Konrad på 12 har type 1-diabetes og spiser striks LCHF

I dag skal I møde den sejeste gut! Konrad, hedder han. Han er 12 år gammel og spiser striks LCHF, fordi han har type 1-diabetes. Den kulhydratfattige kost hjælper ham til at regulere sit blodsukker og sit insulinbehov bedre.

Type 1-diabetes er en alvorlig sygdom

Jeg ved, at mange forveksler type 1 og type 2-diabetes (eller kører dem over én kam), så for god ordens skyld vil jeg gerne præcisere, at type 1-diabetes, i modsætning til type 2-diabetes, ikke er en livsstilsbetinget sygdom.

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppen stopper med at producere insulin, og hvor man derfor skal have tilført insulin hver dag resten af livet.

Man ved ikke, hvad sygdommen kommer af, og den kan hverken forebygges eller helbredes. Antallet af børn, der får konstateret sygdommen er fordoblet siden 1997, men ingen ved hvorfor, hvilket jeg synes er virkelig uhyggeligt.

At have et barn med type 1-diabetes må være en kæmpe udfordring. Jeg tager derfor også hatten af for Konrads mor, som har turdet at tage Konrad med igennem denne omvæltning, på trods af at der ikke har været hjælp at hente fra lægerne på Børneambulatoriet.

At tage sagen i egen hånd på den måde er meget modigt. Og for god ordens skyld vil jeg tilføje, at det ikke er noget, man skal lege med, hvis man ikke føler sig sikker på, hvad man gør.

Udover at Konrad er en sej og modig gut, er han også både blogger og YouTuber. Han laver de sejeste madlavningsvideoer, endda på engelsk, og jeg lægger mig fladt ned af beundring.

Nederst i indlægget her kan du se en af hans videoer, og der er også links til hvorhenne du kan se mere til ham.

Men lad mig nu give ordet til Konrad:

Jeg hedder Konrad og er 12 år gammel. Jeg har type 1 diabetes, og jeg har i 2 år spist striks LCHF.

For 3½ år siden var jeg ved at dø af diabetisk ketoacidose (syreforgiftning i blodet – ikke at forveksle med ketose), men lægerne nåede i sidste øjeblik at diagnosticere mig med type 1-diabetes, og jeg overlevede.

Type 1-diabetes betyder, at jeg ikke selv producerer insulin, og jeg overlever ved at få insulin tilført gennem en insulinpumpe, og jeg kan følge mit blodsukker døgnet rundt med en CGM (en kontinuerlig blodsukkermåler, som sidder på min mave, og som måler mit blodsukker konstant.)

Kulhydrater gav alt for højt blodsukker
Min mor og jeg kunne se, hvordan bestemte madvarer gav mig meget højt blodsukker. Så lidt som 30 gram fuldkornsris eller fuldkornsflute sendte mit blodsukker op over 22 mmol (det højeste CGM kan måle – et normalt blodsukker ligger mellem 4 og 8 mmol).

Ligegyldig hvor meget insulin jeg tog, blev mit blodsukker ved med at være over 22 mmol de næste 6 timer, hvorefter det styrtdykkede! Imens det var over 22 mmol havde jeg det rigtig skidt i kroppen.

Nu spiser jeg striks LCHF
Min mor og jeg begyndte derfor at undgå de fødevarer der sendte mit blodsukker meget højt op, og lige så stille blev min kost mere og mere LCHF. For 2 år siden besluttede jeg mig for at spise striks LCHF.

Min mor oplyste dette til Børneambulatoriet, som følger mig og min diabetes. De kunne ikke hjælpe os, da de ingen erfaringer har med det. Siden har de direkte frarådet mig at følge denne diæt.

Bedre blodsukkerregulering, mere energi og mere overskud
De sidste to år har jeg fået langt færre tilfælde med meget høje blodsukre og langt færre tilfælde med meget lave blodsukre, og mit langtidsblodsukker er også faldet. Jeg har det meget bedre og jeg har mere overskud og mere energi.

Det har ikke været nemt at finde ud af, hvordan man skal gribe det an at være barn med type 1-diabetes og spise en striks LCHF diæt. Især er det svært, når Børneambulatoriet på mit lokale hospital ikke kan hjælpe.

Min mor og jeg har taget det en dag ad gangen. Vi justerer, mod lægens anbefalinger, ofte på basal-insulindosis. Lægerne forstår ikke, hvad vi gør. Det gør vi så heldigvis, og det fungerer godt for os.

