Omvendt kalorietælling og vægttab

Har du nogensinde prøvet bevidst at skære ned i antallet af kalorier, du spiser, og så kort efter opleve, at din appetit blev sat op med ca. 1000%?

SULT DIG NED I VÆGT!
Det gør ondt langt ind i hjertet på mig, når jeg læser vægttabstip, der handler om at reducere mængden af kalorier for at gå ned i vægt. Byt en håndfuld mandler til en riskiks og spar 100 kcal, så taber du dig 5 kg på et år. Seriøst? Den slags tip er direkte ødelæggende, hvis du spørger mig. Den reducerer maden og det at spise til et simpelt regnestykke. Du skal bare skal spise 1.200 kcal om dagen for at gå ned i vægt. 1.200 kcal er jo sultekost!

På samme måde gør det ondt indeni mig, når jeg får henvendelser fra kvinder, som fortæller mig, at de ikke kan forstå, at de hele tiden er sultne og energiforladte. Og når vi kommer lidt tættere på, viser det sig, at det helt enkelt er, fordi de spiser alt, alt for lidt. At være sulten og træt skal som hovedregel ses som et tegn på, at kroppen ønsker mere energi og næring indenbords. Så kan vi selvfølgelig diskutere, hvad der er ægte sult, og hvad der er cravings, følelsesmæssig sult og alt det der, men spiser man 1.200 kcal om dagen, og kroppen reagerer med konstant sult, er det, fordi den er det. Sulten. En kærlig reaktion på det vil være at takke for det tydelige signal og herefter spise noget mad.

Denne artikel i Politiken illustrerer meget godt, hvad det er, den vægttabskultur er ved at skabe i vores unge døtre. Jeg ville lægge mig ned i trafikken, hvis det ville fritage min datter for at skulle være en del af det.

OMVENDT KALORIETÆLLING
Jeg er ingen fan af kalorietælling. Jeg respekterer og anerkender, at det fungerer for nogen, men i mine øjne er det unødvendigt, upræcist og alt for forenklet. Men hvis man vender skuden lidt om og anskuer kalorietælling som en metode til at sikre, at man får nok kalorier indenbords (og ikke som et værktøj til at spise færrest mulige kalorier), får det pludselig en anderledes berettigelse i mine øjne. Så går du og føler sult hele tiden, eller oplever du en sukkertrang af en anden verden, så prøv at tælle dine kalorier sammen. Måske skyldes sulten og sukkertrangen helt enkelt, at du spiser alt for lidt. Og prøv så i en periode at sikre, at du spiser nok kalorier og se, om det ikke løser problemet.

Nok kalorier, hvor mange er det? Nej, det er ikke 1.500-1.600 kcal, jeg tænker snarere mellem 1.800 og 2.200 kcal om dagen. Det behøver ikke være så præcist men bare for at få et billede af det. Rigtig mange kvinder er så vant til at leve kalorierestriktivt, at de forstår et alt for lavt kalorieantal som “normalt”. Hvis man fx er vant til at leve på 1.200 kcal om dagen, eller føler, at det er det, man burde, virker det utrygt og kontraproduktivt at sætte kalorieindtaget op med 1.000 kcal. “Hvis jeg ikke taber mig på 1.200 kcal, må jeg da tage på, hvis jeg spiser 2.200 kcal!?” Ja måske, måske ikke. Men hvad er alternativet egentlig? At leve restriktivt resten af dine dage med en forbrænding, som er sendt i smadder af alt for få kalorier i alt for lang tid. Din krop er tunet ind på overlevelse, og så længe den er det, vil det være en konstant kamp mod kroppens signaler for overlevelse.

Så hvad med i den næste tid at prøve  at spise fx 2.000 kcal om dagen. Ikke i chips og cola og slik men i mad. Og læg mærke til, hvordan dit energiniveau stiger, din mæthedsfølelse indfinder sig igen, sukkertrangen mindskes og se, hvordan episoderne med frådende at vælte mad (eller junk) indenbords langsomt fortager sig.

