Energikugler til aktive børn (og voksne)

Jeg har et barn med et virkelig højt aktivitetsniveau. Han er afsted til fodboldtræning eller kamp 2-4 gange om ugen og resten af tiden spiller han fodbold med vennerne i alle de vågne timer, han kan komme til det. Han har altid været lidt “sin egen herre”, når det kommer til mad. Han beder fx specifikt om hakkebøf til morgenmad de dage, han skal til kamp (ja, seriøst!), og jeg tolker det, som at han har mærket, at det fungerer godt for ham. Så jeg serverer hakkebøf for ham og prøver så at supplere med en smoothie med banan og kokosmælk.

Til mit eget forsvar vil jeg lige nævne, at jeg altså laver hakkebøfferne aftenen før og varmer en op til ham til morgenmad. Nok er jeg hardcore, men råt hakkekød om morgenen er heller ikke lige min kop te.

I træningstasken har han vand og en banan og måske lidt nødder. Og han kører bare skidegodt på det! Han går aldrig sukkerkold eller begynder at pive i den sidste halve time af den 1,5 times lange træning. Han klør bare på og løber til, også i slutningen af træningen. Jeg er fuldstændig vildt imponeret over ham!

Han nævner aldrig, at det er et problem, at han har vand og banan med i stedet for saftevand, sportsdrik og chokoladebarer. Måske ved han bare, at det her fungerer for ham på samme måde som den hakkebøf, han insisterer på at få. Jeg ved det ikke.

Men engang imellem opper jeg mig og laver nogle energibarer til ham, som han kan have i træningstasken i stedet for bananen. Og hvis jeg har lavet en stor portion, bruger vi dem både til træning og til fredagsguf. Det er lidt forskelligt præcist hvad de indeholder, men det kunne fx være dette:

SÅDAN

Alternativ til energibarer til aktive børn --> madbanditten.dk

linje.png

Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Alternativ til energibarer til aktive børn --> madbanditten.dk

Energikugler til aktive børn (og voksne)

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • 10 dadler
  • 100 g tørrede abrikoser
  • 100 g hasselnødder eller anden nød
  • ca. 1 5 dl kokosmel (almindeligt)
  • 1 spsk kakaopulver
  • skal fra 1 øko-appelsin*
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • lidt salt
  • 50 g kokosolie smeltet

TIP: byt appelsinskal for:

Sådan gør du

  • Udblød dadler og abrikoser ved at hælde kogende vand over dem og lad dem ligge heri i 5-10 minutter. Dette er kun nødvendigt, hvis de er tørre og seje i det. Er de bløde og saftige, bruger du dem, som de er. Mal hasselnødder til mel i foodprocessoren og tilsæt resten af ingredienserne og kør, til du har en fedtet masse.
  • Er massen for fedtet til at kunne blive trillet til kugler, sætter du den i køleskabet i en times tid.
  • Tril til kugler. Rul evt. kuglerne i kokosmel. Selv løb jeg tør for kokosmel og måtte nøjes med "au naturel"-udgaven!

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

45 kommentarer til “Energikugler til aktive børn (og voksne)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg bliver nødt til at spørge…. De her dadler, de er da FULDE af kulhydrater?? Low Carb…? – Men ellers lyder de MEGA lækre! <3

    Svar
      • Nej det har du ret i :) Det er nok bare fordi jeg stadig er meget grøn i LCHF og forsøger at indstille min hjerne på at kigge på det meget fedtholdige og gøre kulhydraterne til min fjende ;-)

        Svar
  2. Kære Jane

    Måske et lidt underligt spørgsmål. ☺️ Da jeg skal til at investere i en ny foodprocessor, er jeg interesseret i, at høre hvad du vil anbefale. Jeg bruger normalt stavblender til opskrifter som denne, men min brokker sig meget og nogle gange ender det færdige produkt med, at være meget rustikt…

    Svar
  3. Først vil jeg sige tak for en super inspirerende hjemmeside. Kan de her energikugler fryses? For ikke at blive fristet mere end godt er, har jeg det bedst med at kunne fryse ned og så tage et par stykker op ad gangen

    Svar
  4. Jeg bruger dem til fredagsslik. Så har jeg bare dyppet dem i chokolade og hvis det skal være ekstra lækkert laver jeg dem til træstammer. Dvs. Ruller dem i marcipan og dypper dem i chokolade i enderne. Det smager super og er stadig sundere end en rigtig træstamme ;-)

    Svar
  5. Kære Jane
    Hvor er det fantastisk, at din søn er så god til at mærke din krop og det han “kører” bedst på. På den måde tror jeg heller ikke, at han føler, at han går glip af noget. Han gør jo det, der virker :-) Faktisk prøver vi det samme herhjemme. Og i stedet for at tale sundt og alt det her, så taler vi om mæthed og energi. Siger “har du lagt mærke til”… altså, så vi støtter dem i at mærke i stedet for at sætte regler op ;-)

    Svar
  6. Jeg er lidt nysgerrig efter, hvor du har købt din dymo henne? :) Jeg har med lys og lygte ledt efter én…
    Og selvfølgelig en tak for dine lækre opskrifter – fik af min mand din LCHF-bog…lækre opskrifter og gode billeder – ikke mindst!

