Hurtig morgenmad til travle morgener

Hvad kan jeg spise til morgenmad, hvis jeg har travlt om morgenen? Eller: Jeg har altså ikke tid til at lave mad om morgenen!! Ja, to udråbstegn! Hvis du vil vide, hvad jeg i virkeligheden tænker om udsagnet “jeg har ikke tid”, så læs lige dette indlæg.

Hvis du ikke vil investere mere i dig selv end den tid, det tager at hælde et morgenmadsprodukt ud af en æske og over i en skål, så fint med mig. Men det er ikke, fordi du ikke har tid. Hvis bare du ville investere måske 5 minutter, kunne du i stedet lave nogle af nedenstående forslag. 5 minutter tror jeg, vi alle kan finde. Ja, også dig, der starter arbejdsdagen kl. 04.00 eller andet ukristeligt tidspunkt.

Nogle af forslagene herunder er noget, du kan tage direkte fra køleskabet og hælde ud på en tallerken. Andre af dem kræver, at du har lige har taget dig tid til at koge et par æg aftenen før.

Men her – i tilfældig rækkefølge:

10 X HURTIG MORGENMAD TIL TRAVLE MORGENER

Hurtig og nem LCHF-morgenmad uden ægPeberfrugt-madder med ost og spegepølse, chia-knækbrød med smør og kaffe med fløde og kokosolie.

morgenmad - Madbanditten.dkAftensmadsrester – det kan jo være hvad som helst. Men laks og grillede eller stegte grøntsager smager fint koldt også. Her i selskab med et par æblebåde med mandelsmør og kanel.

morgenmad LCHFÆg (kogt dagen før) med mayo, en rest kylling, lidt avokado + grønt og en kaffe med fløde og/eller kokosolie

ketose morgenmad LCHFMættende æg-latte. Den måtte med! Du har prøvet den, ikke?

Nem og hurtig low carb morgenmad. Prøv den populære chiagrød. Opskrift her: Madbanditten.dk

Chia-grød på kokosmælk. Lavet dagen før. Spis et kogt æg eller to til for længere mæthed.

Mættende morgenkaffe - LCHFMættende morgenkaffe med agurkehapsere.

Hurtig LCHF morgenmadRejer (optøet i køleskab over natten), æg kogt dagen før, mayo, squash med leverpostej – i dette tilfælde min hjemmelavede – og kaffe med kokosolie.

Græsk yoghurt med nøddemysliGræsk yoghurt 10% rørt med vaniljepulver og toppet med nøddemysli (eller den lækre yoghurt rørt med peanutbutter)

Laks til morgenmadRøget laks med cremefraiche 38%, æg kogt dagen før, avokado og kaffe med fløde/kokosolie.

Før træning shake - LCHF koldskålshake med citrusKoldskål-shake – god energi til dig, der træner tidligt om morgenen!

Se også: Hurtig Keto-morgenmad til travle morgener

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

39 kommentarer til “Hurtig morgenmad til travle morgener”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Jeg har købt boger keto på 4 uger.
    I forhold til morgenmad der har du i bogen mange retter, som er sådan frokost lignende morgenmad. Hvis man nu ønsker noget yoghurt eller chiagrød, hvad vil du så foreslå?

    Vh Camilla

    Svar
    • Hej camilla

      Grunden til at sød/blød morgenmad ikke er i bogen er fordi jeg opfatter dem som mindre optimale og jeg vil ikke være med til at sælge noget, der er mindre end optimalt. Fungerer det for dig med yoghurt og chiagrød er det jo bare glimrende. Og det er jo dine regler, der gælder i dit liv. Sådan skal det naturligvis være :)

      Jeg har uddybet mine grunde lidt mere her: https://www.madbanditten.dk/2020/03/25/keto-pandekager-kager-desserter/

      Svar
  2. Hej Jane

    Her til morgen havde jeg ved en fejl fået købt skyr i stedet for græsk yoghurt. Så jeg brugte skyr i din opskrift med peanutbutter, musli og tog et æg ved siden af. Går det?

    Mvh Trine

    Svar
  3. Kære Jane . Jeg opstarter d 2/9 hos dig og har lige et spørgsmål : Jeg er Lactose intollerant og jeg kan se,der er en del mælkevare , hvad gør jeg så ogkan de erstattes ?