Hvis jeg får for meget insulin, skal jeg bruge sukker (eller andre hurtige kulhydrater) for at få mit blodsukker op igen. Jeg har normalt mellem 0,7 og 3,5 i ketoner. Jeg har det bedst, når mit blodsukker ligger mellem 4,5 og 7.

Når man har type 1-diabetes er det vigtigt at være opmærksom på de signaler, kroppen sender. At have normalt blodsukker og ketoner føles rigtig godt, mens højt blodsukker og høje ketoner føles rigtig skidt (mavesmerter, tørstig, kvalme og opkast), og det kan meget hurtigt være livstruende for mig.

LCHF gør det nemmere at være type 1-diabetiker
I min hverdag er det meget lettere for mig at leve med min diabetes, når jeg spiser striks LCHF.

Når jeg skal have idræt i skolen, tjekker jeg mit blodsukker på insulinpumpen /CGM inden. Hvis mit blodsukker er f.eks. 5,4, behøver jeg ikke gøre noget. Min krop er på fedtforbrænding (vs. kulhydratforbrænding), og hvis jeg ikke har nok mad i maven, henter den energi fra min krops fedtlagre.

Dengang jeg spiste kulhydratkost, skulle jeg både have justeret på insulinen, og jeg måtte spise en halv rugbrødsmad hver halve time for at have energi og undgå lavt blodsukker.

Læs også historien om Alexander – endnu en dreng med type 1-diabetes, der også spiser LCHF.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

16 kommentarer til “Konrad på 12 har type 1-diabetes og spiser striks LCHF”

Skriv en kommentar

  1. Jeg synes at det er lidt synd at du ikke engang læser hvad diabetesforeningen skriver, men blot konkluderer ‘Jeg ved, at mange forveksler type 1 og type 2-diabetes (eller kører dem over én kam), så for god ordens skyld vil jeg gerne præcisere, at type 1-diabetes, i modsætning til type 2-diabetes, ikke er en livsstilsbetinget sygdom’. Det er rigtigt at der er et element af livsttil i det – men det er ikke det hele. 20% af dem der får type 2 er normalvægtige ‘Omvendt kan en slank person med en sund livsstil godt udvikle diabetes 2, hvis den genetiske disposition er meget stærk.’ (fra diabetesforeningens hjemmeside). Det bliver ofte glemt, og så ender vi igen med ‘det er din egen skyld fordi du er tyk og usund’ selv overfor personer, der ikke er det. Jeg har et problem med hele denne usympatiske kassetænkning, som du kan høre ;-) Der er et kraftigt element af arvelighed som linkene viser
    http://www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2/om-diabetes-2/aarsager.aspx
    http://videnskab.dk/krop-sundhed/tynde-og-sunde-kan-ogsa-fa-type-2-diabetes

    Svar
    • Mjaaah men nu handlede det her jo først og fremmest om at distingvere type 1 fra 2 og ikke redegøre for type 2’s oprindelse. Men ja, sygdom ramme ulige. På samme måde som cancer gør, selvom der også er en grad af livsstil over eller som når marathonløberen dratter om og dør af et hjerteanfald. Eller får type 2 diabetes for den sags skyld. Og det er unfair.
      Men helt ærligt. Det var ikke min mening at pege fingre og placere skyld. Det var min mening at præcisere, at der ikke er et element af livsstil i udviklingen af type 1. Suk.

      Svar
      • Livsstil og Udvikling af type 1 ?

        Der sker interessante ting, ikke kun indenfor diabetes 1 forskning og andre autoimmune sygdomme…

        EEn af de ting jeg læste om for mere end 2 år siden, var, at mange af de auto-immune problemer, opstår i særlige scenarier, hvor visse særlige stammer af tarmbakterier udvikler profiler, der får vort immun-system til at respondere på signaler (hos bakterierne), der så SENERE hen får samme immun-system til at respondere overfor vor krops egne organer og væv som om disse organer og væv netop er samme bakterie-stamme.

        Andre hypoteser arbejder med at det er vort immunsystem der responderer på et allerede inficeret væv, hvorved kroppens immunsystem nedbryder netop dette væv, selvom det er vor egen krop.

        Med fare for at det ovenstående blot er endnu et produkt af vort i stigende grad post-faktuelle samfund, skal jeg kaste bolden op og høre om der er andre der har bedre fakta her?

