Madbanditten

LCHF - Madbanditten
  • Om mig
    • Lær mig at kende
    • Kontakt
    • Mission Statement
    • Om Madbanditten og reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
    • Foredrag
      • Eventkalender
      • Hvad handler mine foredrag om?
  • Bøger
    • Keto på 4 uger
    • KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
    • Sådan taber du dig (e-bog)
    • 5 hemmeligheder til vægttab med Keto (e-bog)
    • STRIKS LCHF – en praktisk guide (e-bog)
    • Low Carb Vegetar (e-bog)
    • MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad
    • LCHF året rundt
    • LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD
    • LCHF – BRØD & KAGER
    • MÆT & SLANK – med LCHF
    • Madbandittens juleopskrifter (e-bog)
    • SHOP
    • International publications
  • Opskrifter
    • Keto opskrifter – Striks LCHF
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Brød
    • Dejlige drikkevarer
    • Juice – greenies – smoothies
    • Kager
    • Desserter
    • Is-opskrifter
    • Lækkerier
    • Juleopskrifter
    • Nytårsmenu
  • Kickstart
  • KETO
    • Keto bøger
    • Kickstart
    • Keto vægttab: Resultater og billeder
    • Hvad er KETO?
    • Begynderguide til KETO
    • KETO vægttab
    • Forskellige typer KETO
    • Keto og kaffe
    • Keto og antiinflammatorisk kost
    • Keto uden mælkeprodukter
    • Keto og sødemidler
    • Keto og alkohol
    • Keto og frugt
    • KETO og kolesterol
    • Keto og sygdomme
    • Keto kostplan – kostplan til striks LCHF og ketose
    • Carnivore Diæten
    • Ketogen diæt til epilepsi
    • KETO Living
    • KETO produkter
    • KETO bøger og vægttabsforløb
    • KETO kildeliste
  • KETO madplan
  • Alt om Keto på 1 side
  • LCHF
    • Hvad er LCHF?
    • Forskellige typer LCHF
    • LCHF og overgangsbesvær
    • LCHF indkøbsliste
    • Gode LCHF-produkter
    • LCHF – fedt og kolesterol
    • Hvad er kolesterol?
    • Videnskabelige studier om LCHF
    • LCHF – generelle spørgsmål
    • Må jeg spise (….) på LCHF?
    • LCHF og fertilitet, graviditet og amning
    • Maveproblemer
      • Fordøjelse og maveproblemer
    • Videoføljeton
    • LCHF og træning
    • Udstyr
  • Vægttab
    • LCHF og vægttab
    • LCHF og ketose
    • Derfor taber du dig ikke…
    • STRIKS LCHF – ketogen LCHF
    • Gode tip til et varigt vægttab
  • Sukkerfri
    • Bliv sukkerfri!
    • 100% sukkerfri – en personlig historie
    • Hvad sker der, når vi spiser sukker?
    • Sødemidler
Hjem » Opskrifter » Frokost » Den ultimative madpakkeguide

Den ultimative madpakkeguide

16. august 2015 af Jane Faerber 37 kommentarer

Den ultimative madpakke guide til dig, der spiser low carb, LCHF, paleo eller glutenfrit. Se de mange lækre forslag her: Madbanditten.dk

I ved godt, hvor meget jeg hader madpakker, ikke? Det gjorde derfor også en lille smule ondt indeni mig, da I var SÅ mange, der ønskede madpakke-inspiration i går inde på Facebook-siden. Men I har helt ret. Jeg kan jo ikke blive ved med at stikke hovedet i busken, så jeg tænkte, at hvis jeg nu lavede den ultimative madpakke-guide, så behøvede vi aldrig at tale om madpakker igen! Åh, hvis bare livet var så enkelt!

Madpakker – sådan gjorde jeg

Nu er det jo nogle år siden jeg selv har måtte have madpakke med, men dengang gjorde jeg det, at jeg tjekkede kantinemenuen på intranettet og spiste i kantinen de dage, hvor maden var spiselig for mig. Når der var mad rullet i mel (fiskefilet, schnitzel etc.), underlige indbagte ting, eller menuen stod på pizza eller lign. tog jeg madpakke med hjemmefra. Andre dage supplerede jeg evt. bare med lidt hjemmefra.

