Man kan ikke være alt for alle…

Med mange læsere følger også mange holdninger. Det er fint nok, men det er også nogle gange lidt underligt.

Jeg må ofte høre for, at jeg bruger for mange kulhydrater eller for få kulhydrater, for lidt frugt eller for meget frugt, for mange rodfrugter eller for få rodfrugter, for meget blomkål, for lidt blomkål, laver for mange desserter eller for få desserter, bruger for mange mejeriprodukter eller for få mejeriprodukter, for mange nødder, for få nødder, for mange unaturlige sødningsmidler, for mange naturlige sødemidler, for meget smør, for lidt smør, for meget kokosolie, for lidt kokosolie, for mange dyre produkter, for meget kød, for lidt kød, for meget økologi, for lidt økologi etc.

Vi er langt ovre i hinanden, synes jeg, når vi lægger fokus på andres tallerken/livsstil end vores egen.

Hvad enten du er diabetiker, gerne vil ned i vægt, op i vægt, undgå kornprodukter eller spise glutenfrit, LCHF, low carb, paleo, low fodmap, har maveproblemer, er insulinresistent, føler dig sukkerafhængig eller bare gerne vil skære en smule ned på kornprodukter og sukker og spise en masse rigtig mad, finder du helt sikkert noget, du kan bruge her på bloggen.

Men det er ikke sikkert, det er det hele, du kan bruge.

MIN MAD = DEN MAD, JEG SPISER!

Hvor gerne jeg end ville servicere alle, er det ikke og har aldrig været det, der er formålet med denne blog.

Her på bloggen deler jeg den mad, jeg spiser, og som vi spiser i vores familie. Opskrifterne er et udtryk for, at vi spiser LCHF-inspireret – som livsstil og ikke som vægttabsmetode. Og også at vi er en børnefamilie, som fokuserer på at give vores børn det, vi forstår med en sund og balanceret kost.

Læs også: Hvad spiser mine børn

Der er ikke noget mad, der er forbudt, men der er noget, vi vælger ikke at spise så tit. Nogle ting aldrig, andre ting sjældent. Det er et almindeligt liv, ikke et nazi-regime.

Selv spiser jeg ingen eller ganske få kornprodukter og undgår for det meste tilsat sukker, men jeg spiser masser af kulhydrater fra naturlige kilder og er ikke bange for at spise kulhydrater.

Jeg spiser dog altid godt med fedt. Fedt gør mig mæt og glad.

Jeg tæller og måler og vejer ingenting men lader min appetit afgøre, hvor meget jeg spiser, og det er meget forskellligt fra dag til dag.

Og det passer superfint til mig. Jeg trives rigtig godt sådan her.  Jeg er sund og rask og har godt med energi, stabil vægt og ingen sukkertrang. Men det er ingen garanti for, at det fungerer på samme måde for dig.

DIT ANSVAR

Jeg ved ikke, hvad der fungerer bedst for dig, det kan kun du mærke!

Det er derfor dit ansvar at sortere eller rette til i opskrifterne, så de passer til dit liv, dit mål og dine personlige præferencer.

Det bliver simpelthen for svært for mig – og for kedeligt at læse også – hvis jeg i forlængelse af hver opskrift skal redegøre for, hvordan opskriften kan rettes til for at passe til diabetikeren, dem, der vil ned i vægt, dem, der lider af IBS eller dem, der ikke tåler æg, nødder, kerner, kokos eller mejeriprodukter.

Jeg er nødt til at forudsætte, at diabetikeren godt selv ved, hvad der er smart at spise ud fra et blodsukkersynspunkt, eller at nøddeallergikeren godt selv ved, at en opskrift med mandelmel nok ikke lige er det smarteste at give sig i kast med, eller at æg-allergikeren ikke ukritisk spiser en omelet, fordi jeg har bragt en opskrift på det her på bloggen.

Jeg laver mad ud fra, hvad jeg eller min familie har lyst til at spise. Så enkelt er det.

Den eneste, der reelt set skal kunne lide og leve med mine valg, er mig! Ligesom du er den eneste, der behøver at kunne lide det, du gør.

Man kan ikke være alt for alle. Men man kan godt være noget for mange. Og det vil jeg gerne være. Tak fordi du læser med!

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

91 kommentarer til “Man kan ikke være alt for alle…”

Skriv en kommentar

  1. Det er som at fuldtidskritikere skal bide fast på een sætning og glemmer hvad der står inden og efter. A la en vis herre, som læser Biblen ?

