Fiberflutes – glutenfrie flutes med få kulhydrater

Disse glutenfrie flutes er perfekte til dig, der gerne vil spare på kulhydraterne. Kun 2 g kulhydrat pr. person og med masser af gode fibre til maven.

At dyppe sådan et godt madbrød i olivenolie med lidt flagesalt er altså ret lækkert. Og disse glutenfrie/low carb flutes blev så vellykkede, at jeg næsten helt glemte, at de ikke var “rigtigt brød”. Næsten… men du ved…

De fungerer også superfint som sandwichbrød. I går tog Søren fx et halvt flutes, flækkede det i to på langs, som han ristede på brødristeren og lavede sig en sandwich. Så super velegnet til dig, der mangler noget hurtigt til morgenmad/frokost eller som skal have madpakke med.

Fiberflutes - opskrift på glutenfrie flutes med få kulhydrater - low carb/LCHF

Fiberflutes

Udskriv Pin
Glutenfrie flutes med få kulhydrater
2
|
30 min

Ingredienser

  • 3 store æg
  • 1 dl kokosmælk eller fløde
  • 35 g smeltet smør
  • 2 dl Pofiber reklamelink
  • 3/4 dl hørfrø
  • 1 tsk salt
  • evt. lidt birkes til drys

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Pisk æg med kokosmælk og smeltet smør.
  • Rør resten af ingredienserne i og lad dejen hvile i ca. 10 minutter.
  • Form dejen til flutes. Skyl hænderne i koldt vand, hvis det klistrer for meget. Drys evt. lidt birkes på toppen.
  • Bag i ovnen i ca. 25 minutter eller indtil flutes'ne er gyldne.

Noter

PRØV OGSÅ:

Dette er en slags grundopskrift. Som en lækker variant, kan du tilsætte lidt løgpulver eller lidt fintrevet parmesanost til dejen. Det er også virkelig godt!

Glutenfrie flytes med få kulhydrater

Flutene her er meget kulhydratfattige og indeholder 4 g kulhydrat pr stk. Og man spiser vel næppe et helt flutes, så mere realistisk er det at sige, at de indeholder 2 g kulhydrat pr. portion. Så de kan vel egentlig spises af dem, der spiser striks LCHF/Keto også, hvis der engang imellem skal brød på bordet.

Er du interesseret i at blive hjulpet godt i gang med striks LCHF, kan du tage et kig på min online guide #striksLCHF – en praktisk guide og hvis du gerne vil have en fysisk bog at bladre i, kan du tage et kig på mine KETO-bøger

Jeg har i øvrigt ikke talt hørfrøene med, da de er hele og passerer ufordøjet igennem systemet, medmindre du lykkes med at kvase skallerne helt med tænderne. Men selv hvis de var talt med, ville forskellen være minimal.

Fiberflutes - opskrift på glutenfrie flutes med få kulhydrater - low carb/LCHFFiberflutes - opskrift på glutenfrie flutes med få kulhydrater - low carb/LCHFFiberflutes - opskrift på glutenfrie flutes med få kulhydrater - low carb/LCHF

Kan Pofiber byttes med loppefrøskaller/husk?

Nej, desværre ikke i disse mængder.

I opskrifter hvor der kun er brugt 1-2 spsk Pofiber, kan du godt. Men når Pofiber er brugt som decideret mel og i større mængder (1-2 dl), kan loppefrøskaller ikke bruges.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

92 kommentarer til “Fiberflutes – glutenfrie flutes med få kulhydrater”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg kan altså ikke få dem til at fungere!!!

    Har været på et af dine forløb med kostplan, og bagte dem også dengang -uden succes. Det er en EKSTREM tynd masse, kan overhovedet ikke formes, jeg er nødt til at hælde det på bagepladen.

    Nu har jeg lige lavet dem igen, og jeg tænkte jeg kommer lidt mere Pofiber i. Så det gjorde jeg. Hjalp slet ikke! Så tænkte jeg på at give dejen længere tid til at sætte sig, dobbelt så lang tid endte jeg faktisk med. Men nej, præcis samme problem igen!!

    Hvorfor????
    Jeg følger din opskrift slavisk, og vejer / måler alt af.

    Det færdige resultat er ok, men bare meget fladt.

    Mvh den frustrede

    Svar
    • Jeg har to tanker:
      Den ene er at få opskrifter er så gennemtestede som denne. Hundredevis, hvis ikke tusindevis, af læsere har lavet den og jeg har lavet den masser af gange, senest i forbindelse med foto til min nye bog. Det gør mig temmelig sikker på at opskriften fungerer.