    Svar
    • Hej Janne
      Ja, det er intet problem. Du kan enten bruge de laktosefrie produkter, der findes eller erstatte med fx kokosprodukter. Du kan også vælge at spise færre mælkeprodukter og bruge kokosmælk, kokosolie, smør/ghee, olivenolie, avokado/avokadolie osv. som fedtkilder. Det går også super. Men alt det skal vi nok hjælpe dig med, når vi starter :)

      Svar
  4. har et spørgsmål angående græsk yougurt, er det bedre end skyr og almindelig yougurt og såfremt hvorfor:)

    Svar
    • ja godt spørgsmål. Ingen af delene er specielt optimalt men i et keto-perspektiv vil den græske yoghurt 10% nok være bedste valg. Og det skyldes primært kulhydraterne, fedtindholdet og den mæthed, det giver.

      200 g skyr og 200 g græsk yoghurt 10% giver i omegnen samme mængde kulhydrat men fordi skyr ikke indeholder noget fedt, vil du være sulten efter 5 minutter igen. Desuden smager skyr, pga. sin lave fedtprocent, surt og dårligt, så du vil formentlig putte sødning, frugt eller lign på. Derved vil kulhydraterne øges endnu mere.

      Skyr glimrer til gengæld ved sit høje proteinindhold og kan være en hjælp til dem, der træner meget og som synes, det er svært at spise protein nok.

      Hos mig får græsk yoghurt flest stemmer. Og skyr får en enkelt for proteinindholdet :)

      Svar
  5. Hej Jane. Jeg kan virkelig ikke tåle avocado og da mange opskrifter indeholder avocado kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad jeg kan bytte med. Da avocado er en ret fed frugt må det jo være noget andet fedtholdigt.

    Svar
  6. Hej ? Jeg vil rigtig gerne igang, men har to børn på 3 og 6. Jeg synes at det er sværest at ændre deres morgenmad som er havregryn eller boller. Har du et råd til det?

    Svar
  7. Hej Jane,

    Hvis man har mere end ualmindelig svært ved at undvære brød, kan stenalderugbrød så være et alternativ?

    Mange hilsner fra Bente

    Svar
  8. Hej Jane
    jeg er helt nybegynder på det her lchf, men glæder mig helt vildt til at komme igang med det, og jeg har lige nogle spørgsmål, hvis det er okay :)

    jeg er har lavet en morgenmad som består af 3 stk hjertesalatblade, 2 æg lavet til røræg lavet kun af æg, salat og peber, et stor stykke pålægshamburgerryg delt i 3 og lagt oven på røræggene, og 35 g rød peber stænger, er det en okay morgenmad?
    og mit andet spørgsmål går på om man godt må drikke madelmælk, soyamælk eller lignede på lchf :)

    Venlig hilsen
    Julie

    Svar
    • Hej Julie
      Det synes jeg lyder som en super morgenmad. Selv spiser jeg mere end det, men jeg spiser generelt meget om morgenen og mindre om aftenen, fordi det passer bedst til min hverdag.

      Mandelmælk og sojadrik uden sukker (og alle de afarter af sukker producenterne putter i disse) er næppe et problem. De plejer at indeholde ganske, ganske få kulhydrater. Sundhedsmæssigt ser jeg ikke rigtigt at de bidrager med noget. En sjat fløde eller en ske kokosolie i kaffen synes jeg er et bedre valg.

      Svar
  9. Super gode ideer. Hvordan er det med Skyr fra Cheasy – dem med smag (vanilje, Skovbær)? Er det GO?
    Mvh Johanne

    Svar
  10. Hej.

    Er nød til at spørge….. Jeg er en af de mange, om er røget med på skyr-vognen. Jeg kan bare ikke gennemskue om det er bedre at spise græsk yoghurt fremfor skyr? Jeg får ca. det der svarer til ca 3 store spiseskefulde hver morgen, toppet med hørfrø, chiafrø, hampfrø og knuste mandler. En gang imellem en lille smule (usund) müsli ;-)

    Kh Tanja

    Svar
  11. Har lige prøvet dine peberfrugt-madder på madpakken – må sige at jeg blev positivt overrasket over hvor godt det er…

