Burgerboller

Disse burgerboller kan du bruge, når du gerne vil lave LCHF burgere og du gerne vil have noget, der minder om en “rigtig bolle”. Helt rigtig bliver den selvfølgelig ikke men den er derhen ad og så indeholder den markant færre kulhydrater end en normal burgerbolle.

Det er fredag, og fredag betyder jo madplan! Men hvad skal jeg sige? Jeg har ikke lige fået lavet den. Jeg skal aflevere manus til LCHF året rundt på mandag, og det kommer altid bag på mig, hvor lang tid de sidste gennemlæsninger tager. Så kom du forbi i håb om en madplan, må du genbruge en af disse:

Madplan nr. 1
Madplan nr. 2
Madplan nr. 3

Men i stedet kan du få en lækker frokost-idé. Som jeg har skrevet om flere gange før, så halter det med at få lavet ordentlig frokost her i enmandsvirksomheden. I går oppede jeg mig dog og lavede denne uhørt lækre og mættende frokostsandwich.

Er I klar over, hvor lækker ost-og-bacon-kombien er? Alt for lækker!

Bollerne var burgerbollerne fra Mæt & Slank med LCHF, som jeg fandt en af i fryseren (så heldig var jeg), men vi kan jo godt lige tage opskriften her for dem, der ikke bare kan hente en i fryseren:

LCHF burgerboller med ost og bacon

Burgerboller

Udskriv Pin
5
|
30 min

Ingredienser

4-6 burgerboller

  • 4 æg + 1 blomme til pensling
  • 150 g hytteost 4 %
  • 30 g smeltet smør
  • 80 g mandelmel eller hjemmemalet i foodprocessoren
  • 15 g kokosfibermel
  • 30 g sesamfrø + til drys
  • 3 tsk loppefrøskaller
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 190 grader. Blend æggene grundigt med hytteost og tilsæt smeltet smør. Tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen godt sammen, til den er jævn med elpiskeren. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter.
  • Form dejen til boller med våde hænder og læg dem på en bageplade med bagepapir. Klap bollerne flade, så de er ca. 1 cm høje. Pensl med sammenpisket æggeblomme og drys med sesamfrø. Bag bollerne i den varme ovn i 20-25 minutter, til de er let gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist..
LCHF burgerboller med ost og bacon

Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.

Herefter var det såmænd bare at fylde sådan en sag med favoritfyldet. Herfra blev det:

  • 1-2 spsk god mayonnaise
  • 1 tyk skive flødehavarti
  • 5-6 skiver bacon (den tørsaltede fra Hanegal – øj, den er god!)
  • spinatblade
  • ærtespirer

Samle, samle sandwich og kort efter var den spist.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig min gratis guide til at blive sukkerfri i fire nemme trin.

JA TAK, TILMELD MIG NU!

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

73 kommentarer til “Burgerboller”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej
    Kan man erstatte Loppefrøskaller i Burgerbolle opskriften jeg kan ikke pt skaffe noget og skal bruge bollerne i aften ??

    Svar
  2. Har til punkt og prikke fulgt opskriften, som jeg gjorde det på franskbrødet. Konsistensen på “dejen” er meget flydende i begge tilfælde. Det flyder ud. Man kan ikke forme det overhovedet. Som ved franskbrødet, tror jeg forme er løsningen, men jeg undres over den flydende konsistens. Resultatet er nok også mere over i kokosæggekage end brød, men jeg må eksperimentere mere med det:)

    Svar
    • Du bruger ikke tilfældigvis kokosmel i stedet for kokosfibermel. Min dej er helt fast og ‘fluffy’ i mangel på bedre ord, pga. de mange fibre.

      Svar
  3. 3 teske loppefrøskaller er det rigtigt jeg synes den blev meget flydende og i andre opskrifter er det spiseskeer man bruger af det

    Svar
    • Hej Carsten
      Her er det kokosfibermelet, der bidrager med fibrene og derfor er der behov for færre loppefrøskaller. Loppefrøskaller i større mængder har tendens til at blive småklamt og gummi-agtigt. Der synes jeg, kokosfibermelet (eller Pofiber) giver et mere brødagtigt resultat.

