8 hverdagsfrokoster, der kræver minimal tilberedning

Selvom bloggen her er fyldt med lækker mad, spiser jeg masser af måltider, som aldrig når hverken blog eller Instagram. Ja, størstedelen af mine måltider er vel egentlig måltider, der aldrig når bloggen her. Enten fordi det er for uopfindsomt, for grimt eller fordi det knap kan kvalificere til en opskrift at spise røget laks med cremefraiche eller rejer med mayo – igen!

Det er også derfor SnapChat og Insta Stories er sjovt. Fordi det giver mulighed for at følge med i hverdagen. Altså den helt almindelige upolerede hverdag. Du er velkommen til at følge med, hvis du ikke allerede gør det. Min profil hedder janefaerber.

For der kan nemlig sagtens være inspiration at hente i hverdagsmåltiderne. Nogle gange endda mere end i de fine opskrifter. Det ved jeg, for det har I fortalt mig de andre gange, jeg har skrevet indlæg med helt almindelige hverdagsmåltider.

Så foruden de lækre opskrifter, du finder her på bloggen, er her en række hverdagsmåltider, der også er blevet spist herhjemme.

Nem LCHF-frokost - rejer, æg, avokado og mayo
Pæn men enkelt hverdagsmad: Rejer, mayonnaise, kogte æg og avokado

Varmrøget laks med gulerødder og avokado - nem og hurtig LCHF-frokost
Varmrøget laks, gulerødder, agurk og avokado. Ja, spist ved computeren!

Hvad spiser madbloggere bag kulissen? Se med her:
En rest grøntsagslasagne, en rest skinkemignon med bearnaisemayo, bacon med brie, agurk og sukkerærter

Spinatsalat med laks og fed cremefraiche serveret med avokadosmoothie. Dejlig og nem LCHF-frokost. Opskrift her: Madbanditten.dk
Spinatblade, røget laks og fed cremefraiche 38% – skyllet ned med en avokado-smoothie, hvis man er heldig

Hverdagsmadder
Kernebrød med hjemmelavet leverpostej og bacon og en rullepølsemad med råmarinerede rødløg

Salatbåde med laksesalat. Lækker LCHF frokost
Salatbåde med laksesalat

Hverdagsfrokost - rejer, avokado
Rejer med mayonnaise, avokado med hytteost og peber og en rest coleslaw.

Frokost fra Palæo
Frokostsalat med spidskål, rødkål, sød kartoffelmos, kylling og solsikkekerner fra PALÆO – købt i 7eleven og hjembragt. Måske ikke low carb men dæleme lækker.

Kan du bruge sådan et kig ind i hverdagen til noget? Og er der andet, du synes, du godt kunne tænke dig at se mere af her på bloggen? Så fortæl mig det i kommentarerne herunder!

Vil du se flere hverdagsmåltider? Så se med her:

5 hverdagsmåltider fra madbloggeren, del I

5 hverdagsmåltider fra madbloggeren, del II

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

25 kommentarer til “8 hverdagsfrokoster, der kræver minimal tilberedning”

Skriv en kommentar

  1. Som altid virkeligt inspirerende og jeg bliver helt lækkersulten.

    Måske du allerede har skrevet et indlæg, som jeg har misset, men det kunne være rart med lidt inspiration til hvordan man får hverdagen til at gå op når det skal gå hurtigt med maden når man kommer hjem lige til ulvetimen, med to små sultne børn. Snitter du ingredienser dagen i forvejen mm?

    Også noget om hvilke grund ting/grøntsager du altid har og hvordan du “plejer” at bruge dem.

    Svar
    • Ja, det har jeg helt sikkert skrevet om nogle gange. Jeg har gravet disse to indlæg frem fra arkiverne:

      Mit basis-lager
      Sådan gør jeg det nemt at spise LCHF

      Mit allerbedste råd er ikke at overtænke det. LCHF er verdens nemmeste kost. Du spiser grøntsager, kød og fedt (+ evt. kartoffel, ris etc. til ungerne)

      Foodprepping er en super idé. Jeg er ikke selv helt vildt god til det. Men jeg laver lidt hver weekend fx. Steger store stykker kød, som jeg bruger til morgenmad/frokost. Laver chiaknækbrød eller grøntsagsbrød. På grøntsnitte-niveau er jeg sjældent god til at være forberedt, men det er klart en hjælp hvis man er det. Til gengæld er jeg god til at lave store portioner og fylde fryser :)

      Mine børn er jo store nu, men da de var små, snittede jeg et fad med gnavegrønt til dem, når vi kom hjem og så var de optagede lidt. Og så lavede jeg mad. De fleste af mine aftensmadsretter kan laves på 30 minutter. Mere tid gider jeg heller ikke rigtigt bruge på madlavning i hverdagene.

