Kyllingebouillon i Crock Pot

Jeg er virkelig blevet afhængig af at drikke min hjemmelavede kyllingebouillon. Der går ikke en dag, uden at jeg tager mig en kop eller to, og det føles virkelig rart i kroppen og især i maven. For mig har det været en overvindelse at skulle drikke noget, der er salt, men jeg må indrømme, at det forbehold er helt væk.

At drikke hjemmelavet bouillon kogt på knogler har jo en række sundhedsfordele. Jeg har listet nogle af dem nederst i denne indlæg sammen med en virkelig lækker opskrift på kyllingesuppe: Hjemmelavet kyllingesuppe

Kog kyllingebouillon i crockpot/slow cooker

For nyligt er jeg blevet den heldige ejer af en Crock Pot.

En Crock Pot er sådan en tingest til slow cooking, som jeg længe har skelet misundeligt til på de amerikanske real food blogs, jeg følger.

I den kan man tilberede kød, lave gryderetter og supper, og man kan sætte den over om morgenen, og når man kommer hjem fra arbejde, dufter der af aftensmad. Lidt ligesom at have au pair! Bare uden det ekstra værelse. Den tager dog ikke opvasken. Ej pjat, men det er sguda smart.

Mit første forsøg blev at lave min kyllingebouillon deri, og det blev virkelig vellykket. Den færdige bouillon fik en helt anderledes og mere kraftig smag end den bouillon, jeg plejer at lave i gryde.

Se forslag til hvordan du stadig bare kan bruge en gryde under opskriften.

Bouillon i Crock pot

Kyllingebouillon i crock pot

Kyllingebouillon i Crock Pot

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • 2 hele øko-kyllingeskrog (de var ret små i det)
  • 4 stængler blegselleri, skåret i mindre stykker
  • 2 gulerødder, skåret i skiver
  • 1 stort løg, skåret i kvarte
  • 2 fed hvidløg, grofthakket
  • 2,5-3 liter vand
  • ca. 2 spsk salt
  • 2-3 spsk æblecidereddike

Sådan gør du

  • Vi havde fået kylling i aftensmad og havde pillet alt kødet fra, spist noget af det og gemt resten til morgenmad/frokost næste dag. Tilbage havde vi de to skrog, som røg i Crock Potten sammen med de øvrige ingredienser.
  • Jeg gav den først 2 timer på HIGH og herefter ca. 12 timer på LOW, imens jeg sov skønhedssøvn på salen.
  • Næste formiddag siede jeg væsken fra ben og grøntsager, gemte benene i en pose (du ved godt, de kan bruges flere gange, ikke?), og hældte min bouillon på glas.
  • Jeg lod dem afkøle nogle timer, inden jeg lukkede glassene. Bouillonen opbevarer jeg i køleskabet og i fryseren.

Kyllingebouillon i gryde

Er du ikke den heldige ejer af en crockpot, kan du heldigvis bare lave din kyllingebouillon i en gryde. I stedet for at lægge alle ingredienserne i crockpotten, putter du dem i en stor suppegryde og lader det hele simre i 3-5 timer eller længere endnu.

Si skrog og grøntsagsrester fra og hæld saften på glas.

Anvendelsesmuligheder

Jeg bruger det både til at drikke men også i fx supper, som fx den virkelig lækre græskarsuppe eller som base i andre simreretter eller sovse.

Ungerne drikker det også. Salt-the, kalder de det. Jeg ved ikke, hvorfor mine børn altid skal finde på deres egne ord for mad. Gør jeres også det? Det skaber altså noget forvirring, når de er hjemme hos andre og beder om hhv. Anna-Albertes ost (=Primadonna-ost, som de engang fik serveret hos deres gamle vuggestue-veninde Anna-Alberte) eller grankogler, som er Silas’ ord for de der tørrede morbær. Mærkelige børn…

Her er dyret i action:

Crock pot

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

64 kommentarer til “Kyllingebouillon i Crock Pot”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Nu er det her måske et dumt spørgsmål…. Men kylling har jo en udløbsdato…. Hvis man genbruger skroget og koger videre på det en anden dag…. Det er måske et dumt spørgsmål, men er det okay at genbruge skroget efter sidste holdbarhedsdato?

    Svar
    • Der må jeg også være dig svar skyldig. Det har jeg aldrig spekuleret over. Hvis jeg genbruger skroget uden at gøre det i forlængelse, plejer jeg at fryse det.

      Svar
  2. Har lige investeret i en crock pot, 6 l, da jeg vil i gang med hjemmelavet boullion.
    Hvor stor er din gryde? Og hvor meget kan jeg fylde på af væske uden det “løber over”

    Svar
    • Ej hvor fedt! Den er genial til bouillon (og meget andet). Min er også 6 liter. Jeg fylder den ret godt op, sådan et par centimeter før kanten. Den løber aldrig over, da den simrer ved så lav temperatur.

