Salt & vinegar nødder – opskrift på lækker og sund snack

Elsker du også chips med salt & vinegar, så vil du kunne lide denne opskrift!

En gang for næsten 100 år siden boede jeg i Paris og havde en engelsk kæreste. Han introducerede mig for salt & vinegar chips (eller crisps som han kaldte dem), og jeg syntes, de smagte totalt mærkeligt. Siden er der jo gået mange, mange år, og jeg har fået smag for denne lidt sære kombination.

Nu er det ikke mig, der holder chipssalget i gang, men jeg tænkte, at jeg kunne prøve at lave en nøddeversion med salt & vinegar. Og de blev faktisk rigtig gode! Smagen er selvfølgelig ikke lige så intens, som den på chipsene, men der var en fin, syrlig og salt eftersmag.

Salt & vinegar snacknødder - Opskrift her: Madbanditten.dk

SALT & VINEGAR NØDDER

SÅDAN

En lille sidebemærkning…
Jeg tænker, at man måske kunne få en endnu mere intens eddike smag ved at riste dem i eddiken (evt. sammen med lidt olivenolie) på panden først, ligesom når vi laver salt-mandlerne, og så tørre dem i ovnen bagefter. Men det prøver jeg næste gang!

Salt & vinegar snacknødder - Opskrift her: Madbanditten.dk

Salt & vinegar nødder - opskrift på lækker og sund snack

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • 200 g nødder (mandler eller cashews er mest egnede, synes jeg)
  • 0,5 dl hvidvinseddike
  • 2-3 tsk salt

Sådan gør du

  • Hæld nødderne i en skål.
  • Hæld hvidvinseddike og salt over. Lad dem ligge og trække i en times tid.
  • Opvarm ovnen til 100 grader varmluft.
  • Fordel nødderne på en bageplade beklædt med bagepapir. Tag gerne rester af hvidvinseddiken og stænk over nødderne. Bag i ovnen i ca. 15-20 minutter, eller indtil de er tørre og gyldne. Drys evt. ekstra salt over. Lad dem afkøle og opbevar i et lukket glas.

Noter

En lille sidebemærkning…
Jeg tænker, at man måske kunne få en endnu mere intens eddike smag ved at riste dem i eddiken (evt. sammen med lidt olivenolie) på panden først, ligesom når vi laver salt-mandlerne, og så tørre dem i ovnen bagefter. Men det prøver jeg næste gang!

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Salt & vinegar nødder – opskrift på lækker og sund snack”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Oh my…den opskrift er da liiige til mig! Jeg fik det dybeste kærlighedsforhold til salt/vinegar chips under min tid som nursing assistant i England.

    Svar