Hjemmelavede myslibarer til aktive børn

Hjemmelavede myslibarer er altid et hit – især for de aktive børn.

I dag er det sidste skoledag for mine børn, og herefter står den på seks ugers sommerferie. Silas skal dog i fodboldskole i næste uge, hvilket han glæder sig helt vildt til.

For de af jer, der ikke har fodboldbørn, er fodboldskole en dagskole en uge i sommerferien, arrangeret af DBU, hvor ungerne spiller fodbold og bliver trænet hver dag fra 9-15.

Når man som Silas i forvejen spiller, tænker og drømmer fodbold ca. 24 timer i døgnet, er det selvsagt noget nær et drømmescenarie.

At spille fodbold i så mange timer kræver god energi, så i går lavede jeg en portion myslibarer, som han kan have med som supplement til madpakken.

Han prøvesmagte dem i går, og dommen var, at de smagte “sygt godt” og “bedre end Snickers”. Jeg var lidt overrasket over, at han vidste, hvad en Snickers var, men han sagde, der var en, der havde delt dem ud i skolen.

Myslibarerne her indeholder havregryn og er derfor ikke low carb eller LCHF. Vil du hellere lave energibarer uden havregryn, kan jeg anbefale peanutbutterbarerne eller energikuglerne.

Myslibarer til aktive børn - uden tilsat sukker -->Madbanditten.dk

Myslibarer til aktive børn - uden tilsat sukker -->Madbanditten.dk

Hjemmelavede myslibarer til aktive børn

Udskriv Pin
12 stk
|

Ingredienser

  • 130 g nødder jeg brugte pekan og cashew
  • 50 g dadler
  • 100 g havregryn jeg brugte glutenfrie
  • 40 g solsikkekerner
  • 30 g kokosmel almindeligt
  • 1 lille spsk kanel
  • 50 g peanutbutter
  • 50-60 g fibersirup clear se info i bunden af indlægget
  • 50 g kokosolie smeltet

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Hak nødderne og dadlerne og hæld dem i en stor skål sammen med havregryn, solsikkekerner, kokosmel og kanel.
  • Tilsæt kokosmel og fibersirup og fedt det hele godt rundt. Tilsæt til sidst kokosolie og rør det hele sammen til en fedtet masse. Rør lidt ekstra der, hvor der er dadel- eller peanutbutterklumper.
  • Fedt massen ned i en bageform beklædt med bagepapir. Min form målte ca. 18x25 cm. Klat dejen godt ud, så den er rimelig ensartet i overfladen.
  • Bag i ovnen i ca. 20 minutter. Tag ud, lad afkøle og skær i barer. Jeg opbevarer mine i køleskab, men jeg tror egentlig, at en tætsluttende beholder kunne gøre det lige så godt.

Noter

Opskrift og tekst herunder indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Hvad er nu det Fibersirup?

Fibersirup er en ny, lidt sær slags sirup lavet på et plantefiber. Den er et kaloriefattigt alternativ til almindelig sirup, og så har den også minimal med blodsukkerpåvirkning. Den findes i to varianter, en klar og en brun, og den klare, som jeg har brugt her, har den egenskab, at den kan hjælpe til at gøre bagværk sprødt udenpå og blødt indeni. Jeg har hverken for vane at bage med havregryn eller med fibersirup men mine myslibarer blev megasprøde. Om det skyldtes det ene eller det andet, kan jeg ikke sige.

Den brune fibersirup er et bedre valg til at bruge på yoghurt og der, hvor du normalt vil bruge sirup. Den søder også lidt mere.

I stedet for fibersirup i denne opskrift, kan du bruge yaconsirup eller anden sirup som fx ahornsirup eller honning, eller hvad køkkenskabene lige byder på. Evt. i lidt mindre mængde. Den klare fibersirup søder nemlig kun 60% af, hvad almindeligt sukker gør.

 

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

23 kommentarer til “Hjemmelavede myslibarer til aktive børn”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. hej. Jeg har nu lavet dine muslibarerog fulgt opskriften slavisk . Desværre hænger de på ingen måde sammen efter de er bagt. De smuldrer. hvad gør jeg forkert

    Svar
    • Det ved jeg ikke??‍♀️ jeg husker det som om mine også smuldrede lidt men ikke så meget at de ikke kunne skæres.

      Svar
    • Jeg har opdaget at det også har en del at gøre med ingrediensernes størrelse. Bruger man f.eks. hele solsikkekerner, hele græskarkerner og lign. vil det falde fra hinanden fordi de store kerner har svært ved at hænge sammen. Derfor er jeg begyndt at smide halvdelen af ingredienserne i en kværn/hakke/blender, så man har noget der kan fungerer som “mørtel” mellem “murstenene”. Det fungerer rigtig godt.

      … og så skal man lade være med at bruge en fast form, men i stedet benytte en silikoneform, så man ikke skal kæmpe med at få indholdet ud med risiko for at brække det i stykker. Alternativt i hvert fald fore med bagepapir.