Vi smider aldrig, aldrig, aldrig mad ud herhjemme. Selv den mindste rest bliver gemt og spist til morgenmad eller frokost.

Rester er GENIALE at bruge i madpakken også. Frikadeller, kødboller eller andre kødrester er gode og nemme i madpakken sammen med grøntsager eller salat og en beholder med dressing eller dip. Easy-peasy.

Sunde og lækre madpakker. Se de mange idéer her: Madbanditten.dk

I MADGLAD har jeg lavet hele 11 forskellige madpakker. Se et udpluk af dem her ovenfor. Bogen kan købes i din lokale boghandler eller online, fx hos Saxo.com (reklamelink)

MADGLAD

Idéen med madpakken er ikke, at den skal være perfekt. Idéen er, at man skal have noget mad, der mætter, og som giver god energi til eftermiddagen og gerne indtil aftensmaden.

Den ultimative LCHF-madpakkeguide --> Madbanditten.dk
Den tjekkede madkasse er fra mærket Lunch Bots (ikke sponsoreret!)

Så her kommer  alt det, jeg kan ryste ud af ærmet, som vi har brugt som madpakke herhjemme.

1. AFTENSMADS-RESTER

Jeg foretrækker at lave store portioner til aftensmad, så jeg har rester til frokost. Det, synes jeg, er klart nemmest. Favoritter i madpakken er her:

  • kødsovs
  • chili con carne
  • kylling i thai-karry
  • thaisuppe loadet med grøntsager (med kylling eller anden kødrest)
  • frikadeller, kødboller og lign.
  • kold blomkålspizza
  • karameliseret hvidkål med spicy oksekød (smager også skønt koldt)
  • fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade
  • alle slags “pulled” – pulled pork, pulled beef, pulled chicken

Alt sammen suppleret med salat eller grøntsager.

Den ultimative madpakkeguide til dig, der spiser low carb, LCHF, paleo eller glutenfrit. Se de mange lækre forslag her: Madbanditten.dk

2. KØDREST TRYLLET TIL MADPAKKE

Andre dage havde jeg en kødrest, som jeg vendte i en fed dressing til en dejlig mættende frokost. Det blev fx til:

  • kyllingesalat med ost og avokado
  • kyllingesalat med sennep og avokado
  • laksesalat med peberrod og karse
  • laksesalat med koriander og lime
  • æggesalat med karry
  • Hønsesalat
  • rørt makrel med rødløg og peberrod
  • hvilken som helst kødrest, fed dip (pesto, solskinsdip, mandelsmør etc.) + grønt og nødder

Den ultimative madpakkeguide til dig, der spiser low carb, LCHF, paleo eller glutenfrit. Se de mange lækre forslag her: Madbanditten.dk

3. DEN ALTERNATIVE SANDWICH

Der findes også et utal af måder at lave en madpakkesandwich, der minder lidt om det, man plejede at spise. Kunsten her består i at have lagre af forskellige low carb brød i fryseren. Så kan man nemlig lynhurtigt lave:

  • Oopsie-sandwich
  • LCHF-sandwich på grøntsagsbrød
  • Burgerbolle med ost og bacon
  • Club Sandwich
  • Vaffelhotdog
  • Grøntsagsfladbrøds-klapsammen
  • Pikante vafler med spegepølse og pesto
  • Frokostsandwich på grøntsagsbrød
  • Panini-toast-sandwich

Sunde og lækre glutenfrie madpakker - se alle idéer og forslag her: Madbanditten.dk
Pikante vafler med spegepølse og pesto

Sunde og lækre glutenfrie madpakker - se alle de lækre idéer her: Madbanditten.dkFrokostsandwich på grønne sandwichbrød

LCHF-burgerbolle med ost og bacon
Burgerbolle med ost og bacon

4. RULLER

Alt, der kan rulles er også genialt at have med i madpakken.

