10 dejlige LCHF-brød

Jeg sidder her i køkkenet og har en stille morgenstund med min morgente og min computer, imens jeg prøver at frafiltrere lyden af mine børn, der højlydt diskuterer, om de skal høre Rasmus Seebach eller Joey Moe inde på værelset. En diskussion, jeg ikke lige orker at blande mig i. I stedet endte de med at sætte Håndværkerrøv på, og jeg lukkede døren. Og sådan blev det problem løst!

I dag har jeg lavet en lille kavalkade over mine yndlings LCHF-brødopskrifter. Jeg startede med at ville lave en top 5 men endte med en top 10, fordi jeg syntes, der var så mange, der fortjente at komme med.

Jeg husker tydeligt mine kvaler, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne tåle gluten. Mand, hvor fik jeg lavet mange klamme brød, som alle havde det til fælles, at de var tørre som savsmuld og smagte af jord.

Først da jeg helt skippede de glutenfrie kornsorter og begyndte at bage helt melfrit, nåede jeg frem til noget, jeg faktisk syntes mindede lidt om brød. De kommer dog aldrig til at slå den seje italienske stenovnsbagte bolle, så lidt forventningsafstemning er måske på sin plads.

Men her får du mine favoritter:

FOCACCIA-BRØDET
Virkelig dejligt madbrød, som man godt kan slippe afsted med at servere for almindelige brødspisere.

SANDWICHBRØD
Vellykket sandwichbrød, som gør sig godt i madpakken.

BANANBRØD
Det søde og gode bananbrød, som næsten er en kage, så dejligt smager det.

LOW CARB FRANSKBRØD
Et dejligt smagsneutralt brød, som kan bruges fx til den klassiske rejemad.

GRØNTSAGSPANDEKAGER
Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har sat til livs af disse. Jeg spiser dem både til morgenmad, som frokostsandwich, og jeg bruger dem som burgerboller om aftenen.

SPRØDE GRØNTSAGSBRØD
Sprødt bagværk er jo en lidt sjælden ting på LCHF, og især når man gerne vil have grøntsager med i dejen. Disse laver jeg i dehydratoren, og jeg elsker dem!

FORMFRANSKBRØD
Et sødt og dejligt formbrød, som gør sig dejligt til fx french toast.

CHIA-KNÆKBRØD
De måtte på listen også! De er både så nemme at lave og så smager de fuldstændigt forrygende!

KERNEBRØD
Kernebrød spiser jeg egentlig ikke så tit, på trods af at jeg synes, det er utroligt vellykket.

OOPSIES
Ingen brød-liste uden oopsies. LCHF-brødet for de strikse! Disse underlige flade tingester, som er stort set helt uden kulhydrater. Jeg har spist tonsvis af dem. Som sandwichbrød, som mellemmåltid etc. De kan varieres i salte og søde versioner og mætter rigtig fint!

LCHF-brød - Madbanditten.dk

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

22 kommentarer til “10 dejlige LCHF-brød”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Når der ikke står kcal, kulhydrater, protein og fedt i opskrifter på brød og kager, hvad kan jeg så regne med?

    Svar
  2. Hej Jane.
    Jeg har meldt mig til dit nyhedsbrev og din e-bog, men har ikke modtaget bogen. (Heller ikke I spam/uønsket mail.) Hvad kan jeg gøre?
    Mvh. Gitte

    Svar
    • Min holdning er, at brød bør udgøre en lille del af kosten og at man i stedet skal lære sig at spise kød, grøntsager og fedt. Undtagelsen hertil kan måske være grøntsagspandekagerne og oopsies.

      Svar
  3. Hej Jane! :-)
    Angående LCHF brød og boller, i hvilket omfang er det muligt at fryse det ned? Og hvordan er holdbarheden så??

    Svar
    • Jeg fryser dem alle sammen. Brødene skærer jeg i skiver og putter madpakkepapiret imellem. Holdbarheden ved jeg ikke, men jeg har endnu til gode at opleve et fryserbrød blive dårligt :)

      Svar
  4. Jeg prøvede Bananbrød og formfranskbrød i går. Og mindstebarnet som ellers snart er klar til at flytte hjemmefra “hvis det hele skal være så sundt”, synes at begge dele smagte fantastisk :-). Teenageren har lidt problemer med at mange brød/boller-arter smager af æg (udover kernerugbrød). Hvad ville være et forslag at bage af boller som ikke har en ægget eftersmag?

