Karameliserede pekannødder

En af favoritterne blandt julegodterne herhjemme er de brændte mandler. Mine unger elsker dem, og vi bruger dem tit også i kræmmerhusene på juletræet. I år får de dog konkurrence til stregen af de überlækre saltlakridsmandler, men den må vi så tage, når vi kommer så langt.

Forleden fik jeg dog lyst til at prøve at lave en sød juleversion med pekannødder, og de blev bare overlækre. Pekannødderne har sådan en lidt karamelagtig smag og sammen med en sprød overflade af karameliseret kokossukker og kanel har vi altså en vinder!

Karamliserede pekannødder

Karamliserede pekannødder

Karameliserede pekannødder

Udskriv Pin
1 lille glas
|

Ingredienser

  • 160 g pekannødder
  • 1,5 dl vand
  • 1-2 spsk kokossukker* (reklamelink)
  • 2 tsk stødt kanel

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 150 g varmluft.
  • Hæld vandet på en pande sammen med kokossukker og kanel og lad det koge op.
  • Hæld pekannødderne heri og rod rundt, indtil vandet er helt fordampet. Det tager 5-10 minutter.
  • Fordel herefter pekannødderne på en bageplade og tør dem i ovnen i 20-25 minutter.
  • Rod lidt rundt i dem undervejs og hold også øje med at de ikke bliver sorte.
  • Lad afkøle og hæld på et tætsluttende glas eller spis dem med det samme.

Noter

*Om kokossukker

Kokossukker er ikke Low Carb. Det er at regne for almindeligt sukker.
Ønsker du at lave en Lower Carb-version af disse, kan du bytte til Sukrin Gold (reklamelink)

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

5 kommentarer til “Karameliserede pekannødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane,
    Som altid; tusind tak for din blog, dine opskrifter og inspirationen!
    Jeg vil høre om du tror, man på nogen måde kan lave karameliserede/brændte nødder med agavesirup i stedet for kokossukker? Bare for at komme endnu længere ned på det glykæmiske indeks.

    MVH
    Kathrine

    Svar
    • Agavesirup har jo den ulempe at størstedelen af sukkeret består af fruktose. Det er derfor det glykæmiske index er så lavt. Men fruktose metaboliseres i leveren og har meget nemmere ved at blive omdannet til fedt, så jeg vil aldrig, aldrig anbefale at bruge agavesirup. Måske kan yaconsirup bruges i stedet. Jeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet.

      Svar
      • Aaah, jeg faldt over dit indlæg om agavesirup EFTER jeg havde skrevet mit spørgsmål ;) Ha ha, men tak for svar!
        Jeg vil kigge nærmere på yaconsirup og ellers må det blive kokossukker.
        Tænker at hvis man blander nødder og sirup og kommer dem i ovnen vil de blive hårde og knasende.. bum bum..melder tilbage hvis jeg får forsøgt mg =)

        Svar
  2. Fedt, gik lige og overvejede, hvordan de ville smage brændte/ristede :) vi rister nemlig ofte bare mandler og hasselnødder i ovnen uden salt, sukker eller andet, og det faktisk osse en ret lækker snack :D

    Svar