Røsti af knoldselleri med bacon og parmesan

Røsti af rodfrugter smager i forvejen rigtigt godt, men i selskab med bacon og parmesan er disse noget af det lækreste, jeg længe har spist!

Jeg lavede dem i går, og det var et under, at det lykkes mig at få taget et billede af dem, inden jeg kastede mig over fadet, for de duftede noget så lækkert. Og de smagte endnu bedre! Familien var enige med mig her. Dem kommer vi til at lave igen og igen. En af dem udbrød: Jeg kunne jo spise et helt måltid kun bestående af disse! Så gode er de!

Næsten sprøde røsti af knoldselleri

De smager næsten endnu bedre, når de genopvarmes. Rigtigt sprøde bliver de ikke, men de er godt faste og lidt seje og knasende i det. Og de gør sig lige så godt sammen med morgenmaden. Sådan et par spejlæg sammen med et par lunede røstier er en genial start på dagen!

Se fx her: Æg på rodfrugtrøsti

Ovnbagte røsti af knoldselleri med bacon og parmesan - helt uhørt lækre! --> Madbanditten.dk

Røsti af knoldselleri med bacon og parmesan

Udskriv Pin
10 stk
|
40 min

Ingredienser

  • 500 g knoldselleri
  • 100 g bacon
  • 1 løg
  • 50 g parmesan
  • 2 æg
  • kokosolie til stegning
  • evt lidt salt og gerne friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær skrællen af knoldselleri. Riv resten.
  • Hæld den revede knoldselleri i en stor skål.
  • Skær bacon i mindre stykker og hak løget. Opvarm kokosolie på panden og steg løg og bacon sammen, til de begynder at tage lidt farve. Hæld over i skålen til knoldselleri.
  • Riv parmesanosten og hæld den med i skålen også. Tilsæt evt. salt og pepper også.
  • Hæld æggene i og rør dejen godt sammen. Dejen hænger ikke sammen som sådan, men det kommer den til, når du bager dem.
  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Klat dejen ud i små klatter på en bageplade beklædt med bagepapir og pres dem flade og bag dem herefter i 10-11 minutter. Vend dem og bag dem i yderligere 8-9 minutter.

Noter

Du kan også godt vælge at stege dem på panden i kokosolie eller smør, men de er lidt svære at håndtere. Jeg lavede halvdelen på panden og halvdelen i ovnen og syntes faktisk, at ovnversionen blev bedst. Og klart nemmest!

Rodfrugter og Keto

Kan man spise rodfrugter på Keto, spørger mange, som har lært, at det på Keto er bedst at vælge ovenjordsgrøntsager. Det kan man jo i sagens natur selv bestemme, da man jo frit kan forvalte sine 20-30 g kulhydrater om dagen. Men det er klart, at hvis man har et ønske om et stort grøntsagsindtag, så kommer man længst med salatgrønt og kål.

Men vigtigt at huske er også, at ikke alle spiser Keto og ikke alle behøver spise Keto altid. Man kan sagtens have perioder, hvor man spiser Low Carb og perioder, hvor man spiser Keto. Det er sådan, jeg selv gør.

Læs mere om det i min store livsstilsbog: De bedste fra Madbanditten

Ovnbagte røsti af knoldselleri med bacon og parmesan - helt uhørt lækre! --> Madbanditten.dk

Kan man lave røsti med andet end knoldselleri?

Jeg har her brugt knoldselleri, men du kunne også bruge persillerødder, pastinakker eller du kunne vælge at gå helt udenom rodfrugterne og bruge fx blomkål i stedet for en version med en endnu mere kulhydratfattig version. Se dem her: Blomkålsrøsti

Selv kan jeg bedst lide dem med knoldseller. Jeg synes, de får den lækreste, lidt seje, konsistens, men det er jo en smags sag.

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

47 kommentarer til “Røsti af knoldselleri med bacon og parmesan”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Det tror jeg ikke, jeg ville gøre. Eller jeg tror ikke jeg ville vide, hvordan jeg skulle lykkes med at vende en hel plade…

      Svar
  1. Din røsti af knoldselleri ser virkelig lækker ud, men er den low carb food? Jeg har fået at vide at alt hvad der gror under jorden er ikke low carb så som gule rødder og rødbeder og kartofler.

    Svar
    • Det kommer an på hvor low carb, du gerne vil være eller har behov for at være. Det er helt rigtigt at rodfrugter indeholder flere kulhydrater end kål fx.
      Knoldselleri indeholder ca. 7 g kulhydrat pr. 100 g og kartoffel fx ca. 17 g. Så om der er plads til det i din kost, afhænger af dit kulhydratmål. Jeg lander omkring 50 g kulhydrat de fleste dage og har fint plads til knoldselleri.

      Jeg har lavet nogle lignende med blomkål. Måske er de et bedre valg: Blomkålsrøsti

      Svar
  2. Her hjemme er en omgang (atter) i ovnen – og jeg håber de fleste når i fryseren…

    De er brølende gode til at bruge som pizzabund som en hurtig aftensmad – lidt tomatsovs, mozzorella og lidt kød af en art – stort hit hos både voksne og børn

    Svar