  • Serranoruller med flødeost og rucola
  • Spidskålsruller med laksefyld og vegetarfyld
  • Kålruller med kyllingefyld
  • Regnbueruller
  • Mættende ruller med fiskefyld

Serranoruller med flødeost og rucola - lækker LCHF-appetizer eller frokost --> Madbanditten.dk
Serranoruller med flødeost og rucola

Grønne spidskålsruller: en vegetarisk og en fleksitarisk med laks. Nem og lækker opskrift her: Madbanditten.dk
Spidskålsruller – en med laks og en med vegetarfyld

Lækker og sund frokostrulle med dejligt fyld. LCHF, paleo, glutenfri og mælkefri --> Madbanditten.dk
Kålruller med mættende kyllingefyld

5. DEN NEMME (OG NOGLE GANGE LIDT DESPERATE)

Nogle gange er idéerne få, og køleskab og skuffer byder ikke ind med meget. Her plejer jeg at ty til disse:

  • Peberfrugthapsere
  • en dåse makrel og 2 kogte æg
  • Salatbåde med mayo, skinke og ost
  • tunmousse med smør
  • kernebrød eller knækbrød med smør og pålæg

Den ultimative LCHF-madpakkeguide --> Madbanditten.dk

6. DEN KØBTE

Nogle gange er man så længe på farten, at man må købe noget, og der kommer heldigvis flere og flere gode alternativer til. 7Eleven har paleo-boller, og det samme har større bagerier og kaffebarer. Er man heldig, sælger de også små pakker med smør og ost, som man kan smøre på.

  • 7Eleven kyllingespyd naturel (lifesaver)
  • 7Eleven “proteinsalat” med kylling eller oksekød (mange, mange kikærter)
  • 1 pakke røget laks og 1 avokado (tit købt i Netto)
  • en pakke serranoskinke rullet om ostestave (også fra Netto)
  • Frokostsalat fra Irma (flere varianter)
  • Tunsalat fra Joe & the Juice (=tunsandwich uden brødet, evt. mod merbetaling)
  • Shawarma-salat uden pitabrød fra grillbaren

LCHF mad på farten fra 7Eleven --> Madbanditten.dk

7. DEN HELT ALMINDELIGE

Mine børn har madpakker med hver dag. De fleste dage ser madpakken således ud:

  • 2 hele rugbrødsmadder smurt med tykt lag smør (Vega) eller kokosolie (Silas) og her ovenpå pålæg i form af øko-leverpostej fra Hanegal eller min egen hjemmelavede, øko-spegepølse, frikadelle eller flødeost.
  • 2 slags grøntsager, fx gulerødder, tomater, fennikel, peberfrugt, agurk
  • et stykke ost, ofte parmesan eller æblerøget cheddar (Silas’ favorit)
  • lidt frugt, fx et halvt æble i både eller friske bær
  • en skål med nødder (mandler, cashews, hasselnødder, kokosflager etc.)

Sund madpakke til skolebarn --> Madbanditten.dk

Men hov rugbrød er jo ikke LCHF. Nej, men det fungerer fint for mine unger. De spiser jo en god mættende (og faktisk ret kulhydratfattig) morgenmad, slow carb frokost, diverse eller ingenting om eftermiddagen og min gode mad om aftenen. Som jeg ser det, er det en superfin og balanceret kost.

Andre gange får de sandwiches med, som jeg har lavet på kerne-sandwichbrød. Det fungerer også fint som erstatning for rugbrød.

Sunde og lækre madpakker - se de mange idéer her: Madbanditten.dk

8. LÆKRE MADPAKKE-SNACKS

Det er altid populært at supplere madpakken med lækre snacks. Nedenfor er nogle af mine ungers favoritter:

  • Saltede mandler
  • Sojaristede mandler
  • Lakridsmandler – salte
  • Lakridsmandler – søde
  • Energikugler
  • Nøddebarer
  • Myslibarer

Den ultimative LCHF-madpakke guide --> Madbanditten.dk

9. EKSTRA FEDT TIL LCHF’EREN

Det sværeste for LCHF’eren (og måske faktisk også for andre, der ikke spiser brød) er at få fedt nok til frokosten til at blive rigtig mæt. Derfor slutter vi lige af med nogle tip til det:

  • hav 1 god flaske olivenolie stående på kontoret, du kan bruge over dine salater
  • køb en kvart fløde, du kan have i køleskabet på kontoret til at putte i din kaffe
  • har du ikke adgang til køleskab, kan du have et glas kokosolie (reklamelink) stående ved din plads. Er du studerende, kan du have en lille beholder med kokosolie med dig. En skefuld kokosolie i kaffen/teen kan redde mangt og meget.
  • hav et glas mandelsmør (reklamelink) på kontoret, du kan bruge som dip til dine grøntsager

DET VAR DET!