        Svar
  2. Jeg synes det er sejt at det virker for Konrad. Jeg er selv type 1 diabetiker, og synes at det er vigtigt at pointere at det aldrig er nogle bestemte fødevarers “skyld” at ej diabetiker får højt blodsukker. Det handler altid om at personen ikke får den mængde insulin som fx 30 gram kulhydrater kræver. Jeg synes der er misvisende at sige at ris giver er blodsukker på 22, da det ikke har noget med risen af gøre, men handler om at insulin forholdet er forkert beregnet/indstillet. Det kan på mange måder sammenlignes med en bil og benzin. Hvis du kun tanker benzin til at kunne køre 100 km, men du ibstedet forsøger at køre 200 km så går det galt :-)
    Jeg har selv forsøgt led lchf i en periode, og jeg er helt enig om at det gør mange ting nemmere. Hvis du ikke spiser nogle kulhydrater, så skal du jo heller ikke tælle eller regne på hvor mange kulhydrater der er i din mad! Men det betyder ikke at det er umuligt at spise kulhydrater. For mig blev lchf for “strikst”, og følte at jeg mistede friheden til at kunne vælge. Så jeg tæller kulhydrater og sikrer at mit insulin forbrug passer, hvad endte det er slik, brød eller ris der ryger indenbords. Og mit langstidsblodsukker sidder også lige i skabet ;-)

    Svar
  3. Min kæreste er type 1 og har holdt 2 års jubilæum på LCHF. Hans langtidsblodsukker ligger nu på 4,9 og han har ikke haft det bedre siden han fik diabetes for næsten 30 år siden. På LCHF føler han for første gang, at det er ham der styrer, frem for hans diabetes. Der er ikke så megen opbakning/anerkendelse at hente hos det etablerede system, da vi ikke spiser efter de officielle kostråd, så man skal være parat til at stå alene. Når man ikke tager store doser af insulin, er det nemmere at undgå de store og ekstreme udsving i blodsukkeret, der er så skræmmende og udmattende for både diabetikere og pårørende. Ligesom Konrad, deler vi også vores opskrifter, så andre kan have glæde af denne fantastiske livsstil. Tak til dig Jane, fordi du er med til at skabe opmærksomhed omkring emnet :-)

    Svar
    • Hvor er det flot og virkelig dejligt at høre! Det er en fornøjelse at høre om folk, der lærer sig at leve bedre, trods en kronisk sygdom!

      Svar
  4. Jeg sender dybe panderynker herfra. Nok er blodsukkeret flot og stabilt, men ketonværdierne skriger til himlen, og viser tydeligt at Konrad mangler insulin. Det kan udvikle sig til en livstruende syreforgiftning, i løbet af blot få timer.
    Jeg bliver ked af det på Konrad vegne.
    ?

    Svar
    • Tak for din omsorg. Jeg sætter nu min lid til at Konrad og hans mor er opmærksomme på faresignalerne. Det lyder sådan, synes jeg.

      Svar
      • Ja, Jane Faerber, jeg synes også at der er en ganske dejlig, positiv “Kan selv” holdning bagved det. LCHD bliver rigtig mange stedet omtalt meget positivt.

        Jeg selv er ikke diabetiker (men har forældre med det, så der kan jo være genetisk disposition). Jeg er i øjeblikket ved at skære kulhydrater ud i form af brød, pasta og ris.

        Jeg har ikke i mange år været så frisk. Stivheder i led og så videre er væk, der er en hel mængde af de der småting man går og tænker, er “alderen der trykker”; men – det var vist brødkrummerne der hobede sig op de forkerte steder.

        Der er mange undersøgelser der viser, at det var tilgængeligheden af hvede, nemheden i storproduktion, der dikterede madpyramiden (spis brød, brød og atter brød!), og ikke nødvendigvis sundheden af hvede i sig selv.

        Der er tilsvarende ting omkring mælkeprodukter, så nu ser vi. Jeg har stadig et stort “Drive” til at spise som jeg har gjort de seneste 50 år – det er nok vanens magt – men nu, i 5. uge efter at have skåret brød ud af kosten, har jeg det ganske enkelt pragtfuldt!

        Som andre har sagt, det er vist personligt – og jeg vil tro at vi burde blive lidt mere åbne overfor de forskellige skriverier af forskellige forfattere som har gjort sig den umage at studere særlige fænomener grundigt.

