svinger :-)

    Svar
    • Da kartofler ikke hører i gruppen for lchf/keto så er det bedre at skifte kartoflerne ud med enten blomkålsmos eller broccolimos,så får man en god og lang mæthedsfornemmelse.

      Svar
  4. Kan man skifte tomatpuré ud med noget andet?
    Vores unger er allergiske overfor tomater (også opvarmede), så det er egentlig en generel problemstilling, da der ofte bruges tomatpuré i netop gryderetter.

    Mange tak for gode opskrifter, i øvrigt ;)

    Svar
    • Jeg tror du bare kan udelade det i de fleste tilfælde og afhængigt af retten evt. tilføje lidt bouillon/fond.

      Svar
  5. Hej Madbanditinde Jane
    Det var en dejlig ret som du skal have mange tak for.
    Brunede du kødet og Bacon først og hvilken slags kød ( Mørbad,skinke eller ???)brugte du ????
    Venlig Hilsen
    Freddie
    Ps. Læser først komentarerne nu og ja kan du så komme til tasterne og få rettet op på din fine opskrift :-)

    Svar
    • Åååh det er lidt træls, for det har jeg rettet for længe siden. Men det tyder på at du stadig ser en gammel udgave af siden. Jeg ved ikke om det skyldes dine indstillinger. Jeg har prøvet at slette cache. Jeg ved ikke hvad jeg ellers kan gøre for når jeg ser siden, er den rettet…

      Svar
    • Hej Jane
      Ikke for at stresse dig men uanset hvilken browser jeg bruger ser opskriften stadig ud som den jeg kommenterede på.
      Det der ser mærkeligt ud er dette
      3. Brun svinekød og bacon ned oveni blandingen. Lad det stege sammen i yderligere 5 minutter.
      Du mener vel ( Brun svinekød og bacon og kom det i blandingen )eller kan jeg ikke læse indenad
      Det smagte dejligt og dine opskrifter er ellers gode og velskrevne.

      Svar
      • Nå okay, det var en anden fejl, jeg tænkte på.

        Jeg bruner svinekød og bacon i gryden sammen med de hakkede løg, hvidløg, champignon og porre sammen med karry og paprika. Så jeg synes ikke, at det skal rettes. Hvis man vil stege det hver for sig, kan man dog sagtens bare gøre det. Jeg er mere den dovne type, når det kommer til at minimere opvask :))

        Svar
  6. Hej Jane,
    Tak for en fantastisk hjemmeside.
    Ved denne opskrift kan jeg ikke helt matche ingredienslisten med fremgangsmåden medmindre de 400 g svinekød er som skinkestrimler (men så ville jeg da skrive det?

    400 g svinekød skåret i tern

    3. Brun skinkestrimler og bacon ned oveni blandingen. Lad det stege sammen i yderligere 5 minutter.

    Svar
    • Ja sorry, det er der faktisk en der har gjort mig opmærksom på før. Med skinkestrimler mener jeg “svinekød i stykker/tern” og ikke skinke som i det, man putter på pizza. Jeg må hellere lige få rettet det godt igennem :)

      Svar
  7. Hejsa….
    Går igang nu med at lave vikingegryden til mand og barnebarn
    Spændende hvad de siger til den?

    Svar
  8. Jeg har prøvet mange gang t tabe mig.

    Jeg tænker på en ret min mor lavede der er ikke så mange grønsger i men det kan der gøres noget ved?

    Vi kaldte den. Kinesisk ris ret.

    Det var der i:
    Svinetern
    Coktielpølser
    Championg
    Syltet chalotteløg
    Karry
    Salt
    Ærter
    Tomatpuré

    Svar
    • Bare noget vilkårligt? Porre kan fint udelades. Måske også champignoner men de giver både lidt fylde og grundsmag. Eller tænkte du på noget specifikt?

      Svar
  9. Vikingegryde mig et vist sted….bevares den lyder lækker, men tomater og kryddeier som karry og paprika er begge lavet på peberfrugter som bekendt først blev indført til Europa fra Sydamerika efter 1492 langt efter vikingetiden, så mangler i da vist kun at komme kartofler i og jævne den med majsmel….det er en ommer

    Svar
  10. Hej
    Kan man godt bruge kylling som man skærer i små stykker istedet for svinekød? Jeg vil selvfølgelig skære kyllingen i mindre stykker og stege dem først:)

    Svar
      • Vi har prøvet med lidt af hvert, men kylling er vores favorit, også har vi putter peberfrugt i og evt blomkål stykker i også for at spise det lidt op. Og dernæst server vi det med kartoffelmos istedet ?

        Svar
    • Har lige prøvet denne ret her til aften, hold da op hvor var det lækkert, var nok lidt kreativ med karryen (da vi er 2 med forkølelse hergjemme) men bestemt ikke sidste gang vi laver det.

      Svar
  11. Er I fuld gang med at leve det .
    Jeg vil dog lade det ligge og simre en lille times tid og det jeg har gjort nu var at marinere kødet i olie/karry/sød paprika ca en times tid.

