Hvordan er det, vi taler til hinanden?

I dag ringede posten på døren med en konvolut indeholdende Magasinet Psykologi. Grunden til, at det blev bragt til min dør er, at jeg medvirker i en artikelserie om internetadfærd. Nogle af jer kan måske huske, at jeg for noget tid siden vågnede op til nogle meget ubehagelige, truende og seksuelt krænkende kommentarer her på bloggen. Og det gjorde mig lidt bange. Heldigvis var de (angiveligt) skrevet af en eller anden tosse, som var faldet tilfældigt forbi en nat. I hvert fald har jeg ikke fået lignende kommentarer siden.

Men det hænder, at jeg får kommentarer, som ikke vil mig det godt. Og her taler jeg ikke om kommentarer, som ytrer uenighed med mine synspunkter. Dem har jeg det helt fint med (så længe de er skrevet i ordentlig tone). Vi behøver ikke være enige her på bloggen. Vi skal bare tale pænt og respektfuldt til hinanden. Jeg kan selvfølgelig undre mig over, hvorfor man læser med her på bloggen, hvis man er lodret uenig i alting, jeg siger, men det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men de kommentarer, jeg synes går over stregen, er dem, som angriber mig som person og kalder mig grimme ting eller siger ting om mine børn. Det er i min bog ikke i orden opførsel. Det pudsige er, at de mennesker, som synes, at det er rimeligt at tale sådan til et andet menneske online, aldrig kunne drømme om at gøre det samme, hvis man sad ansigt til ansigt. Jeg kan sagtens verfe det hen med tanken om, at det er små mennesker, der gør den slags, men alligvel bliver de hængende lidt hos mig. For når man rammes på sin person, går det langt dybere ind, end når ens meninger og holdninger anfægtes. Man er pludselig langt mere sårbar.

Der er så nogen, der mener, at de tæv må man tage med, og at det er “prisen for at stikke næsen frem”.  Det, synes jeg, er noget tarveligt vrøvl. Intet menneske fortjener at blive talt grimt til, uanset hvor succesfuld den person er, eller hvor meget vedkommende stikker næsen frem.  Det gælder også politikere. Prøv bare at besøge vores statsministers Facebookprofil. Altså, man kan mene om hende, hvad man vil, men jeg håber saftsuseme aldrig, hun selv læser, hvad der bliver skrevet der. I min bog er det Jante i egen høje person, der taler. Du skal ikke tro, du er noget! Næh nej, du! Ned med dig!

Jo mere rabiat en kommentar er, jo nemmere er det for mig at putte den i glemmekassen. Når mine børn inddrages i kommentaren har jeg lidt sværere ved at ryste den af mig. Det skyldes selvfølgelig det uomtvistelige, at ingen af os er ufejlbarlige i vores forældreskab. Og at alting, vi gør ift. vores børn, bliver fulgt af en lillebitte tvivl. En lille stemme i baghovedet, der hvisker: Gør jeg det her godt nok? Er det det rigtige, jeg gør? Hvad kommer det her til at betyde for min børn senere hen? Den slags forældretanker. Dem tror jeg ikke man kan slippe for, uanset hvor forankret man er i sine standpunkter.

Jane Faerber

Der er også det i det, at det skrevne ord nemt opfattes anderledes, end når vi sidder overfor hinanden og kan aflæse kropssprog og mimik. Og ikke alle mestrer det skrevne ord lige godt, og deraf opstår ind imellem nogle misforståelser. Artikleserien i Psykologi giver en række gode råd til god internetadfærd, og jeg har taget et par stykker af dem og blandet dem med mine egne.

GODE RÅD TIL INTERNETOPFØRSEL

1. Husk, at der sidder et menneske af kød og blod på den anden side af skærmen. Skriv ikke noget til vedkommende, du ikke ville turde sige ansigt til ansigt.

2. Gå efter bolden – ikke efter manden (kvinden). Hold dig til emnet og lad være med at gå efter skribentens (eller de andre i kommentartrådens) person.

3. Lad være med at skrive med store bogstaver og overvej din brug af udråbstegn og spørgsmålstegn. Store bogstaver er det samme som at råbe, og spørgsmål efterfulgt af 5 spørgsmålstegn risikerer at give et billede af en person, der står trodsigt med armene i siden. Hvordan tolker du fx personen bag dette spørgsmål: HVOR KAN JEG KØBE DET MANDELMEL?????? Et uskyldigt og formentligt velment spørgsmål, der risikerer at blive tolket i en helt anderledes ånd, end det er skrevet.

4. Brug smileyer, hvis du bruger ironi eller humor. Det er ikke, fordi jeg er fan af smileyer, men ironi og humor fungerer bedst på skrift, hvis vi kender hinanden. Og vi kender ikke altid hinanden godt nok på internettet til at forstå det.

