Sprøde andelår på grill

Andelår på grill er en kæmpe favorit herhjemme.

Faktisk er livretten confiterede andelår, som er grillet til sidst og har fået megasprødt skind. Arh men det smager altså bare så godt!

Når man confiterer andelårene først, forvandler man det seje lårkød til noget ultramørt kød, der bare vælter af benene. Det gør det en smule udfordrende at få dem bugseret over på grillen bagefter, men det er på alle måder umagen værd.

Sprøde og møre andelår på grill med græskarpizzaer med feta og rosmarin --> madbanditten.dk

ANDELÅR PÅ GRILL – 4 PERSONER (+ 1-2 frokost)

SÅDAN

Fedtet og kødsaften i bunden af crockpotten, sier du, og hælder på glas. Stil glasset på køl, og du har nu andefedt til næste gang og lidt fond til en god sovs.

JAMEN JEG HAR HVERKEN CROCK POT ELLER GRILL!

Er du ikke den glade ejer af en crock pot, kan du sagtens lave dem i ovnen i et fad, allerhelst med låg på.

Her giver jeg dem som regel lidt færre timer ved lidt højere temperatur. Fx 3-4 timer ved 120-150 grader.

Vil du gerne slippe for grillen også, kan du sagtens bruge ovnens grillfunktion. De varierer dog meget fra ovn til ovn, så hold godt øje med dem.

Serveringsmulighederne er uendelige. En let grøn salat med en lidt syrlig olie-eddike-dressing er virkelig lækker til, hvis det er varmt i vejret. Sidst vi fik andelår, var det en blæsende regnvejrsdag, så vi fik de små, lækre græskarpizzaer med feta og rosmarin til. Det var dælme i orden aftensmad!

Sprøde og møre andelår på grill --> madbanditten.dk

Sprøde andelår på grill

Udskriv Pin
|

Ingredienser

ANDELÅR PÅ GRILL – 4 PERSONER (+ 1-2 frokost)

  • 4-5 andelår
  • flagesalt
  • tørret rosmarin
  • 300 g andefedt

Sådan gør du

  • Gnid andelårene godt med salt og drys dem med rosmarin. Læg dem i crockpotten/slow cookeren og fordel andefedtet over den. Sæt crock potten på LOW og 5-6 timer. Cirka en gang i timen kigger du til andelårene og hvis de ikke er helt dækket af andefedt, tager du et par skefulde af andefedtet, der sejler rundt i bunden og hælder over andelårene.
  • Fisk herefter andelårene forsigtigt op. Forsigtigt, fordi kødet risikerer at ryge af benene, og du vil gerne grille både kødet, imens det sidder på benet! Læg dem forsigtigt på et fad og læg dem herefter forsigtigt på den varme grill med skindsiden nedad. Giv dem et par minutter på hver side og anret dem tilbage på fadet.
  • Fedtet og kødsaften i bunden af crockpotten, sier du, og hælder på glas. Stil glasset på køl, og du har nu andefedt til næste gang og lidt fond til en god sovs.

Noter

JAMEN JEG HAR HVERKEN CROCK POT ELLER GRILL!

Er du ikke den glade ejer af en crock pot, kan du sagtens lave dem i ovnen i et fad, allerhelst med låg på.
Her giver jeg dem som regel lidt færre timer ved lidt højere temperatur. Fx 3-4 timer ved 120-150 grader.
Vil du gerne slippe for grillen også, kan du sagtens bruge ovnens grillfunktion. De varierer dog meget fra ovn til ovn, så hold godt øje med dem.
Serveringsmulighederne er uendelige. En let grøn salat med en lidt syrlig olie-eddike-dressing er virkelig lækker til, hvis det er varmt i vejret. Sidst vi fik andelår, var det en blæsende regnvejrsdag, så vi fik de små, lækre græskarpizzaer med feta og rosmarin til. Det var dælme i orden aftensmad!

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

25 kommentarer til “Sprøde andelår på grill”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane jeg har og elsker alle dine bøger.
    Har lidt mod på dine andelår har kun prøvet dem fra dåse og det er bestemt ikke nogen succes , er det noget andet at lave dem selv??
    Mvh Susanne

    Svar
    • Jeg har ikke prøvet fra dåse men jeg køber dem ofte færdigconfiterede hos enten RigtigMad.dk eller Nemlig. De er begge super. Men jeg laver dem også tit selv.

      Svar
  2. Jamen, hold nu op, det var godt. Confiterede andelår. Det kunne jeg godt spise en gang om ugen. Vi fik bagte persillerødder til. Alle var glade, selv katten smygede sig om os.

    Svar
  3. Hej Jane, kan man lave det dagen i forvejen og så lade det stå på køl i fedtet, varme det op dagen efter og så give det lidt grill til sidst?

    Svar
  4. Hej Jane.
    Jeg skal simpelthen lave confiteret and til mortens aften – det lyder så lækkert, men altså hvor køber i andelår? Jeg synes kun jeg kan finde hele ænder og andrebryster.
    Og hvor længe kan det andefedt der er tilbage holde sig?

    Svar
  5. Synes altid min and bliver kedelig. Måske vi skulle prøve lårene i sous vite, mon ikke det bliver godt. Hvor mange grader er det cirka? Må jo snart prøve når du snakker så varmt om det ?

    Svar
    • Sous vide har jeg aldrig prøvet.

      Crockpotten har jo bare en HIGH og en LOW. Mit gæt er at LOW svarer til 75 grader eller deromkring…

      Svar
  6. Hej Jane. Jeg kunne desværre ikke få fat i nok andelår så måtte købe andebryst. Hvor lang tid skal de have?..helst som langtidsstegning.

    Svar
  7. Confiterede andelår er også i høj kurs herhjemme, men de har aldrig været i nærheden af grillen efterfølgende… det skal vist prøves en dag :)

    Svar
  8. Tak for opskrift. Har længe tænkt om ikke slow cookeren kunne bruges til netop andelår, men har ikke turde prøve, tænk hvis alt det dejlige kød nu blev tørt og trist. Hvor mon man får fat i andefedt til den første portion? Derefter giver det jo sig selv. Hmm…ved slagteren eller i torvehallerne, Måske – er der nogen der har et tip?

    Svar
    • I Irma kan et glas købes for en 50er – du får brug for 2 glas og så lidt ekstra smagsneutral olie første gang. Jeg laver mine i en alm gryde.

      Svar
  9. Jeg ville vælge at spise en salat med valnødder og granatæble til med en dressing af appelsinsaft, olie og sennep. Alternativt en salat med bagte græskar og græskarkerner.

    Svar