    Jeg nyder din blog som den er ?

    Svar
  2. Det er et super fornuftigt indlæg ?? og det er bare så relevant i disse tider… Alle har så travlt med, om du spiser “rigtig” eller ser “rigtig” ud – både på de sociale medier, arbejspladser, skoler osv. Hvor ville der være dejligt, hvis vi bliver bedre til, at mærke efter i vores egen krop – hvor er jeg glad og tilfreds? – fremfor hvad andre mennesker og medierne siger. P.t. spiser jeg ikke lchf, men har gjort det i perioder og vender sikkert tilbage. Det er trættende, at skulle forsvare sig selv og sine valg over for andre. Ha nu lidt albuerum og vær da da ligeglad med andres valg – tag det du kan bruge og lad det andet ligge ?

    Svar
  3. Hej Jane

    Jeg startede på LCHF for tre uger siden og din blog er virkelig uundværlig!

    Især at det ikke så striks LCHF opskrifter det hele, er rigtig lækkert.

    God weekend!

    /Henrik

    Svar
  4. Gode hegn holder gode relationer.

    Spøjst, som mange mener der er for meget eller for lidt, af dit eller dat.
    Jeg ser det som et site jeg ka’ få nogle gode inspirationer af, rimeligt velafprøvede opskrifter og så ellers en generel sund tilgang, til bedre spisevaner og råvarer, altså så man holder sig selv lidt i ørerne, både med at være kritisk overfor det fabriksfremstillede og med at huske at leve sundere – bare med en lille smule indsats.

    Her i hytten, er min mand nu den der ser mest kritisk på etiketterne, på varerne i supermarkederne, farter gerne land og rige rundt efter frie kyllinger, glade grise og hellige køer, og er SÅ lykkelig for at jeg fik ham ud af fastfood-helvede, så når det rykker i ham efter en burger, så vil han hellere ud og finde de økologiske ingredienser, og så hjem og kreere selv OG spise med god samvittighed.

    Svar
  5. Jeg har læst med i et par år, har flere af dine bøger og lever i perioder ret LCHF og i perioder knap så meget…. Vi bager f.eks. selv rugbrød, og det spiser jeg med stor glæde. Det allervigtigste jeg har fået med ved at læse din blog, er at mærke efter hvad der fungerer i min krop – det synes jeg er et emne du ofte berører og for mig har det virkelig været guld værd. Så TAK for det :-)

    Svar
  6. Kære Jane.
    Du gør det bare så godt og er en stor inspiration for mange, vi er alle selvstændige mennesker der selv må tage ansvar.
    Knus fra mig

    Svar
  7. Jeg vil bare gerne sige TAK; tak for inspirationen, opskrifterne og den tid du bruger på alt det her. Det er en kæmpe inspiration for lille mig. Kh Katrine

    Ps: paleomuffins’ne var et kæmpe hit :)

    Svar
  8. Der kom indlægget, jeg havde brug for. Jeg er forholdvis ny i blogverdenen og jeg er nødt til at indrømme, erkende, undskylde, at jeg faktisk er én af dem, der har belemret dig med spørgsmål om det ene og det andet.
    Jeg har – ærlig talt og med nyerhvervet dårlig samvittighed – slet ikke tænkt, at du selvfølgelig får MANGE spørgsmål, som kræver både af din tid og din energi at svare på, og at du har RIGELIGT at se til i forvejen bare med at skrive dine inspirende indlæg, dele opskrifter osv.
    Jeg er oprigtigt ked af min tankeløshed! og jeg vil gerne undskylde. Jeg fortsætter med at læse med (hvis jeg må), og stopper prompte med at stille spørgsmål. Jeg har nok tænkt, at det var ‘nemt for dig at svare’, men selvfølgelig skal jeg selv finde bruge tid på at finde svar – frem for at lade dig bruge din tid på at finde et svar til mig.
    Du har hjulpet mig til at leve et helt andet liv med en kost jeg trives med og derfor også nu en krop jeg trives i. 20 kg lettere og meget glad!

    UNDSKYLD!

    Svar
    • Nej, nej ingen grund til undskyldning, det er overhovedet ikke spørgsmålene, som generer mig. Ikke det mindste! Det er mere det at blive draget til ansvar for ikke at lave mad, som 100% passer til alle – så spørg bare væk! :)

      Svar
  9. Håber dem der partou altid skal svælge i noget de ikke synes om, fatter ironien og finder nogle andre blog’s at bruge deres tid på.
    Herfra er der kun tak for alt det, du vælger at dele ud af på DIN blog !