    Svar
  5. Hej Jane
    Først tak for en fantastisk blog, med skøn inspiration og lækre opskrifter:)
    Jeg er personlig ikke til brød med mandelmel, som min 4 årige søn sagde, da jeg prøvede at bage rundstykkerne: “de smager af marcipan” så det var ikke et hit hos nogen i familien. Til gengæld er vi ret vilde med kernebrødet, Chia knækbrød, LCHF brødet. Krydderkagen m/flødeostglasur faldt også i virkelig god jord hos mine kollegaer, den er ret lækker:) Men den største overraskelse er LCHF pizza m/profiber, min mand syntes de var så gode,at han overhovedet ikke savnede den sprøde bund, og gladelig vil vinke farvel til stenovnspizzaen… Jeg brugte squash i stedet for blomkål og det var virkelig godt. Oopsies er helt klart det næste som skal prøves:)

    Svar
    • Jeg er ærligt talt heller ikke altid lige vild med de brød. Det er i hvert fald sjældent, jeg spiser dem. mine favoritter er meget de samme som jeres :)

      Svar
  6. Jeg er rigtig gld for sandwichbrødet, som jeg skærer ud/skærer over og fryser ned. Skal jeg så på tur og er usikker på hvornår der er “rigtig” mad til rådighed, så lægger jeg pålæg -som regel ost-i det frosne brød som jeg pakker ind og putter i tasken. Så passer det med det er tøet når jeg bliver sulten, og jeg falder ikke i.
    Går vi i den søde den er din brownie somdu selv skriver syndigt god.
    Tak fordi du deler alle dine dej lige opskrifter

    Svar
  7. Synes, du har glemt det fænomenale valnøddebrød, du postede som noget af de første på din blog, når man går helt tilbage i arkivet. Det er sindsygt lækkert! :)

    Svar
  8. Tusind tak for opskrifterne og tilhørende kommentarer, så ved vi hvad de er gode til. Hyggeligt med en morgen indblik fra køkkenet ;-) og fortsat god søndag!

    Svar
  9. Hej Jane mange tak for dine gode opskrifter,har lavet rigtig meget fra dine bøger,og det skønne er jo ‘går man efter opskriften går det ikke galt.har ikke spist flugten og sukker i snart 3md.og savner det ikke, Med VH Ingrid.

    Svar
  10. Hej Jane

    jeg er lige startet for 2 uger siden på LCHF efter at være faldet over din side, den er intet mindre end fantastisk . Det er lige mad for mig :) ( drønede ud og købte dine bøger)
    Fik lavet lasagne med dine hjemmelavede plader, den smagte bare himmelsk :D ( selv kæresten måtte indrømme at den var super god :)
    Skulle så prøve at bage morgenbollerne med solsikke, ved ikke lige hvad der er gået galt men de blev små og meget tørre, måske det er fordi jeg ikke er vant til at bage med de ingredienser.. Hvilke boller vil du anbefale når jeg skal have kæresten til også at spise dem også?

    Svar
  11. Hej Jane
    Jeg har også lavet rigtigt mange grøntsags brød, lidt færre kernebrød og hvide brød.
    Men jeg har tabt mit hjerte til dette lækre brød, der føles som rigtig kernerugbrød, når det spises.
    Og det er meget nemt at lave : ). Jeg skærer det i skiver, og fryser det ned.
    https://www.madbanditten.dk/2011/02/26/laekkert-lchf-br%c3%b8d

    Jeg mangler at lave mange mange af brødene fra listen. De fleste skal prøves.
    Ps. Jeg lavede krydderkagen i går med flødeskum til, som min alm. spisende familie tog til sig i stor stil. Havde ingen squash og brugte revet æble i stedet. SÅ godt!!

    Svar
    • Det var da også et forrygende et fra gemmerne! Det ligger så langt tilbage, at jeg helt havde glemt det. Det kaster jeg mig over næste gang :)

      Svar