Cheesecake

Skal der kage på bordet i weekenden, kan jeg anbefale denne dejlige cheesecake. Det gode ved cheesecaken er, at den kun kræver ganske lidt sød smag, og den derfor nemt kan laves i en LCHF-version. Den traditionelle kiksebund er erstattet af en nøddebund med næsten karamelagtig smag og selve ostemassen behøver ikke en hel masse sødt.

Cheesecake – Low Carb opskrift

Cheesecake er en relativt taknemmelig kage at lave Low Carb. Og da den samtidig er meget fyldig i smagen, rækker et lille stykke langt.

Du kan vælge at pynte din kage med røde bær eller lave en lækker bær-coulis til. Jeg har valgt at pynte den med blåbær, hakkede pistacienødder og noget frysetørret gejl (havtorn), jeg fandt i mit køleskab.

Cheesecaken her er også den oplagte gæstekage, da den kan laves dagen i forvejen, og det eneste, du skal på selve dagen er at pynte den.

Cheesecake - Lækreste opskrift på LCHF-cheesecake - sukkerfri og glutenfri --> Madbanditten.dk

Cheesecake

Udskriv Pin
12
|
4 t 30 min

Ingredienser

Bund

  • 100 g mandler
  • 100 g pekannødder
  • 2 spsk Sukrin Gold (reklamelink)
  • 150 g smør smeltet

Ostemasse

  • 4 blade husblas
  • 300 g flødeost naturel
  • 2 dl cremefraiche 38%
  • 1-2 stk øko-lime skal og saft herfra
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2-3 spsk SukrinMelis (reklamelink)
  • 2 dl fløde

Pynt fx

  • 100 g blåbær
  • 75 g usaltede pistacienødder hakkede
  • frysetørret havtorn

Sådan gør du

Bund

  • Hak mandler og pekannødder groft.
  • Bland dem herefter med Sukrin Gold og smeltet smør.
  • Læg et stykke bagepapir i bunden af en springform (ca. 22 cm), smør siderne og fordel dejen heri. Pres den godt sammen.
  • Opvarm ovnen til 170 grader og bag bunden i ca. 18-20 minutter. Lad den afkøle.

Ostemasse

  • Læg husblas i koldt vand.
  • Pisk flødeost med SukrinMelis, cremefraiche, vanilje og limeskal til en jævn masse i en skål. Opvarm limesaften i en lille kasserolle og smelt husblad-bladene heri.
  • Pisk de smeltede husblas i ostemassen.
  • Pisk fløden stiv og vend den i massen. Fordel det over bunden.
  • Stil kagen på køl – minimum 4 timer, men meget gerne natten over!

Pynt

  • Pynt kagen med blåbær og hakkede pistacienødder inden servering.

Noter

Ser kagen her bekendt ud? Så er det måske fordi du kender den fra LCHF – Brød & Kager (reklamelink). Vil du gerne have flere kager, så tjek mit kage-arkiv ud her: KAGER

Cheesecake - bedste opskrift på cheesecake uden sukker og gluten
Fotocredit: Columbus Leth

Ser kagen her bekendt ud? Så er det måske fordi du kender den fra LCHF – Brød & Kager (reklamelink). Vil du gerne have flere kager, så tjek mit kage-arkiv ud her: KAGER

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

34 kommentarer til “Cheesecake”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej ? jeg skriver ang. din jordbær cheesecake som er en af dine opskrift bøger som jeg har og jeg har et spørgsmål ang. den. Skal cheesecaken være kun 8 timer i fryseren og så tages ud når den skal spise eller kan den mindst have 8 timerne men kan være der i længere tid?? Og og hvis man laver den dagen før, hvornår skal den så tages ud og skal den spises frossen? ? Har kiggede på dine andre cheesecaken opskrifter inde her men kunne ikke finde jordbær version eller en anden der laves på samme måde ??
    Mvh

    Svar
    • Hej Cirkeline
      Den må gerne være i længere så du kan fint lave den dagen før. Tag dem op en times tid før servering, så den stadig er frossen men kan skæres.

      Is-versionen er vist kun i bogen. De cheesecakes, der er her på siden, er mere ‘almindelige’ :)

      Svar
  2. Hej Jane
    Læser Keto bogen, rigtig godt skrevet?

    Vil gerne lige vide, hvad er kalorier sammensatning i denne cheesecake?

    Vh

    Svar
    • Du kan taste ingredienserne ind i en af de der kalorietællings-apps som tillader at man opretter egne opskrifter og få beregningen der.

      Svar
  3. Hej Jane ved godt det er et gammelt indlæg men kan du svare mig på om jeg må samle kagen dagen før jeg skal bruge den? Bliver bunden for blød af det? ? Vh Nina

    Svar
    • Det er jeg lidt usikker på men det tror jeg ikke, den gør. Jeg mener, jeg har gjort det tidligere men jeg må indrømme, at det ligger langt tilbage i erindringen..

      Svar
      • Hej. Har lige lavet denne cheesecake. Den står på køl nu….meeeeen glemte at bage bunden de 20 min. Håber det går?????

        Svar
    • Husblassen er det, der får den til at stivne, så det duer ikke at udelade det. I andre tilfælde har jeg i stedet for husblas brugt collagenpulver (fx denne) og det har også virket fint.

      Ellers kan du overveje at lave en slags is-kage i stedet, hvor du fryser den og derved omgår at skulle bruge noget, der stivner.

      Svar
    • Ja det tror jeg sagtens. Jeg blander med pekannødder fordi jeg synes, de giver sådan en dejlig karamelagtig smag :)

      Svar
  4. Hej Jane
    Jeg har lige lavet kagen for første gang. Den smager virkelig godt, men bunden smuldrer i stykker. Er det fordi jeg har brugt flydende margarine og ikke smeltet smør? I øvrigt har jeg smurt dit bærsyltetøj med chia på toppen! Kan virkelig anbefales??

    Svar
    • Ja det er da sandsynligvis årsagen. Den er jo flydende og ikke fast som smør når den køles ned.
      Og en lille bøn: lad være med at bruge flydende margarine – til noget nogensinde. Det er virkelig ikke godt for nogen.

      Svar
  5. Hej Jane
    Den ser så lækker ud!
    Tror du man kan erstatte pekannødder med en anden nød? De er lidt svære at få fat i…

    Svar
    • Ja sagtens! Jeg bruger pekannødder for at få den lækre ahorn/karamelagtige smag men andre nødder kan fint bruges.

      Svar
  6. Den er SÅ god! De sidste 10 gange, vi har haft gæster, har den stået på dessertmenuen.
    Ikke særlig opfindsomt, men lækkert! ? I går aftes måtte jeg så konstatere, at når mine gæster møder den for anden gang i træk – ja, så NÆSTE gang skal jeg vist finde på noget andet! ?
    Kh Lene

    Svar
  7. uhm, den skal så meget tilføjes tilrepetoiret af kager der pt. rummer en af dine æblekager og en chokoladekager som jeg ikke kan få nok af – men manden vil måske gerne prøve noget nyt haha

    Svar