Men lad dig ikke begrænse af forslagene her. Meningen er jo, at du skal lave den bedst mulige madpakke ud af de rester, du har til rådighed.

Den gode og mættende madpakke starter altså tit ved aftensmaden dagen før, så begynd allerede i dag med at vænne dig til at lave større portioner til aftensmad. Og hvis du – som jeg – har en familie, som spiser til fadene er tomme, så tager du fra til din frokost, inden du sætter på bordet. Det tog mig lang tid at lære det trick!

Håber, du får glæde af madpakkeguiden. Del gerne – både indlægget med andre men også dit bedste madpakketip i kommentarerne herunder, så andre læsere, der kommer forbi, kan få glæde af det også.

Den ultimative madpakke guide til dig, der spiser low carb, LCHF, paleo eller glutenfrit. Se de mange lækre forslag her: Madbanditten.dk
Ovenstående er fra MADGLAD, som kan købes HER (reklamelink til saxo.com). Billederne herfra er taget af Columbus Leth.

Er du træt af, at sult og sukkertrang spænder ben for dine gode intentioner?

Træt af at prøve et par dage og så falde tilbage i gamle vaner med et brag?

Jeg ved præcis, hvad du mener – det er umuligt at ‘spise mindre’, når det eneste, man tænker på er næste fix.

Men det behøver ikke være sådan, og jeg vil gerne vise dig en anden vej.

Giv mig 10 minutter af din dag de næste 6 uger, og jeg lærer dig, hvordan du går ned i vægt uden at sulte.

Det vil jeg – vis mig mere >>

(se selv de mange flotte resultater HER)

Måske vil du også læse

  • Gurkemejevafler med laks og avokadoGurkemejevafler med laks
  • Italiensk æggepande med pancetta og parmesan - dejlig KETO opskriftItaliensk æggepande med pancetta og parmesan
  • Stegt råkost med kylling og ramsløg --> Madbanditten.dkStegt råkost med kylling og ramsløg
  • Ærtemos med avokado

Skrevet i: Frokost Tags: LCHF-madpakke, madpakke

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. gitte skriver

    24. april 2017 kl. 19:52

    Tak, for superinspiration!

    Svar
  2. Diana skriver

    28. august 2016 kl. 15:23

    Tak!🙏
    Jeg har længe udskudt at komme igang med at være god ved mig selv – og det her var lige hvad der skulle til💜

    Svar
  3. Mia skriver

    7. august 2016 kl. 15:52

    Elsker dine opskrifter og har fundet megen inspiration til mine børns (12 og 14) madpakker. Og de ser flotte ud. Men jeg kan ikke få det til at fungere ordentligt. Elsempelvis mandler i muffinsforme og skåret frugt og advokado. Ja, efter 4 timer plus lidt bomben rundt i tasker, ligner det kaos. Mandler ud over det hele og brun og trist avokado og æbler (har forsøgt med citron – synes ikke det hjælper) Og hvis grøntstænglerne ikke er i wrap/staniol eller lignende er de tørre og triste. Mine drenge springer sagtens over madpakken og det vil jeg jo helst undgå, for så tyr de til de kylhydratrige skuffer og skabe (eller kiosker) om eftermiddagen.
    Jeg ved godt at det er småting, men nogen som har nogle ideer til at få “styr” på madpakkepakningen? For madideer synes jeg egentlig, jeg har masser af – bare ikke transporten :-).

