Salat af julerester med rødkål, and og ristede valnødder

Findes der noget bedre end julerester? Det skulle da lige være nytårsrester! Men at have køleskabet fyldt af and og flæskesteg og rødkålssalater får altså ingen klager fra mig.

Søren havde fødselsdag i går, og vi havde min søster og hendes kæreste til restefrokost, og det var så fint. Og vi kom næsten i bund med al konfekten!

Glædelig jul med ild i flæskestegen

Juleaften gik også fuldstændig som det skulle. Vi var 13 her og måtte sidde tæt rundt om bordet. Maden smagte fantastisk (hvis jeg selv skal sige det), og Søren fik reddet rôtisserie-flæskestegen af grillen i samme øjeblik, der gik ild i den. Ja ild. Men ingen jul uden ild i flæskestegen, som man siger.

Men den smagte forrygende alligevel.

Derudover begyndte det at kampregne i det øjeblik, vi skulle grille skindet på de confiterede andelår sprøde, så det måtte vi klare med grillfunktion inde i ovnen, men det kan man også sagtens.

Siden har vi spist rester, rester og rester. Fx denne dejlige salat af julerester med rødkål, and og ristede valnødder som jeg spiste igår. Så nemt og dejligt.

Salat af julerester med rødkål, and, mandarin og ristede valnødder. Opskrift her:

Salat af julerester med rødkål, and og ristede valnødder

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 min

Ingredienser

Sådan gør du

  • Lun rødkålen og evt. anden.
  • Saml det hele sammen i en salat. Spis og vær glad.
Salat af julerester med rødkål, and, mandarin og ristede valnødder. Opskrift her:

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle opskrifter og egen favoritside og slip samtidig for forstyrrende annoncer.

Start gratis prøveperiode nu

 

2 kommentarer til “Salat af julerester med rødkål, and og ristede valnødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Glædelig jul!
    Nu ser vi hvordan du bruger dine rester.. Men hvordan så dit julebord ud? Fik I sovs, kartofler, brunede kartofler, rødkål, risalamande mm. eller hvordan gjorde I?

    Tak for endnu et inspirerende år. Glæder mig til at se hvad 2017 bringer på bloggen :-)

    Svar
    • Åh der var så meget mad! Vi fik flæskesteg på grill, confiterede andelår, som vi rev kødet af, ovnbagte kartofler, ovnbagte rodfrugter, min bedste lune rødkålssalat (den, jeg har brugt som rest her), en rå rødkålssalat med grønkål, appelsin og valnødder og sovs, som svigermor havde lavet og min mor havde lavet risalamande. Så sådan *næsten* traditionelt men med mulighed for selv at vælge til og fra :)

      Glædelig jul til dig også!

      Svar