Salat med Serrano, oliven og rucola

Forleden havde jeg en insisterende stemme inde i hovedet, der hviskede til mig, at det da var en glimrende idé at spise julegodter til frokost! Marcipan er lavet af mandler og nougat af hasselnødder. Ergo er det rigtig mad. Hmm….

Måske kender du ræsonnementet. Men altså marcipan og nougat er jo ikke mad. Det er julegodter. Så jeg måtte aktivere ‘voksenhjernen’ og få den til at tage over. Og så lavede jeg i stedet en salat, som faktisk blev overraskende lækker og som fik mig til at få det noget bedre end en julegodtefrokost.

Søvnunderskud = sukkecravings

Min december har været alt for travl. For meget arbejde, for meget ude-af-komfortzonen og for mange ting, jeg skulle udover de ting, jeg skal nå til daglig. Det har sat sig på søvnen, så jeg er vågnet næsten hver nat og har ligget vågen i timevis, før jeg har kunne falde i søvn igen. Søvnunderskud gør mig deprimeret og får mig til at crave sukker. Så det har ærligt talt ikke været en speciel festlig forestilling.

Well. Hvis alt går vel, så afslutter jeg arbejdet i morgen og holder fri til engang efter jul, hvor jeg lige har en arbejdsdag eller to mere før nytår. Og da januar jo er “højsæson” her på bloggen, så ved jeg allerede, at der bliver nok at se til på den anden side.

Som du ved, lavede Vega og jeg en hulens masse julegodter i sidste weekend, og jeg har erkendt at det ikke duer at jeg skal gå og kigge på dem hver dag, så nu har jeg flyttet dem ud i vores ekstra køleskab. Det hjælper.

Og så fokuserer jeg lige lidt på at balancere julegodterne med lidt grønne sager også.

Fx denne grønne salat, som egentlig bare var noget, jeg biksede sammen i en fart men som virkelig mindede mig om, at det ikke behøver være så svært.

Salat med serrano, oliven og rucola - frokostsalat med italiensk touch. Opskrift her:

Salat med Serrano, oliven og rucola

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
10 min

Ingredienser

  • 35 g spinat groft hakket
  • 35 g rucola groft hakket
  • 50 g små tomater skåret i halve
  • 80 g serranoskinke
  • lidt oliven
  • 30 g revet ost jeg brugte en Vesterhavsost fra Thise
  • lidt basilikum friskhakket
  • godt med olivenolie

Sådan gør du

  • Anret salaten på en tallerken og hæld godt med olivenolie ud over inden servering.
  • Spis og vær glad. Jeg spiste i øvrigt en halv peberfrugt til også.
Salat med serrano, oliven og rucola - frokostsalat med italiensk touch. Opskrift her:

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle opskrifter og egen favoritside og slip samtidig for forstyrrende annoncer.

Start gratis prøveperiode nu

 

0 kommentarer til “Salat med Serrano, oliven og rucola”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?