      Svar
  4. Er det helt umuligt at bruge glutenfri mel til brød da jeg ikke bryder mig om de erstatninger der er på siden.. og så at man stadig kan tabe sig

    Svar
    • Nej det er bestemt ikke umuligt. Du kan tabe dig på alle slags kost, hvor du spiser færre kalorier end du forbrænder.

      Men ift low carb/Keto går det ikke med glutenfrit mel.

      Svar
  5. Kan denne opskrift bruges når man er på ketokur? Hvad er der i en bolle af kulhydrater?
    Og tak for en fantastisk side.
    Vh Helene

    Svar
        • Ja, men alle opskrifter kan være Keto-venlige. For det er jo ikke hverken opskrifter eller madvarer, der ‘er keto’. Det er ikke sådan det fungerer. Keto er et spørgsmål om at holde sit daglige kulhydratindtag så lavt, at man er i ernæringsmæssig ketose. Hvad der skal til for at det sker er for det første forskelligt fra person til person men det afhænger jo i høj grad også af hvad man spiser over hele dagen. Og ikke om hvorvidt man spiser en bolle eller ej.

          Jeg har skrevet om hvordan du nemt kan energiberegne mad og se om det passer ind i din dagskost her: https://www.madbanditten.dk/2020/01/03/energiberegninger/

          Og for mere forståelse for om noget ‘er keto’, kan du læse her: https://www.madbanditten.dk/2019/01/14/er-det-keto/

          Svar
  6. Nu har jeg bagt flere forskellige af dine boller, men de er svære at kontrollere om de er færdig, i ovnen, jeg har ihvertfald ikke svært ved det, Burger bollerne blev slet ikke faste så jeg kunne forme dem , hvad gør jeg
    Jette

    Svar
    • Jeg har aldrig tænkt over at det er svært at vurdere hvornår de er færdige, så jeg ved ikke lige??‍♀️

      Dejen har jo en ret speciel konsistens, når man bager uden mel. Jeg synes det hjælper at skylle hænderne i koldt vand engang imellem. Så går det ret nemt.

      Svar
    • Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg har aldrig lavet dem med Pofiber. Måske 1 dl som erstatning for kokosfibermel og loppefrøskallerne. Ellers vælg en af de brødopskrifter, der er med pofiber allerede. Toastbrødet eller fiberbollerne fx. Så er det testet ;)

      Svar
  7. Jeg tilsatte en smule kardemomme (omtrent 1knsp). Jeg synes det tog lidt af den atypiske smag som mandelmel og kokosmel kan give.

    Svar
  8. Hej Jane.

    Vil man kunne tilføje en lille smule mel til denne opskrift. Og på den måde opnå lidt mere brød-agtig bolle, men samtidigt få en bolle der er Laaaangt mere sund end en klassisk burgerbolle der primært består af mel?

    God 2. Advent til dig.

    Svar
    • Det er sådan et svært spørgsmål. For ja, du kan sikkert godt tilsætte almindeligt mel og derved få en bolle, der minder mere om en rigtig bolle men som er langt mere kulhydratfattig (og næringsrig også). Så ja. Men… det hele er jo et spørgsmål om kontekst og helhed, og at blande fedt og kulhydrater er heller ikke det smarteste. Men om det gør sig gældende, afhænger jo af den samlede kost.

      Så det var mit bedste og mest forvirrende svar :)

      Svar
  9. Hej Jane.. nu har jeg aldrig prøvet det kokosfibermel. Smager det meget af kokos? Jeg vil nemlig gerne lave dem men min kæreste kan ikke lide kokos.. Kan man evt erstatte det med noget andet?
    På forhånd tak
    Vh Kristina quitzau

    Svar
  10. Hej vi herhjemme er lige startet på lchf ikke den strikse men et forsøg på at ændre livsstil da vi voksne trænger til at tabe os, men jeg har kun et problem og det er min søn på 12 år som har diabetes 1, og han må ikke spise fedt og skal have kulhydrater for at holde blodsukkeret oppe hvis vi skal følge anbefalingerne fra hospitalet, han har haft det i 6 år men de sidste 2 år er han dårligt reguleret så vi er desperate for at prøve noget nyt og syntes at have hørt at lchf er godt for diabetikere ( dog ikke hvis vi spørger lægerne)?? Er det tilfældigvis noget du har hørt om eller selv ved noget om