      Den anden er at dejen indeholder virkelig mange fibre og næsten ingen væske. Hvilken væske er det, der gør din dej flydende?

      Med det sagt, er dejen jo ikke fast som en gærdej men mere sådan underligt ‘fluffy’. Ved ikke om det kan være forventningen, den er gal med. Dejen kan sagtens formes med våde hænder og den kan ikke hældes ud af skålen.

      Svar
      • Altså jeg har ikke andre muligheder end at hælde den ud af skålen!
        Det er ikke fordi jeg vil være besværlig.

        Jeg bruger kokosmælk, ikke light og ikke for gammel!
        Men heller ikke kold -kan det være et problem?

        Og når jeg sammenligner med dine flutes, så er mine også flade.
        Jeg har fået anbefalet at prøve at bruge en flutes bageform.

        Svar
        • Nej det er bare virkelig mærkeligt, for der er jo stort set ingen væske i dejen og samtidig helt vildt mange fibre. Jeg har ingen forklaring på hvad der går galt hos dig. Min kokosmælk er også bare stuetemperatur.

          Mine flutes er supersmå og jeg former den lidt høje med hænderne. Men de er mere flade end høje.

          Svar
  2. Hej Jane
    Brugte opskriften til fiberflutes til pizzabunde. Det smagte helt okay ;) Man skal dog lave dem forholdsvis tynde og forbage dem, inden fyldet kommer på.
    Tak for endnu en god opskrift :)

    //Anne

    Svar
    • Nej altså maizena er jo ekstremt high carb. Måske forveksler du Pofiber med kartoffelmel, Det er IKKE det samme.

      Et natskyggefrit alternativ kunne måske være kokosfibermel. Grunden til at jeg ikke bruger det, er at det jo smager sødt og Pofiber er smagsneutralt, hvilket jeg synes er mere velegnet her❤️

      Svar
  3. Hejsa.
    Skal der ikke bagepulver i flutene? Er helt ny ud i keto, men følger dine opskrifter. Smager super godt.
    Er ved at bage fiberboller og derefter flytes.

    Svar
    • Du kan sagtens putte bagepulver i. Jeg glemmer det tit, fordi jeg ikke synes, det har den store effekt i melfrit bagværk.

      Svar
    • Hej Ritta
      Det er en rød pakke, der står på glutenfrihylden. Det skulle være meget, meget mærkeligt om ikke Bilka har det. Stort set alle supermarkeder har det.

      Svar
    • Det vil jeg næsten garantere at man ikke kan.

      Pofiber fås i de fleste store supermarkeder og koster en 20’er (står på glutenfrihylden).

      Svar
  4. Hej Jane :)

    Sidder og surfer lidt rundt på din blog efter opskrifter og inspiration, da min mand og jeg er startet op på LCHF – vi er spændte på om vi bliver lige så glade for det, som så mange af de andre der kommenterer på dine opskrifter og indlæg (det er jeg nu sikker på at vi gør!)
    Nåh, men jeg ville høre, nu har jeg set mange af dine opskrifter på almindelig mad og også et par enkelte på brød og boller hvor der skal bruges fløde – og det er muligvis lidt et “dummy-spørgsmål”, men jeg bliver lidt i tvivl hver gang jeg ser en opskrift med fløde, om det er piskefløde eller almindelig madfløde der refereres til? Du ville jo nok skrive det hvis det var, men jeg vil gerne være sikker og helst gerne gøre det rigtigt første gang (så vidt muligt :))

    Hilsener fra Nanna

    Svar
    • Hej Nanna

      Altid piskefløde og aldrig mærkelige erstatningsprodukter i mit køkken. Og aldrig underlige flødeprodukter tilsat mel. Det ville gå imod hensigten :))

      Svar
  5. Mangler der ikke noget bagepulver eller gær – der er godt nok ikke meget flutes at nyde af – og der er nogle virkelig kulhydrattunge ting i – hørfrø f.eks. Har du en udregning for disse flutes

    Svar
    • Jeg ved ikke lige om du har læst teksten, men deri står jo både om kulhydrater og hvorfor hørfrø ikke tælles nævneværdigt med.
      Gær har ingen funktion i melfrit bagværk. Bagepulver kan nogle gange gøre lidt. Hvis man kan skaffe guargummi, synes jeg, det kan give en bedre ‘krumme’.

      Svar
    • Nej, det kan du desværre ikke. Du kan bruge kokosfibermel i stedet men det vil give dig et sødligt brød. Fordelen ved Pofiber er at det er smagsneutralt.