MEN JEG VIL JO GERNE TABE MIG!!
Men hvad så, hvis jeg gerne vil gå ned i vægt? Det kedelige i denne her forbindelse er, at der ikke findes noget quick fix, som løser et permanent problem. Varigt vægttab handler om vedholdenhed og tålmodighed og om at finde sig til rette i en livsstil, man kan leve med på den lange bane. En livsstil, som samtidig kan rydde ud i de vaner, der bærer årsagen til de ekstra kilo, som i stedet erstattes af vaner, der assisterer vægttabet. I disse tab 10 kilo inden sommerferien-tider, er det en utrolig kedelig og usexet vinkel. Men ikke desto mindre.

LCHF året rundt handler om at frigøre sig fra slankekurene og finde en livsstil, som man kan leve med resten af sit liv, hvis det skal være, og som samtidig kan gøre det af med de overskydende kilo. Det er hverken en mirakelkur eller et forslag til one size fits all-metode, det er en opfordring til at lære sig selv bedre at kende, slippe alt-eller-intet-mentaliteten og se lidt mindre højtideligt på det hele. Det er god gammeldags fornuft langt henad vejen. Forleden bladrede jeg i bogen og faldt over denne side, som giver 10 hurtige men lidt anderledes punkter til, hvordan man lykkes med at gå ned i vægt. Måske kan du bruge den som inspiration!

Vægttab med LCHF som livsstil --> Madbanditten.dk

Fra LCHF året rundt.

Tilføjet: Dette er ikke et oplæg til at tælle kalorier med omvendt fortegn fra nu af og til evig tid. Det er tænkt som en test til dem, som ikke kan forstå at de hele tiden er sultne og trætte eller døjer med konstant sukkertrang. Måske spiser de ganske enkelt for lidt.

Som langvarig strategi for vægtnedgang anbefaler jeg livsstilsmodellen som beskrevet til sidst i indlægget.

Det er heller ikke min mening at få det til at lyde som om man kan spise et ubegrænset antal kalorier uden at gå op i vægt, men det har jeg vist heller aldrig sagt. Men har man i årevis været på kaloriefattig slankekur, kan forbrændingen være nedsat som konsekvens. Om man vil leve med det, eller om man vil godtage en vægtstigning imens man spiser sin forbrænding i gang igen, er et individuelt valg. Jeg håber, det er klarere nu!

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

39 kommentarer til “Omvendt kalorietælling og vægttab”

Skriv en kommentar

  1. Periodisk faste….?

    Kære Jane

    Takket være din keto bog, 14-dages keto kostplan og din webside har jeg fået vendt bøtten i et større vægttab. Mit mål er at ramme 68 kg. (173 høj). Jeg vejede 86 kg. da jeg gik i gang med at tabe mig i januar. Tabte (ved at skære brød, pasta mv. fra) 6 kg. indtil marts – og gik så i stå.

    Gik på keto 15. maj og har tabt yderlig 6 kg. Så nu er jeg på minus 12 kg. ud af 18 kg. Jeg mangler så 6 kg. og er gået helt i stå.

    Har sat min træning op og skippet skummemælken i kaffen (drikker sort). Dvs. jeg lever REN keto nu men stadig står nålen fast som i HELT fast.

    Jeg fik så din nyhedsmail omkring periodisk faste. Så hermed 2 spørgsmål:

    1) Kunne det mon booste mit vægttab at springe et måltid over? Eller skal jeg bare være tålmodig og sige til mig selv – jamen 12 kg. til en kvinde på 50 år er rigtigt fint – de sidste 6 kg. vil “smelte” af ligeså stille?

    2) Hvis man springer et måltid over, er vi så ikke ude i at gå fra dine anbefalet 1.600 kcal til 1.100 kcal i døgnet – og er det så ikke der hvor kroppen går i undtagelsestilstand og ens forbrænding går helt ned grundet alt for lavt kcal indtag?

    Håber at høre fra dig.

    Mange hilsner fra Anette

    Svar
    • Hej Anette

      Først og fremmest sejt gået med vægttabet!