    Have leverpostej på 2 og sweet chili philidelphia + laks på 2 og så en halv avokado til… Mums det var godt… Hader ellers madpakker, men glæder mig næsten allerede til i morgen… :)

    Tak for den ide

    /Sus

    Svar
  12. ej Jane for fanden…det er mig der undskylder :(
    har set du har svaret, bare meget længere oppe. Jeg skal lære at kigge ordentlig efter :)
    jeg er glad for svaret, takker :)
    syntes bare stadig det er svært at ramme under 50g om dagen i kulhydrater.’men måske jeg skal droppe den kontrol verden og slette madlog.
    er der noget brød der er ok at indtage på striks. er kørt træt i oopsies , tænker hvad med det der nye toastbrød du har lagt op ? er det langt nok nede i kulhydrat til at det kan spises engang i mellem ?

    Stort knus Rikke

    Svar
    • Jeg synes godt toastbrødet kan bruges men generelt synes jeg, man skal spise grøntsager, kød og fedt på LCHF. Og brøderstatninger som en mere sjælden gæst.

      Svar
    • Tillader mig lige at knytte en kommentar til dette og dit tidligere indlæg Rikke :)
      Jeg forsøgte mig nemlig også selv med Striks LCHF på et tidspunkt, og havde selv samme frustrationer omkring at holde mig under 30 g. Det lykkedes dog til sidst, og jeg tabte mig også, men spiste altså også nogen virkelig underlige ting (ost med smør på, osv).
      Hos mig var der ikke plads til oopsies, idet philadelphia med sine 4 g kulhydrat pr 100 gram, og de kulhydrater æggene og pofiber bidrager med, i mine øjne, gør det en “kulhydrat tung” spise ved striks LCHF. Derudover er peberfrugt en af de grøntsager med højt kulhydratindtag sammenlignet med andet synes jeg at huske.
      Jeg spiste stort set kun ÆG, kød, fedt fra smør og olie samt meget fede oste (MAX 1 gram kulhydrat pr 100 g) og så det grønt der var plads til ved siden af. Jeg fik bestemt ikke mine 600 g grønt om dagen, så kan man jo overveje om vægttabet er det værd ;)

      Svar
      • Jeg vil bare lige indskyde, at det jo netop er der, at kulhydrattællingen mister sin værdi i mine øjne. At fravælge grøntsager pga. kulhydratindtaget men fx at spise ost og mælkeprodukter, som jo scorer højt i insulinindexet, er jo lidt sort. I det hele taget er det jo ikke kun kulhydraterne, det handler om. Det handler om at holde insulinniveauet lavt. Men ovenjordsgrøntsager giver meget lille insulinudsondring mens mælkeprodukter (uanset kulhydratindhold) kan give et større udslag. Og fibre ingen.

        Og holder man sig til salatgrønt og kål, kan man faktisk godt få 600 g grønt om dagen for 30 g. kulhydrat. Men regnskabet giver bare ingen mening, hvis I spørger mig.

        Ikke for at bidrage til forvirringen men bare for at understrege, at kulhydrater heller ikke er skabt ens :)

        Svar
        • Helt enig Jane. Det var også det jeg forsøgte at sige med den sidste linje, men kan godt være det ikke var klart nok :P
          Min besked var mest ment som en hjælp for Rikke, for at få det til at lykkes, hvis det virkelig er det hun vil (komme under 30g). Men samtidig at pointere at det bliver på bekostning af nedsat indtag grønt, og så kan hun jo selv vurdere om det er noget hun vil kaste sig ud i :)
          Men din tilføjelse er meget på sin plads!

          Svar
          • Jamen det er netop den med det nedsatte grøntindtag, jeg ikke er enig i. Jeg er dog enig i, at det ofte bliver sådan, fordi det lidt fejlagtige fokus på kulhydraterne gør, at man skærer dem alle over én kam.
            Når det er sagt, er de 600 g jo også en fiktiv grænse og lander man på 500 g eller 400 g i stedet, er man stadig et godt stykke foran de fleste danskere :)

  13. Hej Jane :)
    Ved du har tralvt…men er det muligt du vil svare på den besked jeg skrev den 25/2 her ?
    Mvh Rikke :)

    Svar
  14. Kære Jane

    Hvor er det dog bare nogle lækre og inspirerende opskrifter, du har! Det er en stor hjælp i dagligdagen, hvor jeg skal lave mad til min søn uden komælk, sukker og gluten. :-)

