Farligt gode ischokolader med lakrids

Disse ischokolader er måske noget af det bedste, jeg har smagt. Og jeg er fuldstændig chanceløs overfor dem og kan ikke have dem i huset, og jeg har allerede lavet to portioner, fordi den første blev spist, inden jeg nåede at tage billede af den.

Så nu har jeg advaret dig!

Ischokolader med lakrids – farligt gode

Men de er simpelthen så farligt gode! Den kølende fornemmelse i munden, når de smelter er helt utrolig og så efterfulgt af smagen af chokolade og lakrids, som jeg er helt svag over for.

Lav dem dagen før juleaften, hvis du vil være sikker på at have nogen tilbage!

Ischokolader med lakrids - LCHF

Farligt gode ischokolader med lakrids

Udskriv Pin
200 g
|
1 t

Ingredienser

Sådan gør du

  • Smelt chokoladen i vandbad sammen med kokosolie.
  • Hæld forsigtigt 2-3 dråber anis-olie i (endelig ikke mere!) og rør rundt.
  • Hæld den smeltede chokolade i små forme og sæt hele balladen i køleskab og lad dem stivne.
  • Spis eller server direkte fra køleskab. Pga, det høje indhold af kokosolie, kan de blive lidt for bløde ved stuetemperatur.

Noter

Det er en god idé at spise dem langsomt og virkelig mærke efter, om du har lyst til flere.
Pga. det høje fedtindhold mætter de faktisk ret godt, men mætheden kommer jo desværre lidt forskudt, så hvis man bare fylder gabet, risikerer man at få spist for mange.
Jeg taler af bitter erfaring her, og der er jo ingen grund til, at vi allesammen skal lave de samme fejl! Men hvis man formår at mærke efter, er de den perfekte LCHF-julegodte. Kørt ind med masser af den nyttige kokosolie.
Ischokolader med lakrids - LCHF

Anis-olie – nam!

Anis-olien er en ny makker i mit køkken, og den kan bare noget helt andet end det traditionelle lakridspulver, jeg plejer at bruge.

Du kan også vælge at lave dine ischokolade uden lakridssmag eller du kan bruge et par dråber æterisk mynteolie, hvis du har det for en After Eight variant, som nogle af os også bliver helt bløde i knæene af. Men herhjemme er lakridsen altså strøget ind på 1. pladsen. Hos alle – for de har faktisk nået at smage også!

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

27 kommentarer til “Farligt gode ischokolader med lakrids”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Det kan du sagtens. Det giver måske en smule kokossmag men jeg tænker, det blender fint ind med choko- og anis-smagen :)

      Svar
    • Ja og nej. Ja fordi du kan smagssætte med lige det, du vil. Men nej, fordi lakridspulver slet ikke kan sammenlignes med den smag, anisolie kan give. Anisolie er en kæmpe gamechanger ift. at få god lakridssmag i ting.
      Appelsinolie eller revet appelsinskal er også dejligt i, eller pebermynteolie, hvis man har det. Og så smager de også dejligt helt uden noget :)

      Svar
      • Hvilken anis-/apelsin-/pebermynte-olie bruger du?
        Har fundet nogle Urte-AnisOlie, og noget BagePebermynteOlie-værk (skal lige holde øje med indholdsfortegnelsen), men Apelsinolie har jeg IKKE fundet. Mangler også en god anbefaling af vanillepulver – uden sukker, naturligvis ???

        Svar
        • Hej Pernille
          Jeg bruger dem fra Urtegården. Jeg har linket til anisolien i opskriften.

          Vaniljepulver er jo blevet crazy dyrt efter en eller anden orkan hærgrede områderne, hvor de dyrker det, så jeg bruger det virkelig sparsomt. Jeg køber som regel bare den fra Urtekram eller en fra ASA.

          Svar
  1. Nøjs de er gode! Der skal klart laves endnu en portion til juleaften :-)
    Er dog lidt i tvivl om det er okay at indtage Anisolie? Det er da en heftig advarsel som står bag på flasken.

    Svar
    • Ja, jeg blev også lidt forskrækket over den men kunne læse mig frem til, at den var okay i små mængder i fx bolcheproduktion :)

      Svar
      • Okay, tak for svaret :-) Har fuld tillid til alle produkter du henviser til, men blev alligevel lidt overrasket over advarslen (som jeg iøvrigt først fik læst efter indtagelse af 3 chokolader – flot haha…).

        Svar
  2. De er for vilde! Nu har jeg lavet en med 85% med kokosmel i og en med 92% med appelsinskal i! De er helt fantastiske – og for første gang har jeg nået en chokoladegrænse! Jeg kan spise to af gangen, selvom jeg ved første bid var overbevidst om at alle nok forsvandt inden det blev mørkt :o) TAK for alt det du giver!

    Svar
  3. Uh de lyder godt nok gode : ) Men kan man mon ikke også lave dem med lakridspulver (som er på lager her ; )) – hvor meget mon 3 dråber anisolie svarer til, ved du det?

    Svar
    • du kan godt røre lakridspulver i men det giver ikke noget nær det resultat, som anis-olien gør. Jeg synes ikke, det er specielt vellykket og ville nok hellere lave versionen helt uden i stedet – eller prøve med lidt frisk appelsinskal eller nogle af de andre varianter…

      Svar
    • nej ingen sødning. De er rigeligt søde. Der er jo lidt sukker i chokoladen og anis-olien søder også. Jeg fik ca. 15 stk ud af min portion.

      Svar
    • Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, hvor lige præcis disse er fra. Det var nogle, jeg fandt fra sidste år. Men typisk finder jeg den slags i Tiger-butikker, Søstrene Grene eller i supermarkeder…

      Svar