Grønne vafler med spinat og urter

Disse grønne vafler med spinat med urter er perfekte til en hurtig klap-sammen eller i madpakken. Og så får du lidt skjult grønt med i købet også.

Mit post-ferie-overenergiske overskud viste sig at være en slags omvendt jetlag. I stedet for at gå rundt i en klokke af træthed og omtumlethed, forvandlede jeg mig til en duracel-kanin med alt for meget energi. Den energi har nu fundet et mere almindeligt leje, og det er egentlig godt nok. Jeg blev helt træt af mig selv i den energiske version.

Men inden energien fortog sig, nåede jeg at kanalisere noget af den ud i to slags vafler. En spinatvaffel til madpakken eller til det salte køkken og en sødere morgenmadsvaffel, som især ungerne elsker. Det er nemt og hurtigt med vafler, og det ser så hyggeligt ud.

Grønne vafler med spinat – gode til både morgenmad og frokost

De grønne spinatvafler her har jeg brugt til både morgenmad og frokost. Til morgen har de dannet bund for lidt stegt grønt og spejlæg og til frokost har jeg fyldt dem som en sandwich eller rullet dem med ost, salat og dressing.

Grønne vafler med spinat og urter - glutenfri --> madbanditten.dk

Grønne vafler med spinat og urter

Udskriv Pin
5 stk
|

Ingredienser

  • 4 æg
  • 100 g hytteost 4 %
  • 0,5 dl piskefløde
  • 1 stor håndfuld friske spinatblade
  • 1 lille håndfuld blandede urter jeg brugte persille og basilikum
  • 1 dl Pofiber adlink
  • 1,5-2 tsk salt

Sådan gør du

  • Sæt vaffeljernet til opvarmning.
  • Blend æg, hytteost og fløde med spinat og urter.
  • Hæld Pofiber og salt i og blend igen. Bag nu dejen i vaffeljernet.
  • Jeg får fem vafler ud af portionen.

Noter

Jeg opbevarer vaflerne i køleskab med madpakkepapir imellem og så tager jeg en eller to ud efter behov.

Grønne vafler med spinat og urter - glutenfri --> madbanditten.dk

Grønne vafler med spinat og urter - glutenfri --> madbanditten.dk

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

40 kommentarer til “Grønne vafler med spinat og urter”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Nu har jeg lavet de her vafler 3 gange og vi er rigtig glade for dem. Jeg erstatter dog fløde med cremefraiche og pofiber med husk. Ved du om de er fryse egnede?

    Svar
  2. Tak for mad!
    Rørte en ørredsalat af græsk yoghurt og hjemmelavet ketchup, lidt rød peber, og så en ovndampet ørred fra igår.
    Vupti over på 2 spinatvafler. Hvor er vi mætte!
    Det smagte fantastisk!
    Ville gerne sende billede med…
    Hilsen Lone.

    Svar
  3. Jeg brugte creme fraiche i stedet for fløde. De blev super lækre. Har spist en med varmrøget laks til frokost. Så lækkert og nemt!

    Svar
  4. Har “syg optur” som mine drenge siger ;D
    Har netop lavet disse – og NØRJ, hvor er de gode. Jeg puttede mere spinat i mine, lidt tørret timian, revet skal af lime og en smule revet parmesan.
    (Men man kan jo putte det i, man holder af … skal lave mine m chili og ingefær næste gang)
    Grunden til min “syge optur” er, at disse kommer til at redde min omlægning af kost til LCHF. Er meget travl alene-mor, men m disse har jeg set lyset – HURRA!

    Og i øvrigt – tak for en fantastisk hjemmeside – har netop købt et par af dine bøger også. Fan-fabel-agtige!