      Svar
  3. Hej Jane
    Har netop købt din bog om KETO glæder mig til at komme i gang.
    Vedr. Crock Pot er det så ikke i bund og grund en elektrisk Römer Topf ??
    Hvis det er, – så er det en god udvikling af slow cocking, noget nemmere, og hvis det er Römer Topf Elektrisk, så er der jo åbnet et univers af muligheder..
    Tak for en god side og god inspiration.

    Svar
    • Jo det er da egentlig en super beskrivelse af den. Tidligere brugte jeg også Römertopf men siden jeg fik crock potten, har jeg slet ikke brugt den.

      Og jo, det er nemlig super nemt fordi den kan sættes til at stoppe og holde varm og den slags funktioner, hvilket en (gammel) ovn ikke kan…

      Svar
  4. Hej Jane. Kan du anbefale en færdig god broth som man evt bare skal adde vand til. Er på keto og vil gerne have mulighed for at lave en varm broth når jeg er på arbejdet. Er helt med på at den man laver selv er bedst, men måske kender du en der er ok. Pft Mvh Maria

    Svar
    • Godt spørgsmål. Jeg har faktisk aldrig overvejet at drikke de koncentrerede flydende. En grøntsagsbouillon-terning er det nærmeste jeg er kommet et færdigprodukt der. Og det passer faktisk ikke helt for jeg har købt 6 liter færdig kyllingebouillon fra Knorr men jeg tror, det er sådan nogle, der kun sælges til restauranter. Så desværre ikke meget hjælp her.

      Svar
  5. Sidder og suger mig næring til, vedr. din slowcooker, som jeg netop har bestilt efter at have skamkogt boullion i 12 timer og skifte gryder, filtreret m.m.
    – smiler over dine børns bemærkninger og har selv oplevet noget lignende. Bare den anden vej. Pludseligt kunne mine drenge ikke lide ris, de var sikkert 4 og 8 år.
    Men så fortalte jeg dem en lille løgn, nemlig at Spinder, en indisk ven, havde købt de her Guldris i Indien. Bum så blev der spist ris igen.
    Så kom turen til sauce, som så blev til Guldsauce fra Netto.

    Nå men slowcookeren lader til at være det rette redskab, og et sted har jeg sågar læst en kommentar om at den også kunne gå i ovnen. Men why? Eller er det en misforståelse?
    Jeg har også set en amerikansk blogger der viser at hun putter okseben i ovnen en 20 min for at fedtet kunne danne skorpe, som hun så skraber lidt at bagepladen, hælder lidt vand på denne så der kommer mere kraft med. Er det noget du praktiserer? Kan evt. finde videolink.

    Svar
  6. Hej hvad hvis man ikke har så smarte ting ? Jeg koger kylling og har vandet tilbage Hvis jeg kommer de ting i, bliver det så det samme? Hvordan opbevarer du det, så fedt lag undgås
    Hilsen Jeanette Aas

    Svar
    • Hej Jeanette

      Jeg har en opskrift på kyllingebouillon lavet i gryde HER

      Jeg drikker/bruger hele bouillonen, inkl. fedtet, men hvis du gerne vil undgå fedt, er det nemt at skrabe af, når først det er kølet ned. Her vil fedtet lægge sig på overfladen. Jeg opbevarer det i enten køleskab eller fryser.

      Svar
  7. Hej Jane,
    Jeg synes ikke væsken er vild varm selv på HIGH, er det måske korrekt ?
    Glæder mig vildt til at smage det imorgen.

    Glædelig jul.

    Svar
    • Jeg har aldrig mærket på den men min plejer at småsimre, så jeg tænker, den ligger lige omkring kogepunktet. Det kan dog tage lang tid, før temperaturen når derop.

      Svar
    • Hej Heidi,
      Den varmer med 94 grader ved High, og 74 grader ved Low indstilling. Så du bør kunne mærke, at væsken bliver rimelig varm.

      Svar
  8. Hej,

    Hvad fryser du mon boullionen ned i? Vi laver det også, og fryser det ned, men synes endnu ikke, at vi har fundet nogle optimale beholdere. Enten er boksene for store, og så skal man have “skåret et stykke af” den frosne boullion (til stor besvær), eller også er boksene for små ?

    God dag!

    Svar
    • Mine er virkelig heller ikke optimale men jeg bruger sådan nogle høje Weck-glas. Det giver lidt rod i fryseren men det lever vi så med. Jeg har to forskellige størrelser og tager dem ud alt efter hvor meget jeg skal bruge. Og så opbevarer jeg dem optøet i køleskab i 2-3 dage.

      Svar
      • Hej Jane, tak for god slow cooker snak, jeg koger den siede bouillon ind til ca 30-50 %, og fryser dem ind i en muffinform, så er de meget fleksible at pakke sammen i fryseren
        venlig hilsen John Christensen

        Svar
    • Min mand fylder boullionen i luk-selv poser i forskellige størrelser, som han stiller ned i fryseren. Er fryseren (en sjælden gang) lidt tom, står de i en boks, så de ikke vælter, inden de er frosset.

      Og ellers kan boullionen jo fyldes kogende i sterile syltetøjs- eller weck-glas, så holder de sig også uden frys.

      Svar