      Hvis der ingen udvikling er på hverken vægt, målebånd eller spejlbillede i en periode på fire uger, er du i energibalance og det betyder, at du skal skære ned i portionsstørrelserne for igen at komme i kalorieunderskud. At bruge periodisk faste til det, er et super redskab.

      Spiser man færre måltider, vil disse ofte være lidt større. Jo færre måltider (=spisechancer) man spiser, jo vigtigere er det at prioritere protein. Det samme gælder når målvægten nærmer sig eller hvis man er i den aldersgruppe hvor overgangsalder kan være en faktor. At prioritere protein og grønt og have et øje på fedtmængden kan være det, der sparker det hele i gang igen.

      Spiser du nok protein, behøver du hverken bekymre dig om undtagelsetilstand eller at forbrændingen går i stå (begge dele er primært myter – det sker ikke). Og ved at spise protein garderer du dig ved at du tærer på muskelmassen, hvilket til gengæld ville have negativ effekt på forbrændingen.

      Svar
    • Det er simpelthen så individuelt at det er svært at sige. Ting som vægt, alder, aktivitetsniveau, muskel/fedtmasse spiller jo en rolle. Som ligevægtsindtag ville jeg skyde på måske 2500-3000 kcal om dagen. Ved vægttab mindre end det. Lyder det rimeligt?

      Svar
  2. Det er så vigtigt at lytte til sin krop. Jeg spiser ikke lchf pt. Meget langt fra faktisk. Jeg har en søn på 11 uger som jeg er alene med og madlavning er ikke det der fylder mest. Nå men det relevante er egentlig, at jeg har bøvlet rigtig meget med min amning. Så begyndte jeg at tælle kalorier for at se hvor meget jeg egentlig fik at spise og jeg fik slet slet ikke nok! Nu spiser jeg ca 2200 kcal om dagen og lidt mere hvis jeg er meget aktiv og nu kører amningen. Bum!

    Svar
  3. Fornuftigt og virkelig vigtigt indlæg. Er total modstander af kalorietælling, men jeg tror at mange spiser alt alt for lidt i jagten på at være sund. Det folk ikke forstår er at kroppen sætter alt på hvile når den ikke får energi nok. Det gælder forbrænding, puls, koncentration og hjerte. Jeg har selv prøvet det på egen krop. Jeg har lidt af alvorlig anoreksi i flere år. I et halvt år levede jeg på maks et par hundrede kalorier om dagen og jeg tabte mig meget langsomt, da min krop nærmest gik i dvale. Til gengæld slog mit hjerte meget lidt og havde næsten ingen puls. Kroppen har brug for en vis mængde energi (kalorier) for at holde kroppen i gang. I forvejen har man en hvileforbrænding på omkring 1500-1600 kalorier om dagen, som du forbrænder unden at lave noget.
    Da jeg startede med at spise igen steg min forbrænding faktisk, så jeg tabte mig mere end jeg havde gjort. I dag sørger jeg for at spise hvad min krop har brug for og spiser nok en del mere end mange andre kvinder, men jeg ved at det er energi, som kroppen har brug for, så må man altså slå sit hoved fra.

    Svar
  4. Jeg har været på LCHF i en lille måneds tid nu. Jeg kan mærke en positiv forskel på min krop, men ikke på min vægt. Jeg vil virkelig gerne tabe mig. Jeg spiser ikke erstatninger for brød, kage og lign. Derimod mange overjordiske grønsager. Jeg er en smule lost nu. Instinktiv tænker jeg at fjerne fedtet, men det er jo ikke lige det jeg læser herinde. Jeg er glad for nødder og måske er det en del af problemet. Har du et input Jane?