    Svar
  10. Helt vildt godt indlæg, Jane! Jeg elsker “Madbandittens liberale lchf” – jeg elsker at dit fokus ligger på RIGTIG mad i stedet for tælling af kulhydrater og bandlysning af en stakkels lille banan. Herregud… Vi er jo ikke kommet et eneste skridt videre fra kalorietællingen, hvis vi skal til at tælle kulhydraterne. Bare spis rigtig mad, mærk efter i kroppen om du trives, smil og vær glad :-)
    Alt er godt, og du er sød :-) Thihi… :-)

    Svar
    • Jeg har godt hørt om “Madbandittens liberale LCHF”, men det pudsige er, at min dagskost ikke er specielt liberal. Når jeg laver stikprøver på min kost til bøgerne fx, lander jeg omkring 50 g kh om dagen. Det er jo “normal LCHF” og ikke liberalt – men jeg spiser mine kulhydrater fra primært grøntsager og spiser ikke så mange nødder, brød, desserter, tunge fløderetter, yoghurt etc. Og så er der altså fint plads til en kage sødet med frugt i weekenden eller en dadelkugle. Mængder er jo en faktor, som vi heller aldrig taler om. Og ellers enig! :)

      Svar
  11. Okay, nu kan jeg nok ikke bidrage med mere, ovenpå alle de kommentarer du har fået, men jeg er NØDT til at sige, at jeg beundrer din tålmodighed. Dette indlæg skulle du have skrevet for længst. Jeg forstår 100% dine hensigter med det og det er selvfølgelig lidt risky mht at træde nogen over tæerne.. Men det er i virkeligheden ikke svært at spise LCHF, men man kan GØRE det svært hvis man skal veje hver dråbe kokosolie og tælle blåbær. Det øger heller ikke ligefrem læselysten at scrolle over de første 7 kommentarer der handler om hjemmelavet mandelmel. Åh, jeg kan sgu aldrig fatte mig i korthed.. Ville bare lige tilkendegive min støtte, agtigt.
    Knus Sheila :)

    Svar
    • Jeg har ikke spor imod at folk stiller spørgsmål til hvordan opskrifterne kan rettes til. Det er helt rimeligt. Ikke altid, jeg ved det, men nogle gange har jeg et kvalificeret gæt. Det er ansvarsfraskrivelsen, jeg ikke bryder mig om, eller den vrede, jeg ind imellem møder over at mine opskrifter ikke er tilpasset diverse minoritetsgrupper. Der må jeg melde pas ;-)

      Svar
  12. Godt skrevet …. og fortsæt med det, uden tanke på andres ideer om hvad krav de kan gøre…
    Jeg er ihvertfald glad for at følge – og man kan jo også selv søge op samt ændre til ens egne behov og ønsker…. Det gør man vel også helt naturligt med fx krydderier? ;)

    Svar
  13. Sødeste Jane. Det er jo netop det, der gør din blog helt unik. At den er så personlig. At den handler om dig, din familie og dine tanker. Jeg er pjattet med din fornuftige tilgang til mad. Du prædiker aldrig, men inspirerer konstant. Og du får buksevand, hvis du laver om på det, og begynder at skrive til alle i stedet for at skrive fra dig til os, der følger dig.
    Kram fra Dragør – hvor der forresten også er vand, man kan gå tur langs… just saying :-)

    Svar
  14. Og Jane du hør det super godt, jeg glædes over dine mange opslag og opskrifter, jeg har stadig kun 1 af dine bøger og føler mig godt forkælet af dig og al den inspiration du deler ud af.
    1000 tak for det og for de personlige svar du også finder tid til..
    Jeg spiser Low Carb og medium fedt

    Svar
  15. Hvor er det fint skrevet, Jane. Jeg har tidligere været meget striks med min kost, og udelukket så godt som al kulhydrat og nærmest levet af kål, mayo og æg. Til sidst sagde min krop heldigvis stop, og i dag udelukker jeg intet fra min kost ”bare fordi”. Jeg spiser til dagligt så naturligt som muligt – ikke at forveksle med så kulhydratfattigt som muligt! – og min krop elsker det. Når jeg har lyst til noget, spiser jeg det, hvadenten det er nødder, chokolade, is eller bland-selv-slik, og guess what? Jeg dør ikke af det ;) Ej, det er sat på spidsen, det ved jeg godt; men jeg synes ligesom dig, det er ærgerligt, at det altid skal fremstilles sort-hvidt – det er det ikke :-)