5. Grib ind, hvis du overværer, at andre bliver talt grimt til. Også selvom du ikke er fan af vedkommende men for at vise omverdenen, at det ikke er i orden at tale sådan.

6. Husk, at dine grimme kommentarer står på internettet til evig tid og kan googles frem af din kommende arbejdsgiver eller din nye kæreste. Det er det, vi kalder karma.

Og så vil jeg da til sidst sige, at 99% af de kommentarer, jeg får her på bloggen, jo er skrevet af søde og rare mennesker, som udmærket mestrer ovenstående. Og tak for det <3

Artiklen i Psykologi er skrevet af den gode Bente fra Klummefabrikken og billedet er taget af Ulla Lentz Svensson, da hun besøgte mig i december, og vi delte en balje glögg. Men det kan man jo ikke se ;-)

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

15 kommentarer til “Hvordan er det, vi taler til hinanden?”

Skriv en kommentar

  1. Du kan få fat på artiklen via dit lokale folkebibliok. Har de ikke tidsskriftet selv, kan de bestille artiklen til dig :-)

    Svar
  2. Du skrev, at du undrer dig over hvorfor folk der er helt uenige i dine overbevisninger omkring kost og sundhed følger med her på bloggen… This is why. Fordi du er et fantastisk menneske med et kæmpe talent til at formulere budskaber, så det virkelig trænger ind. Det er netop alle dine personlige indlæg, der giver mig lyst til at følge med og lære af dig. Du har så god kontakt med dit indre, hvilket tydeligt afspejler sig i indlæg som dette. Rigtig godt skrevet – keep up the good Work!
    Hilsen hende veganeren, der skrev en laaang kommentar til et indlæg for et par uger siden…

    Svar
    • Hvor var det sødt sagt og jeg er glad for at du har lyst til at læse med på trods af forskellig kost-overbevisning. Tak <3

      Svar
      • Jeg er også af en anden kost overbevisning, men det ændre ikke på, at din blog er super inspirerende og god! Tak for at du belyser spændende emner, skaber gode diskussioner og beriger danmark med inspiration til hverdagen.

        Svar
  3. Tak for et dejlige indlæg – og fordi du siger ja til at stille op til sådan en artikel. Det er så vigtigt, at vi får fortalt de mennesker, der “taler” grimt på nettet, hvad de gør ved andre mennesker. For jeg tænker og håber, at det er de slet ikke klar over.
    Mange hilsner Kathe

    Svar
  4. Hej Jane, hvor er det godt, at du som blogger åbner munden overfor ubehøvlethed og ubetænksomhed. Jeg tager mig ofte i fuldstændig at miste troen på menneskeheden, når jeg læser kommentarer. Jeg bliver vred og ked af det, og mister lysten til at deltage i debatten. Delte meninger vil der altid være, for folk er (heldigvis) forskellige. Jeg synes netop at det er noget, du viser stor respekt for, og at du altid er tydelig omkring, at du har valgt LCHF, fordi det er godt for dig! Tak for din gode og humørfyldte tone!

    Svar
  5. Hvor er jeg bare enig! Jeg synes, det er så skræmmende hvordan nogle folk glemmer (dropper?) at menneskelighed og omtanke på internettet, og sociale medier især – og ofte gemmer sig bag anonymiteten. God debat at sætte fokus på.
    Jeg har i øvrigt en gang oplevet at en bankrådgiver i en mail skrev “?????” – det kunne jeg slet, slet ikke tage seriøst. Så uprofessionelt, ha ha.
    Kh. Louise

    Svar
  6. Enig, vi har virkelig brug for i denne digitale tidsalder at blive bedre til skriftlig kommunikation. Det eneste tidspunkt, hvor det kan være ok at råbe med store bogstaver på skrift, er, når man vil uddele virkelig stor ros og udvise begejstring :-) Men selv da kan jeg godt blive en lille smule forskrækket, når jeg ser kapitæler ;-)
    Vh Louise

    Svar
  7. Jeg er helt enig. Jeg elsker internettet – det giver nogle fantastiske muligheder! Men bagsiden af medaljen er – desværre – at der sidder nogle mennesker med… opdæmmet raseri/aggressivitet? – som ikke holder sig tilbage med alskens uforskammetheder i kommentarfelterne. Hver gang jeg ser sådan noget, så spørger jeg mig selv: hvad får vedkommende lige ud af det? Og ikke mindst: hvor lykkeligt er et sådant menneske egentlig? Man kan jo næsten synes synd om sådan nogle mennesker.

    Svar
    • Magasinerne plejer at lade artiklen leve i bladet først og så lægge den online senere. Jeg skal nok dele den, hvis det sker :-)

      Svar
  8. Hej Jane:)
    Tak for en fantastisk blog, bøger og koncept generelt!:-)
    Vil høre om du har erfaring med marengs??

    Svar
    • Nej desværre. Jeg synes, det bliver for gummiagtigt, når man ikke vil bruge enorme mængder sødning…

      Svar