Havregrynscookies – og drengefødselsdag med grafitti workshop

Disse havregrynscookies var et stort hit!

Da vi holdt familiefødselsdag for et par weekender siden, kom Silas pludselig på den idé, at han syntes, der skulle cookies på bordet. Jeg tror, han tænkte på de chokoladecookies, jeg havde lavet for noget tid siden, men jeg syntes ærligt talt, de var for… skal vi kalde det “specielle” til at servere for gæster. Så vi landede på havregryn cookies.

Jeg har ikke stor erfaring med at bage med havregryn, men resultatet blev rigtig fint alligevel. Og til stor fornøjelse blev de også sprøde! Et element, der næsten er umuligt at fremdrive i low carb bagværk.

Havregrynscookies – lækre men ikke Low Carb

Inden jeg går videre, vil jeg lige skynde mig at nævne, at havregryn ikke er low carb eller LCHF. Bare hvis det skulle give anledning til tvivl.

Mine havregryncookies her er ikke lige så søde, som man normalt kender cookies, men det er jo en del af måden, jeg bager på. Jeg putter helst så lidt sødning i, som jeg kan slippe afsted med. Derfor er det også en idé lige at smage dig frem, hvis du vælger at prøve opskriften her. Det kan jo være, du synes, der skal mere – eller måske endnu mindre – sødning i.

Havregrynscookies med chokolade - sprøde og lækre, glutenfrie og næsten sukkerfrie --> Madbanditten.dk

HAVREGRYNSCOOKIES – 12 STK

SÅDAN

Om drengefødselsdag og grafittiworkshop

I går holdt vi Silas’ fødselsdag for drengene i klassen. Vi havde booket en grafitti workshop inde på Børnemuseet, og det var en stor succes. Drengene sad stille og tegnede i over 2 timer, de gik op i det med liv og sjæl og endte med nogle vildt flotte resultater. Når de havde brug for en pause, løb de ud og legede lidt i de tilstødende lokaler og så kunne de komme tilbage og tegne videre.

Da vi omsider var færdige, var det begyndt at sne ret meget, og vi måtte småløbe hen til bussen for at komme tilbage til Valby, hvor de skulle have boller, drømmekage og lakridsmandler (Silas’ bestilling). At holde styr på en flok kåde 9-10-årige i årets første sne er selvsagt en udfordring, og de var nærmest allesammen parate til at rulle sig i det våde sjap lige der på fortovet på Værnedamsvej.

Vi fik dog afværget det meste rulleri og kom hjem og ud af det våde tøj og fik kastet nogle boller og kage i drengene, inden deres forældre begyndte at komme. Silas havde en super dag og var så glad for sit grafitti maleri, at han nærmest har sovet med det.

Grafitti workshop på Børnemuseet Grafitti workshop på Børnemuseet Grafitti workshop på Børnemuseet

I dag er vi vildt taknemmelige for, at Vegas pigefødselsdag er blevet udskudt til næste weekend! ;-)

Havregrynscookies med chokolade - sprøde og lækre, glutenfrie og næsten sukkerfrie --> Madbanditten.dk

Havregrynscookies - og drengefødselsdag med grafitti workshop

Udskriv Pin
|

Ingredienser

HAVREGRYNSCOOKIES – 12 STK

  • 125 g havregryn (glutenfrie, hvis det er en prioritet)
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • 60 g mørk chokolade (grofthakket)
  • 0,5-1 dl SukrinSirup (reklamelink)
  • 1 æg
  • 80 g smeltet smør

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 175 grader.
  • Rør havregryn, vaniljepulver, salt og hakket chokolade sammen i en skål.
  • Hæld smeltet smør, fibersirup og æg ned i havregrynsblandingen og rør godt sammen. Med en ske laver du små toppe af dejen, som du lægger på en bageplade beklædt med bagepapir. Flad dem en lillesmule ud.
  • Bag i ovnen i 10-12 minutter eller indtil de er gyldne i kanten.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

6 kommentarer til “Havregrynscookies – og drengefødselsdag med grafitti workshop”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane. Du skriver, at man kan bruge hvilken som helst sødning, men tror du ikke, at fibersiruppen er med til at gøre dem sprøde? :-). Som jeg har forstået det, så er det netop fordelen ved fibersiruppen, hvis man fx laver karameller eller småkager, at det bliver lidt “hårdt”, når det bliver bagt.

    Svar
    • Jo måske. Jeg har ikke den store erfaring med hverken den eller bagning med havregryn. Men vi diskuterede det lidt på FB-siden i sidste weekend og en læser sagde, at det var havregrynene, der gjorde dem sprøde og at man kunne lave sprøde cookies bare med havregryn og banan. Jeg er jo lidt på udebane her med havregryn og sådan ;-)

      Svar
  2. Det lyder som en vildt god ide til en drenge fødselsdag, det med grafitti maleri. Gid man kunne arrangere det i det jyske ?

    Svar