      Svar
  2. Hej Jane, du snappede en ret den anden dag, hvor du smørstegte noget med fint snittet kål og blandede det sammen med squash. Hvordan mon du snitter den kål? Er det blot fordi du er hammer dygtig med en kniv? Eller bruger du en maskine til det? :)

    Kh en trolig følger og en der elsker dine mad-snaps :)

    Svar
    • Hvor er det sjovt, du spørger! Lige netop den dag havde jeg for første gang fundet ud af hvordan min kålskærer fungerede. Jeg havde prøvet flere gange men havde ikke kunne få den til at strimle tyndt. Men nu var den der. Du kan se den her: https://www.madbanditten.dk/udstyr/

      Og PS: tricket var at kålen skulle være skåret op og man skulle strimle på “indersiden” og ikke på ydersiden. Og det tog mig så lige et par måneder at fange den. Flot! :)

      Svar
  3. Kære Jane
    Igen tak for dejligt indlæg, med inspiration, altid godt. Jeg får ihvertfald ofte kørt lidt rundt i det samme.
    Jeg har lavet mine egne top 10 farvoritter over dine opskrifter, dem som vi bliver ved at vende tilbage til herhjemme. Og så afprøver jeg andre dage nye opskrifter, hvor jeg har tid til det.
    Men lige som jeg før ( og som så mange andre sikkert ) lavede frikadeller med kartoffelmos, pasta med kødsovs, krebinetter med kartofler og sovs, har jeg nu byttet de her opskrifter ud med 10 andre, som bliver lagt ind på rutinen.
    Det tager lang tid før noget bliver rutine og vane, og derfor oplever jeg det bliver for hårdt at køre nye opskrifter 7 dage om ugen. Det letter ihverfald mig, at have nogle ‘grundopskrifter jeg hiver frem :) bare til inspiration til andre måske…

    Nå, men Jane, jeg skriver egentlig fordi jeg ville give lidt igen. Ved godt du er sukkerfri nu, men måske andre i din famile vil have glæde af dette. Er kommet i besiddelse af denne dejlige opskrift på is ( uden hvidt sukker og lign)

    IS:
    2 frosne bananer (skåret i skiver, lagt i fryseren)
    8 dadler, uden sirup
    2 tsk beanuts buttet med top/ eller mandelsmør

    Alt blendes. i min blender satte det sig bare fast, men foodprosseseren med kniv klarede det fint.

    Den spises med det samme, det var altså rigtig godt :) Og et godt afvekslende alternativ til lchf flødeisen, der jo også smager super.

    God dag til jer alle derude, og særligt til dig Jane, trine løkkegaard

    Svar
    • Tusind tak, Trine. Hvor er det pænt af dig.

      Og vi elsker altså også banan-isen herhjemme. Faktisk så meget at vi har den med i den nye bog. Nam nam! :)

      Svar
  4. Superdejligt med “de hurtige” retter. Gerne flere af dem. Tilslutter mig også et ønske om hurtig morgenmad og din top 10 aftensmad. Du er bare så god til at få det til at se lækkert ud. Tak for din skønne blog

    Svar
  5. Det er så dejligt med disse indlæg om hverdagsmad. Tit er det også bare inspirationen man mangler :)

    Jeg tænker om du vil skrive et indlæg om ting man kan købe færdige, der er LCHF-venlige? Sovs, dip, dressing o.l.? Jeg ved godt, at du ikke gør dig i den slags og laver alt (?) fra bunden, men hvis man nu ikke lige har overskuddet til det, er der så nogle gode alternativer?

    Svar
    • Uh, jeg vil gerne tilslutte mig det forslag! Som studerende kan det være svært at have råd til alle de separate ting, der skal i en sauce eller en dressing, når man ofte kun skal bruge en lille del af det indkøbte produkt (fx en stilk rosmarin), så det ville være super skønt med nogle “færdiglavede” basisprodukter.

      Svar
      • Åh ja, jeg synes også, idéen er god. Alligevel er jeg lidt tilbageholdende med at lave det. At have en række færdigprodukter stående her med “blåstempel” sætter mig i en lidt prekær situation. PLudselig har producenten ændret i produktet og jeg står og anbefaler noget værre skrammel. Bum bum… skal overveje det! :)

        Svar
  6. Min total ynglings ‘fastfood’ er lynstegte rejer m hvidløg og chili og hertil bønnefritter og aioli. Det tager ingen tid og er total lækkert. Ungerne (og deres venner) plager ofte om at få det – og får det ?
    Derudover er det nemt altid at have hjemme, da man bare fylder fryseren med bønner og rejer og have mayo (miracelvip eller lign) i skabet og hvidløg i grøntsagsskuffen ?

    Svar
  7. Det er virkelig dejligt at se de enkle og nemme måltider! meget gerne flere af dem! Især morgenmad. Min kæreste vil gerne følge trop herhjemme, men er MEGET dårlig til at stå op om morgenen, så hurtigt og enkelt til morgen, ville være lækkert! (Han er heller ikke den skarpeste i køkkenet ;-)) Han ender tit med en skål havregryn…..

    Svar
  8. Ja og det blev det så ikke mindre lækkert af! Nogen dage står jeg og kikker på min ” hurtige” tallerkner og tænker, hold nu op hvor er jeg heldig! Har aldrig før spist så god pg lødig mad som efter LCHF kom ind i mit liv ? God weekend og Tak

    Svar
    • Lige præcis det tænker jeg også! Jeg spiser simpelthen så god og velsmagende mad. Også når det er helt enkelt! Vindende koncept altså! :)

      Og god weekend til dig også!

      Svar
  9. Jeg er glad for at se, at du bruger søde kartofler, var i tvivl om de var LCHF efter din mening. De kan være gode i nogen sammenhæng. Selvom de er “under jordiske” ?

    Svar
  10. Meget inspirerende! :-)
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig din personlige top 10 over aftensmad, altså de måltider du vender tilbage til igen og igen :-)

    Svar
  11. Hej Jane, dejlig at se noget af din hverdagsmad. Jeg har ofte problemer med at finde på hurtigt, sund og god morgenmad og ender derfor ofte med en spinat omelet. Det ville være inspirerende at se, hvad du spiser til morgenmad, da dage hvor det skal gå hurtigt

    Svar