Sund og mættende frokostsalat

Jeg er ikke bedre, end at de gode intentioner også her ryger sig en tur, når der er for meget om ørerne. Den sidste tid har vi derfor ydet stor støtte til takeout-stederne her i København (indlæg om favoritterne coming up!), men nu begynder det at det lysne forude på arbejdsfronten for mit vedkommende, og så er det tid til at gøre gode ting for mig selv igen. Og det gør jeg ikke ved at starte et benhårdt regime med en hel masse forbud og restriktioner, det gør jeg i stedet ved at sørge for regelmæssigt at få spist noget ordentligt at spise.

Forleden på hjemmekontoret blev det til denne dejlige salat fyldt med rejer, avokado og hårdkogt æg og gode mængder olie-eddike-dressing. Skyllet ned med et brusende glas vandkefir med æble og ingefær. Øj, så god!

Mættende frokostsalat med rejer og avokado

Nysgerrig på vandkefir, så se indlægget her: Sådan brygger du vandkefir – som jeg har opdateret med lidt nye erfaringer, jeg har gjort mig.

Sund og mættende frokostsalat

Udskriv
1 person
|

Ingredienser

  • 2 håndfuld salatblade
  • 150 g kutterrejer
  • 1 avokado
  • 1 kogt æg

Dressing

  • 2-3 spsk koldpresset olivenolie
  • 2 spsk æblecidereddike
  • lidt urtesalt

Sådan gør du

  • Biks salaten sammen i en skål.
  • Rør dressingen sammen og vend halvdelen af den rundt i salatbladene.
  • Halver avokado, fjern stenen og skær kødet i tern.
  • Fordel rejer, avokado og kogt æg i salaten.
  • Hæld resten af dressingen ud over og spis. Dejlig frokost!

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Sund og mættende frokostsalat”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jeg er SÅ glad for den, Bettina! Vi har døbt den Svampebob og Søren driller mig med at den arbejder på at overtage hele vores hjem med den vækst :)

      Svar
  1. Gid, der var flere muligheder for rimelig takeaway herude i provinsen. Der må i stedet de nemme løsninger på menuen ;)
    Super med opdatering på kefir-projektet. Jeg vil prøve at lade min anden portion stå længere i 1. fermentering. 1. portion (i denne omgang) stod 72 timer (3 døgn) + 1 dag ude i 2. fermentering og nu på køl… mens jeg venter… Jeg synes dog, den var ret sød, da jeg satte den i køleskabet.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Vi har desværre heller ikke så gode takeout-muligeder herude i Valby, så vi kører efter det.
      Spændende med din vandkefir, Sveske. Min er også stadig sødlig men jeg fortynder den bare med vand, hvis jeg synes, det er for meget.

      Svar