      Svar
  6. Er ret ny her….
    Hvis man stadig er inde for sine “tilladte” kulhydrater, vil det så være i orden en dag at tage et knækbrød f.eks. eller jævne sin sovs med en skefuld maizena? eller andet?

    Svar
    • Min holdning er at det burde betyde mindre hvad de kulhydraterne bruges på. Men det er lidt kontroversielt og ikke alle er enige med mig i det. Måske kan der være noget i ikke at spise hele dagsrationen på én gang men ellers ville jeg ikke bekymre mig, så længe det samlede indtag af kulhydrater er lavt set på dagsbasis.

      Svar
  7. Hej Jane! :) Jeg er netop ved at prøve dine flutes af. På billedet ligner det, at du har fået 2 okay store, flotte flutes ud af din opskrift, men jeg har selv kun fået det to små – hvad der minder om sandwich flutes. Har du lavet de store flutes af dobbelt portion eller x3 måske?
    De bedste hilsner Tanya.

    Svar
    • Ift. sundhed, LCHF eller?

      I mine øjne er rapsolie et dårligere valg end olivenolie. Olivenolie er klart det bedste valg, da den indeholder flest enkeltumættede fedtsyrer. Når jeg køber mayonnaise fx, køber jeg dog med rapsolie i stedet for solsikkeolie.

      Svar
  8. Uhh, virkelig gode flütes :-D Har lige spist et halvt friskbagt flüte med smør og leverpostej til morgenmad. Det var super lækkert og meget mættende. Mit yndlings brød indtil videre :-)

    Svar
  9. Hej. Jeg vil rigtig gerne bage dine flutes, men bruger ikke pofiber. Kan det erstattes? Og med hvad?
    Tusind tak for god inspiration ?
    Vh Camilla

    Svar
    • Du kan prøve med kokosfibermel men ellers synes jeg, du skal kigge i opskriftsarkivet. Der er masser af brødopskrifter uden Pofiber :)

      Svar
  10. Se lyder fode og dejlige nemme at lave? Dem skal jeg så meget prøve, så når vi grille så er flutes med hvidløgssmør jo bare lækker??

    Svar
  11. Hej Jane – Først må jeg sige, at jeg elsker din hjemmeside og dine mange opskrifter. Jeg ville høre dig ad, om der er nogle af dine brød-opskrifter, som man kan bruge til sno-brød? Jeg har fået et bålsted i fødselsdagsgave med al tilbehør til og ungerne vil gerne have snobrød, men min mave trives pt ikke ret godt med brød. Har du nogle forslag til snobrødsdej?
    VH Karina

    Svar
  12. Har i dag lavet disse brød, dog som små brød i rugbrøds form, Lecue, der blev 5 stk. Gode men uh altså den æggesmag i alle brød, har du ikke en opskrift uden alle de æg?

    Svar
  13. Nogen der ved hvad man kan skifte æg ud med og har god erfaring med det. Jeg kan nemlig heller ikke tåle æg.

    Svar
    • Jeg tror godt, du kan bruge det fedtreducerede mandelmel (det meget fiberholdige fra Funktionel Mad – ikke almindeligt mandelmel) men det smager mærkeligt og sødligt med mandelmel i “salt” bagværk. Her er Pofiber langt mere egnet, synes jeg, fordi det er smagsneutralt.

      Svar
  14. Så er de i ovnen her, dog med hytteost og lidt fløde og med gule hørfrø. Jeg er meget spændt på dem, lavede dobbelt portion og fik 5 flute som passer til en madpakke, tænker jeg ❤

    Svar
    • Ja. Gær har ingen funktion i denne type bagværk. Nogle bruger lidt bagepulver men jeg oplever ikke den store forskel og glemmer det som regel…

      Svar
  15. Hvor er du sød Jane sidder her og rødmer lidt. Det er så mega meget hjulpet af dig, for du er min helt store inspirationskilde, både dine lækre kogebøger, din blog og ikke mindst din holdning til så mange ting, jeg suger det til mig.
    Har lige her på jobbet guflet flute i mig det smager endnu mere fantastisk dagen efter.
    Nu ryger jeg ikke i fælden med at være sulten når jeg lige skal en tur forbi Irma på vejen hjem fra job og det uden at være hverken specielt organiseret eller tænksom.
    Jeg vil lige fortælle at der er ostefestival på lørdag i Kødbyen fra 10-17, nujjj hvor jeg er ked af ikke at kunne være der, men tippet er hermed videregivet.
    God weekend.