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      7. august 2016 kl. 16:00

      Jeg tror, at kunsten er at lægge det i “spænd” i madpakken. Vi har sådan nogle ruminddelte madkasser (både Lunchbots og fra Sistema) og det hjælper ret meget i sig selv. Resten ligger jeg i spænd og så lægger jeg serviet/køkkenrulle eller lign. i toppen, så det ike kan rutche rundt. Det er lidt svært at forklare. Håber, det gav mening.
      Vi har desuden altid et fryseelement sammen med madpakken. Enten bare et lille et som vi putter i en pose sammen med madpakken eller et af de smarte små fryseposeelementer fra sistema, tror jeg det er, som holder maden frisk. Mit indtryk er at maden holder sig ok frisk. De eventuelle rester, der er, når ungerne kommer hjem, er selvfølgelig ikke så friske som om morgenen men stadig.. spiselige..

      Svar
      • Lene skriver

        7. august 2016 kl. 16:38

        Masser af dejlig inspiration, men jeg synes også virkelig, at indpakningen er en udfordring, samt at maden holder sig frisk. “Frysepose-elemeter”, Jane – er du sød at forklare det nærmere?

        Svar
        • Jane Faerber skriver

          7. august 2016 kl. 16:42

          Haha, ja det var virkelig dårligt beskrevet. Men det er disse, jeg mener: http://www.babygear.dk/sistema-lunch-coolers.html
          Man ligger dem direkte nede i madkassen, hvilket også er med til at holde maden på plads. Jeg plejer dog lige at adskille mad og element med køkkenrulle eller lign.

          Svar
          • Lene skriver

            7. august 2016 kl. 16:54

            Ahhhh, det er smart….. Tak for svar 🙂

  4. Lene skriver

    20. august 2015 kl. 12:46

    Hej Jane! Superdejlig inspiration – TAK <3 Madkassen ser genial ud – hvilken størrelse har du købt – jeg ser, at den findes i 2 (?) størrelser – og tænker, om den "store" 20 x 15 er for stor eller passende til lidt af hvert?

    Svar
  5. Eva skriver

    17. august 2015 kl. 16:16

    Jeg laver kun mad til mig selv, og her efter sommerferien er jeg begyndt dels at lave madplan for hverdagene, dels at lave dobbelt portion aftensmad (søn-tor) og så tage anden halvdel med til frokost. Det har gjort det _meget_ nemmere at have frokost med på arbejde. Mindre arbejde med at forberede frokosten og madplanen hjælper med at jeg rent faktisk får lavet noget ordentligt mad hver dag.

    Jeg har ikke mulighed for at varme maden på arbejde, så nogen gange skal frokostportionen lige justeres lidt, så den også er godt at spise kold. fx fik jeg stuvet spinat i går aftes – til frokost var det spinatsalat med flødedressing.

    Svar
  6. Pernille skriver

    16. august 2015 kl. 19:54

    Jeg skal på lejrskole i morgen og ugen ud. Madplanen handler om ris og pasta og brød og andet i den dur samme med ting jeg godt gider spise.
    Derfor har jeg to fine spidskål og et kernebrød liggende klart til at tage med. Irma har skyr med fløde (det synes jeg smager godt og det mætter længe) og sammen med en bunke hakkende mandler håber jeg at komme gennem ugen. Jeg overvejer at supplere med en bakke æg, alt afhængig af hvordan indkøbene ser ud. Men dem har jeg ikke lyst til at slæbe tværs over landet 🙂

    Svar
  7. Via skriver

    16. august 2015 kl. 17:54

    Tusinde tusinde tak for alle de super dejlige ideer 😊 jeg er nu også typen der har rester med😉men faktisk er der nogle gange jeg kunne tænke mig noget andet…..og vupti du kom lige med flere ideer og et skarn om man ikke kan bruge noget af det 😉👍 super indlæg TAK. Den er nu føjet til hjemmeskærm

    Svar
  8. Pernille skriver

    16. august 2015 kl. 17:21

    Fantastisk indlæg. Tak!

    Helt uden for emne, men du ved jo simpelthen så meget. Jeg har været faldet af vognen, og de sidste tre gange jeg er startet op på LCHF, har jeg fået brystsmerter efter en uges tid, og de går ikke væk igen, før jeg går tilbage til almindelig dansk kost (med lidt for meget slik og chokolade). Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg synes ikke jeg ændrer noget andet end kosten, jeg drikker vand som jeg plejer og tager de samme vitamintilskud. Alligevel blev det sidste gang så slemt, at jeg faktisk blev indlagt, og nu er den gal igen.