    Desuden har jeg på det seneste bemærket, at du får en del kommentarer om udskiftning af produkter, køb af produkter mm. Jeg vil først rose dig for (som regel) altid at bruge tid på at svare folk, selvom de med få klik kan få svar på deres spørgsmål. Dernæst vil jeg opfordre bloggens læsere til at kigge en ekstra gang, inden de stiller spørgsmål – har du fx brugt kokosolie uden smag, er der gerne linket til olien i selve opskriften, og ellers kan den nemt findes på en af bloggens andre sider (under søgefunktionen eller ”LCHF-varer”).

    Keep up the good work – jeg håber, Danmark en dag får øjnene op for den naturlige kost, og stopper med at putte mærkater på alle måder at spise! :-)

    Svar
  16. Lækkert indlæg, elsker det.
    Jeg er selv færdig med at følge alverden kure, for mig handlet det om at finde ud af hvad der er godt for mig og hvad jeg kan li. Jeg øver mig i at bruge min sunde fornuft og gøre det til en naturlig ting. Mange bruger simpelthen for mange kræfter på at gøre det “rigtige”, men det er ikke sikkert det altid fungere. Man skal finde en god balance, sådan er det med alt her i livet.

    Knus Jeanette

    Svar
  17. Godt skrevet. Synes at du gør det godt, det er jo helt op til os, der læser om vi vil bruge dine ideer eller ej.

    Svar
  18. det er jo netop det skønne ved din blog… her er ingen dommedags profetier eller sandhedsejertendenser. På din blog kan jeg blive inspireret. Jeg må selv reflektere og sortere… selvfølgelig! Tak for en inspirerende blog. Jeg lover at forholde mig kritisk til alt hvad du skriver ;-)

    Svar
  19. Hej Jane selvfølgelig kan du ikke gøre alle tilpas.

    Jeg har nu stor glæde af at læse og se dine opskrifter.
    Det er inspirerende og ja så tilpasser jeg det ind til familien :-)

    Du laver et godt stykke arbejde TAK for det. :-)

    Ha en god dag.

    Kh

    Lene

    Svar
  20. Godt indlæg! Det er som læser helt ufatteligt irriterende, at skulle læse bedrevidende kommentarer og kritiske spørgsmål, som om vi befandt os på en forskningsportal.
    Rigtig mad til rigtige mennesker; rigtig blog til almindelige mennesker:)
    Jeg kom igang – takket være dig og bloggen (og må lige rose Diana Kaiser også, samt alle de andre Jonas og svenske læger og hvad ved jeg)
    Min mand bogstaveligt talt smelter for øjnene af mig; 13 kg siden uge 2 og jeg har selv tabt 4 kg. Vores datter på 14 fik valget og vil ikke køre helt med, så hun får bare sit brød og ris osv. Det bedste er faktisk velværet. Vi kan slet ikke få armene ned over hvor godt man har det og hvor super godt kroppen kører på Rigtig Mad.
    Tak for super god inspiration og en dejligt menneskelig blog – bliv endelig ved med det.

    Svar
    • Ja det kan godt være trættende. Det er selvfølgelig altid ok at udfordre – ja, både det officielt anerkendte men også det, man kan læse på denne her blog. Der er ingen tvang om at tro på hverken det ene eller det andet. Så længe tonen er pæn og respektfuld er det fint med mig ;)

      Og sejt, som I har fået det til at fungere i jeres familie :)

      Svar
  21. enig. Synes at jeg får mange gode ideer her siden som jeg så udfører så det passer til min familie… Keep Them coming ;-)

    Svar
  22. Du inspirerer mig MEGET og vores måde at reagere på gluten og sukker er meget den samme.
    Her hos os bruger vi MANGE af dine opskrifter, det passer godt til vores liv i hverdagen (to halvgamle) men når børn og børnebørn er her, laver vi lidt mere med pasta, kartofter og køber hvidt brød, til dem, det fungerer fint. Gæster får det samme som vi spiser og de bliver da heldigvis ved med at komme, så det passer nok også dem, selv om de fleste ikke lever LCHF. Vi bruger det som passer ind i vores liv og så glæder jeg mig ellers over at DU findes derude

