Mini-pizzaer med tomat og mozzarella

Disse mini-pizzaer har en bund af ost og er derfor ret så kulhydratfattige og mættende!  Og det fungerer altså supergodt med den bund. Bunden er fast og sej i det, og fyldet med tomat, frisk basilikum og frisk mozzarella smager jo guddommeligt i alle sammenhænge.

Mini-pizzaer – gode til frokost

Disse mini-pizzaer gik dog også rent ind hos ungerne, som dog ellers ikke altid er sådan at imponere. Især Silas er normalt svær at imponere, når det kommer til “ting uden brød” men han syntes, at disse kom temmelig tæt på “rigtig pizza”.

Og jeg giver ham ret. Jeg spiste to og lidt salat, drak en kop kaffe med lidt kokosolie, og så var jeg godt kørende resten af dagen.

Mini-pizzaer på ostebund med tomat og mozzarella. Naturligt glutenfri og low carb/LCHF - Opskrift her: Mini-pizzaer på ostebund med tomat og mozzarella - naturligt glutenfri, low carb og LCHF. Nem opskrift her:
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

MINI-PIZZAER PÅ OSTEBUND – 5 STK

SÅDAN

Mini-pizzaer på ostebund med tomat og mozzarella. Naturligt glutenfri og low carb/LCHF - Opskrift her:

Mini-pizzaer med tomat og mozzarella

Udskriv Pin
5
|
20 min

Ingredienser

  • 200 g revet mozzarellaost

Pizzabunde

Topping

  • lidt tomatsovs eller Mosede tomater
  • 200 g små tomater
  • 1 fed hvidløg
  • godt med frisk basilikum
  • 100 g frisk mozzarella
  • salt og friskkkværnet peber

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Rør revet mozzarella, æg, Pofiber og tørret oregano sammen til en tør ostedej.
  • Fordel dejen i fem klatter på en bageplade beklædt med bagepapir og klat dem flade og runde med fingrene.
  • Bag bundene i ovnen i ca. 12 minutter, eller indtil de er gyldne i kanten. Tag dem ud, løft dem let fra bagepladen med en spatel og lad dem afkøle lidt.
  • Skær tomater i tern. Vrid væsken ud af dem med et stykke køkkenrulle eller et rent viskestykke. Bland med hvidløg, friskhakket basilikum og salt og peber.
  • Smør et tyndt lag tomatsovs på mini-pizzabundene og fordel tomatfyldet ovenpå. Læg til sidst en skive frisk mozzarella på hver.
  • Varm dem i ovnen i et par minutter, indtil den friske mozzarella er smeltet let.
  • Server evt. med en grøn salat.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

26 kommentarer til “Mini-pizzaer med tomat og mozzarella”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Jeg er på anden uge af dit kursus og det er helt fantastisk – intet mindre 😃
    Der hvor jeg kommer lidt til kort er ift. madpakke, altså der hvor en rugbrøds klapsammen ville være nemt.
    Jeg har set at du bruger Pofiber til fx. grøntsagsboller/fladbrød – er det okay at bruge dette produkt her i den første fase i strikt keto, eller skal jeg vente lidt med det?
    Dbh. Annette.

    Svar
    • Hej Annette
      Stort set alle frokostopskrifterne på Kickstart fungerer helt glimrende i madpakken og det samme gør faktisk mange af morgenmadsopskrifterne. En kold omelet smager fx fremragende og det samme gør æggesalater, tunsalater, laksesalater, kyllingesalater osv.
      I frokostopskrifterne har du også opskriften på grøntsagsbrødene som indeholder Pofiber, som er fine. Men jeg synes ikke du skal begynde at bage andre brød og boller. Det ville være imod de retningslinjer for Keto-fasen, som vi gennemgik fredag i intro-ugen.

      Så mere end noget andet gælder det faktisk om at ‘nytænke’ det hele lidt. Madpakke kan være uendeligt meget andet end rugbrød eller ‘klapsammen’ af andre ting.