    Har du hørt noget som helst om det, eller har et bud på, hvad det skyldes?
    Indtil sidste år har jeg da ikke haft problemer med LCHF kost, så ikke om jeg forstår det. Det starter som trykken for brystet, men i løbet af et par dage, bliver det til kortere perioder med rigtig ondt lige ved hjertet.
    Det skræmmer mig en smule vil jeg godt indrømme, men jeg er jo ikke meget for at opgive bedre søvn, humør og ro på hormonerne, hvis det ikke er nødvendigt..

    Undskyld, at jeg sådan driver rovdrift på din viden.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      17. august 2015 kl. 10:29

      Hej Pernille
      Jeg har igennem årene jo også været til og fra et par gange og en enkelt gang oplevede jeg utroligt meget hjertebanken. Jeg ved ikke hvad det skyldtes (men jeg hører det beskrevet som overgangsbesvær ind imellem) men indlagt?
      Jeg løste det bare ved at skrue op for kulhydraterne og spise lidt ekstra frugt/rodfrugt og nødder. Det var i mit tilfælde ikke meget, der skulle til. Hvad sagde lægerne? Kunne de ikke give et svar?

      Svar
      • Pernille skriver

        17. august 2015 kl. 10:41

        Nej, ingen svar. Jeg fik målt hjertefunktion og deslige, og alting så ud til at være okay (altså det skulle det virkelig også helst, jeg er kun 36!). Jeg har også prøvet det der hjertebanken før, og svimmelhed og de ting, men så har jeg spist ekstra salt og lige slappet lidt af. Men det her gør ondt, og så bliver jeg jo også bare forskrækket.
        Jeg spekulerede på om det var mangel på kulhydrater, så jeg spiste lidt kartofler i går og synes det hjalp en smule. Men uden at det er helt væk.

        Nå, jeg ville bare lige høre om du kendte det 🙂 Tak for svar!

        Svar
        • Susanne skriver

          27. september 2015 kl. 20:30

          Det kan være du er sensitiv til noget der på engelsk hedder “salicylates”.

          Prøv at google “palpitations salicylates” (uden anførselstegn) og læs lidt om det, og se om det evt. passer på dig.

          Svar
  9. Mette skriver

    16. august 2015 kl. 17:04

    TAK! Hvor køber du din Lunch Bots madkasse? 😀

    Svar
  10. Carina skriver

    16. august 2015 kl. 16:09

    Genialt! Egentlig er det jo ret simpelt, men hvor hjælper det dog når det bliver stillet op i punktform 😀 Tak for inspirationen i hvert fald 🙂

    Svar
  11. Sarah skriver

    16. august 2015 kl. 13:47

    Hold nu op..!! Jeg har helt lyst til at gå ud og lave madpakker 🙈 virkelig fyldestgørende guide, og meget mere end jeg havde turde drømme om. Elsker at du også har taget tips med til, hvordan man kan redde sulten hvis alt ikke går efter planen 👍🏼 er på farten fra 5-18, så nogle gange slår det hele ikke altid til.
    Og super ide med muffinsforme til småting!

    Svar
  12. Maria Sundgaard skriver

    16. august 2015 kl. 13:44

    Jeg spiser og i kantinen på arbejdet, men mætheden holder ikke så længe. Så tror jeg skal prøve at tage noget mayo/dressing med. Skal bare lige overvinde at skulle tage det frem tror jeg. (og huske det hjemmefra)

    Svar
  13. Anna-Maria skriver

    16. august 2015 kl. 13:41

    Dejlig guide! Jeg er selv lige blevet student, så for en stund skal jeg ikke tænke over det med madpakker. Jeg kan varmt anbefale at have en omelet med. 2-3 æg, et par skiver skinke og 2-3 skiver god ost. Hertil grøntsager. Omeletten skal bare i alufolie og derefter i en plastbeholder, så den ikke bliver mast.

    Svar
  14. stellabm skriver

    16. august 2015 kl. 12:45

    Fik lige lyst til at lave en håndfuld grøntsagsfladbrød – de er jo geniale til stort set hvad som helst fra burger til hotdog – tak for reminder og inspiration til variation i frokostpakken.