    Glæder mig :)
    Og tak for opskriften.

    Svar
  12. virkelig lækker opskrift. lavede det i søndags og igen idag. lader det dog små simre i 2-3 timer, så bliver det hele dejligt mørt ??

    Svar
  13. Uhm hvor lækkert! Har du prøvet at fryse rester af den ned? Er lidt usikker på om det kn fungere for retten ? Og tak for de mange inspirerende opskrifter!!

    Svar
  14. Mums, forbistret lækkert! Manden og jeg kom til at alt spise for meget, så næste gang halverer jeg lige opskriften ;)

    Svar
    • Ups, det har jeg vist hørt en gang eller to før ;-)

      (du kan også tage halvdelen af portionen fra og gemme den til næste dag eller fryse den. Så har du til en anden god dag :))

      Svar
  15. Det lyder lækkert?
    Jeg har fået indført gremet kylling i spinat hvor de dog får pasta/ kartofler til? da det er et bosted for unge med autisme, skal også ha en gryderet det kunne godt blive din vikinggryde, eller din ret med mørbrad i pakrikasovs.

    Svar
  16. Her prøves kræfter med Vikingegryden, den passer til det kolde vejr.. Jeg har dog prøvet at tilføje noget fintsnittet hvidkål også.. Mere fordi jeg havde en rest liggende..
    Tak for super dejlig inspiration til lækkert mad.. ?

    Svar
  17. Lavede denne her hjemme i kollektivet, folk var ællevilde, jeg lavede dog kartoffelmos til, men det smagte nu også meget godt :)

    Svar
  18. Hej Jane
    Faldt over din opskrift og tænkte straks at med sådan et trist vejr og et overflod af fadkotteletter i fryseren, som manden ikke gider spise, de bliver så tørre siger han. Så var det da perfekt at skære dem i tern og bruge til vikingegryde.
    Det er sådan nogle lækre opskrifter du kommer med TAK….
    god lørdag hilsen Louise

    Svar
  19. Hej Jane, jeg har prøvet at finde en mail eller noget at kontakte dig på. Et takeawaysted bruger dit billede her, jeg tvivler på de har fået lov, så jeg ville lige give dig beskeden.

    Svar
  20. Herhjemme er det sådan, at hvis man laver en suppe, som måske ikke helt vil falde i knægtens smag, så fyrer man bare en porre i, giver det en tur med stavblenderen og kalder det turtlesuppe – så smager det helt fantastisk og bliver spist med stor begejstring ?

    Svar
    • Haha, virkelig? En porre! Og turtlesuppe er da et genialt ord. Gid jeg havde tænkt på det, da mine unger var mindre! :)

      Svar
  21. Har lige læst det på Pinterest.
    Min læge siger mit kolesterol tal er for højt, men jeg må gerne tage lidt på i vægt, kan det forenes med LCHF?

    Svar
    • Hej Harry
      Jeg kan ikke rådgive om sygdom, så det forbehold vil jeg lige starte med at tage.
      LCHF kan rigtigt nok være gavnligt for kolesteroltallet og jeg tror såmænd godt, det kan forenes med at gå op i vægt. Udfordringen er at vægtopgang kræver kalorieoverskud og det kan være svært at spise sig til kalorieoverskud på LCHF, da maden mætter meget. I det tilfælde ville jeg nok prøve at hente de ekstra kalorier fra sunde fedtkilder som fx nødder, smør, kokosolie etc. og samtidig spise fri mængde grøntsager, evt. suppleret med lidt rodfrugter også.
      Rigtig god vind.

      Svar
  22. Ovenstående var menuen hertil aften (med blomkålsris)
    Min søn på 2,5 år så skeptisk ud, da han tog første mundfuld. Men så udbryder han: det er meget godt mor! ?
    Datteren på 8 mdr, SKOVLEDE ind…. tænk der kan være så meget i så lille en mave ?
    Så det er klart godkendt herfra ?

    Svar
    • Av, det kan jeg faktisk ikke huske og det står ikke på den. Mit bedste gæt er at den fra GreenGate. Hvis ikke, så Bloomingville men den er et par sæsoner gammel…

      Svar
  23. Hos os er vikingegryde en gryderet med svinekød, der er kogt i øl og uden karry, men ellers ligner opskriften meget din ☺️

    Svar
    • Jeg ville sådan ønske, jeg var sådan en, der var god til at finde på navne men jeg er en klovn til det… :-/

      Svar
  24. Hej Jane. Hvad koster sådan et LCHF kickstart forløb? Jeg kan ikke finde priser nogen steder. Lyder rigtig spændende og straks skrevet mig op til at få info næste gang du starter op. Jeg spiser forholdsvis striks lchf, men er i tvivl om jeg sammensætter måltiderne ordentligt. Derfor tænker jeg at sådan et forløb ville være godt for mig.

    Svar
    • Nej det er da vist rigtigt, at prisen ikke er på lige nu. Forløbet på 28 dage koster 1.599,- og indeholder alt det, du kan læse om i linket :)

      Svar