    Svar
  16. Laver altid min morgenmad om aftenen så den er klar til at tage med ud af døren kl. 6. Der er genial mange lækre ting at nuppe med i farten og det er så skønt for jeg kan bare ikke spise inden jeg går, så starter med kaffe og olie og spiser så min morgenmad når jeg lander på kontoret kl. 7.
    Flutene her tog jo ingen til at rører sammen. Jeg brugte din ide med parmesan og brugte også lidt rosmarin og måtte lige prøve smage. Uhmm glæder mig til min morgen sandwich. Nogle eller en del “brød” virker lidt æggende ? for mig men de her er godt nok lækre. Tak for endnu en vinder Jane.
    Fandt forøvrigt også lige ud af at rører min fiskeolie ud i din ingefær/gurkemeje shot, super og så kommer jeg lige ud over den lille sjat juice som egentlig har været lidt “forkert” i min strikte verden, så to fluer med et smæk, mere klar til en lang torsdag på job i morgen bliver man ikke altså når man er på vej i seng kl. 20.40 ?☺️

    Svar
    • Du er simpelthen fantastisk, Heidi! Så fuld af idéer og overskud! Det er en kæmpe fornøjelse at følge med i ❤️

      Svar
  17. Det er et rigtig fint lille brød. Nød det I morges til min morgenmad. Jeg spiset “striks” lige pt og følte næsten jeg snød lidt… Tak for et det!

    Svar
  18. Det lyder lækkert… Kan man mon erstatte kokosmælken/fløden med noget andet? Evt. sojamælk, eller måske et syrnet produkt? Hvis nu man ikke går op i at få fedtprocenten op?

    Svar
          • Jeg bruger helst ikke sojaprodukter. Det er svært at finde noget helt entydigt omkring de potentielle hormonforstyrrende effekter, så det er et af de steder, hvor jeg benytter mig af forsigtighedsprincippet. Jeg bruger dog enkelte sojaprodukter. Tamari fx og jeg spiser ind imellem edamamebønner. Men sojamælk, -fløde, -yoghurt etc. ville jeg aldrig bruge.

  19. Forstår ikke helt, hvordan du kan får 2 flutes af denne dej – fik kun 1 gode ud af det, og er spændt på smagen i morgen:-)

    Svar
    • To små flutes. Men om du laver to små eller et større er sagen uvedkommende men det kan være bagetiden forlænges lidt.

      Svar
  20. Det skal prøves! Ikke fordi jeg savner brød, men da du så lige solgte det med olivenolien og flagesaltet, blev jeg alligevel fristet ☺️
    Chiafrø er også gode som drys ?

    Svar
  21. Jeg har måske et lidt underligt spg. Jeg tåler ikke fiberhusk den gule, får simpelhen så mange mavekramper og meget oppustet mave.
    Kan man også få dette af profiler?:(

    Svar
    • Ikke spor underligt. Jeg får det nøjagtigt sådan af husk-fibre også. Jeg får det ikke af Pofiber men det kan være højst individuelt. Jeg får det fx også af kokosfibermel og det fedtreducerede fiberrige mandelmel.

      Svar
    • Nej men et forsigtigt bud vil være i omegnen af 120 kcal pr. person (baseret på at én person spiser et halvt flutes)

      Svar
    • Nej, det synes jeg faktisk ikke. Men konsistensen er jo anderledes end “rigtigt brød”, men jeg synes ikke, det er klægt…

      Svar
  22. De flutes skal jeg have lavet ? Vi skal have din paprikagryde i aften, så det ville da være super lækkert med et stykke flute til at supplere blomkålsrisene ?

    Svar
  23. hej Jane, jeg brugte opskriften på dit toastbrød til at lave flutes i går, jeg brugte yoghurt 10% i stedet for hytteost, og så kom jeg hørfrø og kommen i, det var bare supergodt

    Svar
    • Nej, Husk kan ikke bruges som mel på samme måde som Pofiber kan. Huskfibre kan bruges som supplement til andre meltyper men ikke alene. Pofiber koster en 20’er og fås i flere supermarkeder.

      Svar
        • Genialt! Jeg glæder mig over at det heller ikke er så dyrt herhjemme. I hvert fald i modsætning til de andre specialmel, jeg har købt igennem tiden… :)

          Svar
    • Hej :-)
      Super nemme flutes som også er gode til morgenmad med ost på. Fine hvis man bruger fløde istedet for kokos, så bliver de lidt mindre kage-agtige – men kan man bruge Psyllium istedet for pofibre ? enten helt eller delvist ? kunne nemlig ikke finde pofibre i Føtex forleden

      Svar