Limemarineret laks med rødløg og kapers

Limemarineret laks med rødløg og kapers er en god gammeldags klassiker i min familie.

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange vi har spist det.

Det var min far, der først serverede det for os, og siden har vi selv serveret det for gæster masser af gange.

Retten bliver altid mødt med en lillesmule skepsis. Rødløg og kapers virker sådan lidt u-forfinet, nærmest pariserbøf-agtigt og så sammen med den fine, sarte laks. Men jeg siger dig, det smager uhørt lækkert!

Det gode ved den er også, at den kan, ja skal faktisk, laves flere timer, før den skal serveres, og på den måde skal du ikke stå med gryder og pander lige i sidste øjeblik. Den skal bare anrettes. Vi plejer at servere den i et fad med lidt kapers og rødløg over og så med ekstra skåle rødløg og kapers, som folk selv kan dosere.

Limemarineret laks med rødløg og kapers - nem og velsmagende forret - Nytårsmenuen 2015 --> Madbanditten.dk

Limemarineret laks med rødløg og kapers

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • 2 ferske laksefileter ca. 300 g i alt
  • saft af 6 limes
  • 1 rødløg
  • 3-4 spsk kapers

Sådan gør du

  • Start dagen før med at putte laksen i fryseren. Af hensyn til bakterierne bør den være frosset i 24 timer inden brug.
  • Imens laksen stadig er semi-frossen, skærer du den i tynde skiver. Læg lakseskiverne i et fad og hæld limesaften over. Lad dem marinere sådan i et par timer. Rør lidt rundt i dem, så alle lakseskiver marineres ligeligt.
  • Hæld limesaften fra, anret de limemarinerede lakseskiver på et fad og drys lidt hakket rødløg og kapers ud over. Server resten af rødløg og kapers i små skåle ved siden af til selvbetjening.

SÅDAN

SE ANDRE FORSLAG TIL NYTÅRSFORRET HER:

Squashruller med laksecreme og avokadodip

Laksetatar med æble og urter

Kammusling på citrusmarinerede sukkerærter med wasabi-dip

Foto credit: Columbus Leth til Spis dig mæt & glad

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

9 kommentarer til “Limemarineret laks med rødløg og kapers”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg er virkelig ked af at komme med negative vibrationer, men det var så frygtelig surt, at vi slet ikke kunne få det ned… Vi prøvesmagte det lige inden serveringen for nytårsgæsterne. Er du kommet til at udelade nogle ingredienser? Vi kunne slet ikke smage laksen, men bare sur sur lime.

    Svar
    • Nej ingen udeladelser. Limesaften hældes fra og den marinerede laks spises. Jeg elsker syrligheden i kombination med det stærke og salte fra rødløg og kapers. Havde I dem til også?

      Svar
  2. Mums siger jeg bare….
    Som jeg kommenterede på dit facebook-opslag kunne jeg ikke vente til nytår med at afprøve opskriften…..;)
    Jeg lavede den som let aftensmad til mig selv i går aftes, og mums siger jeg bare igen….
    Tak for endnu en skøn opskrift :)
    Mange hilsner
    Susanne

    Svar
  3. Laksefileter frosset, hvordan ? Er det de rå man køber i små stk?Det er til din forret Lime marineret forret med laks,kapers og rødløg.VH Inger Bang

    Svar
    • Jeg køber bare laks hos fiskehandleren og fryser dem ned, så de har været frosset i min. 24 timer, inden jeg skal bruge dem til denne forret.

      Svar
  4. Hvor fantastisk.
    Lavede netop denne forret sidste år. Kapers er genialt til. Jeg gav den lidt beurre noir og små friskeæbletern vendt i urter oveni. Kan klart anbefales :)

    Svar