    Svar
  23. Kære Jane
    Min datter har PCOS og havde hørt om LCHF og ville gerne prøve. Jeg startede med at læse din bog Mæt og glad og ih den gav mig en hel masse ordentlig information på en letforståelig måde. Jeg tænkte at det kunne vi sagtens. Så købte jeg Året rundt og den har også givet en del inspiration. Og så fandt jeg frem til din blog og her nipper jeg det jeg kan bruge og beundrer iøvrigt dit engagement, din skrivestil og synes det er skønt at du orker dele alt det med mig (os). Og vi kan oven i købet stille dig spørgsmål. Tak!! What´s not to like ;-)

    Svar
  24. Super godt indlæg!
    Bliver så træt på dine og andre bloggeres vegne, når nogen lige vil sige at det og det gør altså at den opskrift ikke passer ind i det prædikat… – Og hvad så?? Hvis opskriften giver inspiration = jai, hvis ikke, så er der nok en anden der gør.
    Selvom jeg næsten altid laver mad efter en opskrift, så følger jeg den sjældent slavisk. Der er altid noget jeg ik kan li, noget jeg ikke kunne finde i netto, noget man skal købe for stor en mængde af, eller noget helt andet – men opskriften gør alligevel at vi få utrolig varieret mad – og det er ikke mindst fra opskrifter i dine bøger. Og når vi har lavet opskriften første gang, snakker vi altid om efter maden, hvad man kunne gøre for at variere den, eller gøre den endnu mere perfekt til vores liv og smagsløg…

    Så keep up the good work…

    Sus

    Svar
    • Tak Sus! Ja det er en trættende dommer-tendens, der har udviklet sig. Den håber jeg, vi kan få taget lidt afstand til nu. :)

      Svar
  25. Kære Jane, hvor er det godt at du holder dig til det der er godt for dig og DIN familie. Man skal også kunne tænke selv, så du har ikke noget at undskylde for. Jeg ELSKER bare din blog
    KH Anne

    Svar
  26. Godt skrevet, Jane! Grunden til at din blog er rigtig god og at saa mange laeser med er da lige praecis fordi at du er dig og ikke proever at faa alle til at vaere tilfredse. Jeg spiser fx slet ikke LCHF som saadan men faar alligevel rigtig meget inspiration til hvad vi spiser og er rigtig glad for at laese med :-)
    Mange hilsner, Veronica

    Svar
  27. Godt sagt
    Hvorfor kommer det folk ved hvad man spiser
    Herhjemme spiser lchf og så ved festlige lejlighed eller en hygge weekend spiser vi det vi har lyst til.
    Det virker vi taber os begge stille og roligt (pt 45 kg)
    Uden sult
    Så bare kæmpe tak for gode bøger og en kanon blog

    Svar
    • 45 kg, Sheila? Wow, hvor er det flot! Det lyder til at I har fundet en fin balance, der virker for jer!

      Svar
  28. Hej jane

    Det er så dejligt når man får lov til at tænke lidt selv, jeg er ikke god til at blive puttet ind i en kasse og få sagt, Nu gør du sådan og her. Det gode ved denne livstil er jo at man kan gøre som man selv vil. Vil jeg , som jeg gerne vil, slanke mig, ja så er det jo mit eget ansvar at sortere i opskrifterne, så jeg taber mig. Jeg får rigtig meget inspiration i din blog og dine bøger.
    Mange hilsner Yvonne

    Svar
  29. Du har ret. Du kan ikke gøre alle tilpas hele tiden. Sådan er det bare! Jeg nyder dine bloks og alle dine fine opskrifter, som virkelig har tilført meget nyt og godt, til min madlavning. Jeg tager de opskrifter, jeg syns er spændende og er det nødvendigt, så laver jeg lidt om på dem. Vurderer om de skal laves igen. De er en inspiration. Tak, fordi du er med til, at berige mit/vores liv :-)

    Svar
  30. Jeg synes altså godt du kunne prøve at være et glas Nutella, det synes jeg egentlig ikke er for meget forlangt ;-)

    Svar
  31. Det er virkelig godt skrevet!
    Du får et skulderklap fra mig. Både for dette indlæg og så i det hele taget for dit arbejde. :-)
    Jeg holder meget af det personlige islæt du tilfører. Det gør, lige netop, at alle kan være med og så har du bare så evig ret i at det er vores eget ansvar at få det tilpasset vores egne behov.
    Dejlig inspiration skal ikke brokkes ihjel, men blot hyldes.

