Kreta – rejsetips og restauranter

Der er stille her på bloggen i øjeblikket, men det er, fordi jeg holder forsinket sommerferie på Kreta. Med virkelig ustabilt wifi.

Kreta i september er skønt. Temperaturen er perfekt med sine 25 grader, havet er stadig varmt og dejligt, og der er væsentligt færre turister end ellers.

Det er mit femte besøg på Kreta. Jeg var her tre gange som barn/ung, og så har Søren og jeg været her en enkelt gang i september for fem år siden, hvor vi tog en forlænget weekend herned for at vandre i Samariakløften.

Og netop Samariakløften er også årsagen til, at vi er her denne gang. Vi ville nemlig dele denne fantastiske oplevelse med ungerne. Og selvom det var min fjerde tur igennem den smukke og rå kløft, var det fuldstændig fantastisk. Så fantastisk at jeg er ved at lave et helt separat indlæg om det.

Det var koldt – virkelig koldt, da vi startede ud i Samaria ved solopgang. Temperaturen steg dog hurtigt herefter.

Jeg dør over hvor smukt det her er…

Dagen efter Samaria er det normalt at have lidt ømhed i benene. Ret meget faktisk. Så vi tog en hviledag ved poolen. Vi bor på et lille hyggeligt hotel 2-3 km udenfor Chania, som min madbloggerkollega Ditte havde anbefalet. Det er helt enkelt men dejligt og med den fineste udsigt over byen og havet.

Vi har haft bil to af dagene og har kørt rundt og besøgt lidt. Og vi har badet ved stranden (og lidt ved poolen), spist tonsvis af god mad.

Jeg har selvfølgelig spist græsk salat til det har stået mig ud af ørerne. Morgen, midddag og aften. Vitterligt! Og tzatziki. Masser af løg og hvidløg! Jer med IBS ved godt hvad det betyder… well, det var på en måde det værd.

Chania er en hyggelig by. Og selvom det er en turistby er der virkelig dejlig stemning i de små gader. Havnen og den gamle bydel med sine små snørklede gader er måske lige vel turistorienteret, men bevæger man sig bare lidt væk, begynder det at ligne en “rigtig by” – og så spiser man også bedre.

Vi kørte ud på vestkysten og tilbragte en halv dag på Fallasarna strand. Det var fantastisk. Lang og bredsandstrand, der pludselig åbnede sig op midt i det øde bjerglandskab med dejligt, klart, tyrkist vand og smæk på bølgerne. Ungerne havde en fest i de bølger! Igen var det dejligt at komme i september, da der var relativt få mennesker (om end mange Speedos – now you know!)

Vi besøgte også Milia, som er en Eco Village midt i bjergene. Det kræver lidt ihærdighed at komme dertil, men er bestemt et besøg værd. Vi havde oprindeligt fået fortalt at Milia var en landsby i bjergene, hvor folk levede uden elektricitet og i pagt med naturen. Det viste sig dog ikke at være helt rigtigt. Milia var snarere et lille hotel eller hvad man skal kalde det, hvor man kunne komme ud og prøve at leve helt enkelt. Milias formål er at belaste miljøet mindst muligt. Jeg vil helt sikkert tage et par dage her næste gang jeg skal til Kreta.

Vi besøgte også Elafonisi, som er en gudesmuk lagunestrand i Kretas sydvestlige hjørne. Helt klart, tyrkist, lavt vand, kridhvidt sand med strejf af lidt lyserødt er nogle af kendetegnene. Elafonisi er virkelig smuk. Måske en af de smukkeste strande, jeg har set. Men den er overrendt af turister. Selv i september. Vi ankom ved 11-tiden og nåede lige at have en times tid, inden den blev helt crowdet til.

Vi blev et par timer og tog så videre. Det er et sted, man gerne vil se, men ikke opholde sig en hel dag. Medmindre man selvfølgelig er helt vild med at ligge skulder mod skulder med andre mennesker. Men smuk, det er den.

Vi fik også et par gode dukkerter ved stranden, hvor vi selv boede. Aptera Strand hed den, og den var dejlig og rolig, dog med smæk på bølgerne nogle dage.

MADEN
Man spiser generelt virkelig meget hernede. Eller, jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår jeg sidst har spist så meget på en ferie. Er du gal, de serverer store portioner hernede!! Bestiller du fx en grillet hakkebøf, får du to virkelig store hakkebøffer. Og jeg er kødspiser, bestemt, men selv jeg må levne med de mængder der er på tallerkenen hernede.

Vi har forsøgt at bestille færre portioner og så dele. Men vi har også været nysgerrige efter at smage så meget som muligt så det har været med varierende succes. Men vi har under alle omstændigheder spist godt!

Gode restauranter
Chania har simpelthen så mange restauranter. En stor del af dem serverer nøjagtig det samme. Nogle af dem gør det godt, andre er rene turistfælder. Herunder har jeg prøvet at fremhæve nogle gode steder, som ikke serverer det samme som alle de andre.

Gode restauranter i Chania

• Oinopoieio
  Absolut det bedste sted, vi spiste denne gang. Utrolig lækker og veltilberedt mad. Og virkelig hyggelig restaurant også. Vi fik bl.a. en salat med noget røget svinekød, figener og balsamico, noget fyldt kylling med gruyere ost og soltørrede tomater, noget svinekød med salvie og de føromtalte grillede hakkebøffer. Kan varmt anbefales.
• Tamam
  Denne restaurant spiste Søren og jeg på for 5 år siden, da vi var her, og jeg faldt fuldstændig pladask for deres Tamam-salat, som jeg efterfølgende prøvede at kopiere og som kom i Spis dig mæt & glad. Det kom sidenhen restauranten for ører, at deres salat var i en dansk kogebog, og de kontaktede vredt mit forlag, som dog heldigvis kunne berolige dem med, at de var krediteret for idéen. Vi spiste der en enkelt gang denne gang, og maden var stadig dejlig.
• Portes
  Virkelig dejlig restaurant med lidt pænere mad end “turistrestauranterne” i en hyggelig smal gade. Det kan være lidt svært at få bord, så kom tidligt eller vær forberedt på at vente. Jeg fik en grillet kylling med figen så mør, at kødet faldt af benene. Serveret på en kæmpe portion kartoffelmos og med en god sovs.
• The Well of the Turk
  En virkelig hyggelig græsk-tyrkisk-restaurant, som derfor også har et lidt anderledes menukort end de andre. Vi sad i den hyggelige gårdhave og delte først en række forskellige mezes (småretter). Vi fik noget humus, nogle kødboller med mynte og spidskommen og noget fyldt squash med en cremeost med basilikum og mynte. Til hovedret delte ungerne en tyrkisk pizza med lammekød og chili (kødet smagte fantastisk men var ret stærkt) og en kyllingeret med safranris med granatæblekerner, rosiner og ristede mandler. Søren og jeg fik kebab. Der var en del brød involveret i flere af retterne, som man kunne spise eller lade være.
• Enotico
  Denne restaurant er Tamams nabo og det var lidt en blandet fornøjelse. De havde mange lækre og grønne appetizers men hovedretterne var ikke sådan vildt interessante. Jeg fik mousaka, som jeg elsker, og den smagte perfekt.

Granatæblerne gror overalt som æbler gror i Danmark.