    Svar
    • Haha, hvor er det fedt at høre! Og altid dejligt at høre ungernes reaktion. Mine siger også de skøreste ting, som fx… mor, den er…. mellem. Mellem er åbenbart et udtryk for noget, der smager ok men ikke helt fantastisk. Oh well! :)

      Svar
  5. Hej Jane,

    Jeg synes, de her vafler er super lækre, men jeg tåler ikke særlig godt mælkeprodukter. Har du en idé til, hvad man kunne erstatte fløde og hytteost med? Jeg ved godt, at det bliver til en helt anden vaffelopskrift, men jeg kunne godt tænke mig noget, der minder om, hvis det er muligt. Jeg kan bare ikke selv finde på noget at erstatte hytteosten med især :-)
    Fløden kunne eventuelt erstattes med mandelmælk eller lignende, sammen med kokosolie til stegning.

    Svar
  6. Jeg har netop lavet dem med soyafløde i stedet for piskefløde, og en lille smule (10g) revet ost og soya yoghurt i stedet for hytteost. Dvs jeg målte 10g revet ost op og fyldte op til 100 g med yoghurt. Og så brugte jeg frosset spinat i stedet. De er så gode. Et alternativ til os der ikke må få mælk ? ( ved godt der erl lidt mælk i den revsede ost, men det er meget lidt)

    Svar
  7. Fed neongrøn farve :) Jeg må anskaffe mig et vaffeljern. Og så modstå fristelsen til at lave andet end “godkendte” vafler i det :|

    Svar
  8. Tusind tak for masser af inspiration. Jeg har lavet mad-vafler til aften med stor succes. Jeg brugte 1/2 spinat 1/2 rucola og smurte jernet med en lille smule kokosolie og de hang ikke i overhovedet. Mums, smagte skønt til koteletter og salat

    Svar
  9. Fortvivl ej, jer der ikke har et vaffeljern – har lige lavet dejen minus fløden og stegte dem som amerikaner-pandekager. Havde en lidt kedelig Havarti-rest, som blev lagt på pandekagen før de blev vendt – det var godt – rigtig godt…..:)

    Svar
  10. Uhm for helt lyst til at spise en med det samme:-)

    Jeg har en vaffelbog med ca. 100 forskellige opskrifter til det søde og salte køkken. Jeg laver ofte vafler af – kartofler, løg, porre og spæk – de bliver super gode og som du selv skriver – det ser smukt ud ved servering.

    Svar
  11. Ville man kunne lave dem som mindre? amerikanske pandekage størrelse? Ved at stege dem på panden.

    og ville man kunne bruge andet end kartoffel fiber?

    Svar
    • Det er jo en hel anden opskrift, du vil lave – haha! Du kan lave dem lige præcis, som du vil med de ingredienser, du synes skal i. Som pandekager ville jeg dog udelade fløden.

      Svar
  12. Mums, de ser lækre ud!! Må straks anskaffe mig et vaffeljern :-) Lige 2 spørgsmål; Kan man mon bruge frossen (optøet) spinat? Og hører de her lækre banditter virkelig under striks?? Optur! Og velkommen hjem :-)

    Svar
    • Jeg tror måske det bliver for vådt med frossent grønt men jeg har ikke prøvet.
      Jeg synes godt, de kan gå med i striks. Men der skal lægges godt med fedt til i tilbehør :)

      Svar
  13. Jeg prøvede dem her forleden. Det kiksede totalt! De brændte sig helt fast med det samme, og mit vaffeljern var næsten lige til at kyle ud.
    Hvordan undgår du at de brænder sig fast til en flydende klistret masse????

    Svar
    • Det ved jeg ikke. Mine glider fint af vaffeljernet. Huskede du fløden i dejen? Jeg har tænkt at det var det, der gjorde, at jeg ikke behøvede smøre vaffeljernet yderligere…

      Svar
    • Den første vaffel jeg lavede brændte også totalt på, og jeg var lige ved at opgive, men jeg rengjorde vaffeljernet, og satte varmen på 2, så kørte det bare.

      Svar
    • Det ved jeg ikke lige. Umiddelbart tænker jeg nej. Dejen er for våd og hvis jeg ville lave et brød, ville jeg gå anderledes til værks med opskriften.

      Svar
  14. Madvafler -sikke en god ide! Jeg mangler tit noget nemt at lægge pålæg på, hvis man ikke har lyst til at spise stenalderbrød. Jeg skal vist ud at købe et vaffeljern her i ugens løb:-)

    Svar