    Svar
    • Åh det er altid lidt svært for jeg skal jo til en vis grad gætte mig lidt frem. Så det er hvad jeg gør :) Her kommer i hvert fald lidt input:
      1. Nødder indeholder jo både en del kulhydrater og pænt mange kalorier, så det er i hvert fald værd at være opmærksom på mængden her.
      2. Alle slags snacks eller ting, der spises mellem måltiderne, er også værd at rette opmærksomhed på. Det gælder også kaffe med fløde og den slags. Det løber nogle gange op.
      Med det er du faktisk kommet et langt stykke, tænker jeg. Er det ikke nok, kan det være, at portionsstørrelserne skal reguleres lidt ned. Det synes jeg generelt er en bedre idé end at gå tilbage til fedtfattige varer.
      Men husk endelig også at bruge andre måleredskaber end badevægten som fx badevægten. Nogle gange bliver man overrasket.
      I sidste ende giver LCHF jo ofte vægttab af to årsager 1) maden mætter så man automatisk er i kalorieunderskud og 2) kroppen bliver toptunet i at forbrænde fedt. Hvis ikke kalorieunderskuddet er til stede, går man ikke ned i vægt. En sidste ting kan også være, hvis du er normalvægtig og slet ikke bør tabe dig. Så er det rigtigt svært, uanset metode.
      Det var i hvert fald lidt input. Håber du kan bruge det til lidt. Tag også et kig på dette indlæg evt: https://www.madbanditten.dk/derfor-taber-du-dig-ikke-med-lchf/

      Svar
  5. Hvor er jeg dog bare enig! For et par år siden var jeg på en slankekur på 1400 kcal om dagen. Jeg tabte 12kg, og så gik mit vægttab i stå. – Helt i stå! I uger kæmpede jeg, men der skete absulot intet på vægten. Til sidst tabte jeg naturligvis motivationen, blev sur, følte at livet var uretfærdigt osv. Men værre var, at kiloene hurtigt var kommet på igen, og min forbrænding helt klart har taget skade – ikke af den ene slankekur – men af de mange jeg har været igennem, som stort set kun har gjort mit liv surt. I de otte år min mand og jeg har været sammen, har vi regnet sammen, at jeg har tabt min. 50kg – men jeg er vel og mærke ikke blevet 50kg mindre.
    Nu spiser jeg LCHF – så godt jeg nu kan, og jeg gider ikke banke mig selv i hovedet de dage, hvor det ikke holder. Jeg har markant mere overskud. I årevis har jeg været plaget af, at være træt hele tiden – det er jeg ikke mere. Det er som om, at jeg er blevet mig selv igen.
    Vægten gider jeg heller ikke bekymre mig så meget over. – For at få min forbrænding tilbage på fode, er jeg begyndt at træne mere, og så er vægten jo ikke retvisende. :)

    Svar
    • God beslutning! ;-) Det lyder til at du har fundet en god ro, og så pokkers med de 50 (gen)tabte kilo. :)

      Svar
  6. Jeg synes, det er en fantastisk artikel, lige mine ord. Jeg startede for 10 måneder siden på 2400-2800 kcal (vejede 120 kg 56 år), nu spiser jeg 2-2200 kcal om dagen.
    Jeg tæller, jeg er desværre tørlagt overspiser.

    Det er det bedste, der er sket i mit liv.

    Sagde jeg det; 23 kg på 10 måneder.

    Svar
  7. Det er bare et superdejligt indlæg. Jeg kommer fra (da jeg var allermest spiseforstyrret) at tage på hvis jeg kom over 900 kcal. Nu spiser jeg væsentligt mere end det – skyder på 1800-2100, afhængig af om jeg laver noget eller ikke. Jeg tager stadig på, hvis jeg kommer over de 900 – og under 1400. For få kalorier stresser min krop helt vildt, for slet ikke at tale om, hvor meget det fylder i hovedet af “Damn, jeg er sulten/nej, jeg er ikke/jeg bliver tynd og fin”-tanker.
    Så ja – tak for det gode indlæg. :)

    Maria.