    Svar
  15. Mette Iversen skriver

    16. august 2015 kl. 11:45

    Jamen, altså… Hvem skulle tro, at du ikke er fan af madpakker 😄
    Tusind tak 😊👏

    Svar
  16. Tine skriver

    16. august 2015 kl. 11:43

    Taaaaaaaak for madpakke inspiration 😊
    Jeg har i denne uge haft avocado og minitomater med i madpakken sammen med en godt snasket røget ørred salat.En anden dag tærterest (kan næsten bedre lide tærte kold end varm) med salat. I dag laver vi hjl. fiskedeller og remo til ungernes madpakke. Dem sætter vi på spyd med pepperfrugt imellem. De har også lidt rugbrød med.

    Svar
  17. Rikke skriver

    16. august 2015 kl. 11:05

    Sikke mange fine ideer, Jane. Jeg er så priviligeret, at vi har en fantastisk kantine, hvor man altid kan sammensætte et lchf-venligt måltid. Lucky me 🙂 Så madpakker gør jeg det sjældent i (ingen børn her).

    Men af og til køber jeg mad på farten, og der er 7/eleven også en favorit. De plejer (ved ikke om de stadig fører dem) at have deciderede paleo-salater med enten oksekød eller kylling, hvor der ikke er kikærter eller lignende i, men primært en grov kålsalat. Især kyllingen med pesto til er rigtig god – den kan jeg godt anbefale 🙂

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      16. august 2015 kl. 11:29

      Ja det er da rigtigt, dem har jeg også set. Proteinsalaten her købte jeg i “provinsen” for nyligt og der var udvalget ikke så stort!

      Svar
  18. Kitty Holm skriver

    16. august 2015 kl. 11:03

    Nogle gange ville jeg ønske at folk bliver bevidste om at der er mange arbejdspladser der ikke er på kontor. Det nærmeste jeg nogensinde er kommet til kontor er lærerjobbet. Pt kører jeg fragt så jeg spiser i bilen eller på en solrig græsplæne. Jeg har ikke kølemuligheder og oftest spiser jeg bag rattet så det med gaffel og kniv er ikke altid en option. Det snævrer madpakkemulighederne en del ind. Men gnavestave blev jeg lige mindet om. Tak for det. 😉

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      16. august 2015 kl. 11:18

      Really? Hvis gnavestave var den eneste idé, du fik til madpakke uden køleskab, så må jeg erkende, at jeg har forfejlet min kommunikationsopgave.

      Svar
    • Eva-Marie Bojsen skriver

      16. august 2015 kl. 16:09

      En lille køletaske med et køle-element kan godt holde en frokost kold. Eller bedre endnu: en flaske vand smides i fryseren om aftenen og pakkes ned til madkassen. 😉

      Svar
    • Henrique Walter-Rasmussen skriver

      1. oktober 2016 kl. 14:18

      Jeg husker at da jeg gik i folkeskolen havde vi madpakker i taskerne, og der car tit reser fra aften’s maden dagent før.. og mig bekendt døde vi da ikke af det.. så jeg tænker at køleskabet er rart, men ikke strengt nødvendigt.

      Svar
  19. Dorthe Knudsen skriver

    16. august 2015 kl. 10:52

    TAK, altid dejligt med din inspiration og især TAK fordi du skriver at I ALDRIG smider madrester ud. En lille bitte rest kødsauce, kan nemt blive til en dejlig madpakke, når den bliver blandet med lidt sort bønne pasta og en skudefuld grønsager. Det er både nemt, billigt og miljø ansvarligt.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      16. august 2015 kl. 11:29

      Præcis! De er nemlig supergode til lige at lægge til enten morgenmad eller frokost!

