Frisk og dejlig sommersalat – kun 4 ingredienser

Før vi kommer til den lækre salat, vil jeg gerne sige TAK for den overvældende respons på mit indlæg i går. Det var dejligt, at mange af jer kunne bruge mine ferierefleksioner til noget. Jeg har flere ferierefleksioner i ærmet, men de må vente til en anden dag.

I dag er der i stedet en dejlig sommersalat på menuen. Den er let og frisk og syrlig og passer perfekt til en lun sommeraften, hvor der er kød på grillen, og hvor man ikke orker alt for tungt tilbehør. Og så indeholder den bare 4 ingredienser – keep it simple og less is more og alt det der. Om det er friskheden, nemheden eller noget andet, der gør, at jeg bliver ved med at vende tilbage til den sommer efter sommer ved jeg ikke. Men den er gerne en ugentlig gæst herhjemme sommeren igennem.

Sommersalat med citron og fersken

Du kan sagtens lave til flere dage. Opbevar da hvidkål med dressing i køleskab i lufttæt beholder. Så skal du bare hælde lidt frugttern på næste dag. Easy!

Sommersalat med citron og fersken

Sommersalat med citron og fersken

Frisk og dejlig sommersalat - kun 4 ingredienser

Udskriv Pin
|

Ingredienser

4 PERSONER

  • 1 sommerhvidkål
  • saft fra 2 citroner
  • 1 spsk honning (eller anden sødning)
  • 1 fersken (grape, hindbær, blåbær eller melon smager også dejligt)

Sådan gør du

  • Snit hvidkål. Rør citronsaft med honning. Smag til og tilsæt mere honning, hvis den er for sur. Den skal dog være syrlig, for du får også sødme fra ferskenen, men den skal ikke være så sur, at du vrænger ansigt. Vend citrondressingen rundt i hvidkålen og lad den gerne trække lidt. Skær fersken i små tern og drys ovenpå. Server! Den er et dejligt frisk indslag på sommerbordet (eller til morgenmaden).
  • Du kan sagtens lave til flere dage. Opbevar da hvidkål med dressing i køleskab i lufttæt beholder. Så skal du bare hælde lidt frugttern på næste dag. Easy!

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Frisk og dejlig sommersalat – kun 4 ingredienser”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane, er der nogen smag i ærte protein? Har før brugt valle protein i mine børns smothies, men bi smagen ødelagde faktisk hele oplevelsen

    Svar
    • Jeg bruger ikke proteinpulver. Jeg slår hellere et æg ud i min smoothie. Det cremer og smager ikke af noget :)

      Engang havde jeg ærteprotein og jeg syntes, at det var rimelig smagsneutralt men jeg brugte det jo kun i mikro-doser.

      Svar