Jordbærgrød med rabarber, vaniljeflødeskum og hakket chokolade

Jordbærgrød er sådan en dejlig og let sommerlig dessert, der er populær hos hele familien. Faktisk er alle variationer over bær med flødeskum et hit herhjemme.

Jeg kan næsten ikke få mit hoved omkring, at det snart er sommer. I næste uge starter alle sommerafslutningsarrangementerne (afslutning i 3. B, afslutning i 3. C, fodboldafslutning, danseafslutning etc.), og om to uger har mine børn sommerferie. Det føler jeg mig ikke helt klar til – haha!

Vores sommerferie i år er lidt løst defineret. Ungerne har et væld af planer med fodboldskole, dansecamp og hvad har vi. Vi har en uge i Sydfrankrig hos min far, men derudover har vi ikke lagt os fast på noget. Vi overvejer at ofre en uges ferie og i stedet gemme den til at kunne rejse væk en måneds tid næste år. Jeg synes, foråret har været en lang ferie. Først Madrid, så Paris og senest New York. Ja, totalt first world problems, I know, men arbejdet udfører jo desværre ikke sig selv her i firmaet.

Tidligere havde jeg det sådan, at jeg arbejdede mig selv halvt i sænk i et halvt år af gangen, og så holdt jeg en lang ferie, hvor jeg prøvede at samle mig selv op igen. Jeg var så ked af den model. Det var så destruktivt. Men man må sige, at jeg har formået at ændre den del. Nu lægger jeg flere åndehuller ind. Nogle gange er det vigtigt at stoppe op og bide mærke i, at det faktisk lykkes at bryde nogle uhensigtsmæssige mønstre også.

Men lad os nu tage desserten…

jordbærgrød med rabarber, flødeskum og chokolade. En lækker og sommerlig sukkerfri dessert --> Madbanditten.dk

JORDBÆRGRØD MED RABARBER

SÅDAN

jordbærgrød med rabarber, flødeskum og chokolade. En lækker og sommerlig sukkerfri dessert --> Madbanditten.dk

Jordbærgrød med rabarber, vaniljeflødeskum og hakket chokolade

Udskriv Pin
4
|
1 t

Ingredienser

  • 300 g rabarber
  • 300 g jordbær evt. fra frost
  • 1 tsk vaniljepulver
  • en sjat vand
  • lidt steviadråber eller anden sødning

Vaniljeflødeskum

  • 2 dl fløde
  • 1 tsk vaniljepulver

Drys

  • 50 g mørk chokolade hakket (eller lidt kakaonibs)
  • lidt finthakkede mynteblade

Sådan gør du

  • Rengør rabarber og skær stilkene i små stykker.
  • Put rabarberstykker i en gryde sammen med jordbær, vaniljepulver, vand og evt. sødning. Kog langsomt op og lad simre til både rabarber og jordbær er godt udkogte.
  • Rør rundt i massen med en gaffel, til du har en chunky masse. Hæld på glas og lad afkøle helt i køleskabet.
  • Pisk flødeskum med vaniljepulver (eller lav flødeskum på under 10 sekunder med din Bamix stavblender)
  • Anret jordbær-rabarbergrøden i små skåle, hæld en klat flødeskum på og drys hakket chokolade (eller kakaonibs) over og slut af med lidt finthakkede mynteblade.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

12 kommentarer til “Jordbærgrød med rabarber, vaniljeflødeskum og hakket chokolade”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Må jeg spise rabarber kompot med lidt 10 % græsk yoghurt når jeg er på Keto til morgenmad..?

    Mvh
    Ditte

    Svar
    • Det må du jo selv bestemme men det er ikke noget, jeg vil anbefale. Jeg synes, du skal spise kød, grøntsager og fedt. Ikke frugt og mælkeprodukter. Brug mine Keto-bøger som inspiration, hvis dit mål er vægttab. Deri finder du ikke den slags opskrifter.

      Svar
  2. Hej Jane.

    Vil det være okay engang imellem at spise en potion grød måske med en ske græsk youghurt 10 % til morgenmad ?

    Svar
    • Hej Morten

      Jeg ved ikke helt i hvilken kontekst, jeg skal forstå dit spørgsmål, men hvis vi er i Keto/Vægttabs-genren, synes jeg, du skal holde dig til at holde dit kulhydratindtag helt lavt og spise godt med protein og fedt i stedet. Se bedre morgenmadsforslag her Keto morgenmad

      Svar
  3. Ved du om det er rigtigt at Steviadråber / drops skal udgå? De er nærmest umulige at få fat i og i den ene helsekost jeg var i sagde de at de udgik. Og nu kunne jeg heller ikke finde dem via ovenstående link i opskriften.

    Svar
    • Ja, det er vist rigtigt. I New York var de dog allevegne, så det må være en dansk ting. Jeg har udskiftet linket i opskriften – tak :)

      Svar