      Rigtig god fortsat fornøjelse❤️

      Svar
  2. Hej,
    Jeg har fået din kur fra en veninde i Frankrig. Og er i tvivl om det er relevant for mig.
    Har lige prøvet linse kur, og blev godt træt af dem.
    Men her i landet har vi kun det du kalder loppefrø, ikke noget i pulver. Har prøvet det i din gode blomkålspizza, og smager som hørfrø. …….Men går ud over maven. …..
    Så kan jeg erstatte dit produkt med noget andet. For et sted er det jo basis, ingen sult,…
    Venlig hilsen,
    Hanne

    Svar
    • Hej Hanne

      ift. Keto skal du spise grøntsager, kød og fedt og du kan helt uden problemer hoppe de opskrifter over, der indeholder ting du ikke kan få.

      Men lige loppefrø (psyllium husks) tror jeg altså er samme, som jeg bruger.

      Svar
  3. Hej ?
    Jeg er lidt nysgerrig på hvor mange kulhydrater der er i sådan en omgang pizzaer hvis der er brugt revet cheddar, er det noget du kan hjælpe med?

    Jeg er kæmpe fan allerede og besøger din side flere gange dagligt og har nærmest din bog som “bibel” ? Tak.

    Mvh. Louise

    Svar
  4. Hej Jane
    Jeg glæder mig til at afprøve opskriften i den kommende uges madplan! :-) Jeg påtænker at bruge loppefrøskaller i mit forsøg, som du skriver man også kan bruge. Men jeg er i tvivl om det så er den samme mængde loppefrøskaller, som du har angivet ved pofiber? :-)

    Svar
    • Ja i dette tilfælde ville jeg bruge cirka samme mængde. De har bare lige godt af lidt fibre for at hænge sammen og blive faste i det. I andre tilfælde ville jeg ikke erstatte dem 1:1…

      Svar
  5. Jeg har lavet dine små lækre pizzaer her i eftermiddag. Egentlig beregnet på den kommende uges madpakker. Men … jeg har ikke lavet dem før og så var jeg lige nødt til at smage en enkelt og samtidig havde jeg en portion cheeseburger-suppe (lavet i Crockpot) fra i går og det skulle jo også spises.
    Jeg kommer til at gå MEGET overmæt i seng i aften ;-)

    Svar
  6. Nej hvor smager de godt -også kolde…jeg lavede dem med parmaskinke da de kom ud af ovnen -og spiste ½ af dem..ups efter at ha været udsat for ret mange fedtfattige rodfrugter som frokost forleden dag på kursus…De er absolut på højde med halloumi-pizzaen som ikke kan laves da divs butikker ikke synes at halloumi er januar mad :( Ps jeg er også til afskrift af video- jeg er bare bedre til det med skrift end billeder

    Svar
  7. De lyder virkelig lækre – det må prøves en dag :)

    Videoerne du laver, kommer de i tekstformat på et senere tidspunkt? Jeg har ikke noget imod at se engelske youtube videoer, men jeg finder danske videoer akavet og det er SÅ meget hurtigere for mig at læse en tekst end se en video og jeg vil jo gerne læse, hvad du har at sige :)

    Svar
  8. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg får disse videofilm fordi jeg er modtager af dit nyhedsbrev, eller har jeg bedt specifikt om dem?

    Er lidt træt af at min postkasse i øjeblikket flyder over med slanke dit og dat, fra de forskellige blogs jeg følger.

    Svar
    • Videoerne er bare en del af det almindelige nyhedsbrev. Hvis du vil, kan du afmelde dig nyhedsbrevet og tilmelde dig igen senere når videokampagnen er slut :)

      Svar
      • Okay…..
        Synes bare det er lidt ærgerligt….. :-)

        Har netop fulgt din blog og nyhedsbreve, fordi det ikke var så slankefikseret.

        Men jeg hopper så af nyhedsbrevet indtil slankehysteriet i forbindelse med nytår har lagt sig….. :-)

        Svar