    Svar
    • Det er så flot med den lange vej, du er kommet, Maria. Husk at klappe dig selv på skulderen for det! :)

      Svar
  8. Sikke et interessant indlæg. Tak! Du har helt bestemt fat i den lange ende.
    Skønt med noget sund fornuft :-)

    Svar
  9. Fantastisk indlæg, med så megen relevans. Jeg synes du tydeligt (i næsten alt du offenligtgør) lægger vægt på netop, at der ikke findes nogen endelig eller ensidig resultatliste for den enkeltes succes ang. velvære, energi og sund vægt. At mærke kroppens behov er den enkeltes opgave. Det er til tider hårdt arbejde, særligt efter perioder med ‘madmisbrug’, andre gange føles det indlysende klart, hvad der gør godt.
    Tak for skøn blog og altid venlig opfordring til ‘tænk-selv-mentalitet’ :)

    Svar
    • Det er jeg glad for at høre, at du oplever. Det undrer mig altid, når nogen opfatter mine ord som en slags diktering af hvad man skal og ikke skal gøre. Det er meget sjældent sådan, det er tænkt :)

      Svar
  10. Helt enig i at kalorietælling ind imellem kan være både et godt og nyttigt værktøj. Det kan gøres nemt og gratis på opskriftsamleren.dk, hvor jeg har fået min mand til at lave det. Jeg har talt kcal ind imellem med omvendt fortegn, for det er også svært at spise nok, når man aldrig er sulten. Og overraskende, hvor meget fedt der skal tilføres, før det rigtig batter. Men mad skal først og fremmest nydes.

    Kh.
    Anne-Marie

    Svar
  11. Kære Jane.
    Dette indlæg kommer som sendt fra himlen. Jeg går netop i disse dage og undrer mig over at jeg føler jeg tager på. Jeg har levet på LCHF i nu 2 1/2 måned, med kun en’ rigtig afstikker. Jeg spiser så meget jeg har brug for, for at blive mæt, jeg tænker på at spise grønt til alle måltider, jeg spiser ikke en masse snack og mellem måltider, men kommer ofte til at springe frokosten over, fordi jeg ikke er sulten, hvorefter der bliver spist lidt ost og grønt osv ved 17 tiden, for da er jeg ofte sulten igen. Jeg synes jeg får rigeligt fedt, men jeg kan godt li’ rødvin, men slet ikke hver dag. Jeg spiser ikke en masse nødder og mandler, måske får jeg lidt rigeligt fedt fra ost og mælkeprodukter.
    Jeg ved det ikke, men jeg føler faktisk at mine hormoner bliver vækket, jeg er 59 år, og har ikke haft menstruation de sidste 10 år, eller noget i den s retning, men nu føler jeg mig meget præmenstruel, med underlige fornemmelser i underlivet, og ømme let spændte bryster og væskeophobninger.
    Og så er det jeg tænker på, om der simbelthen er ved at falde nogle ting på plads i min krop. Jeg har type 2 diabetes, som er lidt svær at regulere, og har haft umådeligt svært ved at tabe mig i mange år. Er spændt på de næste blodsukker målinger, om der er ændret noget.
    Grunden til at jeg skriver om det her, er at jeg bliver i tvivl om at jeg er på rette vej, for jeg har egentlig brug for at tabe mig, men har masser af tid, hvis jeg kan mærke jeg er på rette vej. Hvad tænker du, når su læser dette?
    Jeg synes selvfølgelig det er et storartet indlæg i dag også <3 <3 <3

    Mange kærlige hilsner
    Pernille.

    Svar
    • Det er rigtigt svært for mig at sige, Pernille. Mange går jo stille og roligt op i vægt igennem overgangsalderen og jeg tror desværre ikke LCHF er nogen garanti mod det. At øge muskelmassen gennem styrketræning tror jeg derimod kan hjælpe.
      Men spændende også om der er noget hormonel regulering i gang. Det er jo ikke utænkeligt!

      Svar
  12. Hej Jane! ih hvor jeg dog bare elsker din måde at se tingene på.
    Jeg har selv været på sultegrænsen, som du betegner den, i mange år. Dengang skulle jeg bare spise 100 kalorier mere end de 1200, og det kunne ses på vægten. Min krop havde det simpelthen ikke godt. Det jeg gjorde for at få min forbrændning op var at spise mere. Jeg fik i starten en vægtøgning på omkring 3 kg, men det har rettet sig ud igen (heldigvis). Det mest tankevækkende ved dette er, at jeg nogle dage nu kan spise 2500+ kalorier uden at tage på. Det må bare betyde at min krop har fundet ro.
    Jeg vil rigtig gerne anbefale dig bogen “Health at every size” af Linda Bacon. Den er virkelig god og fortæller noget omkring vores krop “setpoint”.

