Æg på røsti af rodfrugter

Kan I huske de lækre rodfrugt-tortillas? Dem har jeg lavet nogle gange og brugt som røsti under mine morgenæg. Det er så dejlig morgenmad.

Og ellers træt blogger her! Vi var jo til sølvbryllup i går (eller “uformel kom-sammen”, som det blev kaldt), og vi kom først i seng efter midnat. Jeg har minimum ét barn, der ligesom mig lider under søvnunderskuddet, så morgenen var lidt drøj at komme igennem. Til gengæld havde vi en hyggelig aften i går. I dag skal jeg sidde herhjemme og være stille. Helt stille. Og drikke meget kaffe.

Der har været lige i overkanten med aktivitet på det sidste (og det er faktisk ikke slut endnu), så jeg er begyndt at glæde mig til, at jeg snart skal holde en lille forsinket sommerferie. Det bliver noget med sand mellem tæerne og havudsigt og den slags.

Mangler du inspiration til, hvordan du nemt kan peppe dine normale morgenæg lidt op, vil jeg i dag anbefale dig at bruge rodfrugt-tortillaen som bund. Det har givet mig dejlig morgenmad flere gange.

Her er to forslag:

Røræg, bacon og avokado på rodfrugt-tortilla - nem, sund og lækker morgenmad her:

En anden variant er denne:

Spejlæg på rodfrugt-røsti -lækker, nem og sund morgenmad

Her luner jeg røstien kortvarigt i ovnen og lader osten smelte ned i den. Herefter laver jeg bare spejlæggene som normalt og lægger dem ovenpå. Øj, det er godt!

Æg på røsti af rodfrugter

Udskriv Pin
1
|
15 min

Ingredienser

  • 1 rodfrugt-tortilla
  • 2 æg lavet til røræg
  • 3 skiver bacon gerne håndskåret
  • 0,5 avokado

Sådan gør du

  • Jeg luner lige røstien kortvarigt i ovnen, så den ikke er gennemkold. Herefter fordeler jeg bare røræg, bacon og avokado ovenpå.
  • Virkelig lækker morgenmad og genialt, hvis nu man skulle have lidt tømmermænd. Sådan rent hypotetisk selvfølgelig...

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Æg på røsti af rodfrugter”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg lavede faktisk en rigtigt fræk version af dette i går. Rødbederösti/-wrap smurt med lidt dijon med lidt stegt grønkål, spejlæg, kapers og en syltet rødbede. Det fungerede virkeligt godt.

    Svar
    • Wow, hvor lyder det lækkert! Jeg elsker både sennep og kapers men bruger det alt for sjældent. Det må jeg altså få lavet om på!

      Svar