2 x frokostrulle med mættende fiskefyld

Gårsdagens idéer til at få mere fedt ind i kosten skabte heftig debat på Madbandittens Facebookside. Tonen blev en anelse grov, men ikke så grov, at jeg syntes, det var nødvendigt at moderere kommentarer væk.

Det er altid lidt svært med det der internet-sprog. Mange udråbstegn og store bogstaver kan virke, som om man bliver råbt af – også selvom det ikke er tilfældet. Det skrev jeg om for noget tid siden også.

Læs eller genlæs indlægget her: Hvordan er det, vi taler til hinanden?

Uanset, så synes jeg, at det er fint, at alle ytrer deres mening, og imens vi nærmer os 40.000 likes på siden, er det selvklart, at vi ikke alle ser verden fra samme perspektiv. Men tonen skal selvfølgelig være respektfuld.

Men nu til noget langt mere ufarligt. Frokost! Som jeg har skrevet om flere gange før, så er frokosten mit mest irriterende måltid. Jeg kan aldrig rigtig finde på noget, jeg har lyst til at spise, og måske er jeg i virkeligheden bare ikke sulten nok. Alligevel synes jeg heller ikke, det fungerer optimalt at springe frokosten helt over, så jeg spiser som regel altid et eller andet midt på dagen. Frokosten bryder forstyrrende ind i mit arbejde – jeg skal jo lave den selv – og hvor gode intentioner, jeg end har om at lave madpakke til mig selv, når jeg alligevel laver til ungerne, må jeg konstatere, at det bare ikke sker. Derfor er det vigtigt for mig, at frokosten er hurtigt lavet.

I dag får du opskriften på en hurtig, nem og mættende frokost. De melfrie tortillas havde jeg lavet i forvejen og havde i køleskabet, så jeg på selve dagen bare skulle “rulle”.

SÅDAN

Opbevar i køleskab – eller fryser – med madpakkepapir imellem.

Fyld dit ønskede fyld i rullen og spis. Server gerne en god salat eller råkost til.

FYLD 1: MAKRELSALAT

  • 1 dåse makrel i tomat (sexy!)
  • 1 spsk mayonnaise
  • lidt hakket squash og rødløg

FYLD 2: LAKSESALAT

  • ca. 100 g varmrøget laks
  • 1 spsk cremefraiche 38%
  • 1 spsk friskklippet dild
  • 0,5 avokado, skåret i skiver

lakserulle LCHF - Madbanditten.dk

Jeg havde desuden en rest af en sesammarinade, jeg havde brugt nogle dage forinden, og den blev til topping. Hvad den præcis bestod af, husker jeg ikke længere, men den smagte dejligt på!

Hvad er din yndlingsfrokost, når det gerne skal gå hurtigt?

linje.png

Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.

Melfrie tortilla med makrel - LCHF

2 x frokostrulle med mættende fiskefyld

Udskriv Pin
|

Ingredienser

MELFRIE WRAPS – 6 STK

  • 4 æg
  • 1 dl Pofiber (adlink)
  • 100 g revet ost, fx emmentaler
  • 0,5 tsk salt
  • 1 spsk friskhakket koriander (kan udelades)

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 180 grader varmluft. Pisk æg sammen i en skål og bland med de øvrige ingredienser. Form tre tortilla på hver bageplade (jeg brugte en mini-springform til at få dem runde) og bag dem i ovnen i ca. 15-17 minutter. Byt plads på pladerne, hvis ovnen varmer ujævnt.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

29 kommentarer til “2 x frokostrulle med mættende fiskefyld”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej JANE ,FØRST MANGE TAK FOR DINE FANTASTISKE OPSKRIFTER , DERNÆST HAR JEG ET SPØRGSMÅL ANGÅENDE Pofiber . ER DET IKKE ET KARTOFFEL PRODUKT ? KAN SE DET BRUGES I NOGLE AF OPSKRIFTERNE ,

    Svar
  2. De smager vildt lækre som tortillaer/taco skaller til mexicansk fyld+salat. Kommer aldrig tilbage til den alm. slags igen. Tak for en dejlig, inspirerende side. Mvh en ny lchf’er og diabetiker

    Svar
  3. Denne opskrift er perfekt som pizza bund :-) Har prøvet det for første gang i dag, med frisk spinat, kylling, champignon og frisk tomat som fyld. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har lavet det ? Tak for en inspirerende blog med masser af lækre opskrifter ?

    Svar
  4. Hej Jane,
    Tusind tak for dine gode opskrifter. Ved du hvor man kan faa pofiber i Frankrig?
    Eller hedder det noget andet her maaske?
    med rigtig venlig hilsen,
    Pernille

    Svar
    • Det har jeg desværre ikke fundet i Frankrig. Jeg tager tit en pakke med ned til min far/stedmor, når jeg er på besøg :)

      Svar
  5. Lavede en portion i dag med 100 g hakket spinat i – det var en himmerigsmundfuld sammen med røget laks :)

    Svar
  6. Mon ikke den her opskrift kunne fungere som pizzabund ?? Hvor stor en mængde af opskriften tror du jeg skal bruge til en portionspizza til aftensmad ?? Tænker måske 1/3 eller ??

    Svar
  7. Har lige spist frokost med disse lækre frokostruller fyldt med tun, lidt mayonnaise , lidt græskyoghurt og kapers – mums. Tak for en lækker opskrift

    Svar
  8. Hejsa
    Jeg er ganske ny her hos dig. Jeg forsøgte mig med dine melfrie tortilla og de smagte da bare fantastisk, men jeg tænker om man kunne erstatte ost med noget andet. Har du en idé? Så de ikke bare var glutenfri men også mælkefri. På forhånd tak

    Svar
    • Nej det tror jeg ærligt talt bliver lidt ulækkert ;-) Så hellere sesammel måske eller en af de søde meltyper som mandelmel eller kokosfibre. Men sød pandekage med makrelsalat er heller ikke lige i skabet, vel?

      Svar
      • Hej Jane, glæder mig til at prøve de brød. Vil lige høre man, i samme mænge, erstatter pofiber med sesammel, har noget sesammel som skal bruges

        Svar