Fede LCHF-vafler med chokoladepålæg

Der er jo utallige måder at lave LCHF vafler på, og jeg veksler hele tiden mellem hvilken jeg foretrækker. Denne opskrift har et højt fedtindhold og er virkelig gode.

Opskrift på lækre LCHF vafler

De fleste pandekageopskrifter fungerer fint, og jeg har ofte lavet proteinrige vafler på en opskrift, der lignede kesoplätterne. En af de vaffel-opskrifter, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er alligevel dem, der er lavet på den fede cremefraiche. De smager dejligt, og de mætter godt og længe og er en dejlig luksus-morgenmad til fødselsdage eller til en dag, hvor man bare synes, at nogen skal forkæles.

LCHF vafler - opskrift på lækre vafler uden mel og sukker

Fede LCHF-vafler

Udskriv Pin
8 stk
|
30 min

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk æggene luftige, tilsæt Sukrin Gold og cremefraiche og pisk til dejen er ensartet.
  • Tilsæt de tørre ingredienser og pisk igen.
  • Varm vaffeljernet op og bag dine vafler.
  • Jeg bruger ikke bruge ekstra fedtstof i vaffeljernet, da der er rigeligt i dejen.

LCHF vafler - opskrift på lækre vafler uden mel og sukker
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Server fx de fede LCHF-vafler med:

  • Vaniljecreme (pisket fløde eller mascarpone med vaniljepulver)
  • Jordbærskiver
  • et par bananskiver, hvis du er villig til at ofre et par kulhydrater på det
  • Kakaonibs
  • Frysetørrede bær
  • Peanutbutter
  • Bærsylt
  • Chokoladepålæg

Chokoladepålægget kan du finde opskriften på HER:

Sundt chokoladepålæg - LCHF

LCHF-vafler bliver ikke sprøde, som du kender det fra hvedemelsvafler. Men smagen er i top!

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

30 kommentarer til “Fede LCHF-vafler med chokoladepålæg”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Fantastiske vafler. Jeg piskede mine æggehvider, og da jeg ikke havde særlig meget af den fede creme fraiche, supplerede jeg med lidt philadelphia og lidt piskefløde. Jeg brugte perfect sød og vanillepulver. De blev super lækre og holdt fint i mit vaffeljern. MUMS…..
    Ps. min søn ELSKER æggepizzaen som morgenmad. Kæmpe hit herhjemme.

    Svar
  2. Jeg lavede disse lækre vafler igår, med kokosfibermel da jeg pludselig ikke havde noget mandelmel . De smage fantastisk ?

    Svar
  3. Hejsa,

    Jeg havde ikke et vaffeljern, så jeg lavede dem som pandekager.. Det gik helt i ged.. de blev ikke gennemstegte og brændte på selvom jeg havde fulgt opskriften 100%.. er der andre der har prøvet det med denne opskrift? Eller er det blot fordi dejen SKAL bruges til et vaffeljern?

    Tak!!

    Hilsen Sarah

    Svar
  4. Hej. Hvis der er nogen, der trænger til forkælelse, så er det mig! Det sidste uge + lidt har hele min familie (undtagen mig, og jeg er i øvrigt også den eneste, der spiser lchf, mon der er en sammenhæng ;-) ) skiftevis, men dog med overlap, været ramt af omgangssyge, og jeg har selvfølgelig passet dem. Men i dag var første dag, hvor de alle var i pasning/på arbejde, og jeg ikke havde aftaler, så jeg forkælede mig selv med disse vafler til morgenmad. Jeg lavede en chokoladesovs af chokolade, kokosolie og fløde til og et enkelt jordbær i skiver øverst. Det var lige hvad min selvmedlidenhed trængte til. ;-)

    Svar
  5. Kan Sukrin Hold altid erstattes af kokossukker? For når det er sagt, så har jeg jo på fornemmelsen, at der er en grund til, at du har valgt det ene frem for det andet…eller hva’ ;)

    Svar
    • Ja det kan det egentlig godt. Når jeg nogle gange bruger kokossukker i stedet eller blander de to er det fordi jeg er lidt sart overfor den bismag, som Sukrin har. Og så også fordi jeg nogle gange vægter at bruge et naturligere produkt og så tager jeg de ekstra carbs med :)

      Svar
  6. hej Jane
    Super lækre vafler vi havde dog ikke creme fraiche så det blev med fløde men det fungerede perfekt :-)
    Selv de små piger på 6 og 8 mente de var bedre end de rigtige ( og da vi er i Norge er de svære at konkurrere med ;-))
    Ved du hvor meget kulhydrat der er i dem ? For de er vel ikke strikse.
    Kh Nanna
    Tak for en skøn blog

    Svar
    • Hvor fedt at I kunne lide dem! Tror jeg snart må lave en portion herhjemme også. Jeg ernæringsberegner aldrig mine opskrifter, så jeg ved desværre ikke, hvor meget de indeholder. Men de er næppe strikse..

      Svar
  7. Jeg er hooket på denne opskrift. Vi var ikke så gode til at få brugt al chokoladepålægget, så har frosset det ned i lidt mindre portioner. Yndlingstilbehøret er blevet mascarpone rørt med chokoladepålæg – Mums!

    Svar
  8. Hej Jane. Lækkert, vil fluks gå igang. Måske har jeg grus i øjnene endnu, men kan ikke se hvornår creme fraicen skal i. Jeg går ud fra at det er før de tørre ingredienser? :)

    Svar
  9. Sjovt nok, har jeg aldrig prøvet LCHF vafler endnu, men det er jo nemt – jeg må bare i gang!