    Svar
  7. Lige den opskrift, jeg trængte til at snuble over!
    Jeg har simpelthen været så vinterdøsig, at der skal nogle særligt spændende til at kvikke mig op. Er også spændt på at se, hvad sådan en “energy ball” kan gøre ved manden.. ;-)

    Svar
  8. Æhh bæhh……kan energibarere være gode efter træning? I stedet for Proteinpulver og hvad man ellers kan få.
    Eller har du andre forslag

    Svar
    • Det kommer jo an på om man går efter at få fyldt protein eller kulhydrater på. Her får du mest kulhydrater til de tømte glykogenlagre :)

      Svar
    • Hej Peter

      Undskyld jeg blander mig. Energibarer er til, når du skal træne hårdt og i længere tid. Proteinbarer er til opbygge muskelmasse. Hvis du spiser proteinbarer skal du spise dem lige inden træning eller under træning for at du får glæde at proteinen. Hvis du drikker en proteindrik skal det bare være senest 30 min. efter træning. Proteinen bliver optaget hurtigere i kroppen, hvis man drikker det end spiser det. Håber du kan bruge informationen. Mvh Henriette

      Svar
  9. Hvis man rister hasselnødderne i ovnen på 160 grader indtil nogle af dem bliver gyldne (de må ikke blive mørke), så smager de af nougat og kuglerne bliver efter min mening endnu bedre.

    Selv laver jeg kugler af daddelpasta købt i tyrkisk grønthandler (desværre ikke øko, men lige her går jeg på kompromis, men også kun fordi de kommer til at smage så fantastisk).

    Daddelpastaen blandes med hasselnødderne, der er mixet helt fint, lidt kokosolie, vanillepulver, kakao og trilles i kokos. De kan også trilles i kakao, lakridspulver, tørret hindbær eller lignende, men jeg foretrækker kokosmel.

    Kuglerne kræver en god maskine, da det er lidt hårdt for maskinen. Selv bruger jeg min minihakker fra OBH og kører den af flere omgange om ælter masserne sammen med hænderne til sidst.

    Svar
  10. Uh.. Jeg elsker sådan nogle dadel-banditter. At lave dem oftere selv, kunne i den grad spare mig for forbruget af RawBite (#guiltypleasure #gravid #kugodt)
    Bliver så glad, når jeg læser om, hvordan dine unger har taget jeres kostvalg til sig. Ingen verden er lyserød, men det giver mig håb (håber, det giver bare lidt mening – kan jo ikke dække mig ind under ammehjerne endnu).
    KH
    – frk. sveske

    Svar
  11. Kunne man ikke putte et par spske god proteinpulver i? Tænker at det ville kunne give musklerne lidt godt at restituere på. Der er selvf. Lidt protein i nødderne, men som energi til hård træning, ville lidt mere protein vel kun gavne? Hvad tænker du? Vil det give mening og kunne det gå an i forhold til smag og konsistens?

    Svar
    • Jeg bruger jo slet ikke proteinpulver og jeg ville aldrig putte det i en opskrift til mine børn. Til voksne kan det godt være, det kunne være en mulighed.

      Svar
        • Jeg anser ikke proteinpulver som rigtig mad og jeg fokuserer først og fremmest på, at min og mine børns kost skal bestå af rigtig mad og ikke af pulver. Jeg tænker, at der måske godt kan være tidspunkter (hård træning) hvor voksne kan have gavn af proteinpulver, men jeg befinder mig jo ret fjernt fra fitnessverdenen, så det er ikke noget, jeg er gået yderligere i dybden med.

          Svar
          • Jeg er kostvejleder og arbejder i fitnessverdenen og jeg vil så absolut heller ikke anbefale proteinpulver til børn. Det er til voksne, der træner meget og vil opbygge muskelmasse eller seniorer, som har svært ved at spise sig til nok protein eller syge personer, der af en eller anden årsag ikke kan indtage normal føde og har behov for at tage på vægt. Men børn og almindelig raske personer burde kunne dække deres proteinbehov ved god og varieret kost

          • Tak for jeres input! Jeg træner på ingen måde hård træning. Men hampe- frø protein pulver er flere gange om ugen, blevet en del af vores kost. Jeg putter det i min morgen smoothie så den i sig selv (sammen med frugt, grøntsager, nøddemælk og livetsolie) holder mig mæt til op ad formiddagen.
            Uden nærmere overvejelser lader jeg da mine børn drikke den samme smoothie( som supplement til deres morgenmad)

            Jeg hører at I synes vi skal spise rigtig mad – jeg at absolut enig! Men I tænker vel ikke at proteinpulver (altså en komplet, naturlig uden sukker og tilsætnings stoffer) kan være skadelige for børn??

  12. Hej Jane
    De ser rigtig lækre ud, jeg to drenge, der går til fodbold 3-4 gange om ugen + kampe.
    Og det kræver lidt ekstra for at kunne klare mosten… :)

    Nu kan det godt være, at du synes, at det er underligt spørgsmål, men hvordan pakker du disse ind? I en bøtte?
    Men jeg vil klart få dem prøvet af på mine aktive drenge – og på os andre også.. :)

    Svar
    • Bare lige et lille pip fra en, der altid er på farten, og som synes, at det kan være lidt irriterende med for meget tom emballage, der ligger og fylder i tasken: Jeg bruger muffinforme til kugler som disse. Så kan de “sættes” ned i madkassen, og man får ikke fedtede fingre, hvis de er blevet lige vel tempererede:)

      Svar