Mine basis-opskrifter, som gør det nemt at leve sundt

Med årene har jeg vænnet mig til at bygge mit basislager op herhjemme. Her tænker jeg ikke på de ting, jeg køber ind, men de ting, jeg laver og har i enten fryser eller køleskab, og som virkelig letter min hverdag.

Her i denne guide har jeg samlet de basis-opskrifter, jeg veksler imellem. Jeg har sjældent dem allesammen på én gang, men jeg har altid nogle af dem, og det er dem, jeg “bakker op” i weekenden for lige at bruge et restaurationsudtryk.

Er du nysgerrig efter hvordan min indkøbsliste ser ud, når jeg handler, kan du tjekke denne: LCHF-indkøbsliste. Den har nogle år på bagen, men jeg tror, den holder endnu. Du kan også tjekke mit basislager af gode LCHF-produkter. Men lad os nu komme i gang:

JANES BASIS-LAGER:

BRØD

Jeg spiser ikke særligt meget “LCHF-brød” og har aldrig gjort det.

Jeg synes ikke, det smager fantastisk, og jeg synes heller ikke, det mætter fantastisk.

Derfor opbevarer jeg altid mine brød i fryseren, skiveskåret og adskilt af madpakkepapir. På den måde kan jeg tage en eller to skiver op en dag, hvis jeg får lyst til det. De opskrifter, jeg bliver ved med at vende tilbage til er disse:

De bedste LCHF-brødopskrifter --> Madbanditten.dk

Grøntsagsfladbrød eller de grønne sandwichbrød
Jeg elsker dem bare! Jeg opbevarer dem i fryseren med madpakkepapir imellem.

Kernebrød – eller stenalderbrød med grøntsager
Jeg spiser dem ikke ofte, men de er rare at have i fryseren. Især til dage, hvor køleskabet er tomt eller hvis der pludselig er uventede gæster til frokost.

Chiaknækbrød
Sprøde, knasende knækbrød. Søren elsker dem, så dem laver jeg jævnligt. Jeg opbevarer dem i tætsluttende glas eller i fryseren

Blomkålspizzabunde (eller wraps)
At have færdigbagte pizzabunde i fryseren gør det også nemt at lave hurtig frokost eller aftensmad på dage, hvor tiden er knap.

Toastbrødet
Meget kulhydratfattigt og genialt til toast (og madpakken)

Oopsies
Jeg ved godt, de er vildt specielle, men de er helt uden kulhydrater og fungerer glimrende i en sandwich synes jeg.

Hvis vi skal have et par honorable mentions her med til sidst, synes jeg, at focacciabrødet fortjener at blive nævnt. Dejligt til suppen eller som sandwichbrød i madpakken!

BOLLER

Boller laver jeg ikke helt så tit, men når jeg gør, laver jeg disse. Jeg opbevarer dem alle i fryseren.

Mine bedste LCHF-boller - opskrifter her: Madbanditten.dk

Fiberboller
Gode med smør. Til morgen eller i madpakken

Osteboller med blomkål
Disse bruger vi tit som tilbehør til suppe.

Kernestykker med chokolade
Disse er geniale at have med, hvis man skal ud på en lang rejse. Vi har tot haft dem i tasken til Thailand.

DIPS & DRESSINGER

At have fede dips og dressinger i køleskabet er mit bedste tip for at få spist fedt nok og derved lykkes med at blive mæt nok til at jeg ikke behøver at spise imellem måltiderne.

Jeg veksler mellem mange forskellige men konstante gengangere er disse:

Mine bedste LCHF-opskrifter på dips og dressinger

Hjemmelavet mayonnaise på 1 minut

Parmesan-mayo

Røget chili-dip

Solskinsdip

Pesto – med basilikum, persille, grønkål eller broccoli

Bearnaisesmør eller andre kryddersmør

SALTE SNACKS

Salte snacks har det med at forsvinde lige så hurtigt, som jeg kan nå at lave dem. Det er især den mandlige del af familien, der spiser dem. Selv får jeg ondt i maven af mandler – muligvis fordi jeg synes, de er nemme at spise mange af. Men to klare favoritter er disse.

Mine bedste LCHF-snacks - opskrifter

Saltmandler

Sojaristede mandler

Begge er også geniale i ungernes madpakker!