    Jeg overvejer at købe nogle af dine fine bøger, velvindende at du indimellem bruger mælk i dine opskrifter. :-) Derfor vil jeg høre dig, om der også er opskrifter heri uden mælk (eller med forslag til alternativer)? Vil du anbefale en eller flere af dine bøger fremfor andre? :-)

    Svar
    • Hej Kresti. Mine bøger indeholder både opskrifter med og uden mælkeprodukter, og det gælder dem allesammen. generelt bruger jeg jo gerne mælkeprodukter i LCHF men opskrifterne burde være relativt nemme at justere i hvis man gerne vil undgå dem :)

      Svar
  15. Hej Jane :)

    Jeg bliver nød til lige at have et godt råd med på vejen :)

    Jeg forsøger at spise striks , og logger her til en start alt min mad ind på Madlog.
    Jeg forsøger at holde mine kulhydrat nede på 20 – 30 g kulhydrat om dagen. Men jeg ved ikke om jeg forstår det rigtigt.
    Jane jeg er sku bygget sådan jeg skal have det skåret ud i pap, sorry :(
    Men hvis jeg spiser 2 æg om morgen, med ost og
    til frokost deler en peberfrugt i 4 dele og spiser med masser af fedt og pålæg, så har jeg allerede fået for meget kulhydrat i følge madlog ???

    så har den oversteget de procenter der står i kolonnen i siden hvor man logger maden.
    Hvad er der så tilbage…, kan så har jeg undladt grønt til aften, men det min aftensmad så er lavet af indholder jo også kulhydrat og hvad er der så at spise til kødet ??

    Du korser dig måske , Jane..men jeg forstår det ikke.
    Vil du ikke være sød og guide mig :) …hæhæ…
    Er det madlog jeg misforstår ?
    Jeg tænker det er derfor jeg ikke går ned i vægt, vejer 5-7 kg for meget og vil gerne i ketose.
    Jeg ved du skriver striks er hårdt i længden, men det syntes jeg ikke. For mig var det ( set nu i bagspejlet ) hårdt og leve 8 år i low carb og fedt forskrækkelse, det her er luksus :)
    men slf spiser jeg med omtanke, træner 4 gange om ugen og er ekstrem aktiv ( har adhd) jeg spiser 1800 kcal nu og træner mindre for at se om det hjælper.
    Jeg levede ellers fra oktober til for 4 uger siden på 2000 kcal. Men det virkede ikke. Jeg prøver at være tålmodig :)
    Jeg vejer 72 kg og er 175 høj. Jeg plejer og ligge på 58-62 , tog på for 1,2 år siden pga problemer i hjemmet. men efter aftale med lægen skal min normal vægt ligge på 65 kg når jeg er fysisk aktiv. Jeg vil gerne ned på de kilo.

    Jeg vil sige at efter du har præsenteret mig for LCHF hvad jeg var skeptisk over for før hen, så har jeg aldrig haft det bedre. Jeg sover bedre, er mæt hele tiden, spiser mine 3 måltider og har droppet sodavand og rigtigt sukker <3 tusinde tak

    knus Rikke

    Svar
    • Hej Rikke

      Sorry, jeg er helt lagt ned i øjeblikket. Vi prøver at gøre MADGLAD klar til tryk.

      Et bud er at starte med at sænke kulhydratindtaget til under 50 g om dagen. Det giver lidt mere spillerum. Og sigt så efter, at disse skal komme fra grøntsager og ikke fra mælkeprodukter, nødder etc. Gå efter grøntsager som salat og kål, her kommer du længst. Ift. vægttab tror jeg ikke, det er muligt at spise for mange grøntsager. Kulhydrater er ikke bare kulhydrater, kroppen responderer forskelligt på de forskellige typer. Det er også derfor regnemaskiner som Madlog kan være med til at give et usundt fokus.

      Rigtig god vind.

      KH. Jane

      Svar
  16. Tak for det fine idékatalog! Og ja, du har helt ret – vi har jo tid – men altså, det kan man glemme af og til sådan en mandag morgen i januar kl. 5.30 ;-) Derfor er det dejligt med disse forslag til hurtige morgenmadsmuligheder!

    Svar