Regnbuesuppe – sund suppe med grøntsager og kylling

Regnbuesuppe er en smuk og sund suppe fyldt med grøntsager og kyllinger, som selv ungerne er med på.

At fylde en suppe med grøntsager, som børn spiser, imens de siger “uhm” og “virkelig lækker suppe, mor” er altså lidt en kunst, også herhjemme. Godt nok er mine børn generelt madglade, og hvis jeg blender en grøntsagssuppe og sikrer god smag, så spiser de den også med glæde. Men det er lidt anderledes med supper med grøntsagsstykker i. Her møder jeg lidt mere skepsis.

Denne her regnbuesuppe, som vi kaldte den, strøg dog direkte ind på hitlisten. Det tror jeg, der er flere grunde til, bl.a.:

  • Den smager skidegodt. Basen er min hjemmelavede kyllingebouillon, som mine unger i forvejen elsker.
  • Den er pæn! Det hjælper altid – også hos børn.
  • Grøntsagerne var rå og derfor stadig sprøde
  • Den er krydret med lidt asiastisk smag, hvilket mine børn generelt godt kan lide
  • Der var nudler i (ungernes). Nudler er ikke hverdagskost herhjemme, så det gjorde suppen til noget ret specielt.

Jeg bruger altid min hjemmelavede kyllingebouillon som base i mine supper. Hvis du ikke allerede er gået i gang med at koge bouillon på dine (øko-)kyllingeskrog, så se at komme i gang. Se, hvor nemt det er her:

Udnyt kyllingeskroget og kog din egen bouillon

Regnbuesuppe - smuk, sund og farverig suppe med masser af grøntsager og kylling - og dejlig asiatisk smag. Opskrift her:

Regnbuesuppe

Udskriv Pin
Sund suppe med grøntsager og kylling med masser af farver
4
|
30 min

Ingredienser

  • 1,5 liter kyllingebouillon
  • 0,5 dl sojasauce eller glutenfri tamari
  • 1-2 spsk ingefær friskrevet
  • 3 tørrede limeblade kan udelades
  • 2 gulerødder
  • 100 g rød peberfrugt
  • 100 g spinatblade
  • 125 g sugarsnaps/sukkerærter
  • 500 g kylling tilberedt

Valgfrie toppings

  • majs valgfrit
  • nudler valgfrit
  • frisk koriander til drys
  • grofthakkede peanuts til drys
  • 1 rød chili fintsnittet, til drys

Sådan gør du

  • Start med at gøre alle grøntsagerne klar.
  • Skræl gulerødder og skær dem i helt fine stave. Skær peberfrugt i tynde stave. Vask spinatblade og hak dem groft.
  • Overhæld sugarsnaps/sukkerærter med kogende vand og lad dem ligge i vandet lidt. Dræn væsken fra.
  • Skær kylling i mundrette bidder.
  • Kog suppen op sammen med ingefær, tamari og limeblade og lad den simre, til du er klar med resten.
  • Fisk limebladene op og hæld suppen i suppeskåle og fordel nu fyldet i. Prøv at anrette det, så hver slags har sit eget “hjørne” eller område i skålen.
  • Drys til sidst med koriander, hakkede peanuts og fintsnittet chili og server.
Regnbuesuppe - smuk, sund og farverig suppe med masser af grøntsager og kylling - og dejlig asiatisk smag. Opskrift her:

Få flere tip til at få madglade børn og flere lækre familievenlige opskrifter i MADGLAD

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Regnbuesuppe – sund suppe med grøntsager og kylling”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jeg opererer ikke rigtigt med “må” og “må ikke” men i stedet med tilvalg og fravalg. Gulerødder indeholder flere kulhydrater end fx salat og kål, men det afgørende ift. LCHF er, at du spiser få kulhydrater. Ikke så meget hvor de kommer fra. Men det er klart, at hvis du vil spise fx striks LCHF med 20-30 g kulhydrat om dagen, så får du mere salat og kål for de kulhydrater, end hvis du vælger at bruge kvoten på gulerødder.

      Svar
  1. Ser super godt ud. Og Madglad bliver brugt flittigt hjemme hos os, hvor ungerne gerne bladrer den igennem inden maddag ☺, de synes også at den er inspirerende ??

    Svar