      Svar
  20. Janni skriver

    16. august 2015 kl. 10:31

    Jeg er så træt af at smøre rugbrødsmadder til ungerne og elsker ideen omkring en “bentobox”. Ungerne elsker “snacks” og bare det at dele det op i små rum som på ovenstående billede gør en kæmpe forskel for appetitten. Jeg finder meget inspiration på Pinterest 🙂 a

    Svar
  21. Tina F. skriver

    16. august 2015 kl. 10:28

    Dejligt, dejligt, DEJLIGT!!! ☀️👍☀️
    Så er vi rigtig godt kørende 🙂

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      16. august 2015 kl. 11:30

      Yes! Jeg er glad for, guiden kunne bruges 🙂

      Svar
  22. Pia skriver

    16. august 2015 kl. 10:04

    Tusind tak for rigtig god inspiration til lækre madpakker 🙂

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      16. august 2015 kl. 11:30

      Velbekomme! Dejligt det kunne bruges 🙂

      Svar
  23. Rikke skriver

    16. august 2015 kl. 09:36

    Super fedt, mange tak for et godt indlæg, igen😃 især salaterne skal vist lige op til overvejelse, og måske diskutioner igen😬

    Svar
  • Følg mig på Facebook
  • Følg mig på Instagram
  • Følg mig på Twitter
  • Følg mig på Pinterest
Jane Faerber
OM MIG • KONTAKT • BØGER
Jeg hedder Jane, og det er mig, der blogger her på Madbanditten. Udover at blogge skriver jeg bøger og holder foredrag. Alt sammen om mad og sundhed og livet ind imellem.

TILMELD NYHEDSBREV OG MODTAG E-BOGEN FOR 0 KR

signup

KETO MADPLAN

keto

KICKSTART – ONLINE KURSUS

keto

BØGER OM KETO

keto

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN

Follow

Emner på bloggen

© Madbanditten 2014 All rights reserved
logo
  • Om mig
    • Lær mig at kende
    • Kontakt
    • Mission Statement
    • Om Madbanditten og reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
    • Foredrag
      • Eventkalender
      • Hvad handler mine foredrag om?
  • Bøger
    • Keto på 4 uger
    • KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
    • Sådan taber du dig (e-bog)
    • 5 hemmeligheder til vægttab med Keto (e-bog)
    • STRIKS LCHF – en praktisk guide (e-bog)
    • Low Carb Vegetar (e-bog)
    • MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad
    • LCHF året rundt
    • LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD
    • LCHF – BRØD & KAGER
    • MÆT & SLANK – med LCHF
    • Madbandittens juleopskrifter (e-bog)
    • SHOP
    • International publications
  • Opskrifter
    • Keto opskrifter – Striks LCHF
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Brød
    • Dejlige drikkevarer
    • Juice – greenies – smoothies
    • Kager
    • Desserter
    • Is-opskrifter
    • Lækkerier
    • Juleopskrifter
    • Nytårsmenu
  • Kickstart
  • KETO
    • Keto bøger
    • Kickstart
    • Keto vægttab: Resultater og billeder
    • Hvad er KETO?
    • Begynderguide til KETO
    • KETO vægttab
    • Forskellige typer KETO
    • Keto og kaffe
    • Keto og antiinflammatorisk kost
    • Keto uden mælkeprodukter
    • Keto og sødemidler
    • Keto og alkohol
    • Keto og frugt
    • KETO og kolesterol
    • Keto og sygdomme
    • Keto kostplan – kostplan til striks LCHF og ketose
    • Carnivore Diæten
    • Ketogen diæt til epilepsi
    • KETO Living
    • KETO produkter
    • KETO bøger og vægttabsforløb
    • KETO kildeliste
  • KETO madplan
  • Alt om Keto på 1 side
  • LCHF
    • Hvad er LCHF?
    • Forskellige typer LCHF
    • LCHF og overgangsbesvær
    • LCHF indkøbsliste
    • Gode LCHF-produkter
    • LCHF – fedt og kolesterol
    • Hvad er kolesterol?
    • Videnskabelige studier om LCHF
    • LCHF – generelle spørgsmål
    • Må jeg spise (….) på LCHF?
    • LCHF og fertilitet, graviditet og amning
    • Maveproblemer
      • Fordøjelse og maveproblemer
    • Videoføljeton
    • LCHF og træning
    • Udstyr
  • Vægttab
    • LCHF og vægttab
    • LCHF og ketose
    • Derfor taber du dig ikke…
    • STRIKS LCHF – ketogen LCHF
    • Gode tip til et varigt vægttab
  • Sukkerfri
    • Bliv sukkerfri!
    • 100% sukkerfri – en personlig historie
    • Hvad sker der, når vi spiser sukker?
    • Sødemidler