Kokosdrøm med topping galore

Det må godt være lidt luksus i weekenden, ikke? I hvert fald havde jeg svært ved at beslutte mig for, om denne hørte mest hjemme som morgenmad eller dessert, men jeg endte med at konkludere, at den kunne bruges begge steder.

Og tak også for jeres gode og sjove respons til mit indlæg i går om ting, du ikke må sige som madblogger. Det er altid lidt på kanten at poste den slags, for det er svært at forudsige, hvordan det bliver modtaget. Og det er jo i virkeligheden det, indlægget handler om. At det nogle gange virker umuligt at forudsige, hvad det er, der pludselig vækker folks harme eller vrede. Især Facebook kan virke som et sted, hvor vrede mennesker mødes. Mere om det i næste uge.

Herhjemme står weekenden i dansens tegn. Vega skal danse til det store afslutningsshow med sit dansehold. I dag er der generalprøve, og i morgen er der show. Og hun er bare gået op i sin dans med liv og sjæl og alene det, at min tidligere lidt tilbageholdende datter giver den gas med hiphop på en stor scene, det er bare så stort.

En anden god ting i denne weekend er, at jeg i aften skal spise på Stedsans Østergro. Det har jeg glædet mig til i ugevis. Snapper måske lidt undervejs (medmindre jeg bliver for fuld – Snapchat og alkohol er IKKE en god kombi!). Kig med, hvis du har lyst. Find mig under “janefaerber”.

Dessert eller morgenmad? Who cares? Denne kan bruges til begge dele. Mættende vaniljelag toppet med alverdens lækre toppings. Se mere her: Madbanditten.dk

Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

SÅDAN

PS: “galore” betyder “i massevis” eller “i overflod”. Det beskriver vist meget godt de mange toppings på denne!

Dessert eller morgenmad? Who cares? Denne kan bruges til begge dele. Mættende vaniljelag toppet med alverdens lækre toppings. Se mere her: Madbanditten.dk

Kokosdrøm med topping galore

Udskriv Pin
1
|
10 min

Ingredienser

Toppings

Sådan gør du

  • Du starter aftenen før med at sætte en dåse kokosmælk i køleskabet for at sikre at kokoscremen skiller fra resten.
  • Næste dag rører du så hytteost med kokoscreme, vaniljepulver og evt. sødning sammen i en skål.
  •  Klargør dine foretrukne toppings. Masser af friske bær gjorde denne til et virkelig dejligt bekendtskab og det frække twist med at dryppe lidt kokos-“nutella” over var prikken over i’et. Kan varmt anbefales.

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Kokosdrøm med topping galore”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Vi havde også den hyggeligste aften. Vi spiste hos dem, dengang de lå ude på Frb men vi missede fuldstændig Østergro sidste år. Det gjorde vi heldigvis ikke i år. Det sted er jo magisk!

      Svar
  1. Det er bare SÅ overdrevet smukt med de toppings! Har lige set Vega på snappen – er du svedt, hvor er hun god! Jeg har motorik som en treårig og er ovenud imponeret når nogen kan bevæge sig i takt til musik. Hun har talent!
    Er i øvrigt helt vild med din snap – du er en klar favorit der! Vildt interessant at komme med ‘backstage’ og følge din artikel-føljeton den anden dag! Hep!
    Stort knus
    Anne

    Svar
    • Ej hvor dejligt at høre, Anne. Tak. Jeg er blevet ret vild med snapchat!

      Og Vega… ej, ved du hvad? jeg er ved at boble over af stolthed! For 2-3 år siden havde intet kunne drive hende op på en scene, og i dag går hun bare iskold derop. Og så har hun bare knoklet helt vildt. Da hun startede på holdet for 6 mdr siden, var konceptet “rytme og koordinering” – sådan off the record – et ret ukendt land for hende, og der var mildest talt arme og ben over det hele. Men hun har arbejdet så målrettet og passioneret, og jeg var så stolt over at se, at hun havde rykket sig så meget på så kort tid. I dag var generalprøve og i morgen er det det endelige show. Jeg tror, jeg skal have kleenex med :)

      Svar