      Det var et par af min e”bitre” erfaringer ;-)

      Svar
  2. Endelig fik jeg prøvet den omend med lidt modifikationer ?
    I stedet for havregryn brugte jeg granola fra din opskrift Jane ?
    Og i stedet for peanutbutter, der ikke er det store hit herhjemme, brugte jeg smør ??
    Og så lidt ekstra honning i (bliver nok mere næste gang ?).
    Da den var afkølet, overhældte jeg med smeltet chokolade, 92% fra Vivani, uden sukker selvfølgelig og kølede den af inden jeg skar den ud…
    Det blev sindssygt godt!

    Den er er mega hit herhjemme! ??
    Manden blærer sig på job ??
    Pigerne elsker det og spørger om de har fået “granola bar” med I madpakken ?

    Knus fra Lea ?

    Svar
  3. 3. opskrift jeg forsøger på myslibarer, som smuldrer i tusind stykker, når jeg skærer ud…..

    Svar
  4. Hej Jane.
    Jeg har lige lavet muslibarerne. De blev så gode. Jeg brugte hele æg og kokossukker. Og det fungere. Det er en super opskrift. Man kan jo rette den til alt efter hvad man kan lide og har i skabene. Jeg puttede tørrede tranebær i. Jeg havde nemlig ingen frysetørrede hindbær. Så en super basis opskrift. Tak for den.
    Hilsen
    Marianne

    Svar
  5. Jeg forsøgte mig med honning i stedet for fibersirupen, og jeg tror måske det fedter mindre end sirupen ville have gjort. Det blev aldrig til en samlet masse, selvom jeg kom dobbelt så meget honning i, som opskriften siger, og det blev det også alt for sødt af! Det smuldrede da det var færdigt, og jeg har nu gemt krummerne i glas, til yoghurtdrys ? Jeg tror jeg må investere i den yacon-sirup, da jeg ofte synes jeg har manglet den, og så må jeg se om ikke det bliver bedre ?

    Tak for lækker inspiration Jane, jeg er meget glad for både blog og bøger ???

    Svar
    • Den der fibersirup har angiveligt en særlig egenskab ift. at få ting til at hænge sammen, så den er nok alligevel bedste bud i denne opskrift. Men tak for tilbagemeldingen. Jeg arbejder på en ny myslibar-opskrift – uden mærkelige ting i!

      Svar
  6. Har også en søn som spiller meget fodbold, og trods høje ambitioner er han ikke ret go til at få et ordentlig måltid inden, så jeg har forsøgt mig med mange forskellige energi varer, som tilskud i pausen, uden at ramme nogle han kan li.!…Disse fik kommentaren, nøj hvor er de gode :-)))
    Tak for den :-))))

    Svar
  7. Hej
    Min søn er allergisk overfor nødder, specielt cashew, solsikke, peanut og mandler.
    Flere af disse ting er i mange opskrifter.
    Har du en god ide til erstatning for solsikke og peanutbutter til din opskrift? Samt hvilke nødder jeg bruger for de 130 gr.
    Jeg servofte en skøn ‘sund’ opskrift men næsten altid med masser af nøddet?
    Jeg vil være meget taknemmelig for svar??

    Svar
    • I det her tilfælde tror jeg, det vil være nemmere at vælge en opskrift, hvor nødder ikke udgør hovedingrediensen. Der findes masser af myslibar-opskrifter, som i højere grad indeholder havregryn og kornprodukter, og det vil nok være nemmere for dig at arbejde videre med dem. Jeg spiser jo ikke kornprodukter, så hos mig vil der oftere indgå nødder i stedet…

      Svar
  8. Jeg lavede dem igår – synes dog godt de kan klare en skefuld peanutbutter mere, end opskriften siger. Mine smuldrer nemlig :-)

    Svar
    • Jeg har samme problem. Vi kan heller ikke lide peanutbutter herhjemme :)
      Så jeg vil også gerne vide om man kan udelade det eller evt erstatte det med noget andet..

      Svar
      • Nu har jeg forsøgt mig. Har ikke helt fulgt opskriften, da jeg hverken brugte dadler eller peanutbutter. Men jeg fik alligevel nødder, kerner, havregryn og kokosmel til at hænge sammen blot ved at bruge FiberSirup (lidt ekstra da der ikke er peanutbutter i) og kokosolie. Troede faktisk ikke det kunne lade sig gøre. Det skal lige siges, at man ikke skal pille for meget ved dem efter de er afkølet (sikkert fordi jeg ikke har så meget ‘bindemiddel’ i), så jeg skar dem ud direkte fra ovnen. Men de smager i hver fald godt.
        Tak for en inspirerende opskrift :)

        Svar
  9. Mhmm de blev gode, har lige lavet dem. Dog knækker de meget nemt, som om de har svært ved at hænge sammen. Har du noget bud på hvad jeg mon skal putte lidt mere i af? Siruppen?
    Tak for fantastisk inspiration altid :-)

    Svar