    Hvad mener du med at der er fedtstof nok i dejen – altså, fra creme fraichen? Ellers er en smørklat jo altid lækker at stege i anyway.. :P

    Svar
  10. Hej Jane.
    Jeg har fundet kokos sirup i Sverige – Har du erfaringer med det? Og hvordan har du det med kokosvand – er det noget du drikker?

    Tak – Linet :-)

    Svar
    • Kokossirup bruger jeg også ind imellem. Kokosvand drikker jeg ikke. Mest fordi jeg ikke lige ved hvornår og hvorfor jeg skulle drikke det… Jeg har en enkelt gang hældt kokosvand i en greenie og det gav en dejlig sød smag men ellers har jeg ikke de store erfaringer. Ud fra et kulhydratsynspunkt ville jeg dog ikke erstatte mit daglige vand med kokosvand.

      Svar
  11. Hej
    Mange tak for en super hjemmeside/blog med inspiration til en ændret livsstil. Jeg har stor mistanke om, at jeg ikke kan tåle gluten- har døjet med den mave så længe jeg kan huske. Og selvom jeg tror det selvfølgelig også er psykisk mange gange, så må det være noget jeg spiser også. Det der har sat mig i gang denne gang er den træthed af en anden verden som overmander mig og så den konstante sult! Mht æg- spiser du så mange som du vil eller er der begrænsning for dig? Det kan jo hurtigt løbe op i mange på en dag… Og din olie du tager som kosttilskud- hvorfor?
    På forhånd tak – :-) Mia

    Svar
    • Jeg tror meget på en varieret kost og bestræber mig på ikke at spise det samme til alle måltider. Hvis jeg fx har spist æg til morgen, spiser jeg helst noget andet til frokost. Jeg tæller ikke æg (eller noget andet), men sørger bare for naturlig variation.

      Min uundværlige fiskeolie regulerer alt fra sukkertrang, humør, hud og generelt velbefindende. Jeg køber hellere en flaske fiskeolie end et par nye sko. Nå ja, sådan er vi så forskellige. Fiskeolien bidrager med omega 3- fedtsyrer, som vi skal have tilført via kosten og som kan være svært at få nok af igennem kost alene. Omega-3 fedtsyrerne bidrager til en bedre omega 3-6 balance, hvilket er utroligt vigtigt.

      Svar
  12. Hej Jane,

    Jeg ved godt at dette spørgsmål ikke passer ind i tråden – men jeg er meget utrænet med “at blogge”, og aner ikke hvordan jeg kan stille spørgsmål til emner du ikke lige for nyligt har skrevet om… Svarer du mon på spørgsmål skrevet i gamle tråde ??!

    Nå, men mit spørgsmål handler om brød på en base af grøntsager !

    Jeg synes det ser ud til at alle dine opskrifter (både i bøgerne og her på bloggen) bruger “tørre” grøntsager (primært blomkål og broccoli) – og altså ikke squash, peberfrugt, aubergine og den slags grønt der afgiver væde når det hakkes / blendes. Er det bevidst, fordi de mere våde grøntsager er sværere at få til at hænge sammen som brød ? Eller kan man mon putte en større mængde loppefrøskaller i dejen og klare det ad den vej ?
    Jeg bruger ofte de “trætte” grøntsager til grøntsagssauce, men vil også gerne igang med at lave brød eller bunde, som kan fryses og bruges som supplement til diverse kødretter :)

    Håber du har et par gode kommentarer til ovenstående – og beklager meget at jeg skriver midt i en tråd der handler om noget helt andet ;-)

    God solskinssøndag herfra – Anne

    Svar
    • Tjah, jeg bruger mest kål(rester) men også squash fx. Det er rigtigt at dejen kan blive for våd med alt for væskefyldte grøntsager men det kan da sikkert godt justereres til med mængden af æg og fibre. Det er bare at gå i køkkenet og prøve sig frem.

      Svar
  13. Har just spist vafler til morgenmad. Har eksperimenteret med vafler med afsæt i dine opskrifter, og har endelig fundet en version, der giver sprøde vafler og smager himmelske med nutella eller bærkompot…. Tak for inspiration – her min version, der giver 3 vafler:
    2 æg, 100 gram hytteost, 10 gram fløde, 0,25 tsk bagepulver, 0,25 G kardemomme, 0,5 tsk vanille og 10 gram kokosfibre fra funktionel mad. Det blendes og hviler i 5 minutter. De bages i vaffeljernet i fedtstof – den økologiske fra urtekram. Fortræffeligt.

    Svar
  14. ÅH, hvor lækkert!! Jeg tror måske at mit vaffeljern er af den elendigste slags, for alle mine LCHF-vafler bliver virkelig dårlige. Det er som om, at dejen bruser op og at vaflen derfor bliver helt helt tynd, tør og kedelig.
    Jeg har dog ikke prøvet denne udgave – og den må prøves!
    KH og god søndag,
    Anne

    Svar
    • Jeg tror ikke at nogen kan have et ringere vaffeljern end mig ;-) Mit er sådan et usselt (og sikkert også giftigt) et fra Melisa, som har kostet 99 kr i Føtex for 10 år siden. Men jeg tror det handler om at dosere mængden af dej pr. vaffel. For hvis der er for meget dej, bruser mine også over (og forklar lige den vaffeljernsproducent, at det er noget nær umuligt at rengøre – suk!)

      Svar