    Vh Katrine

    Svar
    • Det er virkelig, virkelig svært at få solgt budsskabet om at det bedre kan betale sig at tage en midlertidig vægtstigning, imens man spiser forbræningen i gang igen efter en lang sultekur, så tak for din historie. Og tak for bogtip. Den lyder spændende – og så hedder hun jo bacon til efternavn så deeeeet….! ;-)

      Svar
  13. Så rigtigt, Jane, kan godt huske, at man i morgenbadet besluttede nu skulle det være, kan da ikke være så svært at spise mindre, og efter et par dage, eller mere, med konstant sult, opgav jeg og åd alt hvad der kunne spises især af fødevarer med højt kulhydrat. Har nu aldrig kunnet finde ud af at tælle kalorier.
    I dag spiser jeg LCHF og er mæt hele dagen, har også opdaget at det at spise 4-6 gange daglig er fis i en hornlygte :) for det kan ikke lade sig gøre når jeg spiser på denne måde, jeg spiser nu 2-3 gange dagligt, for jeg er mæt efter mit morgenmåltid, og det holder længe.Jeg behøver ikke spise konstant for at holde forbrændingen i vejret, og har dog alligevel tabt mig det jeg skulle, og så smager maden bare bedre nu. :)

    Svar
    • Jeg spiser også kun tre måltider om dagen. Sjældne gange kun to. Jeg trives også bedst med store og færre måltider. Men jeg sidder jo så heller ikke og roder med 2,5 dl mager yoghurt med fedtfattigt fiberdrys. Der skal jo noget ordentligt mad -. og i ordentlige portioner – på bordet så! :)

      Svar
  14. Dejligt indlæg Jane. Det er det jeg elsker ved din blog. Rigtig mad til rigtige mennesker. Det kan ikke være rigtigt at man skal sulte sig. Man skal mærke hvad med har brug for og spise derefter. Vi har alle brug for forskellige ting men ingen har brug for at sulte sig for at kunne passe ind i omverdenens målestok. Hvis man virkelig har det godt, så spiser man rigtig mad i de rigtige mængder. Det er min erfaring. På ingen måde let men hver gang jeg er på vej ud i en sukker/kulhydrat glidebane, så ved jeg at der er noget jeg ikke har taget mig af hos mig selv.
    Tak for din gode blog..

    Svar
    • Hver gang jeg mærker sukkertrangen komme snigende, tager jeg et helikopterblik på min kost. I 9 ud af 10 tilfælde er det fordi jeg spiser for lidt. Og det er jo humlen ved LCHF. At appetitten nedsættes og så spiser man mindre, men spiser man alt for lidt, kommer sukkertrangen – i hvert fald her :-/

      Svar
  15. Det her gælder altså også os mænd. Kallorietælling fungerer bedst for mig – jeg forsøgte med 1600 kCal om dagen, men man skal passe utroligt meget på hvad man spiser for ikke konstant at være sulten. P.t. forsøger jeg (faktisk som du skriver) med 1800-2200 kCal om dagen – og dét passer lige, så jeg ikke er sulten, men fortsat her et lille, men konstant, vægttab.

    Svar
    • Ah ja, jeg glemte helt mændene her. Selvfølgelig gælder det også jer! Det er bare mit indtryk, at der er overvægt af kvinder blandt kalorietællere, men det kan godt være, jeg skal revidere mit indtryk :)

      Svar
  16. Super indlæg kære Jane ! Jeg elsker din måde at anskue tingene på, og din formulering. Jeg er så enig man kan blive ? Tak for en altid fantastisk blog, for inspiration og gode smil hver dag ?

    Svar
  17. Det er fedt at du skriver det her!! Det har virkelig ALDRIG været meningen at man skal leve for 1200 kalorier. Hvad sker der for at det er blevet det normale? Jeg ser fx madbloggere der lister kalorieindholdet i en opskrift, fx 400 kalorier – og så skriver at “du kan spise 3 af denne slags måltider hver dag”. Øh nej, du kan spise 4-5 måltider af den slags!