    Har købt nogle af dine bøger og der er mange lækre opskrifter så tror det bliver rimeligt nemt at skifte livsstil

    Hilsen Jette

    Svar
    • Hej Jette
      Jeg forstår godt din desperation. Jeg er ikke den rette til at rådgive om det. Som jeg forstår det, reagerer type 1-børn meget forskelligt. Jeg delte på et tidspunkt en lille solskinshistorie om et type 1-barn, der spiste LCHF, og det gjorde nogen glade og andre vrede. Sådan er internettet, tror jeg. Men måske kan du bruge historien og evt. høre forældrene om de har tip at dele? Du finder historien her: Konrad med type 1 diabetes spiser striks LCHF

      Svar
  11. Hej Jane, lyder som en super form for brød lavet af rigtige gode ingredientser. Vil prøve den i aften. Har du prøvet at fryse bollerne?

    Svar
    • Jep! Det går fint! Jeg fryser alt mit brød. Det er sjældent, vi får spist så meget på en gang, og så ryger resten bare i fryseren.

      Svar
  12. Hej, jeg har fået en opskrift på lækre boller – hvor man bruger resterne fra juicepresseren. Der er bl.a også hvedemel og rugmel i og her tænker jeg de kan gøres mere LCHF venlige ved at bruge mandelmel eller noget :-) Kan du eller andre hjælpe med at gøre den 100% LCHF (måske der er mere end melet der skal erstattes)? De lyder vildt lækre og er super gode til madpakken.
    Ingredienser:
    50 g gær
    7 dl lunkent vand
    3 tsk salt
    2 spsk olie (kunne det bare være kokosolie?)
    3 dl fintrevet grønt eller rester fra juicepresseren
    4 spsk akaciehonning (skal det erstattes?)
    240 g groft rugmel (hvad kan det erstattes med og er det samme mængde?)
    850-950 g hvedemel (hvad kan det erstattes med og er det samme mængde?)

    Hvis den kan laves LCHF – skal jeg nok lægge fremgangsmåde op også

    Protein 11%
    Kulhydrat 81%
    Fedt 8%
    120 kcal pr. stk (ca 35 stk)

    Svar
  13. Hej Jane.
    I denne opskrift står der at man skal bruge kokosfiber ( mel når jeg klikker på kokosfiber) kan man evt bruge alm kokosmel? Eller er kokosfiber mere fint eller hvordan? Jeg er simpelthen for nærig og for fattig til at give næsten 80 kr for en lille pose kokosfiber?
    I øvrigt er jeg helt vild med blomkåls bollerne ? mums de er lækre. Jeg er næsten lige gået i gang med en kostomlægning fordi jeg rigtig gerne vil tabe mig. Så jeg er slet ikke færdig med at gøre brug af dine mange opskrifter.
    På forhånd tak.
    Vh Heidi

    Svar
  14. Hej Jane,

    Jeg har tænkt lidt på at begive mig ud i LCHF-kost igen efter at have forsøgt mig tidligere, men nu har holdt en længere pause pga. sygdom.
    Noget af det, der “fylder” lidt i mit hoved ifht. LCHF er fiberindtaget. Jeg ved godt, der er fibre i mange grove grøntsager, men da jeg har en lidt sart mave (CU) ønsker jeg omvendt heller ikke for mange grove grøntsager.

    Hvilke fødevarer i LCHF er der særligt mange fibre i? Og fuldkorn – kan man overhovedet få det på LCHF? Jeg tænker også, nu når man ikke spiser brød, hvordan dækker man så fuldkornsbehovet, som man jo siger er forebyggende mod fx tarmkræft?

    Mange hilsner
    Julie

    Svar
  15. hej jeg er støt på granatsirup og dadelsirup er det nogle sirupper man kan bruge i lchf da det er svært at anskaffe yacon sirup.. På forhånd tak for svar :-)

    Svar
    • Nej, det tror jeg desværre bliver for kulhydrattungt. Men altså på den anden side, hvis man bare bruger det i små mængder engang imellem og ikke hælder det på al sin mad hver dag, kan det sikkert være fint :)

      Svar