        Jeg tænker her på en bog “Spis efter din blodtype” – som tilfældigvis anbefaler NOGLE at undgå brød, kød, mælk, osv. – mens andre bør have det.

        JEG savner virkelig noget folkeresearch – research på videnskabeligt niveau, der ikke er betalt af en insulin-producent, en landmand eller en svinefarmer eller en supermarkedskæde. . .

        Svar
        • Hvor bliver jeg glad for at høre, at du har fået det så godt, David. Virkelig! Du er til stor inspiration :)

          Og enig i dig med at det ville være dejligt med noget bedre research. Udfordringen er bare, at koststudier er så utroligt svære at lave og gennemføre…

          Svar
    • Du forveksler ketosis med ketoacidosis. Hvis hans blodsukker er normalt mangler der ikke insulin. Low carb er den eneste rigtige måde for en type 1 diabetiker at spise hvis man vil have normalt blodsukker. Jeg har selv gjort det i 8 år.

      Svar
      • Jeg er uenig i det, at du skriver Low Carb er det eneste rigtige for alle type 1 diabetikere. Det kan være det eneste rigtige for nogle, men bestemt ikke alle.
        Min datter på 4 har type 1, og vil lever ganske almindeligt, sundt og fornuftigt med kulhydrater som en naturlig del af kosten. Når vi ved hvordan insulinen skal gives og fordeles ifht de forskellige kulhydratholdige madvare, så har hun et fint og stabilt blodsukker dagen igennem og flotte langtidsprøver.
        Jeg synes det er vigtig at vi med type 1 diabetes tæt inde på livet, anerkender og gør andre og systemet opmærksom på at det er en meget individuel sygdom, som behandles forskelligt fra person til person, dog alle med et livsnødvendigt behov for insulin her eneste dag!

        Svar
  5. TAK for en skøn og tankevækkende historie!

    Konrad er den sejeste gut, og ligeledes er hans mor. Hvor er det dejligt at høre de har fundet noget der virkelig fungerer. Desværre uden opbakning fra det såkaldt etablerede system. Vi er mange som er så autoritetstro, at vi følger de anvisninger man får fra sygehusvæsenet, men som desværre ikke nødvendigvis fungerer for os alle.

    De kærligste hilsner
    Rikke

    Svar
    • Uden at virke negativ (for det er jeg ikke), tænker jeg at sygehusvæsenet i alt for høj grad støtter sig på ting, der er lavet forskning på, af private virksomheder med interesse i at lave forretning på området.

      Derfor er diabetes området og andre områder, inficerede med biased forskning, som så siver lige så langsomt ind i medlemsforeninger, hospitalsvæsen, behandlings-anbefalinger, bøger, …

      Resultatet er, at det offentlige behandlings-system med en sådan lidt slapstick og svagkodet lemfældighed accepterer propagandaen uden egentlig at lægge mærke til at det faktisk er propaganda.

      Dermed bliver hundredtusinder af borgere med diabetes i Norden, fejlbehandlet grundet lidt for laissezfaire og doven accept af såkaldte “forskningsresultater”, som om det er fakta, selvom den grundige læge eller behandler burde have nok bredde og baggrund til at kunne sætte suspekte “resultater” til vægs, og nå bedre, mere korrekte, mere sandfærdige konklusioner.

      LCHD går i disse år en begrænset sejrsgang, idet store minoriteter af diabetikere har tilsvarende oplevelser som Konrad. Når sygehusvæsenet og børneambulatoriet ikke kan bakke dem op, skyldes det ikke ond vilje, men – alt for slatten holdning til det forsknings-materiale de læser som naturlig del af deres daglige arbejde.

      EN kritisk og mere forskerorienteret holdning ville nemlig have sat hele sygehusvæsenets organisatoriske viden på højkant, og stillet spørgsmålstegn – og dermed have nået frem til tilsvarende konklusioner for Konrad for NOGEN af deres patienter, og ANDRE konklusioner for ANDRE af deres patienter.

      En sådan even til, professionelt at differentiere deres patienter, kategorisere dem mere akkurat, baseret på andre kriterier end blot Diabetes 1 eller 2, ville være klædeligt.

      Svar
  6. Hvor er Konrad bare sej! Og så dejligt at læse, hvordan Konrad & hans mor har fundet en løsning der virker – desværre uden opbakning fra det etablerede system.
    Det har helt sikkert ikke altid været let, men det vigtigste er jo, at det virker.

    De kærligste hilsner og TAK for historien <3
    Rikke

    Svar