    Jeg ved ikke hvor mange kalorier jeg spiser, men omverdenen synes åbenbart det er mange. Jeg er så mega træt af at få kommentarer på hvor meget jeg spiser. Heldigvis er jeg ok slank, så det er let at være ligeglad! Men hvis jeg ikke var det, så ved jeg godt nok ikke hvordan jeg ville tage det…

    Og hvis man ikke kan spise mere uden at tage på – ligegyldigt hvor gammel man er – så er der altså noget galt med ens forbrænding, vil jeg sige… Så skal man måske fx fokusere på at få opbygget noget muskelmasse. Når ens forbrænding falder med alderen, kommer det som regel af at man mister muskelmasse. Og det kan man godt forebygge med styrketræning.

    P.S. Jeg spiser ikke decideret LCHF, men jeg “carb-cycler” – dvs. at jeg spiser primært mine carbs rundt om træning. Og det virker rigtigt godt for mig, og holder min forbrænding høj.

    Svar
    • Ja, spot on! Hvordan skete det lige at 1.200 kcal blev det nye normale? Nogle gange får jeg henvendelser fra folk, der med gru siger, at de har lavet en af mine retter men den løb altså op til 600 kcal. Nå ja, tænker jeg så, men jeg spiser jo kun tre gange om dagen. Men nu forstår jeg, at det virker helt vildt i et 1.200 kcal’s mindset.
      Og god pointe med muskelmasse. Det kunne jeg godt selv have brug for. Jeg bliver jo ikke yngre, for pokker! :)

      Svar
  18. Er lidt træt af at høre på det er farligt at spise for lidt i ny og næ. Vi hælder kraftedme indenbords her i Danmark og synes selv det er ok for “vi skal jo have 2200 kcal om dagen”. Tag jer nu sammen og kom af med den ølvom jeg ved i alle der bifalder det her indlæg har

    Svar
    • Det var da en mærkværdig, ukonstruktiv og nedladende kommentar. Hvor gør det mig ondt på dine vegne.

      Svar
  19. Jeg er på ingen måde fedt- eller kalorie forskrækket og har aldrig været det. Nu er det så med LCHF blevet OK at være smørelsker og det er jo dejligt. Men, – når jeg læser dit indlæg ovenfor, tror jeg du skal overveje et par ting inden du opfordrer folk til bare at spise løs op til fx 2200 Kcal om dagen.
    Især når man er kommet over 50 vil ens forbrænding være faldet betydeligt og mange vil ret sikkert tage på med dette kalorieindtag. Mange overvurderer deres faktiske kaloriebehov. Læs fx artikelen nedenfor hvor 3 kvinder måles døgnets 24 timer i en periode med udstyr der tager højde for deres aktivitetsniveau, puls og restitution under søvn. Den viser meget forskellige kaloriebehov svingende fra en 33 årig der træner 10 timer ugentligt og alligevel kun forbrænder 1871 Kcal pr dag til en 40 årig der træner 2 timer ugentligt og forbrænder 1662 Kcal pr dag.
    Dit budskab om at man skal lytte til kroppen og ikke tro man kommer langt med sultekure går jeg helt ind for, men jeg synes det vil være synd hvis kvinder får den opfattelse at man bare kan køre mere end 2000 Kcal ind uden det har konsekvenser, for så tror jeg de bliver slemt skuffede. Du har jo et ret stort ansvar når så mange følger det du skriver og anbefaler.
    http://www.fitliving.dk/sund-og-slank/sund-livstil/tre-kvinder-tester-hvor-stresset-er-du-i-egentlig/

    Svar
    • Det er på ingen måder ment som et oplæg til en livsstil. Det er ment som en “test” for at se om symptomerne som sult, energiforladthed etc. ikke går væk. Jeg vil aldrig nogensinde fortale for at man skal tælle kalorier – heller ikke med omvendt fortegn. Jeg prøver lige at gøre det lidt tydeligere i indlægget.

      Svar