DRYS & TOPPINGS

Lige at have lidt at drysse på toppen, er jo altafgørende for en madblogger! Haha! Mine favoritter for både god smag eller pynt er disse:

Mine bedste LCHF-opskrifter på drys og toppings

Dukkah – har jeg næsten altid

Chia-karse – gror næsten altid i min vindueskarm

Marinerede rødløg – de smager så godt

Sauerkraut – smager knap så lækkert som ovenstående eller kræver i hvert fald lidt tilvænning. Men det gør godt i maven,

FOND/BOUILLON

Hvis nu du har undret dig over hvorfor jeg ser så ung ud, er det jo, fordi jeg drikker hjemmelavet bouillon! Ej pjat!

Eller jeg drikker rigtigt nok bouillon, men det har altså endnu til gode at bevise sin foryngende effekt. Til gengæld smager det dejligt og giver god ro i maven. Herudover bruger jeg det i supper, sammenkogte retter og sovse.

Og inden du tænker nej, det er alt for svært for mig, så giv det lige en chance. Det er piv-nemt og ALLE kan være med her!

Lav din egen bouillon - så nemt er det!

Kyllingebouillon i gryde – eller kog den i crockpotten

Bouillon kogt på kraftben (okse)

SØDE SAGER

Mine favoritter i søde sager har ændret sig lidt. Tidligere spiste jeg bare mørk chokolade men nu hvor jeg undgår sukker helt (og sukkerfri chokolade smager dårligt), spiser jeg andre ting, når der skal lækkerier på bordet.

Mine bedste LCHF-opskrifter på sukkerfrie lækkerier

Salt-lakridsmandler – de er jo sygt gode!

Hjemmelavede sukkerfrie chokolader (lifesaver for tiden!)

Hjemmelavet flødeis (vaniljeis eller lakrids-is helt uden sødning)

Eller den helt nemme om sommeren: jordbær eller andre bær med flødeskum og vaniljepulver

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

9 kommentarer til “Mine basis-opskrifter, som gør det nemt at leve sundt”

Skriv en kommentar

  1. Hejsa.
    Har prøvet at lave madbrød af oopsi-dejen. Rigtig lækkert.
    Et rødløg og et alm løg blev vendt på panden i smør, til de var bløde. Tilsatte lidt salt og timian. Kunne også bruge tørret chili.
    Dejen blev lavet og i et beklædt fad med bagepapir lagde jeg løgene og derefter dejen ovenpå. Og så bagt i ovnen.
    150 grader i en halv time, cirka.
    Afkøles lidt og vendes derefter ud på et fad.
    Så kan man se løgene.

    Hilsen Ingelis

    Svar
  2. Jeg sybrs mange af tingene lyder super lækre og lige til men hvordan med opbevaring og holdbarhed på de forskellige ting? Er helt mu i forhold til mange af tingene

    Svar
    • Jeg spiser det indtil der kommer mug på. Så jeg har ikke lige nogen universelregel, der går for dem alle. Alle brød opbevarer jeg i fryseren, fordi jeg ikke spiser dem så tit. Dips og pestoer i køleskab.

      Svar
  3. Du kan udbløde dine mandler i vand og tørre dem, jeg har læst det skulle gøre dem lettere at fordøje. Jeg synes det tager noget af bitterheden og gør dem mere milde i smagen :)

    Svar
    • Det er helt rigtigt. Jeg prøver at udbløde alle mine nødder og så tørrer jeg dem i dehydratoren. Det gør dem lidt mildere og nemmere fordøjeligt men af en eller anden grund får jeg virkelig ondt i maven af mandler og cashewnødder. Men aldrig af fx valnødder eller hasselnødder..

      Svar
  4. Tak for et godt og virkelig anvendeligt indlæg! Jeg bruger også strategien med at tage tid i weekenden til at fylde lagrene op. Det er primært bagning af grøntsagsbrød og snitning af diverse grøntsager til hverdagen, jeg plejer at bruge krudt på. Der er plads til at udvide lidt, kan jeg se :-)

    I øvrigt er foccaciabrødet vildt godt i toasteren med skinke og ost imellem, hvis man skulle få den trang :-)

    Svar
    • Åh ja, det focacciabrød er bare generelt godt. Det må jeg lige få lavet snart igen. Og tak for toast-tip! :)

      Svar
    • Mjah, både og. At lave mad er jo mit job. Men egentlig synes jeg ikke, jeg bruger kæmpemeget tid i køkkenet men jeg tager gerne 1-2 timer i weekenden, hvor jeg forbereder de her basisting til ugen, der kommer.

      Svar