Bøf Stroganoff

En god varmende gryderet som Bøf Stroganoff er jo helt oplagt på en dag, hvor temperaturen nærmer sig polartilstande. Her i Aarhus, hvor jeg befinder mig i dag, sagde temperaturen minus 12 grader her til morgen. Brrr…. Nogle af os er ikke skabt til kulde af den kaliber!

Men når det er så isnende koldt, så er der ikke noget bedre end en varmende vinterklassiker. Som fx Bøf Stroganoff med sin dejlige cremede sovs.

Opskriften her er fra Mæt & Slank med LCHF. Bogen kan du næsten altid finde til en god pris hos Saxo.com.  Så hvis du ikke allerede har bogen, kan du købe den billigt HER (adlink). Vil du bare have opskriften, får du den herunder.

Bøf Stroganoff - opskrift på en varmende vinterklassiker - LCHF --> Madbanditten.dk

Bøf Stroganoff

Udskriv Pin
4 personer
|
1 t

Ingredienser

  • 400 g oksekød
  • 200 g bacon
  • 1 stort løg
  • 200 g markchampignon
  • 2 tsk sød paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 3 dl fløde
  • 100 g cremefraiche 38 %
  • salt og friskkværnet peber
  • smør eller kokosolie til stegning til stegning

Sådan gør du

  • Skær oksekødet i strimler og baconen i mundrette tern.
  • Hak løget fint. Rens champignonerne og skær dem i kvarter.
  • Opvarm smør eller kokosolie på en pande og steg løg og baconstykkerne heri.
  • Tag dem af panden og læg dem til side.
  • Steg markchampignonerne i stegeskyen, til de er møre og læg dem sammen med baconstykkerne.
  • Steg kødstykkerne på panden sammen med de to slags paprika.
  • Tilsæt tomatpuréen, når kødet er brunet.
  • Hæld fløden og de forstegte løg, bacon og markchampignoner i, krydr med salt og peber og lad retten simre en times tid.
  • Rør cremefraichen i og giv retten et sidste opkog og server.

Noter

Server en god mos til eller som jeg har gjort en frisk kålsalat med en lidt syrlig dressing. Det afhænger af om du vil have ren comfort food eller et lidt knasende og syrligt modspil til. Begge dele fungerer super godt!

*Billedet øverst er taget af Columbus Leth.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

14 kommentarer til “Bøf Stroganoff”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane,

    Først KÆMPE ros til din blog, nyhedsbreve, alle dine gode opskrifter og sidst og ikke mindst den energi du ligger i at besvare og hjælpe os ikke så erfarende LFHF’er. TAK :-)

    Jeg har lige et kort spørgsmål. Hvorfor skiller min sovs/gryderet uden undtagelse ALTID når jeg jævner med cremefraiche? Og hvad skal jeg gøre for at undgå at det sker?

    På forhånd tak
    Gitte :-)

    Svar
    • Dejligt at høre. Tusind tak :)

      Jeg ved desværre ikke med at skille. Jeg synes ikke, det er noget, jeg oplever. Kan det være temperaturen, der er til den høje side måske? Prøv evt. at røre det i helt til sidst og kun lige lune retten igennem og se om ikke det går bedre.

      Svar
      • Tak for hurtigt svar, Jane,

        Ja, det kan være at jeg skal prøve at lade retten gå ud af kog inden jeg tilsætter cremefraiche og derefter varme op uden at det kommer i kog igen.

        :-)

        Svar
  2. Du skriver blot “oksekød”, men hvad stege/simretid angår, er det jo ikke ligegyldigt om man bruger oksefilet eller oksemørbrad, som der efterhånden er en del der gør, eller f.eks. oksebov, hvor førstnævnte kødtyper blot skal have kort tid på panden/gryden, og sidstnævnte måske op til noget over en time.

    Svar
  3. Jeg har lige lavet en vegetarisk udgave med udgangspunkt i denne opskrift, det blev drøngodt! … Halloumi-ost i stedet for kød, ingen bacon, men lidt ekstra røget paprika i stedet, og lidt chili. Så nemt, så godt! Jeg spiste broccholi-kokos-ris til. Glad i maven, glad i låget :-D

    Svar
  4. Jeg er ikke så godt inde i det her LCHF …. hvilken mos kan man servere til ? – jeg er dog helt klar over at det ikke kartoffelmos ;-)
    mvh Pia

    Svar
    • Det er kål (hvidkål eller spidskål) med persille og æble og vendt i en olie-æblecidereddike-dressing. :)

      Svar
  5. Jeg kan anbefale versionen, hvor kødet ‘pudres’ grundigt i paprika og lige hviler fem minutter inden stegning. Det giver en god, intens smag af paprika – og køber man den rigtige (som du har på ingredienslisten) bliver retten ikke stærk.

    Svar