Kylling i rød karry – og en mild karrysovs til ungerne

Jeg er normalt ikke den, der gider stå og lave voksenmad og børnemad, men forleden fik jeg lavet en rød karry, som jeg godt kunne smage var så stærk, at jeg ikke ville få ungerne med på den. Og så måtte jeg give mig og lave en anden karrysovs til dem. Begge sovse blev dejligt vellykkede. Jeg har ellers ikke haft helt held med mine thai-curries. De bliver udmærkede, men aldrig helt gode. Denne her blev dog virkelig lækker. Jeg tror, det er styrken + mængden af tilsat sødme/sukker, der gør forskellen.

Du kan også vælge at hælde grøntsagerne ned i sovsen og lad dem varme med. Det er lidt en smagssag.

Rød thai-curry - Madbanditten.dk

Til ungerne lavede jeg denne cremede karrysovs:

SOVS TIL 2 BØRN

  • 1 god spsk kokosolie
  • 1 lille spsk karrypulver
  • 1.5-2 dl piskefløde
  • salt, gerne urtesalt

SÅDAN
Opvarm kokosolien i bunden af en kasserolle. Rist karrypulver godt heri, til hele huset dufter af Indien. Hæld fløden i, varm den op, imens du rører lidt ind imellem og lad herefter sovsen simre ved lav varme. Jo længere tid sovsen simrer, jo mere cremet en sovs får du. Helt uden jævning!

Server sovsen med kylling og fintsnittet grønt. Alting ryger ned, når der er god karrysovs til!

linje.png

Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.

Rød thai-curry - Madbanditten.dk

Kylling i rød karry - og en mild karrysovs til ungerne

Udskriv Pin
|

Ingredienser

RØD THAI-CURRY TIL 2 PERSONER

  • 1 stor spsk kokosolie
  • 1 lille spsk rød karrypasta (afhængig af styrke)
  • 4 dl Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria (eller alm. kokosmælk)
  • 1 spsk tamari (glutenfri soya)
  • 1 spsk fishsauce
  • 1 spsk peanutbutter
  • 1 spsk yaconsirup eller kokosukker
  • 2 kaffir limeblade
  • 300 g tilberedt kylling, fx en rest
  • 300 g fintsnittet hvidkål, blomkål eller andet grønt

DRYS

  • friske korianderblade

Sådan gør du

  • Smelt kokosolien i en stor kasserolle eller sauterpande og rist karrypastaen heri. Hæld kokosmælk på og rør godt rundt. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad sovsen simre ved lav varme. Henimod slutningen hælder du den tilberedte kylling, skåret i tern, ned i sovsen og lader den varme med op. Fordel hvidkål/blomkål/anden grønt i dybe tallerkerner, hæld sovsen med kyllingen over og pynt med friske korianderblade.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

12 kommentarer til “Kylling i rød karry – og en mild karrysovs til ungerne”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hey :) Jeg er allergisk over for peanut butter men vil utrolig gerne lave din opskrift, er der noget jeg kan erstatte det med? :D
    Tak for de super fine opskrifter ;D

    Svar
    • Du kan fint lave den uden. Der er jo ikke rigtigt noget, der giver samme smag som peanutbutter uden peanuts. I andre tilfælde kunne mandelsmør være en mulighed men det ville jeg ikke synes passede smagsmæssigt her..

      Svar
  2. Rigtig god og nem opskrift. Jeg brugte bare tynde skiver oksekød istedet for. Banket oksekødet helt tyndt og lyn stegte skiverne i 10 sec på begge sidder på en brandvarm pande. Men rigtig god ret har altid været fan a rød karry sauce. Hilsen Jesper.

    Svar
  3. Vild lækker ret, fungerer sagtens uden nogle de eksotiske ingredienser hvis man ikke lige har dem på hylden. F.eks. brugte jeg alm. soya og rørsukker.

    Svar
  4. Den her opskrift er simpelhen genial… JEG ELSKER DEN !!!
    Jeg er ikke meget til at lave mad og det skal være så nemt som muligt. Så jeg plejer at lave en ordenlig potion suppe og så vare den i 5 dage… men som min kost vejleder sagde – så koger man jo alt det gode ud af grønsagerne.

    Så med denne opskrift laver jeg en ordenlig potion curry og snitter en hav af grønsager og så har jeg til hele ugen med friske grønsager.

    Svar
    • .. eller om det er helt umuligt pga. ketosen?
      Selv om jeg på nuværende tidspunkt ikke spiser LCHF, er her stadig masser af kanonlækker inspiration at hente herinde, som altid kan tilpasses med et lidt mere “passende” fedtindhold, til os der heldigvis kan fungere med både kulhydrater og sukker ;-) Så ja, tak! – og hvor er det rart også lige at få et par af dine kloge ord med mht. madreligion og fanatisme. Du gør et fantastisk godt arbejde!

      Svar
      • Min egen erfaring er at det er svært at øge i vægt når man spiser striks LCHF. Det skyldes måske delvist ketosen (det lave insulinniveau) men også at appetitten er nedsat så det er svært at spise “for meget”. En kombination af LCHF og lidt flere godter, nødder, mørk chokolade kan være det, der skal til for ikke at gå ned i vægt og måske endda øge vægten…
        Og tak for dine fine ord :)

        Svar
  5. Hmmmm…. må de voksne gerne forgribe sig på den cremede børneversion? Den ser dælme god ud (min mave er bare slet ikke til spicy mad)

    Svar