    Svar
  32. God artikel. Jeg tror helt sikkert på det grundlæggende i LCHF, men ikke at vi alle behøver bruge det helt ens. Der findes ikke to mennesker der er ens og man må finde ud af hvad der virker for en. Personligt kan jeg fx ikke undvære kartofler. Jeg bliver simpelthen ikke mæt af kød og grøntsager – hvor meget fedt jeg end hælder på! Men hvis jeg lige får en til halvanden kartoffel – sammen med grøntsagerne selvfølgelig – så går det fint! Vi koger stadig en masse grøntsager og min kone bestemmer sig så for om hun vil tage lidt eller nøjes med grøntsagerne. Det varierer. Det fungerer fint for mig. Også vægtmæssigt. Jeg holder mig på nogenlunde samme niveau (selv om jeg da gerne ville smide lidt flere kilo). Men jeg er altid mæt og tilfreds.

    Svar
    • Lige præcis det, du er inde på der, synes jeg er både rigtigt og vigtigt. Nemlig at mange (raske mennesker) sagtens kan lægge en kartoffel eller lidt ris til deres LCHF-kost og på den måde få lidt det bedste af begge verdener. Har man i forvejen valgt sukker og de fleste kornprodukter fra og spiser man ikke tonsvis af “tilladte brød og desserter”, vil man stadig være lav i kulhydrat, selvom der ryger et par kartofler på tallerkenen i ny og næ. Det er ærgerligt, at det har så lidt plads i debatten, men jeg tænker, det er pga. den herskende sort-hvid tankegang, at det bliver for svært, hvis vi skal rode for længe rundt ude i gråzonerne…

      Svar
  33. Jeg kunne ikke være mere enig, Jane!
    Det er til syvende og sidst folks eget ansvar at spise som de vil, spise det som passer til dem og i øvrigt om de ønsker at læse din fabelagtig blog.
    Jeg er fuld af beundring for dit store arbejde, og jeg kan kun sige, at mit nytårsfortsæt er blevet min livsstil, inspireret af dig. TUSIND TAK for bedre nattesøvn, ingen oppustet mave og et vægttab på 5,2 kg, TUSIND TAK for at gøre LCHF så nemt tilgængeligt… Ikke at jeg følger dig slavisk, men du har så stor viden og fantatiske opskrifter at jeg giver DIG æren for at få mig til at åbne øjnene og gøre noget for mig selv. TUSIND TAK!
    Susanne

    Svar
  34. Kære Jane
    Jeg tænkte også “godt brølt, løve”, da jeg havde læst dit indlæg.
    Det er jo ikke forbudt at tænke selv og en opskrift er ikke en lov, der skal følges – blot en vejledning.
    Fortsæt du roligt din stil – vi er helt sikkert mange, der synes godt om den og som føler os meget inspirerede.
    Bedste hilsner Kathe

    Svar
  35. Og tak, fordi du blogger, Jane! Jeg har skrevet det før, men jeg er SÅ vild med din uhysteriske tilgang til sund, naturlig mad. Jeg spiser selv overvejende vegetarisk, men finder masser af inspiration her – og forventer selvklart ikke, at du laver mad til mig, men netop til dig selv. Tak fordi, du inspirerer!
    Bedste hilsner
    Luna /Bærmonster

    Svar
  36. Nutella = dårlig samvittighed, du giver derimod så meget god inspiration til variationer i maden i vores familie :-)

    Svar
    • Ja, det har været undervejs i et stykke tid. Jeg er jo typen, der hellere tager overansvar end intet ansvar, så det handler jo også om, at jeg skal minde mig selv om kun at tage ansvar for det, jeg siger – og ikke for hvad folk vælger at gøre med det!

      Svar
  37. God sagt, kloge Jane!
    Der er mange, der ikke har i mente, at du ikke er en all-round “skole-LCHF”-søgemaskine.
    Jeg synes din blog er fantastisk (men det ved du nok godt snart ;) ), og jeg følger med – springer over de opskrifter, der ikke passer i min egen kost.
    Ha’ en dejlig mandag, jeg håber vejret er godt hos dig!

    Maria.

    Svar
    • Ja det er nemt at forveksle “personlig blog” med “public service” ;-) Jeg holder dog fast i den første.

      Svar